1810 - Et ufredsommelig kvinnemenneske på Rudsborg, ekstrarettssak 

Aar 1810 den 27^de aug: , blev en politie ret

sadt og fremholdt paa tinggaarden Trejder

i Aas sogn, og betjent af sorenskriveren og

de 2^de laugretesmænd: Johannes Tokerud og

Jens Houg.          Hvor da!

Procurator Røer mødte som befaled ac-

tor mod arrestantinden Anne Mathea

Hoff og fremlagde en stævning af 9^de

d. m: vedkommende lovlig forkyndt, hvor-

efter arrestantinden tiltales for adskillige

paa Næsodden forøvede ulovligheder; vide-

re fremlagde comparenten Amtets ordre

til action af 1^te d. m. , saavelsom det under

7^de f. m. over tiltalte afholdte forhør.

Actor indbad sig den tiltalte Anne Mathea Hoff

fremkaldt og forelæst sin under forhøret

afgivne forklaring til vedtagelse eller for-

andring, og derefter de indstevnte vidner

paa lovlig maade hørt, i hvilken henseen-

de, comparenten irettelagde sin under dags

dato forfattede qvæstioner. Stevnin-

gen blev læst, og indtages her med de øvri-

ge documenter saa lydende, undtagen

forhøret som følger actor in original.

Dommeren anmærkede, at han formedelst

skatte commissionens afholdelse i denne tiid,

ikke før har kundet behandle denne sag.

Lehnsmand Røer fremstillede frie for baand

og fængsel, den arresterede Anne Mathea Hoff,

der benægtede den oplæste stevnings indhold, og

efter at hendes forklaring under det fremlagde for-

hør over hende forelæst, ærklærede hun samme

at være protocollen i alle deele urigtig tilført.

Af de indstevnte vidner befandtes nu at møde:

Hans Gundersen Grøstad, Johannes Ellefsen Ruud,

Christian Pedersen Granerud, Halvor Svendsen Løes,

Clemmet Einersen Løes, Hans Aslachsen og

Anne Aslachsd^r, samt KariHansd^r

Rudsborg, hvorimod Sarra Bjerrum blev

anmeldt at være syg og sængeliggende.

Efterat dommeren derpaa havde betydet de mø-

dende vidner eedens vigtighed, og forma-

net dem til sandheds udsigende, aflagde

de samtlige corporlig eed efter loven paa at ville vidne

sandhed i denne sag, og hvorefter fremstoed som

1^te vidne Hans Gundersen, boende paa

gaarden Grøstad paa Næsodden. 49 aar gammel.

For hvilken hans forklaring under det fremlagde forhør blev

oplæst, og hvilken han ærklærede at være rigtig og over-

ensstemmende med sandhed. Actor frafaldt

de fremsatte qvæstioner for 1^te vidne.

Da dette vidne indtet videre vidste til oplysning,

saa blev han demitteret.     Som 2^det vidne

fremstoed Hans Aslachsen, tjenende hos første

vidne, 24 aar gammel; Han forklarede paa tilspør-

gende: at han stedse har kjendt arrestantindens for-

hold at være saaledes som af 1^te vid ne forklaret;

endnu medens hendes mand mand levede, var depo-

nenten oppe hos ham tilligemed sin søster, og ar-

restantinden var da saa rasende, at hun løb

med en øxe og hug i schatol klaffen, fordi

hendes mand ikke vilde give hende penge til kaffe,

og hvorover denne blev saa bange, at

han vilde betale vidnet, for at blive hos ham.

Vidnet saae ogsaa, at arrestantinden i foraa-

ret tog et vindue ud paa hans huusbondes gaard

og gik ind igjennem samme, og lukkede døren op;

hun var da saa gal, at hans h Til de af actors

fremsatte qvæstioner, svarede han saaledes:

Til 1^te da arrestantinden som omforklaret, gik

ind igjennem vinduet paa Grøstad, brugte

hun en uforskammed mund, og ønskede blandt

andet, at alt hvad hans husbond havde, maatte

brænde op, men videre af hendes udladelse

erindret  han ikke. Til 2^det, Nej! det har han

ikke hørt. Til 3^die Derom veed han ikke vide-

re end hvad han har forklaret, og da han ikke

vidste videre til oplysning, blev han demitteret.

