En spennende historie om noen karer fra Asker som i 1741
rodde fra Asker til Alværn for å lete etter en nedgravd skatt.
Det endte med at Peder Erlandsen Gjellum ble slått ihjel og
dom på halshugging for gjerningsmannen.
Tingbok for Follo: A 38, f. 97, 97b, 98, 98b, 99, 99b, 100, 100b, 101.
Anno: 1741 den 26 octbr: blev extra rett satt paa Ousbye tingstue hvor
tinget sædvanlig holdes for Aas og Næsoddens præstegield, og retten
betient af procurator Christian Behman, som sorenskriver And udi
embedet er adjungered ved følgende laugrettes mænd, neml. Peder
Belsøe, Johannes Aberud, Lars Haug, Simen Sogstie, Christen
Syverud, Aasmund Rigstad, Tore Sønstedal, og Hans Fuglesang.
Kongl: Maj :ts slotsfoget Jacob Tobiesen lod ved sin fuldmæg
tig Mr. Parelius til denne rettes holdelse indlevere hans exels:
Hr. general major of stiftbefalingsmand Von Rappes skriftlige
ordre af 2 sept: næstleeden, som og tilholder slotsfogdens paa
justificions vegne, at actionere for rettens værende Anders
Bentzen, saaleedes af indhold: I hvis her som staa følger
comparenten indleverede slots fogdens udbedigede stefnemaal
af 23 sept: sidst afvigt, hvorved bemte. Anders Bentzen som
paa afgagne Peder Giellum for nogen tiid siiden har be
ganget drab er indstefnet, derom at være examen under
given og andhøre viidner efter der steds videre indhold,
som efter paateigning lovlig findes forkyndt og lyder:
Procurator Jens Normann comparerede for retten, som
anbefalet defensor for den arresterede Anders Bentzen
og fremlagde den hans af hans excell: Hr: gen major og
stiftbefalingsmand Von Rappe under 2dre septr: sidstleeden
tillagede ordre af dennes indhold. Hvorefter defensor i
følge af denne sags beskaffenhed og indhold af loven reser
verede sig ald fornøden ecxeptiones paa Anders Bentzens
vegne. Delinquenten Anders Bentzen var løs og leedig fri
for baand og fengsel for rætten tilstæde og vedtog lovlig
varsel. De andre i sagen som viidner indkaldede og som
stefningen har paateignet, møtte og samtlig efter paaraabel
se. Derefter delinquenten Anders Bentzen for retten
blev fremkaldet, for ham forklaret, den andlagde sag og
sigtelse med aldvorlig formaning til een sandfærdig bekiendel
se, hvorpaa hand giorde følgende udsagn, efter foregaaende
spørsmaal af retten, 1te: hvor hand er føed. R, i Sverig i vestre
Gylland. 2dre: hvor gammel. R, ved 40 aars alder. 3die: naar hand først
kom til Norge og ved hvad andledning. R, for een 15 aar siiden
for at søge tienneste. 4de: hvor hand i de 15 aar har opholdet
sig eller tiennt. R, først kom hand til een gaard Præstebak i Iide
præstegield, og tiente for [Git] der et aar, kom saa derfra til
gaarden Aas i samme præstegield, hvor hand tiente 3 aar,
derfra kom hand til Klokkerud paa Iid, og tiente ham et
aar, siiden til gaarden Wold ibm. og var der 1 aar,
hvorfra hand kom til gaarden Froen i Froens annex
og Aas præstegield, udi tienest hos Hr. obristl. Colbiørnsen,
og forblev det udj 4 aar, da hand derefter kom i tienne
ste paa Woyen i Asker præstegield og var der udj 2 ½ aar,
kom saa til Asker præstegaard tiennende sammesteds 1 aar,
derfra til til Skouen kom hand om vinteren og træskede, paa
sken derpaa kom hand til Verner Soelgaard i Christiania
og tiente ham ½ ar, og siiden den tiid har hand opholt
sig paa egen haand, snart i Sverrig og snart i Norge.
