Aar 1873 den 5te Mai blev paa Hallangsplads i Frons Sogn Justits-
sag behandlet mod Syvert Larsen tiltalt for ulovlig Hugst i Gaarden søndre Hallan-
gens Skov. Retten adminisreredes af Sorenskriver Nannestad og medbetjentes
af de forhen edfæstede Lagrettesmænd Johan Hansen Oppegaard og Mika lHan-
sen Oppegaard. Som Referent mødte Byfoged Faye Hansen og fremlagde 1,
Justitsstævning. 2, Skrivelse fra Referenten med Paategninger. 3, forelø-
big Fremstilling med Paategning og 4, Forhør med Paategnet Opnævnelser
i Henhold til hvilke Dokumenter han begjærede Sagen fremmet. For-
svareren var tilstede og skulde foreløbig bemærke, at Pladsen som
tiltraadtes af Tiltalte i Høsten 1871 efter hans Opgave skal være
overladt ham blandt andet paa Betingelse, at det var saa-
vel hans Ret som hans Pligt at udrydde de Træer, som skygger
for Ager og Eng, at han skulde tage Brænde inden Pladsens Om-
raade, og at han skulde have Ploghesten til Aandearbeide. Tiltalte
var i Frihed i Retten tilstede. Administrator bemærkede, et der
ved Forhørets Optagelse blev benyttet særskilt Protokolfører. De indstævnte
og mødende Vidner tilholdtes at forklare Sandhed og betydedes
Straffen for falsk Vidnesbyrd. Som 1ste Vidne fremstod Pau-
lus Johannesen Hallangen, 1ste Dept. i Forhøret. Han forelæstes sin
Forhørsforklaring og erklærede samme som rigtig i enhver Henseende. Navnlig
gjentog han, at han ikke har givet Tiltalte Tilladelse til at hugge de Træer, hvorom
her handler, og som Tiltalte har erkjendt at have ladet hugge. Der er derimod inden Plad-
sens Grændser et andet Stykke, hvor der, da Tiltalte kom til Pladsen, stod Træer, som
Tiltalte efter Overenskomst med Vidnet har ryddet bort, for at gjøre stykket dyrkbart,
og for hvilken Rydning Tiltalte har faaet Godtgjørelse, men om denne Hugst er
her ikke Tale. Godtgjørelsen, som Tiltalte har faaet, bestod deri, at han fik Halvde-
len af Favneveden eller den salgbare Ved, som kom ud af de hugne Træer, der alle op-
huggedes til Brænde, og Ret til at selge denne sin Halvpart, samt, at han endvidere
fik al Smaaveden alene. Tiltaltes Halvdel af Favneveden blev nedkjørt til Stranden
ved Vidnets eller hans Moders Heste og Folk. Denne Hugst foregik i Høsten
1871. Tiltalte vedtog Rigtigheden af denne, Vidnets, Forklaring. Vidnet benægtede
at der i Aftalen med Tiltalte om Brugen af Pladsen har paa nogen Maade været
indtaget nogen Bestemmelse om, at det skulde være Ret og Pligt for Tiltalte
at udrydde Træer inden Pladsens Omraade som skyggede for Ager og Eng. Vidnet vedblev
derhos sin tidligere Forklaring, om at Husmanden kunde tage Brænde til Husbrug i
Gaardens Skov, ikke blot inden Pladsens Område, men ogsaa udenfor samme, dog
kun af Kvist og Affald. Vidnet vedtog Rigtigheden af, at Tiltalte skulde ha-
ve Plovhesten fra Vidnets Moder til Aandearbeide og forklarede, at han ogsaa
har faaet denne Ydelse fra Gaardeierens Side. Paa Anledning fra Forsvareren
forklarede Vidnet videre, at Vidnet tilligemed 2de og 3die Dept. i Forhøret den 21de Marts d. A. ind-
fandt sig hos Tiltalte for at faa skriftlig Husmandskontrakt istand, og at
der da blev forelagt Tiltalte en saadan til Underskrift, men at Tiltalte næg-
tede at underskrive denne, idet han som Grund hertil angav, at den forelagte skrift-
lige Kontrakt ikke stemmede med deres mundtlige Aftale. Før dette havde
Vidnet ikke talt om den ulovlige Hugst, uagtet han vel havde bemærket sam-
me. Som Grund til at han ikke havde talt derom tidligere, angav han, at
han ikke havde havt Vidner derpaa eller andre med sig til at besè Hugsten.
