Aar 1860 den 19 Juni blev Extraret sat paa Thingstedet Berger paa Næs-
odden betjent af den edsvorne Fuldmægtig C. Sørensen i Overvær af de tvende
før edfæstede Laugrettesmænd Gaardbrugerne Andreas Jensen Ruud og Nils
Hansen Loftu.
Hvorda ! Optages Forhør over Pigen Anne Margrethe Christiansdatter for formentlig
Barnefødsel i Dølgsmaal. –
Administrator fremlagde Skrivelse fra Sognepræst Jarman til Fogden i Aker og Follo af
5 Juni sidstl. med forskjellige Paategninger hvoriblandt Berammelse og Forkyndelsespaa-
tegninger og bemærkede Administrator at andre Forretninger ham hindret nærværen-
de Forhørs Optagelse tidligere. –
Derefter fremstod som 1 Deponent, Kirkesanger Pedersen, omt. 45 Aar gl. , forklarede at Angj. i Paa-
skeugen tilflyttede Deponenten og at Dep. da hørte Folk sige at hun skulde være frugtsommelig uden
at Dep. ellers lagde synderlig Mærke til Angjældendes Udseende. - Det forekommer Dep. som
Angj. da saa noget mere før ud end nu er Tilfældet, men Dep. lod dog ingenlunde sige
at Angj. har været frugtsommelig. Dep. talte nok med sin Hustru om hvorledes Forholdet var,
om Angj. skulde være frugtsommelig eller ikke, men Deponentens Hustru kunde dengang ikke
have nogen Formening derom og anstillede heller ikke nærmere Undersøgelser. I Begyn-
delsen af Mai Maaned blev Angj. syg og laa tilsengs i omtr. 4 Dage, men faldt det da aldeles
ikke Dep. ind, at Angj. havde født Barn eller var syg af saadan Aarsag. Angj. laa
i Kjøkkenet som Husets Folk daglig benyttede, og var ingen Anden end Husets egne
Folk hos Angj. Hverken Læge eller Jordemoder har besøgt Angj. Oplæst og vedtaget med tilføiende
at Angj. vel stundom kan have været borte fra Huset en Stund, men at det dog ikke hyppig
har været Tilfældet og aldeles ikke har kunnet vække Mistanke om at Angj. søgte at
undgaa Folks Omgang og ønskede at være alene og for sig selv. -
Som 2d Dep. , 1te Dep.`s Hustru, Anne Kirstine Andersdatter, 32 Aar gl. , havde vel da Angj.
som af 1 Dep. forklaret kom til Deponenten ved Paasketider hørt at hun skulde være frugtsom-
melig, men Dep. skjøtter ikke om at høre paa slige Rygter og tænkte derfor ikke
at undersøge hvorledes Forholdet var eller faa at spørge den Angjældende derom, især
da Angj. selv aldrig talte om at hun skulde være frugtsommelig. - Dep. syntes nok
sommetider at Angj. saa mere før ud end til andre Tider, men lagde Dep. ikke Mærke
til det og tænkte ikke over det, da Angj. i det Hele er meget sygelig og af den Grund ofte
seer meget forskjellig ud. Da Angj. laa syg i – saavidt erindres – 4 Dage faldt det ikke
Dep. ind at hun var syg som Følge af Frugtsommelighed, og saa aldrig Dep. noget Slags
tegn til saadant under Sygdommem, uagtet Dep. stadig var i Kjøkkenet hvor Angj. laa
tilsengs. Kun sjelden var Angj. borte fra Huset og da kun i Smaaærender, saa at
Dep. Aldrig fattede Mistanke om at hun ønskede at være alene og fjernt fra Folk.
Angj. arbeidet ikke synderlig hos Dep. , og bemærkede ikke Dep. at hun følte sig
besværet ved det Smaae Arbeide hun udførte. - Hos Dep. er foruden hendes mand
1 Dep. kun en 80 Aar gammel Pige, der paa Grund af Alderdomssvaghed ikke har
kunne fremmøde idag, men har denne Pige, Marie Olsdatter, ikke bemærket Andet eller
Mere end hvad Dep. nu har forklaret, efter hvad hun har ytret naar der i Deponentens
Hjem har været Tale om dette Forhold. Oplæst og vedtaget.
Som 3 Dep. , Kone Berthe Johannesdatter, 37 Aar gl. forklarede at Angj. længe før Paaske sidstl.
havde talt til Dep. om at hun til Nils Svenske havde sagt at hun ikke med rene Ord havde
sagt Noget om sin frugtsommelige Tilstand, men at Folk skjønnede det paa hende
fordi hun var saa sørgmodig, hvilken Ytring Angj. sagde at have ladet falde til
Nils, da han havde sagt hende at Folk talte om at hun «begynte at tage sig til», Angj.
talte dengang ogsaa om at det var bemeldte Nils, der skulde være Barnefader. - Om det
samme har Angj. ogsaa andre Gange talt til Dep. paa samme Maade, og var det forment-
lig kort efter Paaske at Dep. sidste Gang hørte Angj. nævne Noget om sin Tilstand, og bar hun
sig da ilde for Huus og talte om at reise til Byen, hvoraf der imidlertid ikke blev Noget
da hun kort efter blev syg. Angj. talte da ikke om hvad Hensigt hun havde med at ville
til Byen. - Deponenten skjønte fra Angj. Udseende at hun maatte være frugtsommelig
idet hun baade var førere end ellers og derhos havde en egen Ansigtsfarve, og saa hun
ganske anderledes ud efterat hun havde ligget syg nogle Dage i Begyndelsen af Mai,
eller paa den Tid omtrent, i det nemlig Dep. ved at Angj. blev liggende syg samme Dag
som Auction afholdtes paa Granerud, og da laa tilsengs i omtr. 4 Dage, og i det Hele
efter hvad Dep. hørte var mindre rask i en 8 Dages Tid. - Ommeldte Auction
oplyste Lensmand Røer som tilstedeværende blef afholdt d. 30 April d. A. - Deponenten
hørte aldrig Angj. tale om naar hun ventede sig, men antog Dep. at hun maatte være
langt ud i Svangerskabet, og formentlig «halvgaaet». - 8 à 14 Dage
efter at Angj. havde været syg talte Dep. atter med hende om Forskjelligt, og beklagede
hun sig da over sin Stilling, saavidt Dep. nu kan erindre, uden iøvrigt at kunne gjøre
nærmere Rede for hvorledes Samtalen gik, og sagde Dep. da til hende: «at hun dog
nu var lykkelig, siden hun var bleven qvit det», hvortil imidlertid Angj. svarede:
«Du veed ikke hvor lykkelig jeg er» og i det samme slog Øinene ud af Vinduet
uden dog at fæste Blikket paa noget bestemt Sted. Dep. spurgte ikke Angj.
om hvad hun mente dermed og talte heller ikke Angj. selv mere om det. - Depo-
nenten anseer det ikke muligt at det Foster Angj. har havt kunde have været
Fuldbaaret, idet Angj. forekom Dep. kun at være «halvgaaet». – Deponenten derefter
paa Anledning erklærede at have hørt 2 Dep. udsige at hun ikke skjøndte sig paa hvorledes
Angj. havde det, men maatte Dep. udsige Forskjellene i Angj.`s Udseende med Hensyn
til Førlighed og Ansigtsfarve var mærkelig naar man tænkte sig hendes Udseende før
og efterat hun havde været syg. Deponenten sluttelig oplyste selv at have 2 Børn.