5te, om hand var andtaget til guds bord førend hand gik
første gang af Sverrig, R, ja, 6te, om hand da førte
nogen præstesæddel og beviis med sig derom her i Norge,
R, ja, men samme er hannem frakommen, 7de, om
hand har søgt herrens bord og sakramentet her i Nor
ge hvor og naar sidst, R, sidst gang i Christiania og da
betiedt af Hr. Hans Borch, som ungefehr kand være et
½ aar siden, 8de, om hand herom noget beviis haver
at fremlegge, samt hvad pas, afskeed og rigtighed hand
haver fra de stæder hvor hand efter siigende har tient,
R, hand passer og præste sædler haver vagtmæsteren i Chri
stiania taget under forvaring, saasom hand der sidder
paa Raadstuen i arrest. 9de, om hand udj august
maaned sidstleeden, ikke tillige med Erland Ellefsen, Jens
Nielsen og afgagne Peder Giellum fra Ascher sogn, var
paa Nesodden ved stranden Alveern kaldet, for at grave
eller søge om penge. R, ja hand var der med de nafn
gifne for at søge en nedgrafet skatt. 10de: hvorleedes
det tilgik, R, een søndags aften efter aftale, møtte hand
og Jens Nielsen, ved Alveern paa Næsodden, Erland Ellefsen og
Peder Giellum fra Asker sogn, som var kommet over fior
den med een baad der til stæded, og da de samtlig hafde
veedtales, om den forehavende gierning, gik delinguen
ten tillige med Jens Nielsen og Erland Ellefsen et riffel
skud op i fielet derfra hvor de efter formeening
skulle finde penge, og paa veyen hug de sig hver
sine støer, som een grafe støer, hvormed de, da de
kom til stæded, begyndte at bryde udj et steen røis
som varede ved een tiime, derefter blev de keed af
arbeidet, og igien alle 3 ned gik til Peder Giellum som
var bleven tilbage ved baaden der laae ved stranden,
og som de kom til ham, slog delinquenten til Peder
Giellum med støered hand hafde i haanden, hvor paa
Peder Giellum gik lige i baaden med Erland ellefsen samt
Jens Nielsen og foer deres vey paa fiorden, ladende
ham staae tilbage paa landet. 11te: hvad tiid de begynte
og foretog sig dette arbeide, R, om natten, men tiiden
veed hand ikke. 12te: hvorfor Peder Giellum ikke gik op
fra stranden med de andre til den stæd, hvor de skulle søge
om penge, R, hand besinde sig, at noget efter den tiid hand
tillige med Erland og Jens var opgaaen, kom Peder Giellum
efter, og da de igien gik ned til stranden fuldtes de de samt
lig ad. 13de: af hvad andleedning hand slog nu afdøde
Peder Giellum, R, hand veed ingen anden andleedning end at hand blev
forvirret i hovedet. 14de: hvor mange slag hand slog til
den afdøde. R, hand veed ikke at have slaget hannem
meere end et. 15de: paa hvad stæd af hans legeme hand
da slog. R, det veed hand ikke. 16de: om Peder Giellum
giorde nogen modstand. R, nei! 17de: om han hafde da
nogen ueenighed med de andre, neml: Erland Ellefsen og
Jens Nielsen. R, ja de var i trætte formedelst at hand
ikke kunde skaffe dem skatten. 18de: om hand saae nogen
andre slog Peder Giellum. R, nei! 19de: da hand slog
ham, om det da ikke skeede med vreed hue og for
at giøre ham skade, R, ney hand giorde det med et
forvirret hovet. Og endelig for det 20de: hvor hand gik
hen da hand hafde slaget Peder Giellum, R, efter at
hand hafde giort denne gierning og Erland Ellefsen med
de andre var faret fra landet, gik hand til huuset
Alveern og blev der om natten, men sagde ikke folkene
hvad med ham var passered. – actors fuldmægtig
som til delinquenten hafde formeered adskillige spørsmaale
om den paastefnte handel, men af hannem ikke meere
kunde faae til giensvar, end her andført er , begiærede
at retten ville fremkalde de 2de indstefnte vidner
Jens Nielsen og Erland Ellefsen, til eedelig provsmaals