Som 3^die vidne fremstoed Anne As-

lachsd^r, en søster til forrige vidne,

tilholdende i pladsen under Grøstad; hun forkla-

rede sig eenstemmig med sin broder, med

denne undtagelse, at hun ikke saae arrestantinden løbe

med nogen øxe, efterdi hun da allerede var gaadt;

heller ikke saae hun, at arrestantinden gik ind af

vinduet paa Grøstad, men hun har hørt det af andre,

til de fremsatte qvæstioner svarede hun saaledes:

til 1^te Nej! ikke videre, end at hun har hørt hende ønske

at alt hvad Hans Grøstad havde, maatte brænde op.

Til 2^det Nej! det har hun ikke. Til 3^die Hun har vel

ikke sedt det omspurgte, men hun har hørt det af an-

dre; videre vidste hun ikke til oplysning, thi

blev hun demitteret. Som 4^de vidne frem-

stoed Christian Pedersen, boende paa gaarden Gra-

nerud, 52 aar gammel; der i alle deele vedstoed

sin under forhøret afgivne forklaring, der blev

ham forelæst, og da han ikke vidste videre til op-

lysning, i anledning de fra actor fremsatte

qvæstioner, saa blev han demitteret. Som

5^te vidne fremstoes Johannes Ellefsen, boende

paa gaarden Ruud, 63 aar gammel, der ved-

stoed sin forklaring under forhøret, der blev

ham forelæst, og for øvrigt ikke vidste noget

til oplysning i anledning de fra actor frem-

satte qvæstioner; thi blev han demitteret.

Som 6^te vidne fremstoed Halvor Svendsen,

boende paa gaarden Løes, 42 aar gammel; han

vedstoed sin forklaring under forhøret, der blev

ham forelæst, og tillagde, at det var hjemme hos

hand, at arrestantinden indlod sig med, at

Johannes Ruud havde stiaalet tobak, og en kirke-

bog, som hun skulde have mistet, for øvrigt

vidste han intet til oplysning angaaende det de

fremlagde qvæstiones indhold, undtagen

hvad han af andre kan have hørt; thi blev

han demitteret. Som 7^de vidne frem-

stoed Clemmet Enersen Løes, 70 aar gam-

mel; han forklarede sig i et og alt overeens-

stemmende med forrige vidne, og blev derefter

demitteret. Som 8^de vidne fremstoed Kari

Hansd^r, boende i pladsen Rudsborg, 24 aar gammel.

Hun vedstoed sin forklaring under forhøret, som blev

hende forelæst, og tillagde: at arrestantinden hver

gang hun ikke fik sin villie frem, truede hendes

madmoder med at hun nok skulde passe hende

naar hun var allene, og betale hende for hendes

umage, videre vidste hun ikke til oplysning i

sagen heller ikke i anledning de fra actor fremsatte

qvæstioner, thi blev hun demitteret.

Arrestantinden benægtede i alle deele vidnernes

forklaringer, undtagen for saa vidt, at hun rigtig

nok tog et vindue ud paa Grøstad, men dette siger

hun tilhørte hende selv. Actor tilførte: at han

da han endnu ikke havde erholdet den for arrestant-

inden reqvirerede præsteattest, maatte han udbede

sig en udsættelse i sagen til ubestemt tid, da

han forbeholdt sig, naar den manglende attest

indløb ham at tilmelde dommerne sammen, for

at erholde berammelsen af sagens videre

fremme, da han til samme tid vilde drage om-

sorg for, at erholde det i dag for sygdom an-

meldte vidne enten personlig fremskaffet,

eller sammes vidnesbyrd paa lovbefaled

maade. Sagen blev derefter udsadt

indtil videre, og arrestanten igjen til lehns-

manden overleveret.

Aar 1810 den 27^de octob^r, blev en extraræt

sadt og fremholdt paa tinggaarden Trejder i Aas sogn, da ræt-

ten blev betjent, i sorenskriverens svagheds for-

fald af hans fuldmægtig Morten Poulsen og føl-

gende af lehnsmanden paa fogdens vegne udnævn-

te laugrettesmænd: Hans Hoel-

stad og Søren Rustad.