Tidligere end Paaske, formentlig allerede i Vinter hørte Dep. Angj. ogsaa tale om
Muligheden af at Nils ikke vilde tage hende, og hørte hende sige at hun, om han
slog sig vrang og Præsten fik vide om, at hun var frugtsommelig, kanske
kunde komme paa Tugthuset; Angj. har nemlig 3 Gange før havt Barn,
og alle Gange med forskjellige Personer. – Oplæst og vedtaget.
Som 4de Dep. 3 Dep.`s Mand Johan Andersen Rudsborg, 28 Aar gl. , forklarede vistnok at have
hørt Tale om at Angj. skulde været Frugtsommelig, men dog ikke have lagt synderlig Mærke
til Angjældenes Udseende, som derfor aldrig har været Dep. paafaldende, i det han ikke
har bemærket nogen Forskjel i hendes Udseende før Paaske og nogen Tid senere. –
Dep. har været meget ude paa Arbeide og har ogsaa af den Grund ikke havt synderlig
Anledning til at iagttage hende. – Dep. vidste intet videre at forklare og oplyste at den
af ham iboende Plads Rudsborg ligger tæt ved den Plads Jader som 1 Dep. beboer. -
Som 5te Dep. Maren Olsdatter Jader, 73 Aar gl. forklarede at boe i en af de 1 Dep.`s Bolig
nærmest liggende Pladse og at have hørt Rygtet omtale at Angj. skulde være frugt-
sommelig og selv ofte og stadig at have seet Angj. og da selv at have fattet den Tro at
Angj. ogsaa maatte være med Barn, da hun saa langt førere ud end Dep. kunde
antage hun vilde være om hun ikke var frugtsommelig. - Da Dep. efterat Angj. havde
været syg saa hende igjen havde Dep. hørt Tale om at hun nu ikke mere skulde
være frugtsommelig og fandt Dep, da ogsaa selv at Angj. saa mindre før ud
end tidligere; nogen Forskjel i Angjældens Ansigtsfarve havde Dep. ikke bemærket,
og maatte Dep. erklære heller ikke saa nøie at have lagt Mærke til hende. –
Angj. har aldrig talt til Dep. om at være frugtsommelig. Oplæst og vedtaget. –
Som 6te Dep. Andreas Hansen Jader, 30 Aar gl. Stedsøn af 5 Dep. hos hvem Dep. opholdt
sig, forklarede ligeledes at have hørt Rygtet om Angjældendes Frugtsommelighed og
at have seet hende hyppig baade før og efter Paaske, men ikke at have lagt
synderlig Mærke til hendes Udseende og derfor heller ikke at have havt nogensomhelst
Formening om Rygtet medførte Sandhed eller ikke. - Dep. har ikke hørt, at Angj.
til Nogen har udtalt sig om hvorledes hendes Tilstand har været. Oplæst og vedtaget.
Som 7de [Dep.] Grethe Haagensen, 59 Aar gl. , gift med Skolelærer Haagensen, og boende
i den 1 Dep.`s Bolig nærmest liggende Plads, forklarede at Angj.`s Udseende tidligen
forekom Dep. at vise at hun maatte være frugtsommelig, hvad ogsaa Angjældenes
Ytringer til Dep. kort før Paaske tydeligen synes at vise, idet Angj. nemlig da,
hjemme hos Dep. i Nærværelse af Marthe Præstegaarden beklagede sig over hvor
vanskelig hun havde for at faa Logie og, da Dep. i den Anledning foreslog hende
at faa Huus i Kongebraaten, hvor der er Beslægtede af Angj. , Ytrede at Helene
Kongebraaten ikke vilde tage imod hende fordi hun var bang for at faa Bryderi
«naar jeg bleven liggende», hvortil Dep. da ytrede at det vel ikke blev saa snart
endda, medens Angj. dertil svarede «nei det bliver længe til endnu» eller noget
Lignende. Ligesaa havde Dep. ogsaa nogen Tid efter Paaske en Samtale med Angj. ,
der da fortalte at hun nok kunde komme til en Fru Stoltenberg i Christiania
og Tjene ud for en Pige som var frugtsommelig og som skulde blive begynde omtrent
ved St. Hanstid, og da Dep. da, tænkende paa Angjældendes egen Stilling, svarede hende,
«Ja, men Du kan nu vel ikke det da», svarede Angj. kun «nei kors da»,
og blev der da ikke videre Tale om den Ting, men opfattede Dep. Angjældendes Svar
som om hun meente til den Tid selv at være hindret fra at kunne overtage nogen
Tjeneste, uden at Dep. tænkte sig nogen anden Hindring for hende end at hun var
frugtsommelig. - Dep. har ikke mere end eengang talt med Angj. efterat hun havde
været syg, og var det efterat Dep. var indkaldt til Forhøret idag, og talte Angj. da om
hvad Dep. vilde vidne for Retten, hvortil Dep. kun svarede at hun vilde sige hvad
Dep. selv havde sagt, hvortil Angj. da Ytrede: «men jeg har aldrig sagt det reent ud».
Denne sidste Samtale havde ikke formeldte Marthe Præstegaarden overhørt, men
derimod begge ovenfor ommeldte Samtaler mellem Dep. og Angj. - Angjældendes Udseende
var da ganske forskjellig fra hvad det tidligere havde været saavel med Hensyn til Førlighed
som i Ansigtsfarven og tilføiede Dep. at have seet Angj. 2 af de Gange hun før
har været frugtsommelig og saa hun da netop ud som hun gjorde i dette Foraar.
Oplæst og vedtaget. - Som 8de Dep. , Marthe Hansdatter, 44 Aar gl. forklarede sig som
7de Dep. , dog havde ikke Dep. under Samtalen om Huus paa Kongebraaten hørt Angj. tale om
at hun vilde «blive liggende» eller de Svar som i den Anledning blev visslet mellenm Angj. og
7 Dep. som af den Sidste forklaret; da der var Tale om Condition hos Fru Stoltenberg faldt
Ordene saaledes at 7 Dep. sagde til Angj. : «da (til St. Hans nemlig) bliver vel ikke Du noget
tæs», hvortil Angj. svarede: «nei jeg gjør ikke det». - Medens Angj. laa syg, besøgte Dep.
hende eengang, men tænkte ikke da paa at hun var syg paa Grund af Barnsnød eller
Lignende, men sagde Angj. at hun havde været meget syg, ligesom hun efter igjen at være
kommet paa Benene ytrede det Samme og at hun havde spyet saa forfærdelig. Dep.
har aldrig hørt Angj. tale om at ville bruge eller at have brugt noget fosterfordrivende
Middel. - Efter Paaske spurgte Dep. Angj. eengang i Fjøset hos 7 Dep. om naar hun skulde
blive liggende, men svarede Angj. dertil kun: «spørg Birthe Rudsborg (3 Dep.), hun veed
det», mere spurgte Dep. aldrig 3 Dep. derom. - Dep. har aldrig hørt Angj. tale om, hvad
Følgerne vilde være om forommeldte Nils ikke vilde tage hende. - Forøvrig forklarede
Dep. sig som 7 Dep. idet Hele, og erklærede ikke at vide mere til Oplysning. - Oplæst og vedtaget.