afleg. De indstefnte vidner blev samtlig for retten frem
kaldet og for dennem af lovbogen oplæst eedens forklaring
med formaning til sandheds udsiigende, hvor da efter cor
porlig eeds afleggelse fremstoed 1te; vidne Jens Nielsen
sagde sig at være fød i Mandahl, af alder 24 aar og af
profession ere kleynsmed, kom til Ascher sogn og gaarden
Blakestad 1739 hvor hand til nu har haft sit ophold
og tilhold; Forklarede: at hand tillige med Peder Giellum,
Ellef Erlandsen, og delinquenten Ander Bentzen
udj siidstleedne aug: maanet een løverdag for til
Næsodden fra Asker son til vands i een baad og
kom til een plads Alveern kaldet, i tankke at grave
og søge om penge, som der straxen op i fiellet sagdes at skulle
være nedgraven, og da de kom til stranden gik delin
guenten Anders Bentzen, som gav sig ud for at forstaa
sig paa at finde jord gravet gods, for at fornemmes
om de samme tiid paa det agtende stæd kunde begy[nde]
søgningen, men som Anders Bentzen, da hand igien
nedkom og sagde, at det var ikke giørlig at begynde
noget føren næstkommende nat til mandags, saa rei
ste Ellef Erlandsen og Peder Giellum igien til sit hiem
og deponenten blev hos delinquenten anders Bentzen
i Alveern til søndags morgen, da Peder Giellum og
Erland Ellefsen, Ellef Erlandsen som kom igien til
dem, hvorpaa de alle 4 foer derfra paa vandet til
øerne Steylerne kaldet og blev der til klokken 10 slet
aftenen, da de igien foer til Alveern, hvorfra Anders Bent
sen først gik op et riffel skud i biergerne og efter 1 qvarter
kom tilbage siigende J faar være med mig een liiden stund
saa skal de strax faae pengene, derpaa deponenten og Erland
Ellefsen gik op i Biergene til stæden hvor hvor de ville søge
om pengerne, men Peder Giellum blev paa halvveyen staaen
de. Ved stæden hvor arbeidet skulle begynde tog Anders
som fuldte med dem, een øxe og hug 2de haand spiiger
hvoraf hand leverede vidnet den eene og Ellef Erland
sen den andre, selv hafde hand een haand spiiger med sig,
som hand tog paa steyle-øerne, saa begyndte de alle 3
at bryde i een steen røis og afbrød 2de steene, da det
var giort begyndte Anders Bentsen med haand spiigeren
at slaae saavel deponenten, som Erland Ellefsen hvor
paa de fra arbeidet og ham undløb ned til baaden
og da de begge kom i baaden saae hand at Anders Bent
sen og Peder Giellum kom ned af bakken uden at
hand hørte de hafde nogen samtale, og i det de begge
kom gaaende mod baaden slog Anders, som gik bag
efter, til Peder Giellum i hovedet med hand støren, saa
at hand strax fald paa jorden, og efter at hand var faldt
stoed anders og saa paa hannem een liiden stund, slog
saa igien med støren det andet slag paa hans skulder
som var den høyre og derpaa sprang strax provet af
syhne, saa at de ikke saa ham meere. Da dette var
skeed sprang provet og Erland Ellefsen paa landet, som
ikke før kunde komme til hielp, og gik til Peder Giellum
som af slaugene hafde mist sit maal og verken kunde
røre haand eller foed, og tog hannem op fra jorden
og bar hannem ned i baaden lagde, lagde deres klæder paa hannem
de hafde og roede hiem efter, til Blakkestad stranden,
hvor vidnet da de der andkom, strax gik op til
Blakkestad og sagde leensmanden Ellef Erlandsen den
passerede ulykke, som strax forude anstalde at hans
svage broder Peder Giellum af baaden blev optaged.
Fra den tiid den afdøede Peder Giellum fik de omprovede
slaug af delinquenten og til den tiid deponenten gik fra
baaden ved Blakkestad stranden, hørte hand ikke anden
røst af hannem end hand laae og harkede med blodet
i halsen, viidere vidste vidnet om Peder Giellum
at forklare, saasom hand siiden ikke meere saa ham.
