Aar 1866 den 26 Jan blev Extraret sat i Drøbaks Hjælpefæng-
selslocale, administreret af eedsv. Fuldm. C. Sørenssen i Overvær af
de tvenve Laugrettesmænd Anders Os-
mundsen Brække og Hans Andreassen Røed, af hvilke den sidste
nu eedfæstedes.
Hvorda ! behandledes Justitssag mod Pigen Kaisa Andreasdatter for
Forbrydelse mod Crl. Cap. 14 § 16. –
Referenten Sagfører Hansen fremlagde 1, Stævning, paategnet Berammelse
og Forkyndelse. 2, Forhør optaget i Follo 10 og 11 ds. paategnet Amtets
Actionsordre af 18 ds. samt de Forhøret medfulgte Documenter, sc.
Districtslægens Obductionsforretning og 2de Tiltalte vedrørende ori-
ginale Attester, hvorpaa han begjærede Sagen fremmet efter nær-
mere Foranledning.
Tiltalte fremførtes ved Arrestforvareren i fri Tilstand, foreholdtes Ac-
tionsordren og den fremlagte Obductionsforretning og havde ved
samme Intet at erindre.
Derefter fremstod som 1 Vidne, 2 Dep. Petro Nilsdatter Granerud, 2 Vidne 3 Dep.
Carl Poulsen Granerud, 3 Vidne 4 Dep. Ingeborg Jacobsdatter, 4 Vidne 5 Dep.
Sophie Iversdatter og 5 Vidne 6 Dep. Carl Iversen Granerud, hvilke
samtlige tilligemed det ligeledes indstævnte Vidne Andreas Pettersen
nu paa Lovlig Maade Præpareredes ril Eeds aflæg, hvorefter de 5 første
Vidner forelæstes deres Forhørsforklaringer, hvir Rigtighed af enhver især
vedtoges, i det 3 Vidne paa Anledning oplyste at være confirmeret
i sidstafvigte Høst; 4 Vidne tillagde sit Forrige at hun i Sommer da
hun kom Hjem fra en Auction hos Johannes Granerud, der blev holdt
den 12te Juli efter 1 Vidnes nu afgivne Erklæring, havde seet at Angj. laa
paa en Sofa i Drengestuen ved siden af Vidnet Andreas Pettersen idet
dog begge da havde fulde Klæder paa, ligesom 5 Vidne nu bemæ-
rkede i Høst engang at have seet Angj. paa Salen udpaa Morgensiden
ligge sammen med en Skomager Ole som da havde Logie paa
Granerud, uden at Vidnet mærkede at disse da pleiede Legemlig Omgang,
Angj. havde dengang for nogle Uger sit Natteqvarter paa Salen
hvor ogsaa Vidnet og nævnte Skomager da havde Sengeleie tilligemed
4 vidne, hvilket sidste Vidne laa i samme seng som Angj. , medens Vidnet
og Skomager Ole benyttede en anden Seng sammesteds. Da Vidnet
som meldt bemærkede at Ole og Angj. laa sammen, var 4 Vidne
ikke tilstede.