Atter fremstod 4 Dep. og forklarede nu paa Anledning at Nils Svenske, med hvem Dep. har arbeidet
Sammen, flere Gange har fortalt Dep. at Angj. har været hos ham og sagt at hun var frugtsommelig
og at hun vilde at Nils skulde gifte sig med hende, hvad Nils imidlertid ikke vilde indlade
sig paa, ligesom at Nils ogsaa havde fortalt at hun til ham havde sagt, da han
negtede at vilde have mere med hende at skaffe: «ja, hvis det gaaer galt med mig
kommer jeg til dig med det», uden at Dep. da hørte nogen nærmere Forklaring paa
hvad Meningen var med disse Ord. - Dep. hørte aldrig Nils omtale at have hørt
hende tale om at ombringe sit Foster eller at bruge fosterdrivende Midler.
2d Dep. fremstod atter og examineredes nærmere med Hensyn til, hvad Deponenten selv an-
tog med Hensyn til Angjældendes Udseende og Stilling og forklarede Dep. nu efter gjentagne
Gange at være gjort opmærksom paa Ansvaret ved som Deponent eller Vidne at afgive urig-
tig Forklaring, at hun vel maatte udsige at Angj. før hun blev syg forekom Dep. Før-
ligere og at have en anden Ansigtsfarve end hun efter at være bleven frisk igjen havde,
men at Dep. dog ikke havde nogen Mening om hun var frugtsommelig eller ikke.
Dep. havde vel seet Angj. eengang før som frugtsommelig men kan ikke erindre
sig hvorledes hun da saa ud, - Oplæst og vedtaget, med Tilføiende at Dep. selv har flere Børn.
Derefter fremstod i sin Frihed Angjældende Anne Margrethe Christiansdatter; der sagde
sig at være omtr. 39 Aar gl. , uden dog at være vis derpaa, at være født under Spiger-
værket ved Lysaker og at være døbt i Aker men confirmeret paa Næsodden, at være ugift
mem at have havt 3 Børn, det første for omtr. 14 Aar siden avlet med Mikal Christiansen
fra Froens Sogn, som Deponenten nu ikke veed hvor han kan opholde sig, ligesom Dep. heller
ikke er vis paa at hans Faders Navn er som opgivet; det andet Barn havde Dep. med
Jens Olsen Kjernæs i Nordby Sogn for omtr. 10 Aar siden og det 3de med Erik Eriksen
Svenske, hvis Opholdssted ikke vides; de to først ovenmeldte Barnefædre var Ung-
karle og udgav den sidste ogsaa for at være Ugift, hvilket imidlertid senere
viste sig ikke at være Tilfælde, da Manden i Sverige var gift; det var omtrent
6 Aar siden Dep. havde sit sidste Barn. - Det første og sidste Barn lever endnu og er døbt
ved Næsoddens Kirke, hvorimod det med Jens Kjærnæs avlede Barn døde inden
12 Timer efter Fødselen efter at være hjemmedøbt ved Jordemoderen Jørgine
Bork, der endnu opholder sig i Fron under Gullerud. Dep. har aldrig været
tiltalt eller straffet. - Angjældende derefter examineredes i Forhørets Anledning, men
benegtede at have været frugtsommelig og at have udtalt sig til Nogen om at have
befundet sig i saadan Stilling. – Foreholdt de idag afgivne Forklaringer om at
Deponentens Udseende har antydet at saa maa have været Tilfældet, erklærede
Dep. i mange Aar at have været sygelig, hvorfor hun om Vinteren
naar det er kaldt seer ussel og bleg ud men om Sommeren seer frodig ud af Varmen.
Foreholdt at Deponenten haver forklaret hun efter Sygdommen havde en
mindre Førlighed end tidligere erklærede Dep. at hun aldrig er frisk og at hun lider af
et Sygdomstilfælde der lader hende have et meget forskjelligt Udseende. Foreholdt
den af 3 Dep. ovenmeldte Ytring at Angj. «nu maatte være lykkelig uden hun var bleven
qvit det» og at Angj. dertil svarede: «Du veed ikke hvor lykkelig jeg er», sagde Depo-
nenten at hvad der dengang blev omtalt angik at Angj. havde været saa heldig at faa
Huus hos 1 Dep. , og kunde Angj. ikke forklare hvad 3 Dep. skulde have meent med at
være qvit det, hvilken Ytring ogsaa Angj. benegtede. Foreholdt 1 Dep.`s Forklaring om Sam-
talen om Huus paa Kongebraaten benegtede Angj. at have talt om at «blive liggende», men
paastod have sagt, at Helene Kongebraaten ikke vilde modtage hende i Logie for det Rygte som
gik hvortil Angj. havde sagt, at Saadant (nemlig at hun skulde have Barn) kunde man komme
til at vente længe paa, og at det kunde blive mange Forandringer med det, hvormed Angj.
mente at hun maaske snart kunde komme til at flytte, saa at det ikke vilde blive længe
hun kom til at være paa Kongebraate. Det af 7de og 8de Dep. omforklarede af Samtalen om Conditionen
hos Fru Stoltenberg, og det i samme brugte Udtrykke benegtede Angj. - Forespurgt om Grun-
den til at Angj. efter Deponentens Forklaring oftere har udtrykt sig paa en meget
mistænkelig Maade og ialfald har ladet Andres Ytringer og Antydninger til at hun maatte
være frugtsommelig og hun hvis Saadant stundom kan have hendt, ikke har
negted det af den Grund at hun hører daarlig og meget vanskelig kan opfatte en
heel Samtale. - Angj. confronteredes med 7 og 8 Dep. der uforandret vedblev sit Forrige, medens
Angj. ikke kunde forandre sin Forklaring og ikke kunde erindre at have udtalt sig som
af 7 Dep. omforklaret ved Samtalen efter Indvarslingen til Forhøret. - Angj. derefter confron-
teredes med 3 Dep. der ogsaa vedblev Sit uden at Angj. derved formaaedes til at ændre
sin Forklaring. - 3, 7 og 8 Dep. derefter paa Anledning erklærede samtlige at kjende
Angj. men ikke at have bemærket at hendes Udseende som af hende forklaret var
forskjelligt om Sommeren og Vinteren, hvorimod Deponenterne oplyste at hun ikke har
saa godt for at høre, skjøndt hendes Svaghed i saa Henseende dog ikke før er befun-
det at være saa stor som hun nu for Retten har bestræbt sig for at vise. –
Laugrettet paa Anledning aflagde den samme Erklæring, med Bemærkning at det
idag under Confrontation har viist sig at hun hørte hvad Deponenterne Ytrede
uagtet de talede mindre høit end Administrator hvis Ord hun jevnlig lod
som om hun ikke kunde skjelne, - videre erklærede paa Anledning Laugrettet,
- at den Angj. som Laugrettet personlig kjender, er anseet for at være noget Fjollet, hvad
ogsaa hendes Fader er, men at hun under Examinationen idag har viist en Sluhed
og Skarphed i sin hele Fremfærd og i sine Svar, der i høi Grad har vakt Laug-
rettets Forundring, hvilken Erklæring ogsaa Lensmand Røer som tilstedevæ-
rende afgav med Tilføiende at ogsaa han kjender den Angj. –
Laugrettet havde iøvrigt Intet at erindre ved det Passerede eller Pro-
tocollerede, hvorpaa Forhøret blev udsat. –
Chr. M. Sørenssen Andreas Rud Niels Loftu
Aar 1860 den 25 Juni blev Extraret sat paa Pladsen Jader under Næsoddens
Præstegaard betjent af den eedsvorne Fuldmægtig C. Sørensen og de tvende
før eedfæstede Laugrettesmæmd Gaardbrugerne Christen Jensen Krange
og Hans Bentzen Krange.