Parterne hafde vidnet ikke noget at questionere, men
defensor Normann tilspurte delinquenten Anders Bentsen
om noget i mod dette vidnes udsagn haver at siige, hvortil
hand svarede: ney at mod vidnes byrdet ikke haver at
at siige, men meener den tiid at have være forvirret i hovedet.
2det vidne Erland Ellefsen derefter fremstod, og sagde sig
at være 21 aar gl: og opholder sig hos sin fader Ellef Erlandsen
paa Blachestad udj Asker sogn, forklarede efter eeds afleggelse
at hand sidstleeden aug: maanet een søndags morgen tidlig blev
begiert af hans farbroder nu afgangne Peder Giellum, det hand
fra Blakkestad ville følge med ham over fiorden til Alveern
hvor Jens Nielsen og Anders Bentsen var, om de kunde
faae de penge der efter sigende i fiellet skulle værened
gravet, hvilket og skeede, og da de om samme dags morgen
kom til Alveern paa Næsodden, fandt de som meldt Jens
Nielsen og Anders Bentsen for sig, da vidnet forklarede
den dag og og den paakommende natt at være i et ald saalee
des tilgaaet, som forrige vidne Jens Nielsen har udsagt
uden mindste forskiel med det tillæg, at da de med den
beskadigede og slagne Peder Giellum kom tilbage til Blakkestad
stranden, gik hand op til Blakkestad med Jens Nielsen efter
ladende sig i baaden den svage og maalløse Peder Giellum
hvorpaa hans fader Ellef Erlandsen, da hand fik det passe
rede at viide, strax tillige med sin tiennestedreng Lars Chri
stophersen og tiennestepiigen Marj Gundersdatter gik ned til
stranden for at faae Peder Giellum ført til sit hiem,
som var 1 fierdings vey derfra. Videre vidste dette vid
ne om sagen ikke at give oplysning. Parelius begiærede
at dette og forrige vidne maatte tilspørges, om de med
een god og uskad samvittighed kand siige, at afgangne Peder
Giellum gav delinquenten ringeste andleedning, til at
overfalde sig, enten med skielsord, trusler eller andet,
begge afhørte vidner svarede: ney! Peder Giellum gav ey
ringeste andleedning dertil. Normann tilspurte delinquen
ten ligesom for ham om hand dette vidne noget hafde
at tilspørge eller mod provsmaalet noget at siige,
delinquenten gientog sit svar til Jens Nielsens provsmaal
og viidere hafde hand ey at siige. Derpaa forlangede
Actors fuldmægtig at vidnerne Lars Christophersen og
Marj Gundersdatter maatte vorde afhørt. Bem.
Lars Christophersen gl: 22 aar og Marj Gundersdatter
26 aar gl:, begge tiennende paa Blackestad, aflagde
eed og vandt, at een mandags morgen tiilig nu afvigte
sommer kom Erland Ellefsen og Jens Nielsen til Blak
kestad, og som de var kommen, blev provene vognet og [v]ed
befaling at følge deres hosbonde ned til stranden, hvil
ket og skeede, og da de kom der tog de den syge Peder
Giellum, som laae maalløs i een baad, og tillige
med Ellef Erlandsen lagde ham paa een slæde, som
de hafde med sif fra gaarden og hvorpaa til den svages
beqvemmelighed var lagt sengeklæder, foer saa op til
Blakkestad med ham, hvor Ellef Erlandsens hustrue
vadskede ham med slaugvand, hvorpaa begge viidnerne
efter deres hosbonde bemte: Ellef Erlandsens befaling
saa sagtelig kiørtes med Peder Giellum mod hans hiem,
men da de kom mit veys imellem Blakkestad og
gaarden Giellum paa Østenstad eyerne, døede
hand at de begge saa derpaa, og da de hafde biet
een stund, kiørte de det døede legeme til gaar
den Giellum, hvor det blev indlagt. Actors fuld
mægtig tilsurte disse viidner, om der ikke blev handlet
varsom og forsigtelig med afgangne Peder Giellum fra
dend tiid hand blev løftet af baaden til hand døede
iblandt dem, og om de fra denne tiid, neml: da
hand blev tagen af baaden og til hand døede var fra
hannem, eller om de saa hannem nogen skade blev
tilføyet. R, fra den tiid der tog afgl: Peder Giellum
af baaden til hand døede blev ald den forsigtighed
som med et sygt bør skeed, af viidnerne iagtaget
der ikke var fra hannem til hand døede, og blev den
afdøede imedens de var hos ham, aldeles ingen ska
der tilføyet. Delinquenten blev af Normann erindret
om hand ville have disse viidner noget tilspurt, men
svarede: ney ! Sagsøgerens fuldmægtig derefter produce
rede een over afgl: Peder Giellums liig af Ellef Olsen
Løkkenæs, Reyer Mortensen Wetteren og Lars Jacobsen
Østenstad, den 18 aug: sidstleeden forrettede besig
telses forretning, den hand begierede da vedkommende
nu maatte eedfæste hvilken forrettning af denne ind
hold:- Forrestaaende trende mænd Ellef Olsen Løk
kenæs, Reyer Mortensen Wetteren og Lars Jacobsen Østen
stad fremstoed og under eed forklarede at det hafde
den beskaffenhed med afgl: Peder Erlandsen Giellums
legeme i alle maader saaleedes som deres attest udviiser.