Hvorda! I justitiens sag mod enken Marthe

Larsdatter Hoff mødte Røer som actor og fremlagde en

continuations stevning af 16^de denne maaned, der

til i dag er berammet, og finder vedkommende lov-

lig forkyndt. Comparenten fremstillede derefter

det indstevnte vidne Sara Bjerum, hvilket han

udbad sig eedfæstet og derefter forebragt de

til de under sagen forhen førte vidner, fremsatte qvæsti-

ner til besvarelse. Den arresterede Marthe Lars-

datter Hoff var løs og ledig for retten tilstæde.

Det indstevnte vidne Sara Laugesdatter Bjerum var ved retten

tilstæde og efter at være formanet til sandheds udsi-

gende i denne sag aflagde hun derpaa corporlig eed efter

loven og hvorefter hun, som 9^de vidne, forklarede sig at

være 71 aar gammel, boende i pladsen Rudsborg under gaarden

Ruud paa Næsodden, enke af afgangne Ole Svendsen Ruud, paa

actors 1^te qvæstion svarede hun saaledes: at arrestantinden kom

til hendes paaboende plads Ruusborg i afvigte aars vaar ved bededags-

tider og da hun intet tilhold havde, saa forbarmede

vidnet sig om hende og tillod hende at opholde sig hos vidnet, saa

længe hun opførte sig skikkelig; Efter at hun havde vært

der nogen tid, og da hun ikke alleene var slem mod

sit medhavende barn, men ogsaa var skiødesløs med ild og

andet, saa ønskede vidnet at blive hende qvit og desaarsag

bragte vidnet hendes medbragte sager ud paa gaarden

uden for hendes huus; arrestantinden tog da

samme og bragte hen paa loven; hvor hun tog sit op-

hold, og imidlertid slog hun ikke aleene ild paa

loven, for at koge sin mad med, men endog

antændte samme tæt uden for væggen, hvorved huu-

sene var udsadte for at brænde op. Ved adskil-

lige lejligheder, udlod arrestantinden sig med ad-

skige. grove udladelser saa vel mod vidnet som

mod præsten Hr. Qvist og andre, hun har endog beskyldt

vidnet for tyverie, og forskjellige tider under sit

ophold hos vidnet med vold og magt brækket sig

ind i vidnets stue. Om Johannes Ruud har hun

sagt at han var en kirketyv; desuden har hun

ved adskillige lejligheder ønsket, at vidnets huus saa

vel som heele Næsodden maatte brænde op; dog har

ikke vidnet hørt at arrestantinden har udladt sig

med at hun selv ville foretage sig saadanne handlinger.

Hvorved og 2dre og 3de qvæstion besvaret.

Da actor ikke havde vidnet  videre at tilspørge blev

hun demiteret.

Actor fremlagde derpaa angieldendes døbe attest og

udbad sig ved denne lejlighed hende tilspurgt: om hun

vedkjendte sig det af præsten Finchenhagen tillagde navn Ma-

the Larsdatter. Endvidere fremlagde comparenten tiltaltes mo-

ralitets attest, udstæd af pastor Qvist; disse documenter

indtages her saalydende:

Administrator oplæste derefter for arrestantinden disse nu frem-

lagde attester, og erklærede hun som attesten anmelder

er døbt Marthe Larsdatter; i henseende til Hr. pastor

Qvists attest, da benægtede hun sammes indhold gandske og

aldeeles.

Actor derefter fremlagde sin deduction af sagen tillige

med sin regning over udgifter og salarium, hvorimod han

indlod sagen under dom.

Efter at actors deduction for arrestantinden var bleven oplæst

benægtede hun sammes indhold i alle deele, og for øvrigt hensadte

hun sig til dommerens retfærdighed, uden at have videre

i sagen at svare. Thi blev, da intet

videre var at erindre, sagen optaget til kjendelse eller

dom, og arrestantinden overleveret til lehnsman-

dens videre bevogtning.  Paa sorenskriverens vegne M. Poulsen.

Søren Rustad.  Hans Holstad.

Aar 1810 den 10^de november, blev et domsting

sadt og fremholdt paa gaarden Wollebæk i Aas sogn

og retten betjent af sorenskriveren og følgende

af lehnsmanden paa fogdens vegne udnævnte

laugrættes og meddomsmænd: Anders Soelberg,

Erich Løes, Ole Christophersen Fladebye og Ole Sørensen Sand-

ager.

Hvor da!