Hvorda ! continueredes det under 19de dennes paabegyndte Forhør over Anne Margrethe
Christiansdatter for Barnefødsel i Dølgsmaal m. V.
Administrator fremlagde Forhørsberammelse af 22 dennes med Forkyndelsespaategning
samt Erklæring fra Districtslæge Krabbe af 21 og 22de dennes. –
Derefter fremstod i sin Frihed Angjældende der nu for Retten gjentog den af hende for Districtslægen
afgivne Tilstaaelse, med Tilføiende, at Angj. nedkom med sit Barn d. 1 Mai sidstl. formentlig
omtr. Kl. 7 om Aftenen, efter da i et Jevndøgn at have følt Fødselsmerter eller Veer.
Angj. mærkede da ikke Lvstegn hos Barnet og havde heller ikke før kjendt til Liv, medens
Fosteret var Pænt skabt, af Mandkjøn omtr. ¼ Alen langt, men særdeles magert,
saa at det kun var «Skind og Been». - Angj. lagde ikke Mærke til hvor lang eller tyk Navle-
strengen var, men lagde den med Efterbyrden, der ikke var nogen fast Klump, men
let, uden at Angj. lagde Mærke til dens Størrelse, paa Ilden i Skorstenen i Kjøkkenet
hvor Angj. nedkom, uden at Nogen bemærkede det ligesaalidt som selve Fødselen
der gik let for sig; Angj. beed Tænderne sammen for at tvinge sin Smerte og
antager ikke at Nogen fattede Mistanke om at hun havde født da, idet Angj. ,
saalænge Fødselen stod paa ikke saa Nogen kom ind i Kjøkkenet. – Angj. laa da i sine Skjørter
saa at Blodet optoges af disse og ikke besudlede Sengeklæderne; Skjørterne vadskede
Angj. selv senere ligesom hun ogsaa før altid selv vadskede sit Tøi, uden at
hun troer at Nogen kan have lagt Mærke til hvorledes det saa ud. Angj. havde
sit «Maanedlige» til vanlige Tider indtil hun omtrent en Maaneds Tid før Juul
sidste Gang havde havt Samleie med Nils Svenske, som i hele 3 Aar fra
og til med et Mellemrum af 4, 6, og 8 Uger har besøgt Angj. og da ligget hos hende
og da altid ogsaa havt Legemlig Omgang med hende. - Angj. sagde ogsaa strax efter
Nytaar til bemeldte Nils at hun nu var frugtsommelig, hvortil han da kun svarede:
«dette Tøve har Du sat ud», uden at imidlertid Nils da benegtede at være Barnefaderen.
Til Andre har Dep. aldeles ikke udladt sig om sit Svangerskab saaledes at hun med
rene Ord har sagt at hun var frugtsommelig, hvorimod Angj. ikke benegter at hun
nok stundom kan have «slaaet paa» at det muligens kunde være saa.
Angj. kan ikke nærmere end ovenfor anført angive Tiden da hun sagde til
Nils at hun var frugtsommelig. Angj. nedkom for tidlig, men kan dertil ikke angive
nogen Grund uden at det skulde være som Følge af at hun har lidt Ondt af Kulde og Sult
og i det Hele var syg; noget Middel til at fordrive sit Foster har Angj. aldrig benyttet,
og har heller ikke været overtalt af Nogen til at anvende saadant. - Uagtet Angj. ikke
kan erindre at have kjendt Liv hos Fosteret, saa længe hun gik med det, tænkte hun dog
under Fødselen ikke at det Barn hun da vilde faa maatte være dødfødt, men paastaaer
at hun om det var kommet til Verden med Liv ikke vilde have ladet det omkomme
men derimod sørget for at faa det til Folk, hvorom Angj. imidlertid ikke havde talt
med Nogen, idet Angj. endda ikke havde tænkt over naar hun kunde vente at blive liggende,
«hvorpaa man ikke pleier at tænke, før man mærker, at Barnet har Liv», hvad Angj. , som
ogsaa før forklaret, ikke havde kjendt til. - Angj. bestræbte sig ivrig for at holde sin
Tilstand og senere Fødsel hemmelig, men skeede det kun af Frygt for Folks onde Snak
og for at skjule sin Skam, men ingenlunde i den Hensigt at hun om Barnet fødtes
med Liv vilde lade det omkomme, thi saadan Tanke var ikke opstaaet hos Angj. ,
der heller ikke vilde haft Hjertelag til at gjøre det. - Barnet gjemte Angj. 8 Dage
under Sengen i Kjøkkenet, og tog det da med sig til ommeldte Nils for at vise ham
«hans Foster», og traf Angj. da ogsaa Nils, som sagde til Angj. at hun nu maatte
være lykkelig, hvormed han vel meente, at Angj. , der Intet havde at ernære sit Barn
med, maatte være glad ved at Barnet havde været dødfødt, hvad Angj. da havde
fortalt Nils. Angj. anmodede da Nils om at laane sig en Spade for at hun kunde
faa gravet ned Barnet, men Nils vilde ikke gaa efter nogen Spade, hvorfor
Angj. gik tilbage til sit Hjem paa Jader og der i Skoven med Hænderne grov
Barnet ned som i Districtlægens Erklæring ommeldt, uden at Angj. senere
har været istand til at gjenfinde det, skjøndt hun nu er vis paa at gjenkjende
Stedet hvor hun lagde det. - Angj. antager hun fik gravet det ned en 6 à 8 Tommer
i Jordet, og havde senest igaar igjen eftersøgt Stedet sammen med 1 Dep. uden
dog at kunne finde det. - Angj. tænkte ikke over enten det var Galt eller ikke
saaledes at bringe Fosteret tilside, men antog det dog ikke var saa farligt at gjøre
det, siden det var dødfødt. - Angj. derefter oplyste at hendes med Mikal
Christiansen avlede Barn er døbt Annette Bolette Mikalsdatter, det med
Jens Kjærnæs avlede, der døde 12 Timer efter Fødslen, Karen Jensdatter,
og det med Erik Eriksen avlede Philippine Emilie Eriksdatter, af hvilke det 1ste og
sidste ere døbte i Næsoddens Kirke men det andet af Jordemoderen paa
Gaarden Kjærnæs i Nordby Sogn, hvor Angjældende da havde ligget i Barsel-
seng. - Angj. har ikke i de 3 Aar da Nils Svenske har vanket hos
hende havt Noget med andre Mandspersoner at skaffe, og kan saaledes ikke
udlægge nogen anden som Barnefader end denne Nils. - Oplæst og vedtaget.