Parelius tilspurte disse besigtigelses viidner, om de
ikke meener at de 2de: om forklarede slaug afgangne
Peder Giellum var tilføyet det eene i hovedet og
det andet paa axelen, ikke var hands banesaar og
har foraarsaget hans døed. R, ja de meener det var
hans banesaar og døed.- Parelius fandt fornøden
til slutning at begiere det retten ville fremkalde Jens
Nielsen og Erland Ellefsen, og under deres for hen af
lagde eed endnu tilspørge dem, om afgangne Peder
Giellum, den dag hand var med dem paa Næsodden
og fik den omprovede skade, føren Anders Bentzen
slog ham, enten klagede sig eller de saae hand haf
de ringeste skade i hovedet. Vidnerne Jens Nielsen
og Erland Ellefsen hertil svarede: den omspurte dag da
Peder Giellum var med dem, klagede hand sig verken
for slag eller støed, mindre saa de ringeste skade paa
ham føren Anders overfaldt ham.- Opsadt. Sagens
viidere fremme beroer formeedelst den paahengende natt
til i morgen Kl: 8te: slet formiddag.
NÆSTE DAGS MORGEN den paafølgende 27 octbr: fremholdes retten
med den i gaar nafngivne laugrett.-
Actors fuldmægtig, som sagde nu ikke viidere denne sag til
oplysning, at have at fremkomme med, formeente at den
Anders Bentzen tillagde sigtelse, saavel af hans egen bekien
delse, som de førte viidners provsmaal er bleven beviist,
hvorfore comparenten paastoed dom over ham ham følgelig
lov og forordninger. Defensor Normann var begiæren
de arrestanten Anders Bentsens udførlige svar, førend
comparenten skeede til slutning, om hand noget haver at
tilkiendegive, der kand være til hans befrielse og styrke
i sagen, paa det at defensor derefter i følge lov
og forordninger, kand tage sin nærmere betenkninger
til arrestantens defension. Delinquenten Anders
Bentzen svarede: at hand ey veed noget der kand
oplyses til hands forsvar. Derefter Normann forestillede
siden arrestanten ikke noget viidere hafde at tilkiende
give ham, at vel haver anders Bentzen udj sin
bekiendelse tilstaaet, det hand haver tilføyet afgl.
Peder Giellum udj vildelse og formeedelst sindets
uroelighed et slaug af een støer, men da af hans
viidre bekiendelse noget er at utdrage, der hensigten
til mandrab eller deslige, saa holdt Normann og i
sinne tankke fore, det de tvende vidner ikke imod
lovens 1-13-16 art: bør udj denne begivenhed tages til
følge, ligesom og defensor allegerede bem: bog og cap:
18 art til til størke paa arrestantens siide, og derefor
ventede frikiendelse for hannem, hvilket alt com
parenten indlod under under een lov forsvarlig dom.