Et Par Dage før 27de Marts var Tiltalte efter Budsendelse fra Vidnet op paa Gaar-
den for at handle om skriftlig Kontrakt, men der blev da ingen Forhandling
af, fordi Vidnet ikke havde Tid dertil. Tiltalte vedtog Rigtigheden af 1ste Vid-
nes Forklaring om Istandbringelse af den skriftlige Husmandskontrakt, dog
med Bemærkning, at han, efter sin Opfatning af Forholdet, allerede i Hø-
sten 1871 tiltraadte Pladsen som Husmand. Den 27de Marts kastede Inqv.
den forelagte Kontrakt fra sig med disse Ord: «Skriv Kontrakten saale-
des som var Aftale er, saa skal jeg underskrive den». 1ste Vidne vedtog
Rigtigheden af dette. Vidnet erkjendte ogsaa, at Tiltalte allerede i Halv-
aaret fra Høsten 1871 til Vaaren 1872 nogle Gange efter Tilsigelse indfandt
sig paa Gaarden til Arbeide og fik Betaling derfor, uden at Vidnet erind-
rer hvor meget. Vidnet fremlagde det Udkast til Kontrakt
som han den 27de Marts forelagde Tiltalte. Paa Anledning fra Refferenten
forklarede Vidnet fremdeles, at det var Meningen, at det Stykke af Pladsen
hvorpaa Tiltalte efter Overenskomst har ryddet Træerne bort, skulde opbry-
des til Ager, medens der ikke har været Tale om, at andet Nyland
under Pladsen skulde opbrydes. Vidnet forklarede fremdeles, at det aldrig
har været aftalt mellem ham og Tiltalte, at der ikke skulde paahvile denne nogen
Arbeidspligt i Tiden fra Jul til 14de April. Tiltalte i denne Anledning paa-
stod, at det mellem ham og 1ste Vidne var rent og klart aftalt, at han skul-
de have Tiden fra Jul til 14de April fri for Arbeidspligt, for at han nemlig
uhindret af denne, skulde kunne deltage i Arbeidet med Issagning og
Isbrydning paa et Par i Nærheden liggende Tjern. Dette Arbeide giver nem-
lig god Fortjeneste og den gjorde Inqv. fornemmelig Regning paa til sin
Families Underholdning og til Klarering af sine Udgifter forøvrigt. Han
lagde derfor strax fra Begyndelsen af særlig Vægt paa at have i den omhand-
lede Del af Aaret fri og saaledes blev derfor som sagt aftalt. Han har i
sidst afvigte Vinter rigtignok i tre Dage strax efter Nytaar udført
Pligtarbeide paa Gaarden, men dette var før Istrafikken begyndte, og for-
di han blev anmodet derom, foranlediget ved at en Jagt skulde lastes,
samt fordi han ikke havde andet Arbeide at udføre, saa han syn-
tes, at han vel kunne efterkomme Opfordringen. Ligesaa har han
i sidste Vinter før Isarbeidet begyndte, hugget nogle Props for Mor
Hallangen, men herfor fik han Betaling pr. Tylvt, som en an-
den Arbeider, saa det ikke var Pligtarbeide. 1ste Vidne vedtog Rigtig-
heden angaaende Tiltaltes Forklaring, om det Arbeide han har udført
paa Gaarden i Tiden mellem Jul og 14de April. Han bemærkede der-
hos, at, naar han paa sin Moders Vegne betalte Tiltalte for Props-
hugsten det samme, som der blev betalt andre Arbeidere, hvem in-
gen Arbeidspligt paahvilede, saa skede dette af Godhed fra
Vidnets Side, og fordi Vidnet haabede derved at faa Arbeidet til
at gaa fortere, hvilket var Vidnet magtpaaliggende. Der var nem-
lig bar Mark, men man frygtede for Sne og vilde gjerne have Ar-
beidet fra Haanden. Tiltalte erkjendte, at der var bar Mark, da
Propshugsten foregik, og at det var beleiligt at drive paa. Tiltalte
og Vidnet vare enige om, at Betalingen for Arbeidet blev bestemt
før Arbeidet paabegyndtes, og at der da ikke fra Vidnets Side faldt no-
gen Ytring om, at Tiltalte paa denne Maade fik mere Beta-
ling end han egentlig havde Krav paa, eller at Vidnet kunde ladet
Tiltalte udføre Arbeidet som Pligtarbeide og mod den derfor fastsatte