Som 9de Deponent, Nils Andersen Kjendshougen, svensk af Fødsel, 31 Aar gl. ,
Eier af en Andeel af Granerud her paa Næsodden, erkjendte Rigtigheden af een eneste
Gang omtr. en Maaneds Tid før Juul at have besøgt Angj. i hendes
Bolig paa Pladsen Smedsrud under øvre Røer, hvor Dep. muligens havde legemlig Omgang
med Angj. , uden at han dog nu kan erindre, at det var Tilfælde, eftersom Dep. da
var meget beruset og ogsaa havde med sig 1 Flaske Viin, hvorimod Dep. bestemt benegter
enten før eller siden at have Noget med hende at skaffe, medens hun imidlertid
altid har ligget efter Dep. og villet have fat i ham, uden at dog Dep. nogen Gang
ellers har havt legemlig Omgang med hende, medens hun efter Sigende skal have holdt
sig med forskjellige Personer, saa at Dep. antager hun ikke engang selv kan gjøre
Rede for hvilke eller hvor mange Personer hun har været sammen med. - Strax
efter Nytaar fortalte Angj. til Dep. at hun var frugtsommelig efter Samleiet med ham,
og har Dep. ogsaa hørt det Samme af Andre uden dog nu bestemt at kunne erin-
dre, af hvem Dep. har hørt det, men Troer Dep. at have hørt Saadant ogsaa af
4de Dep. og 3 Dep. - Angj. har ikke efter hendes sidste Barsel været hos Dep. for
at vise ham Fosteret og har ikke anmodet Dep. om at faa laant nogen Spade.
Angjældende har i lang Tid havt til Hensigt at Ægte Dep. , og er nok vred paa Dep.
fordi han ikke har villet indlade sig paa Saadant. - Dep. har aldrig raadet
Angj. til at benytte noget slags fosterfordrivende Middel. - Dep. erkjendte Rigtigheden
af 4de Dep.`s Forklaring om de af Dep. udtalte Ytringer, men veed ikke at forklare
hvad Meening Angj. havde med den Ytring: «Ja hvis det gaaer galt med mig kommer
jeg til Dig», og oplyste derhos, til Forskjellige at have sagt, at han, hvis Angj.
nedkom med Barn paa saadan Tid at Dep. efter det for Forklarede kunde
være Barnefader, ogsaa skulde forsørge Barnet, medens Dep. aldrig vilde
have Noget med Angj. selv at skaffe; saaledes har Dep. udtalt sig til Johan Grøstad`s
Hustru, til sammes Tjenestepige Olia og til 4 Dep. - Oplæst og vedtaget.
Som 10de Deponent, Marie Olsdatter, 80 Aar gl. og boende her paa Jader,
forklarede aldeles ikke at have havt nogen Mistanke om at Angj. var frugtsom-
melig eller at have skjønnet at hun var nedkommet med Barn da hun
i forrige Maaned blev liggende syg nogle Dage, ligesaalidt som Dep. saa
noget til Fosteret som Dep. nu har hørt hun havde gjemt under Sengen. –
Deponenten havde intet Videre at forklare. - Oplæst og vedtaget. –
1te Dep, fremstod atter og som 11 Dep. Martin Svendsen Høibraaten, omtr. 31 Aar gl.
der forelæstes Doctor Krabbes fremlagte Erklæring forsaavidt deri er anført
den for Angj. i Vidnernes Overvær oplæste af hende før for Lægen afgivne
Tilstaaelse, idet 1 Dep. fremdeles vedblev og tilholdt sig til sin ved forrige
Session afgivne Forklaring med Tilføiende at Dep. intet Spor saa til Barnet da det
laa under Sengen og heller ikke igaar med Angj. i Skoven kunde finde det, da
Dep. da anstillede Undersøgelser efter det. - Dep. oplyste derhos indstændig at han
opfordret Angj. til at skaffe Fosteret frem, og vedblev Angj. fremdeles at Stedet hvor
Barnet skulde være nedlagt var omtrent der hvor hun havde viist Doctoren Stedet.
11 Dep. kjendte Intet til det under Forhøret Omhandlede. –
9de Dep. og Angjældende derefter fremstod og confronteredes men vedblev Enhver Sit, idet Angj.
benegtede at have havt med andre Personer at gjøre og forklarede at hun med ovenfor ommeldte
Ytring «Ja hvis det gaaer galt med mig kommer jeg til dig» havde meent, at om 9de Dep. var
slem med hende, «var hun bange for at Fosteret skulde gaa fra hende», hvormed Angj.
syntes at have meent at hun var for at hun vilde nedkomme for tidlig om
hun havde det Ondt, idet Administrator dog maatte bemærke, at Angjældendes
Mening ikke var let at opfatte, da hun udtrykte sig meget vaklende og usikkert,
hvori ogsaa Laugrettet maatte erklære sig enige. Angjældende erklærede at ville
blive boende paa Jader, og antog Administrator at der for Tiden ikke var nogen
Nødvendighed i at belægge hende med Arrest, hvorimod hun betydedes ikke at
maatte forlade denne Plads uden efter forudgaaende Anmeldelse for Øvrigheden.
Da Sagen formedelst det Forbeholdne i Angjældendes Tilstaaelse saavelsom ogsaa
paa Grund af det Tvivlsomme ved hvorvidt samme i sin Helhed er overeenstemmen-
de med Sandheden ikke fandtes at kunne behandles efter Lov af 6 Septb. 1845
blev Forhøret sluttet for i beskrevet Stand at tilstilles Amtet, efterat
først Retten under Angjældendes Paavisning havde undersøgt Stedet
i Skoven hvor Barnet paastaaes at være nedgravet under Mosen, uden
dog dersteds at finde noget Spor efter samme. 1 Dep. der ligeledes frem-
mødte i Skoven erklærede at det af Angj. nu paaviste Sted er det samme
som det hun igaar paaviste ham. –
Laugrettet havde paa Tilspørgende Intet at erindre ved det Passerede
eller Protocollerede. –
Chr. M. Sørenssen Christian Krange Hans Krange
m. p. P. m. p. P.
Aar 1860 den 11 Juli blev Extraret sat paa Thingstedet Berger paa Næsodden,
betjent af den eedsvorne Fuldmægtig C. Sørenssen og de tvende før eedfæstede
Laugrettesmænd Gaardbrugerne Peer Baltzersen Kuaas og Abraham Inge-
bretsen Hokjolt. –
Hvorda ! behandledes Justitssag mod Anne Margrethe Christiansdatter for Forbrydelse
mod Crl. Cap. 14 § 19 eller 20 og Cap. 18 § 25. –
Som referent mødte Procurator Rogstad og fremlagde 1, Hovedstævning med Beram-
melses og Forkyndelsespaategninger. 2, Vidnestævning af 3de dennes. 3, Skrivelse fra
Sorenskriveren til Amtet med dettes paategnede Actionsordre af 30 f. M. 4, Forhør af
19 og 25 f. M. Sagen begjæredes fremmet efter nærmere Anledning. - Administrator
bemærkede at før berammede Forretninger hindrede nærværende Sags Foretagelse
til en tidligere Tid, og bemærkede derhos at Lensmand Røer idag havde anmeldt
at Tiltalte paa Grund af Sygdom ikke kunde afgive Møde. –
Samtlige indstævnte Vidner undtagen Marie Olsdatter Jader, 10 Dep. , afgav Møde og
præpareredes paa Lovlig Maade til Eeds aflæggelse, hvorefter fremstod som 1ste Vidne
1 Dep. , Kirkesanger Petersen, der forelæstes sin Forhørsforklaring hvis Rigtighed erkjendtes kun
med Bemærkning at Vidnet senere har erfaret at Marthe Hansdatter, 8 Dep. , har
besøgt Tiltalte da hun i Mai Maaned var syg; som 2det Vidne, 2 Dep. Anne Kirstine
Andersdatter, 3 Vidne, 3 Dep. Berthe Johannesdatter Rudsborg, 4 Vidne, 4 Dep. Johan An-
dersen Rudsborg, 5 Vidne 5 Dep. Maren Olsdatter Jader, 6 Vidne, 6 Dep. Andreas
Hansen Jader, 7 Vidne, 7 Dep. Grethe Haagensen, hvilke samtlige vedtoge deres
Forhørsforklaringer, 7 Vidne med Tilføiende at Tiltalte for Vidnet engang før Juul
havde Ytret at Nils Svenske havde besøgt hende den Gang Røers Skib gik ud formentlig
d. 15 Novbr. f. A. , og at hun da ogsaa fortalte Vidnet at Nils Svenske da var
saa Fuld; Vidnet hørte ikke Tiltalte da udtrykkelig sige at Nils havde havt legemlig
Omgang med hende, men hun fortalte at han havde ligget hos hende om Natten.
