1873 -  

 

 

 

Aar 1873 den 5te Mai blev paa Hallangsplads i Frons Sogn Justits-

sag behandlet mod Syvert Larsen tiltalt for ulovlig Hugst i Gaarden søndre Hallan-

gens Skov. Retten adminisreredes af Sorenskriver Nannestad og medbetjentes

af de forhen edfæstede Lagrettesmænd Johan Hansen Oppegaard og Mika lHan-

sen Oppegaard. Som Referent mødte Byfoged Faye Hansen og fremlagde 1,

Justitsstævning. 2, Skrivelse fra Referenten med Paategninger. 3, forelø-

big Fremstilling med Paategning og 4, Forhør med Paategnet Opnævnelser

i Henhold til hvilke Dokumenter han begjærede Sagen fremmet. For-

svareren var tilstede og skulde foreløbig bemærke, at Pladsen som

tiltraadtes af Tiltalte i Høsten 1871 efter hans Opgave skal være

overladt ham blandt andet paa Betingelse, at det var saa-

vel hans Ret som hans Pligt at udrydde de Træer, som skygger

for Ager og Eng, at han skulde tage Brænde inden Pladsens Om-

raade, og at han skulde have Ploghesten til Aandearbeide. Tiltalte

var i Frihed i Retten tilstede. Administrator bemærkede, et der

ved Forhørets Optagelse blev benyttet særskilt Protokolfører. De indstævnte

og mødende Vidner tilholdtes at forklare Sandhed og betydedes

Straffen for falsk Vidnesbyrd. Som 1ste Vidne fremstod Pau-

lus Johannesen Hallangen, 1ste Dept. i Forhøret. Han forelæstes sin

Forhørsforklaring og erklærede samme som rigtig i enhver Henseende. Navnlig

gjentog han, at han ikke har givet Tiltalte Tilladelse til at hugge de Træer, hvorom

her handler, og som Tiltalte har erkjendt at have ladet hugge. Der er derimod inden Plad-

sens Grændser et andet Stykke, hvor der, da Tiltalte kom til Pladsen, stod Træer, som

Tiltalte efter Overenskomst med Vidnet har ryddet bort, for at gjøre stykket dyrkbart,

og for hvilken Rydning Tiltalte har faaet Godtgjørelse, men om denne Hugst er

her ikke Tale. Godtgjørelsen, som Tiltalte har faaet, bestod deri, at han fik Halvde-

len af Favneveden eller den salgbare Ved, som kom ud af de hugne Træer, der alle op-

huggedes til Brænde, og Ret til at selge denne sin Halvpart, samt, at han endvidere

fik al Smaaveden alene. Tiltaltes Halvdel af Favneveden blev nedkjørt til Stranden

ved Vidnets eller hans Moders Heste og Folk. Denne Hugst foregik i Høsten

1871. Tiltalte vedtog Rigtigheden af denne, Vidnets, Forklaring. Vidnet benægtede

at der i Aftalen med Tiltalte om Brugen af Pladsen har paa nogen Maade været

indtaget nogen Bestemmelse om, at det skulde være Ret og Pligt for Tiltalte

at udrydde Træer inden Pladsens Omraade som skyggede for Ager og Eng. Vidnet vedblev

derhos sin tidligere Forklaring, om at Husmanden kunde tage Brænde til Husbrug i

Gaardens Skov, ikke blot inden Pladsens Område, men ogsaa udenfor samme, dog

kun af Kvist og Affald. Vidnet vedtog Rigtigheden af, at Tiltalte skulde ha-

ve Plovhesten fra Vidnets Moder til Aandearbeide og forklarede, at han ogsaa

har faaet denne Ydelse fra Gaardeierens Side. Paa Anledning fra Forsvareren

forklarede Vidnet videre, at Vidnet tilligemed 2de og 3die Dept. i Forhøret den 21de Marts d. A. ind-

fandt sig hos Tiltalte for at faa skriftlig Husmandskontrakt istand, og at

der da blev forelagt Tiltalte en saadan til Underskrift, men at Tiltalte næg-

tede at underskrive denne, idet han som Grund hertil angav, at den forelagte skrift-

lige Kontrakt ikke stemmede med deres mundtlige Aftale. Før dette havde

Vidnet ikke talt om den ulovlige Hugst, uagtet han vel havde bemærket sam-

me. Som Grund til at han ikke havde talt derom tidligere, angav han, at

han ikke havde havt Vidner derpaa eller andre med sig til at besè Hugsten.