Udi politisagen anlagt af procurator Røer paa justi-

tiens vegne mod enken Anne Mathea eller Marthe

Larsdatter Hoff, blev, af sorenskriveren

og laugrettet, efter at have igjennemgaadt sagens

beviisligheder, saaledes DØMTog AFSAGT:

Ved udtagen stevning af 9^de augustii dette aar, sag-

søger procurator Røer som actor paa justitiens veg-

ne, den arresterede Anne Mathea Hoff, eller som hun

egentlig hedder Marthe Larsdatter Hoff, til undgjeldel-

se for adskillige lovstridige handlinger. Disse hand-

inger var for største deelen saavel af klagerne

som vidnerne angiver i almindelighed at bestaae i

uforligelighed, ondskab æresørige udladelser,

raserie o. s. v. – Forsaavidt imidlertid

søgsmaalet gaaer ud paa specielle facta, saa sigtes

hun fornemmeligen for:

A, at skulde have paa en voldsom maade have indtrængt

sig i pladsen Rudsborg  Hans Gundersen Grøstads

huus, og af samme udtaget et vindue, samt truet

med at vilde opbrænde hans gaard m: v:

B, at skulle paa lige voldsom maade have indtrængt

sig i pladsen Ruudsborg, og undsagt beboersken sam-

mestæds m: v:

C, at skulle have beskyldt Johannes Ruud for tyverie.

Til oplysning om disse hendes forøvede handlin-

ger, for hvilke actor har paastaaet hende fældet med

volds, og tremarks bøder, er der ført endeel vid-

ner, men dels ere disse tillige klagere, og kunde saa-

ledes som vidner i egen sag, ikke vil ansees, dels

ere de ikke, som lovens 1 – 13 – 1 udfordret, over-

eensstemmende og udi een ting, saa at fuldt juri-

disk beviis af deres prov kan blive at udlede.

Det forekommer overalt ikke som disse hendes handlin-

ger, om man end vil antage dem beviis, ere af den

natur, at de qvalificere sig til offentlig paatale, men

at de meget meere maatte af angjeldende selv forfølges,

naar arrestantinden for samme skulde fældes.

Uagtet retten saaledes ikke finder, at kunne tage

den af actor vedlagde paastand til følge, saa er

det dermed paa den anden side, af de under sagen

oplyste omstændigheder, klart at arrestantin-

den maae, i det heele betragtes, være et saavel ufred-

sommelig og uroeligt menneske, som intet andet

tager sig for, end at gaae om fra gaard til gaard

og fortrædiget de folk hun kommer til; ligesom det og

strider mod god skik og orden, at bruge saadan

fremfærd, saa viiser ogsaa tugthuus forordningen

af 2 dec: 1741 dens 3 capitel 1 yderligere, at loven

ved alle leiligheder søger at sætte skranke for samme;

og uagtet arrestantinden ikke egentlig er beviis-

ligen i noget af de tilfælde, som det bemeldte

capitel omtaler, saa synes dog bestem-

melsen i samme, paa analogien, paa hende at være

anvendelig. I det hun altsaa, paa den, i det anmeldte

3 capitel § 14. foreskrevne maade, vil blive med

tugthuus arbeidet at ansee, maa hun tillige erstatte

de af actionen lovligen flydende omkostninger, og

derunder actors udgifter og salarium efter

hans indgivne regning. Imod sagens hen-

stand, som af actor documenteret, finder retten

intet at erindre.

Thi kjendes for ret! Den tiltalte Anne Mathea

eller Marthe Larsdatter Hoff bør indsættes i

Christiania tugthuus, og der forblive og arbejde

i saa lang tid, som de fattiges commission, med

directeurernes approbation nærmere bestemmer,

saa bør hun og erstatte alle de af actionen lovligen

flydende omkostninger, og dermed procurator

Røers regning med 31^rd 2 ort og 16 s., mem for øvrigt

bør hun for actors videre tiltale i denne sag, frie

at være. Det idømte exeqveres efter øvrig-

hedens foranstaltning, og sluttelig anmærkes

det, at sagførelsen har været lovmæssig og

forsvarlig.                                 C.M. Falsen.

Anders Solberg

Enner Løes  Ole Sanager

Ole Flatby, de 3^de sidste med holden pen.

Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri,

Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0001), 1808-1815,

f. 112, 112b, 113, 113b,114, 127b, 128, 128b, 130b. 131, 131b.