Som 8 Vidne 8 Dep. Marthe Hansdatter, som 9de Vidne 9 Dep. , Nils Andersen Kjendshougen
der begge vedtage deres Forhørsforklaringer undtagen forsaavidt 9de Dep. nu
erkjendte at Angjældende formentlig i Mai Maaned kom til Vidnet og viste
det Fosteret og bad Vidnet om at faa laant en Spade for at nedgrave Fosteret,
hvad Vidnet imidlertid negtede hende sigende at hun strax maatte anmelde
det for Præsten, hvilket Tiltalte erklærede ufornødent, da Barnet ikke havde havt
Liv. - Vidnet saa Fosteret heelt afklædt, liggende i et hvidt Lommetørklæde,
og havde Barnet en Længde af mellem ½ og ¾ Alen, det var mørkt af
Farve over det Hele, ligesom om det havde ligget nogle Dage i Varme, men
saa det ikke ud til at være tilført nogen Slags Overlast, saavidt Vidnet kunde
skjønne; det var fuldt udviklet, saavidt Vidnet saa, og havde ordentlige Lemmer
i det Hele. - Hovedet antager Vidnet havde en Diameter af 2 ½ til 3 Tommer. - Vidnet
kan senere nøiagtig opgive hvilken Dag Tiltalte viste ham Fosteret, da det var
en af de 4 Dage Vidnet arbeidede paa Kongebraaten efter at have forladt Johan
Grøstad, der har opskrevet Dagen da Vidnet stansede med Arbeidet hos ham.
Vidnet har hørt fortælle at Tiltalte skal have havt Omgang med Erik Ruud og
ligesaa med Martin Eriksen Ravnsborg, der boer i Smedsrud, uden at Vidnet veed
paa hvilken Tid saadant skal have været Tilfældet. - Paa Anledning tilføiede
Vidnet at han besøgte Tiltalte, som før forklaret, netop samme Dag som Røers
Fartøi gik ud, formentlig d. 15 Novbr. f. A. , og erklærede Tiltalte da selv at før-
meldte Erik Ruud havde været hos hende. - 4 Vidne fremstod atter og erklærede
flere Gange før Tiltalte nedkom at have hørt 9 Vidne udsige at han vilde
forsørge det Barn hun muligens vilde faa, hvis det kom paa saadan Tid, at
han kunde være Barnefader, hvorimod 9 Vidne ogsaa havde erklæret ikke
at ville have Noget med Tiltalte selv at gjøre. - 10de Vidne, 11 Dep, Martin
Svendsen Høibraaten, der fremdeles erklærede sig ubekjendt med det under For-
høret og idag Omhandlede uden forsaavidt som han hørte Tiltaltes Tilstaaelse
for Districtslægen. Oplæst. - Som 11 Vidne Helene Gundersdatter Kongebraa-
ten 36 Aar gl. der forklarede at Tiltalte strax efter Paaske talte til Vidnet om
at faa Huus hos hende, hvilket Vidnet negtede hende, fordi Rygtet sagde at Tiltalte
skulde være frugtsommelig; Tiltalte erklærede da dette Rygte for usandt og
talte aldeles ikke om til hvilken Tid hun kunde vente sig. - Vidnet
vidste iøvrigt Intet at oplyse. - Som 12 Vidne, Gaardbruger Jens Olsen Kjærnæs
58 Aar gl. erkjendte for omtr. 10 à 11 Aar siden med Tiltalte at have havt et Barn
der døde inden 12 Timer efter Fødselen, efter først at være hjemmedøbt af Jorde-
moderen Jørgine Borch, der vat tilstede ved Fødselen efter Tilkaldelse
og blev dette Barn givet Navnet Karen Jensdatter. - Vidnet var da ligesom nu
ugift. - Vidnet kjendte Intet til det under nærværende Sag Paaklagede, men oplyste paa
Anledning at Tiltalte nedkom med Vidnets herom meldte Datter paa Vidnets
Eiendoms gaard Kjærnæs i Nordby, og at denne Fødsel og Dødsfald blev anmeldt ved Tjeneste-
dreng Mathias Nilsen Køya til Sognepræsten i Aas og fik denne da til Præsten
med sig en af formeldte Jordemoder udfyldt Extract eller Indberetning, der var trykt-
Som 13de Vidne Jordemoder Jørgine Borch, 58 Aar gl. erkjendte Rigtigheden af 12 Vidnes
Forklaring i det Hele, og bemærkede ikke at have betjent Tiltalte ved hendes sidste Ned-
komst. - Foreholdt den af 9 Vidne idag afgivne Forklaring erklærede Vidnet, at
Tiltaltes Foster efter de Oplysninger antoges at være fulde 7 Maaneder gammelt
i Moderens Liv og da at have havt Liv, idet Livstegn i det Seneste kjendes i
20de Uge og stundom endog før, hvilken Erklæring Vidnet afgav efter at 9de Vidne paa
Anledning havde forklaret, at Barnet, saavidt han lagde Mærke til det, ikke havde
lange, bløde Haar i Ansigtet, men at Ansigtet var gkat og fiint. - 13 Vidne
bemærkede derhos, at naar Barnet var født levende, er det ikke usandsynligt at den Tid,
hvori det henlaa, kunde have bevirket, at det strækte sig noget efter Døden, formæntlig
omtr. 1 Tomme, saafremt Døden ikke er bevirket ved Vold
eller lignende Fremgangsmaade, men en Følge af at Livet paa naturlig Maade
er udslukket. - Vidnet forelæstes nu Tiltaltes Forhørsforklaring og bemærkede
i Anledning af samme at det var mærkeligt at der ikke i Kjøkkenet kjendtes Lugt
af Fosteret, naar det henlaa saa længe som 8 Dage, ligesom det ogsaa findes
besynderligt at Tiltaltes Omgivelser ikke kjendte en Lugt af Barselqvinden selv,
hvortil imidlertid 1 og 2 Vidne paa Anledning bemærkede at der i Kjøkkenet
hos Dem altid staaer en fæl Stank fra Kammeret ved Siden af, hvor 10 Dep.
opholder sig. - 13de Vidne kan ikke ansee det som gyldig Aarsag til at Barnet var
dødfødt, at Tiltalte havde lidt Ondt af Kulde og Sult, idet heller ikke dette saa-
vidt vides, har været Tilfælde i nogen synderlig Grad, da Folk her allesteds
er snilde mod Trængende. - Vidnet videre oplyste at det er sædvanligt
at Fruentimmers Menstruation ophører ved Undfangelsen saavelsom under
stærke Forkjølelser og som Følge af Skræk og Lignende. Oplæst og vedtaget. –
Samtlige Vidner undtagen 9de Vidne derefter paa Lovlig Maade eedfæstedes. Referenten
maatte tildels fordi Tiltalte for Tiden er syg begjære Sagen udsat paa ubestemt Tid. – Ad-
ministrator paalagde Lensmand Røer at indberette til Referenten naar Tiltaltes Helbreds-
tilstand tillod hende at comparere, hvorpaa eragtedes: Sagen udstaaer paa ubestemt
Tid. - Laugrettet havde paa Tilspørgende Intet at erindre i Anledning det Passerede
eller Protocollerede. –
Chr. M. Sørenssen Peer Kuaas Abraham Haakolt
m. p. P.