Et Par Dage før 27de Marts var Tiltalte efter Budsendelse fra Vidnet op paa Gaar-

den for at handle om skriftlig Kontrakt, men der blev da ingen Forhandling

af, fordi Vidnet ikke havde Tid dertil. Tiltalte vedtog Rigtigheden af 1ste Vid-

nes Forklaring om Istandbringelse af den skriftlige Husmandskontrakt, dog

med Bemærkning, at han, efter sin Opfatning af Forholdet, allerede i Hø-

sten 1871 tiltraadte Pladsen som Husmand. Den 27de Marts kastede Inqv.

den forelagte Kontrakt fra sig med disse Ord: «Skriv Kontrakten saale-

des som var Aftale er, saa skal jeg underskrive den». 1ste Vidne vedtog

Rigtigheden af dette. Vidnet erkjendte ogsaa, at Tiltalte allerede i Halv-

aaret fra Høsten 1871 til Vaaren 1872 nogle Gange efter Tilsigelse indfandt

sig paa Gaarden til Arbeide og fik Betaling derfor, uden at Vidnet erind-

rer hvor meget. Vidnet fremlagde det Udkast til Kontrakt

som han den 27de Marts forelagde Tiltalte. Paa Anledning fra Refferenten

forklarede Vidnet fremdeles, at det var Meningen, at det Stykke af Pladsen

hvorpaa Tiltalte efter Overenskomst har ryddet Træerne bort, skulde opbry-

des til Ager, medens der ikke har været Tale om, at andet Nyland

under Pladsen skulde opbrydes. Vidnet forklarede fremdeles, at det aldrig

har været aftalt mellem ham og Tiltalte, at der ikke skulde paahvile denne nogen

Arbeidspligt i Tiden fra Jul til 14de April. Tiltalte i denne Anledning paa-

stod, at det mellem ham og 1ste Vidne var rent og klart aftalt, at han skul-

de have Tiden fra Jul til 14de April fri for Arbeidspligt, for at han nemlig

uhindret af denne, skulde kunne deltage i Arbeidet med Issagning og

Isbrydning paa et Par i Nærheden liggende Tjern. Dette Arbeide giver nem-

lig god Fortjeneste og den gjorde Inqv. fornemmelig Regning paa til sin

Families Underholdning og til Klarering af sine Udgifter forøvrigt. Han

lagde derfor strax fra Begyndelsen af særlig Vægt paa at have i den omhand-

lede Del af Aaret fri og saaledes blev derfor som sagt aftalt. Han har i

sidst afvigte Vinter rigtignok i tre Dage strax efter Nytaar udført

Pligtarbeide paa Gaarden, men dette var før Istrafikken begyndte, og for-

di han blev anmodet derom, foranlediget ved at en Jagt skulde lastes,

samt fordi han ikke havde andet Arbeide at udføre, saa han syn-

tes, at han vel kunne efterkomme Opfordringen. Ligesaa har han

i sidste Vinter før Isarbeidet begyndte, hugget nogle Props for Mor

Hallangen, men herfor fik han Betaling pr. Tylvt, som en an-

den Arbeider, saa det ikke var Pligtarbeide. 1ste Vidne vedtog Rigtig-

heden angaaende Tiltaltes Forklaring, om det Arbeide han har udført

paa Gaarden i Tiden mellem Jul og 14de April. Han bemærkede der-

hos, at, naar han paa sin Moders Vegne betalte Tiltalte for Props-

hugsten det samme, som der blev betalt andre Arbeidere, hvem in-

gen Arbeidspligt paahvilede, saa skede dette af Godhed fra

Vidnets Side, og fordi Vidnet haabede derved at faa Arbeidet til

at gaa fortere, hvilket var Vidnet magtpaaliggende. Der var nem-

lig bar Mark, men man frygtede for Sne og vilde gjerne have Ar-

beidet fra Haanden. Tiltalte erkjendte, at der var bar Mark, da

Propshugsten foregik, og at det var beleiligt at drive paa. Tiltalte

og Vidnet vare enige om, at Betalingen for Arbeidet blev bestemt

før Arbeidet paabegyndtes, og at der da ikke fra Vidnets Side faldt no-

gen Ytring om, at Tiltalte paa denne Maade fik mere Beta-

ling end han egentlig havde Krav paa, eller at Vidnet kunde ladet

Tiltalte udføre Arbeidet som Pligtarbeide og mod den derfor fastsatte

Godtgjørelse. Vidnet erklærede, at han, dersom Tiltalte den 27de Marts

havde underskrevet Kontrakten, ikke vilde klaget over den ulovlige

Hugst. Som 2det Vidne fremstod Hans Johannesen og som 3de Vidne Mar-