Som 6 Vidne Andreas Pettersen, 27 Aar gl. Arbeids-
mand hos 1 og 2 Vidne, hvor Vidnet har Arbeidet i 6 à 7 Aar. –
Vidnet var paa Granerud den Søndag Tiltalte gjorde Barsel, men
mærkede dog Intet dertil; Vidnet saa Tiltalte sidde inde i Drengestuen
da Kl. var som 3 Efterm. , og saa nok at hun da var ussel, men tænkte
ikke at hun skulde gjøre Barsel, skjøndt Vidnet nok skjønte at
hun maatte være frugtsommelig, en Tanke Vidnet havde havt siden
en Stund før Juul, uden nærmere at kunne udsige hvor Længe før Juul
det var. - Kl. omtr. 3 Efterm. bemeldte Søndag reiste Dep. med sine
Husbondsfolk til Hokholt og var formentlig borte 1 Times Tid;
da han saa kom hjem igjen, saa Vidnet Tiltalte sidde paa
en Sofabænk i Kjøkkenet, uden at han forstod at hun havde gjort
Barsel, skjøndt Tiltalte da saa friskere ud end tidligere om
Efterm. - 1 Vidne sagde denne Efterm. til Vidnet, at han nok kom
til at reise efter Jordemoder, hvilket Vidnet sagde det gjerne kunde
gjøre, uden at der dog blev videre Tale derom, i det Vidnet om
Natten kom til at reise ind til Christiania. - Vidnet erkjendte
Rigtigheden af 4 Vidnes I dag afgivne Forklaring med Hensyn til
Vidnet, men benegtede ved den Leilighed at have havt Legemlig Omgang
med Tiltalte, med hvem Vidnet derimod pleiede Omgang nogle
Gange i November Maaned sidstl. , medens Vidnet bestemt benegter at Saadant
havde været Tilfældet tidligere. - Vidnet tilføiede derhos at Tiltalte
mellem Juul og Nytaar til Vidnet paa dets Spørgsmaal negtede at
være frugtsommelig. –
Derefter fremstod som 7de Vidne, 1 Dep. Jordemoder Mad. Ingeborg
Jørgine Borch, der nu først fremmødte og efter Præparation
forelæstes sin Forhørsforklaring og vedtog Rigtighed af samme uden
nogen Forandring og uden at hun havde Noget at tilføie. –
4 Vidne atter fremstod og forklarede at hun bemeldte Søndag Efterm. , da
Tiltalte gjorde Barsel, var i Fjøset og stellede sammen med 3 Vidne og
at hun da hun kom ud derfra saa Tiltalte sidde paa Hug udenfor
Locum, idet Barnet Hanna der er 9 Aar gl. da sagde til Vidnet at
Tiltalte længe havde siddet saaledes. - Tiltalte var derpaa atter
kommet ind i Drengestuen, hvorpaa Vidnet undersøgte ude paa
Gaarden ved det Sted hvor Tiltalte som meldt havde siddet paa
Hug, og saa Vidnet da Blodpletter og begyndte strax at tænke
at Tiltalte var nedkommet; Vidnet bemærkede imidlertid ved sin
Undersøgelse ikke Efterbyrden, idet det senere viste sig at Tiltalte
havde lagt en Steen over denne. - Vidnet erklærede det umuligt at Tiltaltes
Barn skulde kunne have levet nogen Tid uden at man maatte have
mærket det paa Gaarden. - Saa strax Vidnet havde faaet Tanke om
at Tiltalte var nedkommet, fik Vidnet hende ind i Kjøkkenet, og
lidt efter at Tiltalte var kommen derind var det 6 Vidne komen
tilbage fra Hokholt. - De øvrige afhørte Vidner erklærede sig enig
med 4 Vidne i at det var umuligt at Barnet kunde have levet uden
at man havde mærket det paa Gaarden, ligesom 7 Vidne erklærede
at man af Barneligets Udseende, da dette paa Grund af den Blød-
hed der altid findes hos nyfødte Barn, havde modtaget Mærke af
alle de Folder hvori Skjørtet havde lagt om det – med Sikkerhed synes
at maatte Slutte at Barnet strax efter Fødselen er dræbt. –
Angj. Tiltalte derefter fremstod og forelæstes sin Forhørs for-
klaring, som hun vedtog som rigtig, alene med Bemærkning at 1 Vidne
aldrig havde talt til hende om hendes Svangerskab og at hun saaledes
aldrig har havt Anledning til for 1 Vidne at nægte sin frugtsommelighe
Tilstand. - Hun vedblev fremdeles ikke at have kunnet udregne naar hun
kunde vente sig, skjøndt foreholdt det Urimelige deri, og benegtede at have
hav legemlig Omgang med Andre end den opgivne Barnefader
før ud på Høsten sidstleden, da hun nogle Gange pleiede Omgang med 6 Vidne, idet
hun dog erkjendte ved den af 4 Vidne nævnte Leilighed at have Ligget
