Aar 1879 den 6te Juni blev Extraret sat paa Gaarden Søn-
stedahl. Retten administreredes af Sorenskriveren og
medbetjentes af de forhen edtagne Lagrettesmænd, Gaard-
brugerne Andreas Eriksen Sønstedahl og Andreas Han-
sen Holtbraaten.
Hvor da:
Blev foretaget:
Ny Sag:
Politiaktor mod Bernhard Tusse, Oskar Linnebraate og Anton Linnebraate.
Som Politiaktor mødte Sagfører Hansen, der fremlagde Klage af 12 April sidst-
leden med diverse Paategninger, hvoriblandt Mulktforelæg af 2den f. m., De
til Komp. af 21de s. l. og Stævning i berammet og forkyndt Stand. Komp. be-
gjærede Sagen fremmet efter nærmere Foranledning.
De trende Tiltalte vare i Retten tilstæde, ligesom og de indstævnte Vidner,
der bleve hoskaldet til edeligt Vidneprov, i det de forelæs-
tes Edens Betydning og Straffen for Mened.
Som 1ste Vidne fremstod Klageren Gaardbruger Karl Nikolai Holt, 35 Aar gammel, og
blev forelæst den fremlagte Anmeldelse, som han derefter erklærede at være
i enkelte Punkte unøjagtig ved en misforstaaelse af den Sagfører, der har skrevet Anmeldelsen
for Vidnet. Vidnet forklarer, at han kom kjørende efter de i Anmeldelsen næv-
te 3 Slæde ved Sjærholmene, hvor Vidnet med Følge kjørte forbi de Rejsende, som var
paa disse 3 Slæde, hvorefter der under den fortsatte Kjørsel paa Isen, der
for det meste foregik i Gang, i det Isen var svag, flere Gange kom frem fra de trende
Slæder 2 Personer, fra hvem der blev kastet Snebolde paa Vidnet og Følge.
Af disse Personer, der muligens ikke alle Gange vare de samm, kan Vidnet
kun gjenkjende Johan Gregersen Askautrud, der hver Gang var fremme og
kastede. Den ene Gang blev der ogsaa kastet en tom Flaske, formentlig en
Halvflaske, der faldt ned paa Isen nær Vidnets Slæde, omtrent en halv Alen
fra Vidnets broder Konrads Ben. Konrad sad paa Slæden, der var en Lang-
slæde med en Hæk, bagenfor Vidnet, der sad foran paa Slæden, medens den
medfølgende Kone sad bagerst. Den nævnte Flaske blev ogsaa kastet frem-
over paa Isen en anden Gang, men da kom Flasken ikke saalangt frem
som Vidnets Slæde var. Vidnet erindrer ikke, hvilken af disse Kastin-
ger af Flasken foregik først. Vidnet antager, at Flasken blev kastet af
Johan Gregersen, til hvem der sigtes i Anmeldelsen med Bemærkninger
om, at den ene af Personene oftere har giort sig skyldig i lignende
Uordens. Da Vidnet kjørte forbi Følget, blev der fra nogen af dem brugt
Ordet «Sopelimskræmmer», som formodentlig var rettet til Vidnet i
Anledning af, at han kjørte paa Slæde med Hæk, saa at det kunde
seet ud som om Vidnet havde været i Byen og solgt Sopelimer. Hvad
der blev sagt af Vedkommende under Kastingen af Sne og Flaske, lagde
Vidnet ikke Mærke til. Da Følget senere kjørte forbi ham, tog
2 à 3 af Følget Hattene af og vinkede til vidnet, samt snakkede
noget som Vidnet ikke hørte. Vidnet saa, at de en eller flere Gange blev
kastet sne af begge Personer, som var fremme. - Oplæst og vedtaget.