tin Jensen, 2det og 3de Dept. i Forhøret. De forelæstes deres Forhørsforkl-

ringerog erklærede samme hver for sig rigtig. Administrator med

Lagrettet, Vidnerne og Tiltalte samt Refferent og Forsvarer befor Aastedet

hvor Vidnerne og Tiltalte enstemmig paaviste de hugne Træer, som Sagen

angaar. Det saaes, at en Del af disse, uvidt om det var de fleste, ere hugne,

som forklaret, paa en Remse mellem en oppløiet Ager og et Gjerde

om Pladsen, medens de andre Træer har staaet spredt hist og her

paa forskjellige Stæder, mest paa Fjeldknatter og i steile Urer. Den

ommeldte Remse stryger langs Nordsiden af Ageren. Hvad en del af

Træerne paa Remsen angaar, nemlig de, som har staaet Ageren

gandske nær, derimod ikke de, som stod fjernere fra Ageren og navnlig ikke de

som stod lige ved Gjærdet, skjønnede Lagrettet, at det har været gavnligt for Ageren

at de er hugget bort. Fremdeles skjønnede Lagrettet, at de hugne Træer, uagtet de ikke

har været store, maa have afgivet mindst 1 Favn sælgelig Birkeved og ¼ Favn Ore-

ved. Af sidste slags kan der muligens ogsaa være blevet mere, men om det har været saa

meget som ½ Favn tvivlede Lagrettet. Lagrettesmændene taxerede Skaden enstemmig

for 3 Spd. 1ste Vidne frafaldt Erstatning for Skaden. Lagrettet erklærede videre, at

en Husmand. efter Skik og Brug i Egnen, ikke uden særlig Aftale, er berettiget

til at nedhugge Skov eller Træer paa sin Plads, for at opbryde ny Ager. 1ste

Vidne og Tiltalte var enige om, at Tiltalte ikke har opryddet ny Ager paa

Pladsen. Forsvareren henstillede til Dommeren at lade 1ste Vidne forblive eedfæstet

dels fordi sammes Forklaring i enkelte Punkter synes at være mere end

tvivlsom, dels fordi Vidnet egentlig er Part i Sagen og endelig og endelig fordi Vid-

net under Examinationen idag har vist sig meget træg, naar der har

været Spørgsmaal om at udtale Sandheden i enkelte Punkter. Refferenten

kunde ikke frafalde Paastanden om 1ste Vidnes Edfæstelse, idet han

ikke kunde erkjende Rigtigheden af, iallefald de af Forsvareren først

anførte tvende Argumenter imod at tage ham i Ed. Administrator

bemærkede, at 1ste Vidne har frafaldt Erstatning, og at der altsaa for saa-

vidt ikke kan lægges nogen Vægt paa den Omstændighed, at han er An-

melder, ikke heller har hans Forhold idag været af den Beskaffenhed, at

det kan antages, at han vil gjøre Ed paa Usandhed. Der antages derfor ikke

at være tilstrækkelig Grund til at undlade, at tage Vidnet i Ed. De tre

afhørte Vidner bleve hver for sig edfæstede. 1ste Vidne bemærkede, at hans

Moder Enkemadame Hallangen ikke mødte, fordi hun er 79 A. g. og sva-

gelig. De øvrige Vidner som ere stævnte efter Tiltaltes og Forsvarerens For-

langende, blev med disses Samtykke afskedigede uden Afhørelse.

Refferent og Forsvarer erklærede, at de ikke attraar flere Oplysnin-

ger tilveiebragt. Bevisførelsen eragtedes sluttet. Refferenten frem-

lagde Præsteattest for Tiltalte. Refferenten dernæst tilførte, at

han med Hensyn til det Faktiske, i et og alt henholdt sig til den fore-

løbige Fremstilling og navnlig i et og alt ved de i dag fremkomne

Oplysninger, samt det til Evidence bevist, at Tiltalte har gjort

sig skyldig i ulovlig Hugst paa Pladsen Strandemyr under

Hallangen, Saa klar Sagen end er i faktiske Henseende, kunde

der maaske i Juridisk Henseende opstaa Spørgsmaal om, hvor-

vidt Faktum ei nærmest skulde være at henføre under Krl: 22.5.

hvad imidlertid Komp: ikke andtager, efterdi Tiltalte ikke

kunnet mod 1ste Vidnes Benægtelse sandsynliggjøre, at det var ham

tilstaaet nogen Brugsret til den Del af Pladsen, der bestod af Skov

eller Træer paa Roden. Da de hugne Træer have staaet

indenfor Pladsens Indhægning, kunde det kanske opstaa Spørgs-

maal om at anvænde Krl § 21.6; imidlertid formener Komp.