Godtgjørelse. Vidnet erklærede, at han, dersom Tiltalte den 27de Marts
havde underskrevet Kontrakten, ikke vilde klaget over den ulovlige
Hugst. Som 2det Vidne fremstod Hans Johannesen og som 3de Vidne Mar-
tin Jensen, 2det og 3de Dept. i Forhøret. De forelæstes deres Forhørsforkl-
ringerog erklærede samme hver for sig rigtig. Administrator med
Lagrettet, Vidnerne og Tiltalte samt Refferent og Forsvarer befor Aastedet
hvor Vidnerne og Tiltalte enstemmig paaviste de hugne Træer, som Sagen
angaar. Det saaes, at en Del af disse, uvidt om det var de fleste, ere hugne,
som forklaret, paa en Remse mellem en oppløiet Ager og et Gjerde
om Pladsen, medens de andre Træer har staaet spredt hist og her
paa forskjellige Stæder, mest paa Fjeldknatter og i steile Urer. Den
ommeldte Remse stryger langs Nordsiden af Ageren. Hvad en del af
Træerne paa Remsen angaar, nemlig de, som har staaet Ageren
gandske nær, derimod ikke de, som stod fjernere fra Ageren og navnlig ikke de
som stod lige ved Gjærdet, skjønnede Lagrettet, at det har været gavnligt for Ageren
at de er hugget bort. Fremdeles skjønnede Lagrettet, at de hugne Træer, uagtet de ikke
har været store, maa have afgivet mindst 1 Favn sælgelig Birkeved og ¼ Favn Ore-
ved. Af sidste slags kan der muligens ogsaa være blevet mere, men om det har været saa
meget som ½ Favn tvivlede Lagrettet. Lagrettesmændene taxerede Skaden enstemmig
for 3 Spd. 1ste Vidne frafaldt Erstatning for Skaden. Lagrettet erklærede videre, at
en Husmand. efter Skik og Brug i Egnen, ikke uden særlig Aftale, er berettiget
til at nedhugge Skov eller Træer paa sin Plads, for at opbryde ny Ager. 1ste
Vidne og Tiltalte var enige om, at Tiltalte ikke har opryddet ny Ager paa
Pladsen. Forsvareren henstillede til Dommeren at lade 1ste Vidne forblive eedfæstet
dels fordi sammes Forklaring i enkelte Punkter synes at være mere end
tvivlsom, dels fordi Vidnet egentlig er Part i Sagen og endelig og endelig fordi Vid-
net under Examinationen idag har vist sig meget træg, naar der har
været Spørgsmaal om at udtale Sandheden i enkelte Punkter. Refferenten
kunde ikke frafalde Paastanden om 1ste Vidnes Edfæstelse, idet han
ikke kunde erkjende Rigtigheden af, iallefald de af Forsvareren først
anførte tvende Argumenter imod at tage ham i Ed. Administrator
bemærkede, at 1ste Vidne har frafaldt Erstatning, og at der altsaa for saa-
vidt ikke kan lægges nogen Vægt paa den Omstændighed, at han er An-
melder, ikke heller har hans Forhold idag været af den Beskaffenhed, at
det kan antages, at han vil gjøre Ed paa Usandhed. Der antages derfor ikke
at være tilstrækkelig Grund til at undlade, at tage Vidnet i Ed. De tre
afhørte Vidner bleve hver for sig edfæstede. 1ste Vidne bemærkede, at hans
Moder Enkemadame Hallangen ikke mødte, fordi hun er 79 A. g. og sva-
gelig. De øvrige Vidner som ere stævnte efter Tiltaltes og Forsvarerens For-
langende, blev med disses Samtykke afskedigede uden Afhørelse.
Refferent og Forsvarer erklærede, at de ikke attraar flere Oplysnin-
ger tilveiebragt. Bevisførelsen eragtedes sluttet. Refferenten frem-
lagde Præsteattest for Tiltalte. Refferenten dernæst tilførte, at
han med Hensyn til det Faktiske, i et og alt henholdt sig til den fore-
løbige Fremstilling og navnlig i et og alt ved de i dag fremkomne
Oplysninger, samt det til Evidence bevist, at Tiltalte har gjort
sig skyldig i ulovlig Hugst paa Pladsen Strandemyr under
Hallangen, Saa klar Sagen end er i faktiske Henseende, kunde
der maaske i Juridisk Henseende opstaa Spørgsmaal om, hvor-
vidt Faktum ei nærmest skulde være at henføre under Krl: 22.5.
