Tingbok for Follo: A 42, f. 141b, 152b, 173, 188b, 195 (1774).
[f. 141b]
Krigs Commssair Bukier i rætte lagde sin stevning mod Anna Hansdatter Alfvern paa
Næsodden, til doms liidelse for at have lemlæsted naboe koenen Maren Levorsdt. Alfvern, cont.
14de novbr. sidstl., lovlig forkyndt efter paateigning som stevne vidnerne lensmand Ole Sørbye
og Christopher Fladebye eedelig afhiemlede. De indstevnte mødte icke. ERAGTET:
Anna Hansdatter Alfvern gives laugdag at møde i denne sag paa næste vaahr ting for
Aas og Næsoddens præstegielder, med nødig eragtende tilsvar. Til samme tiid og
stæd forelegges under falsmaals straf at comparere til vidnesbyrds aflæg, mænder
Ole Hansen Alfvern og Jens Granerudstøen.
[152b]
Aar 1775, den 7de martz, blev Næsodden og Aas præstegielders vaahr sage ting
admimistreret på ting gaarden Schydsjordet, med lougrættes mænd som i gaar blev sat.
# HVORDA!
Krigs Commissair og Slots Foged Bukier lod ved Fuldmægtig Oppegaard i rætte ædske
sagen contra Anna Hansdatter Alfvern for slagsmaal paa Maren Levorsdatter ibid: hvor
udi hand indgav laugdage af 5te. decbr. afvigte aar, med sin forkyndelses paaskrift, hvor
efter hand bad vidnerne maatte blive afhørte. Lensman Ole Sørbye og Lars Taayet eedfæstede
den producerede forelæggelses lovlige forkyndelse efter deres paateigning. Den indstevnte Anna
Hansd. var tilstæde for rætten, for hvilken den fremlagde indstevning blev forelæst, hvor
imod hun fremsatte sin benægtelse, at det paaklagede af hende icke er skeed. For hendes
mand Ole Hansen anmelte hun, at da hand ingen ordre havde havet fra sine officerer at møde
her er hand udeblevet. Efter paaraabelse var tilstæde det andet vidne, Jens Corneliusen
Grannerudstøen, hvilke aflagde eed og forklarede: at hand om det paastevnte selv intet
haver seet, men af klagerinden Maren Levorsdr. anvist hendes venstre arm som var
blaae slagen, hvilket hun sagde, at indstevnte Anna Hansd. med een lægte-stump havde
tilføjet hende. Dette skeede nogle dage efter at det paaklagede skulle været passeret,
og meere vidste hand icke sagen til oplysning. Oppegaard derefter sagde, at da hand erfa
rer at den til vidne indstevnte Ole Hansen nu icke møder til vidnesbyrds aflæg i
sagen, hvilke hands udeblivelse formodentlig maa være skeed af blaat eenfoldighed,
uden at betænke den pligt ham paaligger, saa var det comparenten for denne gang
bad han paa nyt forelagt, til møde paa næste ting, til provsmaals aflæg, og sagen
til den ende udsadt. ERAGTET: Vidnet Ole Hansens utiidige undskyldning for
hands udeblivelse, kunde icke fritages ham for falsmaals bøders udreedelse, men
da Actor i betragtning af denne mands formodentlige uviidenhed om, denne straf, har
begiæret ham paa nye forelagt til næste sommer ting, uden at giøre paastand der
om. Saa forelægges atter Ole Hansen Alfvern, under uundgaaelige falsmaals
bøders udreedelse, at indfinde sig til provsmaals aflæg i denne sag paa næste sommer
ting.
[f. 173a]
Actor Hr. Krigs Commissair Bukier lod ved Oppegaard i rætte ædske sagen mod Anna
Hansdatter Alfvern for slagsmaal, hvorudi hand udleverede rættens foreviste forelæggelse, af
7de martz dette aar med forkyndelses paaskrift, hvorhos hand anmelte, at have til dette ting, i con
tinuation hoved stevningen med mundtlig varsel, indstevnet under falsmaals straf som vid
ner i denne sag, Aase Salamonsdatter Alfvern og Amund Thoe, for deres vidnesbyrde at af
lægge, hvilke som og angieldende Anna Hansdr. paa samme maade er indkaldet at anhøre disse
vidner, samt dom efter hoved stevningen at modtage. At bevis derom fremstillede comparenten
stevnevidnerne lensmand Ole Sørbye og Christen Berger, hvis afhiemling hand bad rætten ville
behage at modtage. Efter paaraabelse var tilstæde, saavel den sigtede Anna Hans
datters mand Ole Hansen, som af rætten er forelagt at møde til vidnesbyrds aflæg,
saa og de 2de ved continuations varsel indkaldede vidner Aase Salamonsdatter og Amund
[f. 173b]
Thoe. For disse vidner blev eedens kraft betydet, og de til sandheds udsigende advaret, hvor
paa fremstod, aflagde eed og provede, 2de vidne Ole Hansen Alfvern, at hand intet veed om
det paastevnte, da hand verken har selv seet eller hørt noget derom, sagen til oplysning.