Som 2det Vidne fremstod Konrad Jallis Holt, 22 Aar gammel, bo-
ende hjemme hos sin Fader paa Gaarden Rør og forklarede sig paa Examina-
tion i det Væsentlige overensstemmende med 1ste Vidne, med Tilføyende
at Vidnet, der sad paa Hækken vendt til Siden, saa, at en af de kaste-
de Snebolde traf Husmandskonen Ingeborg Kontra, medens Vidnet ikke bemær-
kede, at 1ste Vidne eller Hesten blev rammet af Snebolde, og at der ogsaa
blev kastet Kjæx hen til den Slæde, hvor Vidnet sad og paa
Samme Side. Den, som kastede Kjæxen Ytrede i det samme til Vidnet «Der
har du noget at gnage paa». Johan Gregersen, hvem Vidnet nu gjenkjendte
var den ivrigste til at kaste. Vidnet, der ikke saa den Flaske, som blev kastet
paa Siden af Slæden der hvor Vidnet sad, førend den faldt ned der, bemærkede
ikke, hvorvidt den blev kastet af Johan Gregersen eller en anden. Vidnet ved
ikke, hvorvidt det var Hensigten at træffe Vidnet eller nogen af de to
andre paa Slæden med denne Flaske. Den anden Gang Flasken blev kas-
tet frem henpaa Isen blev den liggende ved siden af Halvor Digeruds Slæde der
kjørte næst efter 1ste Vidnes Hest og Slæde. Vidnet saa, at Flasken da blev opta-
get af Halvor Digerud eller en anden Persons Slæde. Vidnet hørte
ikke, hvad da blev sagt af de Angjældende under Kastningen af Snebol-
de og af Flasken. Vidnet saa bemærkede, at de Angjældende tog af sig Hattene, og
hilste og skreg, i det de med Følge i nærheden af Sørbyestranden kjørte hos
Vidnet og hans Følge. Vidnet hørte ikke, at der blev brugt
Ordet «Sopelimkræmmer», da 1ste Vidne i Nærheden af Sjærholmene
kjørte forbi det andet Følge. - Oplæst og vedtaget.
Atter fremstod 1ste Vidne, der forklarede, at Slaget af hans
Yderfrakke blev rammet af en af de kastede Snebolde, af hvilke en an-
den Bold rammede Hesten paa Manken. Vidnet, der sad vendt mod Hesten
saa ikke, at Konen, der sad Bag paa Slæden, blev rammet. Vidnet saa heller
ikke, at der blev kastet Kjæx, men hørte, at 2det Vidne sagde, at dette blev gjort.
Som 3dje Vidne fremstod Ingeborg Andersdatter, gift med Husmand
Mons Larsen Kontra, 29 Aar gammel og forklarede, at hun under den omhand-
lede Kjørsel, hvorunder hun sad paa 1ste Vidnes Slæde baglænds mellem Hækkene, fik flere af de kas-
tede Snebolde paa sig, saa at hun blev Vaad i sit Fang, idet Sneen var grov,
saa at den ikke havde godt for at sidde sammen. Noget af den kastede Sne
faldt ogsaa paa en Kurv, Vidnet havde paa Slæden med forskj. i Byen ind-
kjøbte Sager i. Inget af disse Sager bag blev dog ikke beskadiget. Vidnet
saa at ogsaa en Flaske blev kastet et Par Gange. Hun lagde ikke Mæ-
rke til hvor Flasken den ene Gang blev liggende i Nærheden af 1ste
Vidnes Slæde. Vidnet saa, at Johan Gregersen, hvem hun nu gjen-
kjendte, kastede Snebolde: hun saa ikke hvorvidt nogen anden kastede
Sne, og heller ikke af hvem Flasken blev kastet. Hun saa ikke, at det blev
kastet Kjæx. Vidnet, der er meget døvhørt, hørte ikke, hvad de under Kast-
ningen blev sagt. Paa Spørgsmaal, om Vidnet blev ræd ved den omhandlede
Begivenhed, svarer Vidnet, at hun ikke blev videre ræd, men lidt bange.
Oplæst og vedtaget.
Som 4de Vidne fremstod Skomager Johan Gregersen Askautrud,
23 Aar gammel og forklarede paa Examination, at han, der paa den om-
handlede Tur afvekslende sad paa Halvor Digeruds, Bernt Agnors og A-
braham Tassebraatens Slæde, et par Gange kastede grov løs Sne, som
han tog op fra Isen, fremover paa Isen for moro Skyld og uden den
Hensigt at ramme 1ste Vidne eller nogen anden Person. Vidnet ved ikke,
hvorvidt nogen blev rammet af Snekastingen. Vidnet husker ikke, hvor-
vidt han saa, at der blev kastet Sne af nogen anden. Derimod saa han
at Anton Linnebraate, der da med Vidnet sad paa den bagerste Slæde,
nemlig Abraham Tassebraaten kastede en Halvflaske, der var tømt,
frem over Isen, saa at den blev liggende ved Halvor Digeruds Slæde, hvori
den blev optaget af Halvor. Vidnet siger paa nærmere Examination, at
han ikke ved, hvorvidt Flasken ved Faldet var foran Halvor Digeruds
Slæde. Vidnet er forvisset om, at Anton, da han kastede Flasken, ikke vil-
de ramme nogen med den; men kun vilde kaste den fra sig, fordi den
var tømt for det Brændevin, som havde været paa den. Vidnet saa ikke
at det blev kastet nogen Flaske af anden Leilighed. Vidnet hørte, at der blev
brugt af nogen af Følget Ordet «Sopelimkræmmer», idet 1ste Vidne ved Sjær-
holmene kjørte forbi dem. Han tror, at Ordet blev sagt af Abraham Tasse-
braaten. Vidnet og formentlig ogsaa nogen af de andre toge af Hatten,
da det Følge, hvori Vidnet var, tilsidst kjørte forbi 1ste Vidne med Følge og skil-
tes fra dem. Vidnet har vedtaget Mulkt, fordi han var sig bevist at have kastet Sne.