at heller ikke dette vilde være rigtigt, da Besiddelsesstanden

med Hensyn til saadanne Dele af fast Eiendom, som Skov ikke

betegner sig derved, om den er beliggende indenfor eller udenfor et

Gjærde, der er bestemt til i andre Henseende at danne Begrænds-

ningen, men derimod tilkjendegiver sig ved Udøvelse af faktisk Raa-

dighed derover og det naturligvis en anden faktisk Raadighed, end

den der i Tilfælde er paaklaget som Krænkelse af Besiddelses-

standen. Idet Komp: saaledes formener, at Krls. 19.1 maa være

det under nærværende Sag anvendelige Lovsted, tillader han sig

ærbødigst at indstille: «At Tiltalte Syver Larsen for Forbry-

delse mod Krl: 19.1 hensettes til Fængsel paa Vand og Brød i

5 – fem – Dage og ilægges de ham lovlig paahvilende Sagsomkost-

ninger, hvoriblandt Salarium til Refferent og Forsvarer.»

Forsvareren tilførte, at her ikke existerer andet Bevis eller

Antydning om, at Tiltalte har begaaet nogen ulovlig Hand-

ling end hans medkontrahents Paastand om, at den mellem Parter-

ne indgaaene Overenskomst om Pladsens Brug er

overensstemmende med Tiltaltes Opgave. Hvor liden Troværdig-

hed man kan tillægge nævnte Medkontrahens Vidnes-

byrd er allerede udhævet af Komp: i den gjorte Fore-

stilling imod Vidnets Edfæstelse, hvormed Tiltaltes Opgave

er bestyrket, dels derved at der allerede første Brugsaar

foretages Hugst paa Pladsens Enemærker, dels derved, at Til-

talte ikke har forrettet Pligtarbeide om Vintrene mel-

lem Jul og 14de April; Formodningen maa altsaa være for at

Tiltalte har udført sin Brugsret overensstemmende med Af-

talen og hans Opfattelse af denne. Skulde der i denne Opfattelse være

noget urigtigt, da falder Skylden tilbage paa Anmelderen,

som den, hvis Pligt det var efter Husmandslovgivningen at

sørge for, at faa Aftalen skriftlig optegnet. Men hvor

lidet virksom han har været i den Retning, og hvor daarlig

han har forstaaet at faa Kontrakten overensstemmende

med Aftalen, derpaa har man positivt Bevis i den

fremlagde Kontrakt, som ikke tilsikrer Husmanden Plog-

heste omendskjønt 1ste Vidne maa indrømme, at Aftalen lød

derpaa. 1ste Vidnes enslige og tvivlsomme Prov kan ik-

ke fælde Tiltalte, blandt andet ogsaa af den Grund, at det Of-

fentlige ikke kan tage til Indtægt Tiltaltes Tilstaaelse

af Gjerningens Udførelse og paa samme Tid paavælte ham

Beviset for hans Berettigelse, dette navnlig ikke under de

forhaandenværende Omstændigheder. Overalt kunde det ikke være tvivlsomt

at Tiltalte er i Besiddelse af Pladsen Strandemyr, og har han overskri-

det sin Brugsrettighed, saa kan dette ikke henføres til noget andet Lov-

sted end 22.5. der ikke er Gjenstand for offentlig Paatale. Den af Refferen-

ten opstillede Distinktion imellem Besiddelse af Pladsen og Besiddelsen

af de paa Pladsen staaende Træer var for Komp: noget ufattelig.

Forsvareren indstillede saaledes at Sagen afvises, eller Tiltalte frifindes.

Tiltalte havde intet videre at bemærke. Han erkjendte Rigtigheden

af den fremlagde Præsteattest, og at han altsaa er henved 39 A. g. i-

stedetfor, som han i Forhøret har opgivet 36 A. Han erindrede un-

der Forhøret ikke bedre. Sagen optages til Dom. Lagrettet havde intet

at bemærke. Refferent og Forsvarer tilførte, at de undr Mødet

ikke har havt nogen anden Sag eller Forretning at udføre. Sessionen

har varet henved 5 Timer. Reisen er udført og har maatet udføres tilbaads.

Retten hævet.

   Nannestad.        Johan Oppegaard.       Mikal Oppegaard.

 

 

 

 

 

 

Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0013), 1872-1884, f. 39b, oppb: Statsarkivet i Oslo.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40255/59/

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net