3de vidne Aase Salamonsdatter, hvilken icke vidste viidere om det paastevnt at forklare, end at
indstevnte Anna Hansdatter har tilstaaet for vidnet, det hun havde slaget Maren Levorsdatter Alfvern
fordi hun havde beskyldt hende fordi hun opmærkede vreede eller nag; men selv havde hun icke seet
det paastevnete. 4de vidne Amund Hansen Thoe, hvilken icke havde seet det paastevnete, men
fiire dage efter at samme skulle være passeret, foreviiste Marie Levorsdatter vidnet eene sin
arm, hvorpaa fandtes een blaae flæk, som hun sagde, at Anna Hansdatter med slag havde
tilføret hende. Meere vidste hand icke sagen til oplysning. Oppegaard begiærede, sagen udsat
til næste ting, for endnu at fornemme om klagerinden skulle have noget viidere til sagens oplysning at
erindre, førend sagen behandles under dom. Opsadt. Sagen udsaar til næste høst
ting efter Actors forlangende.
[f. 188b]
Krigs Commissair og Slots Foged Bukier lod ved Fuldmægtig Oppegaard
i rætte ædske sagen, anlagt mod Anna Hansdatter Alfveern for slagsmaal hvor
efter hand tilførte, at da klagerinden Maria Levorsdatter icke har opgivet Actor
noget viidere til sagens oplysning, saa var det comparenten indlod sagen
under dom. Og da hand vil haabe at de frembragte beviiser dog skulle ud
komme, formodning, om icke fuldkommen beviis, saa indlod comparenten
til om indstevnte icke skulle kunde ansees skyldig til bøde, dog blev
paalagt at purgere sig med eed, og saaleedes fralægge sig sigtelsen. Den
indstevnte blev lovlig paaraabt, men mødte icke eller nogen paa hendes
veigne med tilsvar; thi blev sagen optaget til doms.
[f. 195a]
Aar 1776, den 25de januarii, blev retten sadt paa ting gaarden
Schydsjordet i Nordbye annex, for at aflæse dom i de paa sidste Aas præstegields hafte
ting til doms optagne sager.
Udi justitz sagen mod Anna Hansdatter Alfveern for slagsmaal med Maren
Levorsdatter,
DØMT:
Actors stevning indeholder, at den saggivne Anna Hansdatter Alfveern, skal have
overfaldet Marthe Levorsdatter den 14de novbr afvigte aar, med een lægte-stump, samt der
med slaget hende saaleedes, at hun uden hielp icke har kundet kommet til sit huus.
Dette er provet med mange vidnesbyrder under sagen af oplyse; men samme ere
alle af den beskaffenhed, at fuldstændig beviis for factum ej deraf udkommer. Ingen
har seet den paastevnte giærning, men da 3de vidne Aase Salamonsdatter forklarer,
det Anna Hansdatter selv for hende har tilstaaet, at have slaget Maren Levorsdatter,
de øvrige vidner tillige bekræfter, at have nogle dage efter at paaklagede skal
være passeret, seet klagerindens eene arm blaae slaget, som denne da sagde at
indstevnte at være tilføjet, saa er der dog for saggivelsens rigtighed nogen med
formodnig; Thi kiendes for rætt: Anna Hansdatter Alfveern, bør i medhold
af lovens 1te bogs 14de cap 6te artl., til næste Aas og Næsoddens præstegielders almindelige
ting efter at denne dom forkyndt vorder, og efter lovlig indstevning fralægge sig sigtelsen
med eed, eller og i følge lovens 6te bogs 7de cap. 8de artl., bøde sine forminskede slags
maals bøder tvende sex lod sølv eller nie rixdaler, samt herforuden oprætte sagens forvolte
omkostninger med fem rixdr; alt 15 dage efter denne doms forkyndelse under viidere lovs
tydelig adfærd.
(slutt)