Vidnet husker ikke, om der blev skreget, da man skiltes fra 1ste Vidne og Følge:
Vidnet skreg ikke. Vidnet, det ikke selv havde Kjæx, saa, at der af nogen af de
andre, formentlig Tiltalte Oskar Linnebraate, blev kastet Kjæx, som efter hvad
Vidnet saa, ikke faldt ved 1ste Vidnes Slæde. - Oplæst og vedtaget.
Som 5te Vidne fremstod Halvor Paulsen Digerud, 62 Aar gammel
og forklarede, at Vidnet, der under Samkjørselen med 1ste Vidne, kjør-
te næstefter denne, saa, at der for noget Snerusk i Luften, uden at han
saa, hvorvidt Sneen kom paa nogen, der sad paa 1ste Vidnes Slæde.
Der kom ogsaa en Flaske henad Isen frem paa Siden af Vidnets Slæde,
Vidnet for da ned af Slæden med de Ord: «den skal ikke ligge der» og tog op
Flasken som han kastede op i sin Slæde, hvor den formentlig blev lig-
gende, til Vidnet kom hjem. Vidnet antager, at Flasken blev kastet henad
Isen paa den anførte maade, at Flasken, før den kom hen til Vidnets
Slæde, et Stykke bort til Siden, før den havde været i Vejret. Da der ikke var en-
del Sne paa Isen, vilde Flasken vel gaaet itu ved at være
kastet noget højt. Vidnet har flere Gange seet, at Flasker af Rejsende
er blevne kastede væk, naar de ere tømte. Vidnet skjønnede ikke, at no-
gen af de Tiltalte under den omhandlede Samkjørsel vilde fornærme
første Vidne med Følge. Vidnet hørte ikke, at der blev sagt noget, som kunde
tyde derpaa. Den Sne, som blev kastet, var saa løs, at ingen kunde
som det forekommer Vidnet blive fornærmet derved. Da man skilte Følge
blev der af nogen taget Hatter af for 1ste Vidne og hans Følge. Vidnet
og hans Følge kjørte længere Sydover Isen end 1ste Vidne. Vidnet
saa ikke, at der blev kastet nogen Flaske mere end en Gang, og han
ved ikke af hvem Sneen blev kastet. Vidnet erindrer ikke, at der blev nævnt
Ordet «Sopelimkræmmer», - Oplæst og vedtaget.
Som 6te Vidne fremstod Gaardbruger Bernt Pedersen Agnor, 46
Aar gammel og forklarede, at der under Vidnets og Følges Samkjørsel med
1ste Vidne og Følge blev kastet Snerusk fremover forbi Vidnet, der kjørte
næst bagerst, og at 4de Vidne engang kastede Sne fremover, da han gik paa
Isen ved Vidnets Slæde; men Vidnet saa ikke, hvorvidt Sneen, som blev
Kastet, rammet nogen. Vidnet antog, at Sneen blev kastet paa
Ægleri; men han gjorde sig ikke nogen nærmere Tanke om, at Æglin-
gen gjaldt 1ste Vidne og hans Følge, idet Vidnet ikke hørte nogen
Ytring, som tydede hen derpaa. 4de Vidne og de Tiltalte spaserede
med hinanden og for fra den ene Slæde til den anden. Vidnet saa
at der fra den bagerste Slæde blev kastet en en Flaske, som blev liggende lidt
paa venstre Side af 5te Vidnes Slæde, hvor den blev optaget af 5te Vidne.