ved Siden af 6 Vidne og ligeledes i Høst en gang at have Ligget med Sko-
mager Ole; ved disse Leiligheder benegtede hun bestemt at noget Samleie
fandt Sted. Tiltalte erkjender at have følt at Fosteret havde Liv lige til
det Sidste. Hun benegter at have tænkt paa at bruge Kniven til
at Dræbe Barnet med før hun ved at komme ind i Drengestuen
saa Kniven ligge i Vinduet; hun kan ikke udsige hvad hendes
Hensigt var med efter Fødselen at gaae ind i Drengestuen, men benegtet
bestemt derved at have villet faae Fat paa Kniven. - Tiltalte oplyste at,
da hun som før forklaret gik gjennem Fjøset ned i Underlaaven, var
der Ingen i Fjøset, idet 3 og 4 Vidne da allerede var kommen ind
igjen fra Fjøset. - Tiltalte benegter fremdeles stadig at have tænkt at
ombringe sit Barn, og kunde ikke afgive anden Forklaring i saa Henseende
end hun før har gjort, idet hun vedblev at hun stundom havde een og stun-
dom en anden Tanke; Den opgivne Fader til Barnet havde hun tidligere
tænkt at skulle Ægte, men da han efter Tiltaltes Ankomst til Granerud
ifjor Vaar ikke besøgte Tiltalte og ikke skrev Brev til hende
uden et eneste, som hun modtog i Slaataannen, og hvori han
bad om ikke oftere at faae Brev fra Tiltalte, skjønte hun at han
ikke mere vilde have nogen Forbindelse med Tiltalte. - Bemeldte
Brev var skrevet i Christiania, men Tiltalte kan ikke opgive
naar Barnefaderen kom til Fredrikstad; I bemeldte Brev nævnte
ikke Barnefaderen Noget som Grund til at hæve Forbindelsen med
Tiltalte, der i Høst efter Michelsdag i Christiania havde truffet
Barnefaderen og sagt ham at hun var frugtsommelig og sigtet ham
som Barnefader, hvortil han imidlertid erklærede, at han ikke havde
Noget dermed at skaffe; Tiltalte havde aldrig tidligere talt til Barne-
faderen derom, og oplyste nu at det ovenmeldte Brev fra ham
modtoges efter at Tiltalte havde skrevet et Brev til 3 Vidne, der er hans
Søster. Tiltalte havde kjendt Barnefaderen i over 1 ½ Aar før hun
pleiede Omgang med ham og var i den Tid forlovet med ham indtil
ved Markedstider ifjor da det blev forbi med Forbindelsen, hvilket han
dog snart igjen gjorde Godt igjen og da bad Tiltalte om at det
skulde være som før; da Tiltalte som før meldt pleiede legemlig Omgang med
ham var Forlovelsen fremdeles staaende ved Magt. - Oplæst og ved-
taget. –
3 Vidne atter fremstod og forklarede paa Anledning at have kjendt til
at hendes Broder, den opgivne Barnefader, havde været forlovet med
Tiltalte i omtr. 1 ½ Aar og at han hævede den Forbindelse ved Markedet
ifjor, uden at Vidnet veed at oplyse Grunden dertil, ligesaalidt
som Vidnet kjender til at Forbindelsen senere igjen blev fornyet.
Vidnet erkjender ifjor Sommer at have faaet Brev fra Tiltalte,
uden at hun nu erindrer dets Indhold; dette Brev var adresseret
til Barnefaderen, fra hvem Vidnet modtog det, uden at hun er-
indres at han da talte Noget om Tiltalte. - Barnefaderen
reiste lidt før Juul til Fredrikstad og ligger der i Garnison; i Juul
var han i Besøg i Christiania hvor Vidnet traf ham og hvor han
sagde at han havde nyt No. og stod ved 1ste Compagni. –
Tiltalte paa given Anledning oplyste at det var i Huset hos Barne-
faderens Forældre paa Kampen i Christiania at Tiltalte
pleiede Omgang med Barnefaderen, og erkjendte nu at hun
der flere Ganger havde Samleie med ham, idet hun stundom til-
bragte Nætterne paa «Kampen» hos hans Forældre medens hun
havde Condition hos Jørgensen. –
3 Vidne der paa den Tid var hjemme hos sine Forældre bemærkede
at Barnefaderen mellem Juul og Markedet ifjor flere Gange laa
sammen med Angj. , mem ærkede ikke, saavidt erindres, Saa-
dant efter Markedstiden, skjøndt de nok efter den Tid traf sam-
men paa Kampen. - Vodnet var hjemme hos sine Forældre paa Kampen
første Søndag efter Paaske ifjor, men erindrer ikke om Tiltalte og
Barnefaderen da var der.