Aar 1860 dem 30 Juli blev Extraret sat paa Pladsen Jader paa
Næsoddens Præstegaard betjent af den eedsvorne Fuldmægtog C. Sørens-
sen og de tvende før eedfæstede Laugrettesmænd Gaardbrugerne Andreas
Bentzen Granerud og Svend Mikalsen Høybraaten.
Hvorda ! continuerede Justitssagen mod Anne Margrethe Christiansdatter for
Forbrydelse mod Crl. Cap. 14 § 19 eller 20 og Cap. 18 § 25. –
Referenten mødte og fremlagde Stævning af 24 dennes samt Attest fra Sognepræst
Jarmann af 11 dennes, hvorefter han begjærede Sagen fremmet paa almindelig Maade.
Tiltalte var i sin Frihed tilstede i Retten, og foreholdtes sin Forhørsforklaring
hvis Rigtighed erkjendtes forsaavidt angaaer det Forklarede ved sidste Forhørssession
og det, der ikke staaer i Strid dermed af det ved 1ste Session Forklarede og tilføi-
ede Tiltalte at hun sidste Gang havde Samliv med 9de Vidne Nils Svenske den
Gang Røers Fartøi gik ud, eller efter det før oplyste d. 15 Novbr. f. A. - Med Hensyn
til den Tiltalte foreholdte Præsteattest erklærede hun nu at hendes Ældste Barns
Navn er Annette Golette, og ikke Anne Golette som i Attesten anført eller
Annette Bolette som under Forhøret er anført. Tiltalte videre foreholdtes de under
Sagen iøvrig fremkomne Oplysninger og bemærkede med Hensyn til 7de Vidnes Forklaring
om, at det nok foreholder sig rigtig skjøndt Tiltalte nu ikke kan erindre det;
Tiltalte hørte ikke 9de Vidne sige hende at hun strax maatte anmelde Fødselen
for Præsten og benegter at Fosteret var længer end «vel ¼ Alen» altsaa ikke
som af 9de Vidne erklæret mellem ½ og ¾ Alen langt. - Tiltalte er enig med 9de Vidne
i at Fosteret var mørkt at se til, men kan ikke erkjende at Hovedets Diametere
var 2 ½ à 3 Tommer, idet Tiltalte ikke troer at det kunde være mere end omtrent
2 Tommer i Diameter. - Tiltalte havde ved oftemeldte Tid ikke Omgang
med andre end 9de Vidne og navnlig ikke med de af dette Vidne opgivne
Personer, medens Tiltalte erkjendte at Erik Ruud paa den anførte Dag 15 Novbr.
havde besøgt hende før 9de Vidne kom, uden dog at have legemlig Omgang med
Tiltalte. – I Anledning 13de Vidnes Forklaring bemærkede Tiltalte at hun ikke
bemærkede Haar i Ansigtet paa Fosteret. - Tiltalte lagde ikke Mærke til om
Fosteret da det blev nedgravet havde strukket sig og blevet større end det oprindelig var,
og paastod at ingen Lugt af samme var at kjende medens det henlaa under Sengen
i Kjøkkenet. - Tiltalte vedblev sit Forrige om at Kulde og Sult formentlig er Grund til
at hun nedkom med Barnet som dødfødt. - Paa Anledning forklrede Tiltalte
at have afrevet Navlestrengen indtil Maven og at intet Blod kom frem; Navle-
strengen afrev forøvrig Tiltalte ikke strax men da hun blev frisk igjen, hvilket efter
det før oplyste medtog flere Dage; og var det da Tiltalte lagde Navlestrengen med
Efterbyrden paa Ilden. - Retten skjønnede at Tiltaltes Alder passer
til hendes Udseende. - De indstævnte Vidner undtagen Martin Eriksen Ravnsborg
der ikke var tilstede forbindes til Eeds aflæggelse, hvorefter fremstod som
14de Vidne Johan Hansen Grøstad, 57 Aar gl, og forklarede at 9de Vidne
for Vidnet engang i Vinter eller i Foraaret udtalt sig om at han vilde for-
sørge Tiltaltes Barn, naar han kunde være sikker paa at han var Bar-
nefaderen, medens 9de Vidne erklærede ikke at ville have Noget med Tiltalte
selv at skaffe; 9de Vidne talte da ogsaa om at tage det ventende Barn
fra Tiltalte for selv at forsørge det; ligesaa talte 9de Vidne samtidig om at
Tiltalte havde lokket ham hjem til sig den Gang Røers Fartøi gik ud, paa
hvilken Dag 9de Vidne var meget Fuld. - Som 15de Vidne, 14de Vidnes Hustru,
Helene Olsdatter, 43 Aar gl. og som 16de Vidne, Olea Pedersdatter, 58 Aar
gl. forklarede sig som 14de Vidne og tilføiede samtlige disse Vidner paa
Anledning at de forstod 9de Vidnes Udtalelse som om han meente at
Tiden naar Tiltalte nedkom med sit Barn maatte afgjøre hvorvidt
han kunde være Barnets Fader, ligesom 9de Vidne i saa Henseende
ogsaa havde Mistanke om at Tiltalte paa nævnte Tid havde havt Omgang
med Andre, hvorfor det lod paa 9de Vidne som han vilde at Tiltalte skulde
aflægge Eed paa at han var Barnefaderen. - 14de Vidne sluttelig bemærkede
at 9de Vidne om det nu Omforklarede havde udtalt sig for Vidnet under fire
Øine, medens 15de og 16de Vidne flere Gange havde hørt 9de Vidne udtale
sig paa denne Maade. - 15de Vidne derefter oplyste at 9de Vidne d. 7de
Mai sidstleden forlod sit Arbeide paa Grøstad, medens 14de Vidne
ikke kjendte Noget dertil, da Vidnet dengang var bortreist. - Vidnerne
eedfæstedes og demitteredes. - Som 17de Vidne Erik Gulbrandsen Ruud, 74 Aar gl.
erkjendte at have besøgt Tiltalte den Aften da Røers Fartøi gik ud, men benegter
at have legemlig Omgang med hende da eller til nogen anden Tid. –
)de Vidne derefter atter fremstod og confronteredes med Tiltalte, men vedblev Enhver
sin Forklaring. - 9de Vidne oplyste nu at have forladt 14de Vidnes Arbeide
d. 7 Mai sidstl. og at Tiltalte foreviste Vidnet Fosteret mellem 7 og 11 Mai.