Vidnet gjorde sig den Tanke, at Flasken blev kastet, fordi den, som
kastede Flasken, ikke brydde sig mere om den, da den var tom. Man kjørte
et lidet Stykke fra hverandre fordi Isen ikke var tryg; og saavidt erin-
dres, kjørte 1ste Vidne lidt til højere, da Flasken blev kastet. Vidnet
saa ikke, at der blev kastet nogen Flaske mere end en Gang. Vidnet hørte
ikke, at Ordet «Sopelimkræmmer» blev brugt, eller at der blev skreget,
da man skildte Følge med 1ste Vidne. - Oplæst og vedtaget.
Som 7de Vidne fremstod Abraham Johannesen Tassebraaten, 24 Aar
gammel, boende hjemme hos sin Moder, der er Gaardmandsenke
og forklarede, at Vidnet der under den omhandlede Samkjørsel med 1ste Vidne
kjørte bagerst, saa, at der blev kastet Sne fremover af 4de Vidne, men
at Vidnet ikke saa, hvorvidt Sneen rammede nogen. Han saa ikke
at Sneen blev kastet af nogen anden end 4de Vidne. Videre forklarede
Vidnet, at Tiltalte Anton Linnebraate, siddende paa Vidnets Slæde,
tømte en Halvflaske med Brændevin, hvoraf flere i Følget havde druk-
ket, og straks efter kastede den fremover til venstre saa at den blev
liggende ved 5te Vidnes Slæde, hvor denne da tog Flasken og Vidnet
saa ikke, at der blev kastet nogen Flaske mere end denne ene Gang. Vidnet
saa ikke, at der blev kastet Kjæx. Vidnet blev af en af Følget, forment-
lig Bernhard Tusse, givet en Kjæx som Vidnet spiste op. Da 1ste Vidne ved Sjærhol-
mene kjørte forbi Vidnet og hans Følge, ytrede Vidnet at 1ste Vidne vist
havde været i Byen og solgt Soplimer, fordi han havde Kjøreredskab der
saa ud dertil. Saavidt Vidnet erindrer – brugte han ikke Ordet «Soplimkræmmer».
Vidnet erindrer ikke, at nogen skreg, da man skiltes fra 1ste Vidne og
hans Følge. Saavidt erindres tog en eller to af Vidnets Følge da Hatten
af. - Oplæst og vedtaget.
Atter fremstod 5te og 6te Vidne, der have paahørt de andre Vidners Prov,
vedbliver paa Foranledning deres Udsagn om, at der blev kastet en Flaske
fremover i den Retning, man Kjørte, 2 Gange.
Derefter fremstod Tiltalte No. 1 Bernhard Hansen Tusse, der
angav sig 28 Aar gammel, gift og Husmand her paa Gaarden, men
aldrig straffet eller tiltalt for nogen Lovovertrædelse. Paa Examination
i Sagens Anledning benægter Tiltalte, at han ved den omhandlede Lejlighed har kastet
Sne, Kjæx eller nogen Flaske. Tiltalte forklarer, at han ikke saa,
at der blev kastet Flaske eller Kjæx af nogen, medens
Tiltalte saa, at 4de Vidne kastede Sne et Par Gange. Da Tiltalte
ikke har gjort sig skyldig i nogensomhelst Uorden, maatte han paa-
slaa sig frifunden. Tiltalte havde med sig Kjæx og andet Godter, hvormed
han trakterede de andre af Følget. - Oplæst og vedtaget.
Derpaa fremstod Vidne No. 2 Oskar Olsen Linnebraate, der
angav sig 21 Aar gammel og aldrig straffet eller tiltalt for nogen Lovover-
trædelse. Tiltalte er ugift og er hjemme hos sin Fader, der er Ejer af
en Part af Gaarden Linnebraate. Tiltalte benægter, at han har kastet
Sne, Flaske eller Kjæx. Tiltalte, der under Samkjørselen med 1ste Vidne
sad paa hos 5te Vidne, saa, at der en eller flere Gange blev kastet no-
get Snerusk bagenfra og fremover uden at Tiltalte saa, hvorvidt Snee-
n kom forbi 5te Vidnes Hest. Vidnet saa ikke, af hvem Sneen blev
kastet. Tiltalte saa, at der ogsaa blev kastet fremover en Halvflaske
der blev liggende til venstre for 5te Vidnes Slæde, formentlig omtrent
1 ½ Favn fra denne. 5te Vidne gik hen og tog den op og lagde den paa Slæden, hvor den se-
nere blev liggende. Tiltalte saa ikke, at der oftere blev kastet nogen Flaske.