5 Vidne fremstod og forklarede nu flere Gange at have ligget sam-
men med Angj. , men kun en gang – i October Maaned sidstl. – at have
pleiet legemlig Omgang med hende. - Tiltalte erkjender Rigtig-
heden deraf. - Skomager Ole oplystes fremdeles at boe paa Granerud;
hans Fadersnavn er Hansen. –
Samtlige Vidner derpaa eedfæstedes og demitteredes. –
Laugrettet erklærede at Tiltalte er over criminel Lavalder, og seer
ud til at være af den af hende selv opgivne Alder og neppe Ældre. –
Referenten begjærede Sagen udsat paa ubestemt Tid. Eragtet.
Sagen udstaaer som forlangt. Tiltalte overleveredes Arrestforvareren.
Laugrettet havde paa Tilspørgende Intet at erindre i Anledning det
Passerede eller Protocollerede. –
Chr. M. Sørenssen Anders Brække Hans Røed
Aar 1866 den 9 Marts blev Extraret sat i Drøbaks Hjælpe-
fængselslocale administreret af eedvoren Fuldmægtig C. Sørenssen
i Overvær af de 2 før eedfæstede Laugrettesmænd Gaardbrugerne
Halvor Poulsen Digerud og Hans Jensen Huseby.
Hvor da ! continuerede Justitssag mod Kaisa Andreasdatter for Forbrydelse
mod Crl. Cap. 14 § 16.
Referenten fremlagde 1, Paategningsskrivelse fra Akershuus Amt af 15 f. M.
hvorved oversendes Thingsvidne optagelse i Fredrikstad den 10 f. M. , 2, bemeldte
Thingsvidne med derunder fremlagde 3 Breve. 3, Paategningsskrivelse
fra Amtet af 27 f. M. hvormed fremsendes en fra Sverige erhvervet Præsteattest
af 15 f. M. 4, bemeldte Præsteattest. 5, Continuationsstævning paategnet Be-
rammelse og Forkyndelse, - Comparenten derefter begjærte det Frem-
lagte foreholdt Tiltalte. –
Tiltalte var i sin Frihed tilstede i Retten, foreholdtes det Fremlagte og
erklærede med Hensyn til den i Præsteattesten opgivne Alder frem-
deles ikke at kunne erindre rettere end at hendes Alder er som
af hende selv før opgivet, og vedblev derhos efter at være forelæst
Indholdet af Thingsvidnet, at Tiltaltes Forklaring tidligere under Sagen
er stemmende med Sandhed, og at hun saaledes fremdeles maa er-
klære at den tidligere Opgivne Barnefader er det, og at Tiltalte –
som før paastaaet – pleiede legemlig Omgang med ham senere end
Juul 1864. Tiltalte erkjender at være bleven afviist fra sin Tjeneste
paa Ulven i Aker, men veed dertil ikke at opgive anden Grund end
at hendes Husbondsfolk der ikke vilde finde sig i at den opgivne
Barnefader indfandt sig der saa hyppig som Tilfædet er; det var
om Sommeren 1864 at Tiltalte flyttede fra Ulven. - Oplæst og vedtaget.
Referenten derefter bemærkede at han troede det mindre vigtig
at udhale Sagen med at soge fremskaffet nærmere Oplysninger om
Grunden til Tiltaltes Fjernelse fra sin Tjeneste paa Ulven i Aker,
især da man ikke har Andet end en løs Antydning fra et Til-
talte formentlig mindre venligsindet Vidne om at Grunden skulde
være Tiltalte tilregnelig. - Han fremlagde derfor Indstilling
i Sagen. –
Indstillingen derefter foreholdtes Tiltalte, der i Anledning
af samme ikke havde Noget at erindre, og paa Anledning bemær-
kede ikke at ønske yderligere Oplysning erhvervet under Sagen og
ikke at kunne opgive Nogetsomhelst til Bevis for at hendes Udsagn
om at have pleiet legemlig Omgang med den opgivne Barnefader senere end Juul
1864 medfører Sandhed. - Eragtet: Sagen optages til Kjendelse eller
Dom. - Tiltalte derpaa overleveredes til Arrestforvarerens
Varetægt. –
Laugrettet havde paa Tilspørgende Intet at erindre i Anledning
det Passerede eller Protocollerede. –
Chr. M. Sørenssen Halvor Digerud Hans J. Husebye.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0012), 1864-1872, f. 32b, 36b, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40254/50/