hvad imidlertid Komp: ikke andtager, efterdi Tiltalte ikke
kunnet mod 1ste Vidnes Benægtelse sandsynliggjøre, at det var ham
tilstaaet nogen Brugsret til den Del af Pladsen, der bestod af Skov
eller Træer paa Roden. Da de hugne Træer have staaet
indenfor Pladsens Indhægning, kunde det kanske opstaa Spørgs-
maal om at anvænde Krl § 21.6; imidlertid formener Komp.
at heller ikke dette vilde være rigtigt, da Besiddelsesstanden
med Hensyn til saadanne Dele af fast Eiendom, som Skov ikke
betegner sig derved, om den er beliggende indenfor eller udenfor et
Gjærde, der er bestemt til i andre Henseende at danne Begrænds-
ningen, men derimod tilkjendegiver sig ved Udøvelse af faktisk Raa-
dighed derover og det naturligvis en anden faktisk Raadighed, end
den der i Tilfælde er paaklaget som Krænkelse af Besiddelses-
standen. Idet Komp: saaledes formener, at Krls. 19.1 maa være
det under nærværende Sag anvendelige Lovsted, tillader han sig
ærbødigst at indstille: «At Tiltalte Syver Larsen for Forbry-
delse mod Krl: 19.1 hensettes til Fængsel paa Vand og Brød i
5 – fem – Dage og ilægges de ham lovlig paahvilende Sagsomkost-
ninger, hvoriblandt Salarium til Refferent og Forsvarer.»
Forsvareren tilførte, at her ikke existerer andet Bevis eller
Antydning om, at Tiltalte har begaaet nogen ulovlig Hand-
ling end hans medkontrahents Paastand om, at den mellem Parter-
ne indgaaene Overenskomst om Pladsens Brug er
overensstemmende med Tiltaltes Opgave. Hvor liden Troværdig-
hed man kan tillægge nævnte Medkontrahens Vidnes-
byrd er allerede udhævet af Komp: i den gjorte Fore-
stilling imod Vidnets Edfæstelse, hvormed Tiltaltes Opgave
er bestyrket, dels derved at der allerede første Brugsaar
foretages Hugst paa Pladsens Enemærker, dels derved, at Til-
talte ikke har forrettet Pligtarbeide om Vintrene mel-
lem Jul og 14de April; Formodningen maa altsaa være for at
Tiltalte har udført sin Brugsret overensstemmende med Af-
talen og hans Opfattelse af denne. Skulde der i denne Opfattelse være
noget urigtigt, da falder Skylden tilbage paa Anmelderen,
som den, hvis Pligt det var efter Husmandslovgivningen at
sørge for, at faa Aftalen skriftlig optegnet. Men hvor
lidet virksom han har været i den Retning, og hvor daarlig
han har forstaaet at faa Kontrakten overensstemmende
med Aftalen, derpaa har man positivt Bevis i den
fremlagde Kontrakt, som ikke tilsikrer Husmanden Plog-
heste omendskjønt 1ste Vidne maa indrømme, at Aftalen lød
derpaa. 1ste Vidnes enslige og tvivlsomme Prov kan ik-
ke fælde Tiltalte, blandt andet ogsaa af den Grund, at det Of-
fentlige ikke kan tage til Indtægt Tiltaltes Tilstaaelse
af Gjerningens Udførelse og paa samme Tid paavælte ham
Beviset for hans Berettigelse, dette navnlig ikke under de
forhaandenværende Omstændigheder. Overalt kunde det ikke være tvivlsomt
at Tiltalte er i Besiddelse af Pladsen Strandemyr, og har han overskri-
det sin Brugsrettighed, saa kan dette ikke henføres til noget andet Lov-
sted end 22.5. der ikke er Gjenstand for offentlig Paatale. Den af Refferen-
ten opstillede Distinktion imellem Besiddelse af Pladsen og Besiddelsen
af de paa Pladsen staaende Træer var for Komp: noget ufattelig.
Forsvareren indstillede saaledes at Sagen afvises, eller Tiltalte frifindes.
Tiltalte havde intet videre at bemærke. Han erkjendte Rigtigheden
af den fremlagde Præsteattest, og at han altsaa er henved 39 A. g. i-
stedetfor, som han i Forhøret har opgivet 36 A. Han erindrede un-
der Forhøret ikke bedre. Sagen optages til Dom. Lagrettet havde intet
at bemærke. Refferent og Forsvarer tilførte, at de undr Mødet
ikke har havt nogen anden Sag eller Forretning at udføre. Sessionen
har varet henved 5 Timer. Reisen er udført og har maatet udføres tilbaads.
Retten hævet.
Nannestad. Johan Oppegaard. Mikal Oppegaard.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0013), 1872-1884, f. 39b, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40255/59/