Der kom ogsaa bagenfra en Kjæx som blev liggende ved siden af 5te
Vidnes Slæde, hvor Tiltalte tog den op. Oplæst og vedtaget.
Derpaa fremstod Tiltalte No. 3 Hans Anton Hansen Linnebraate,
der angav sig 23 Aar gammel og straffet som Barn med Riis for at have været
delagtig med en Ældre Broder i at tage Birkeris paa fremmed Ejen-
dom til Sopelimer, men forøvrigt ikke straffet eller tiltalt for nogen Lovovertræ-
delse. Tiltalte er nu i Tjeneste hos Politiaktor, Sagfører Hansen. Paa Exami-
nation i Sagens Anledning benægter Tiltalte, at han ved den omhand-
lede Lejlighed har kastet Sne eller Kjæx. Tiltalte erkjender, at han sidd-
ende paa hos 7de Vidne, der Kjørte bagerst, kastede en Halvflaske, som han
just havde tømt for den sidste Rest af Brændevin, fremover,
saa at den faldt ned paa Isen omtrent ved Hovedet af 6te Vidnes
Hest, hvorfra den gled henved Isen til den blev liggende paa siden
af 5te Vidnes Slæde, hvor den blev optaget af 5te Vidne. Tiltalte kaste-
de Flasken paa den anførte maade, fordi den var tom, og sagde
Tiltalte, at det derfor ikke var værdt at kjøre længre
paa Flasken, idet han kastede den, Videre forklarer Vidnet, at
han ikke saa, at der blev kastet Sne af nogen anden end 4de Vidne. Han
saa ikke, at der blev kastet Kjæx, og heller ikke, at der blev kastet no-
gen Flaske ved anden Lejlighed, end da Tiltalte som meldt
kastede den for Brændevin tømte Flaske. Foruden denne Flaske
havde man med en Hel-Flaske med Svensk Banko, hvilken Flaske
blev liggende i 7de Vidnes Slæde, da den var tømt. Oplæst og vedtaget.
Aktor henstillede til Dommeren at lade 4de Vidne forblive
eedfæstet, da han jo har været tilstede ved den Lejlighed, som
det paatalte Uordener er forøvede og derhos erkjendt, at være Del-
tager i disse, samt henseet til, at hans Vidneprov saavidt skjøn-
nes – ikke indeholder noget væsentlig Moment til Bevis for de Tiltal-
tes Brøde.
1ste, 2det, 3dje, 5te, 6te og 7de Vidne bekræftede derefter
deres forklaringer med Lovens Eed.
Aktor derefter tilførte, at det fremkomne Bevis unægtelig er
svagt i Forhold til hver enkelt af de Tiltalte, især naar hensees
til, at 1ste og 2det og 3dje Vidne ikke har kunnet gjenkjende eller
udpege nogen enkelt, der har deltaget i 4de Vidnes Snekastning, eller
eller forøvet andre Uordener; men da der ikke gives Udsigt til at faa
flere Oplysninger, hvortil Klageren egter Anledning heller ikke har kun-
net give nogen Anvisning, saa maatte Komp. indlade Sagen
til Dom, naturligvis overladende til Retten at afgjøre Spørgsmaa-
let om Bevisets Tilstrækkelighed. Da det synes iøjenfaldende, at de
Tiltaltes Opførsel ved omhandlede Lejlighed har været stridende mod
det Passende og mod god Orden, troede ialdfald Komp. fra sit Standpunkt
som Aktor at burde paastaa, at de to Tiltalte ilægges Mulkt overensstem-
mende med Forelæggelsen og tilpligtes at udrede Lovligt Omkost-
nings......]. Selv paastod han sig tilkjendt Salær for Sagens
udførelse, bemærkende, at han idag ikke her har haft andre
Forretninger at udføre, og at Sessionen har varet i omtrent 5 Timer.
Tiltalte No. 2 og 3 paastod ligesom No. 1 Frifindelse for Politiaktor.
Tiltale og havde ingen af de Tiltalte noget yderligere at anføre.
Eragtet: Sagen optages til Kjendelse eller Dom.
Lagrettet havde paa Tilspørgsel intet at erindre ved For-
handlingerne eller Protokollsførselen.
Rætten hævet.
[P. J. Lund]. Andrias Sønstedahl. Andreas Holtbraaten.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0013), 1872-1884, folio 326, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40255/347/