Vidnet lagde ikke Mærke til hvorledes det forholdt sig med Navlestrengen. –
Som 18de Vidne Martin Eriksen Ravnsborg, 17 Aar gl. , confirmeret for 3 Aar
siden i Næsoddens Kirke, forbindes til Eeds aflæggelse og forklarede, kort før Juul,
men efterat Røers Fartøi var gaaet ud, 2 Gange formentlig med et Mellemrum
af omtr. 14 Dage at have havt legemlig Omgang med Tiltalte, men ikke at
have været sammen med hende paa saadan Maade tidligere; bestemtere
end skeet kan Vidnet ikke opgive Tiden. - Tiltalte erkjendte nu Rigtigheden
af dette Vidnes Forklaring men lod dog til at antage at her ommeldte Sam-
leie ikke var befrugtende. - 18de Vidne efter yderligere Examination erklærede
muligens engang i afvigte Høst formentlig i October Maaned ogsaa at have
pleiet Omgang med Tiltalte, men er Vidnet dog ikke vis herpaa. - Tiltalte
kunde ikke erindre at have havt Samleie med 18de Vidne til saadan Tid.
17de Vidne derefter eedfæstedes, hvorimod 9de og 18de Vidnes Eedfæstelse
efter Omstændighederne undlades. - Referenten begjærede Sagen udsat en
passende Tid for nærmere at gjennomgaa samme. - Eragtet. Sagen udstaaer
til Torsdagen den 9de August førstkommende Kl 5 Efterm. og behandles da
her paa Jader. Tiltalte vedtog Varsel til Tægtetiden. -
Laugrettet havde paa Tilspørgende Intet at erindre i Anledning det Passerede
eller Protocollerede. –
Chr. M. Sørenssen Andreas Granerud Svend Mikalsen m. p. P.
Aar 1860 den 9de August blev Extraret sat paa Pladsen Jader under
Næsoddens Præstegaard betjent af den eedsvorne Fuldmægtig C. Sørenssen
og de tvende før eedfæstede Laugrettesmænd Gaarbrugerne Johan Hansen
Blylaget og Johan Hansen Grøstad.
Hvorda ! continuerede Justitssagen mod Anne Margrethe Christiansdatter for Forbrydelse
mod Crl. Cap, 14 § 19 ell. 20 og Cap. 18 § 25. –
Refrenten mødte og fremlagde Stævning af 7 dennes samt den Yderligere Betænkning
i Sagens Anledning fra Districtslæge Krabbe af 3 dennes, hvorhos begjærede Tiltalte
og det indstævnte Vidne nærmere examineret angaaende Fosterets Udseende m. V. efter
hvad han under Examinationen skal tillade sig at paapege. - Tiltalte var i sin Fri-
hed tilstede i Retten. - Examineret med Hensyn til Fosterets Udseende forklarede Tiltalte
ikke at have lagt Mærke til at det havde Negle; Huden var glat og fiin og ikke
saavidt bemærket fedtagtig; den var hvid undtagen paa Ansigtet og Hovedet, hvilke
som før forklaret var mørkt udseende. Tiltalte har ikke lagt Mærke til hvorledes
Fosterets Kjønsdel var, om Pungen var tom eller om der var Noget i samme.
Fosterets Øine var fra det kom til Verden lukkede. Urin bemærkede Tiltalte ikke
at der flød af Kjønsdelene paa Fosteret. - Derefter fremstod igjen 9de Vidne
Nils Andersen Kjendshougen, der formanet til Sandhed henholdt sig til sin tidligere
Forklaring om Fosterets Udseende tilføiende at Farven i det Hele saavidt Vidnet
mærkede var Mørk, og at Huden i Ansigtet var noget skrumpet formentlig som
Følge af at Fosteret havde ligget i flere Dage; nogen Fedtagtighed ved Huden
bemærkede Vidnet ikke, ligesaalidt som hvorledes det forholdt sig med Kjønsdelene
eller om der flød Urin af samme, idet Fosteret nemlig var lagt i et hvidt
Tørklæde der tildeels dækkede samme. Øinene paa Fosteret var lukkede saa
at Vidnet intet kan udsige om sammes Udseende. - Paa Anledning af Referenten
oplyste Vidnet at Tiltalte, da hun som forklaret i Acten pag. 6 viste Vidnet Fosteret
ikke talte Noget om hvorledes Fødselen var gaaet for sig eller Andet, men kun sagde
at Fosteret ikke havde havt Liv. - Vidnet videre tilfandt, at det af Fosteret kun saa
Hovedet og Benene. - Referenten derefter fremlagde Referat
af Dags Dato. Referatet foreholdtes Tiltalte der i Anledning af Sammeragtet: Sagen optages til Kjendelse
eller Dom. - Laugrettet havde paa Tilspørgende Intet at erindre i Anledning
det Passerede eller Protocollerede. –
Chr. M. Sørenssen Johan Grøstad Johan Blylaget
Aar 1862 den 21 Mai blev Extraret sat paa Thingstedet Berger paa
Næsodden betjent af eedsvoren Fuldmægtig C. Sørenssen i Overvær
af de tvende før eedfæstede Laugrettesmænd, Gaardbrugerne Svend Mikalsen
Høibraaten og Johannes Iversen Granerud.
Hvorda ! behandledes Justitssag mod Anne Margrethe Christiansdatter for For-
brydelse mod Crl. Cap. 18 § 25.
Som Referent mødte Overretssagfører Salomonsen og fremlagde 1, Stævning u forkyndt
stand. 2, Forhør optaget ved Follo Juridiction d. 7de, ledsaget af de under samme
fremlagte 4 Bilage. - Amtets Ordre til Referenten om nærværende Sags
Anlæggelse findes paategnet nævnte Forhør. - Referenten begjærede derefter
sagen fremmet paa nærmere Anledning. - Tiltalte fremstod i sin Frihed
foreholdtes Actionsordren og sin før afgivne Forklaring, hvis Rigtighed
hun fremdeles vedblev, skjøndt Yderligere examineret for at bringes til at
indsee det Forbryderske ved det paatalte Factum. - Det indstævnte Vidne
paaraabtes men mødte ikke skjøndt Retten oppebude hans Ankomst 1 Time.
Referenten ansaa det unødvendigt at beramme en ny Session i Sagen for
at faa dette Vidne afhørt men troede dog at Vidnet burde ilægges Fals-
maalsbøder formedelst hans Udeblivelse, hovedsagelig i Betragtning af
at hans Bolig ikke er længere fjærnt fra Retsstedet end omtrent 1 ½ Fjerding
efter hvad Districtets Lensmand som tilstedevørende og Laugrettet nu
oplyste. Referenten dernæst fremlagde Referat med Indstilling hvortil han
henholdt sig. - Tiltalte foreholdtes Referatet, og havde i Anledning
af samme Intet videre at bemærke end at hun fandt den indstillede
straf streng. – Sagen blev derpaa optaget til Kjendelse eller Dom.
Laugrettet havde paa tilspørgende Intet at erindre i Anledning det
Passerede eller Protocollerede.
Chr. M. Sørenssen. Svend Hoibraaten m. p. P. J. I. Grannerud
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0009), 1854-1864, f. 169, 172b, 178b, 181b, 183, 263b, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40251/171/