Actors fuldmægtig herimod foretillede, at det af delin
quenten den afgangne Peder Giellum tilføyede støre
slaug, kand vel ikke af nogen ansees, som een
helbreds virkning, men som udfaldet desvære viiser
den eeneste og sande aarsag til hans døed, imod
det af Mr. Normann mod viidnerne fremførte
anke referede ellers comparenten sig til sluttningen
af den 12 art: udj lovens 1-13 cap: og i øvrigt paa
stand hand dom. Normann sagde at dersom de
tilstædeværende persohner og her for retten afhørte 2de
vidner, hafde brugt den forsigtighed, imod nu afdøde
Peder Giellum i følge af forordningen, da mueligens
vel Peder Giellum hafde kundet bleven restituered,
hvilket det Normann, tillige med det viiere der udj
denne begivenhed er passered Anders Bentzen til
fornærmelse, der findes at være stridende mod
loven, Normann nu som før indlod under dom.
Efter at parterne da ikke meere i sagen hafde at frem
føre, blev derpaa af den constituerede sorenskriver med
samtlig laugrettesmændene, her udj eden saaleedes
DØMT OG AFSAGT
Foruden egen bekiendelse og tilstaaelse, er det med viidnerne
Jens Nielsen og Erland Ellefsens eedelige udsagn, fuldstendig
bleven beviist, at delinquenten Anders Bentzen, paa
Næsodden ved strandsiiden noget fra huuset og pladsen
Alveern, i august maanet sidstleeden, een søndags
aften eller natten til een mandag, har uden mindste
givne skiel og føye , med een haandspiiger eller støer, har
tilføyet afgangne Peder Erlandsen Giellum fra Asker sogn
tvende slaug og bane saar, det eene i hovedet, da
den afdøede er falden til jorden, og det andet paa axelen,
hvorefter hand strax er bleven maal og tahle løs hiemført
til sit hiem, og paa veyen imellem gaarden Blakkestad og
Giellum i hosværelse af provene Lars Christophersen og Marie
Gundersdatter bortdøed, Thi bør delinquenten Anders Bent
sen for saadant hans paa bemt: afdøede Peder Erlandsen Giel
lum forøvede drab sig selv til velfortient straf følgelig
lovens 6te: bogs 6te: capitels 1 art: bøde liv for liv saalee
des at hand hovet ved sverdet afhugges og legemet der
efter nedgraves i kirkegaarden. Saa bør iligemaade delin
quentens boeslod, om hand nogen er eyende, Deens Kongel:
Majts: være hiemfalden.
[slutt]
Saken går videre til en høyere rett:
Kildeinformasjon:Christiania lagting, Tingbok A 13 , folie 118, 118b, 119.
Christiania lagting 9 januar 1742:
Kongl. Majestets Slotsfoged Jacob Tobiesen loed ved sin Fuldmægtig
Jens Parelius producere Hans Excellences Hr: General Major
og Stiftbefalingsmand Von Rappes ordre af 4 decbr 1741 hvorved
Slotsfogden befales til det nu holdende laugting at ind-
stevne til paakiendelse den over delinqventen Anders Bent-
sen ergangne hiemtingsdom, til hvis følge er udtagenstevne
og produceret et laugtings stevnemaal af dat. 6 decbr bemelte
aar, hvorved navngivne delinqvent er indstevnt at
lide dom for det af ham paa Peder Giellum begangne
drab, ligeleedes de og de øfrig i stevningen anmelte
indstevnet efter dens videre indhold med forkyndelses
paaskrifter, hvornæst Comparenten indleverede un-
derrættens act og dom aflagt den 27 decbr sidstleeden
og derefter ventede hvad fra den paagieldendes og hans
Defensorsside maatte indkomme.
Procurator Jens Norman møtte paa den aresterede Anders
Bentsens vegne som anbefalet Defensor og indleverede
den Comparenten tillagde ordre, af 4 decbr 1741, hvorefter
Normand forestillede, at da hand icke blev anviist Actors
stevning førend den 16 decbr afvigt, som var alt over
den tiid loven befaler stevning kand udtages til paaankel-
se med 14 dages varsel, thi fandt Comparenten fornøden at
ædske arrestanten Anders Bentsens udførlige svar, om hand
haver noget at tilkiendegive Defensor i een eller andre
tilfælde som ved contrastevning og til hans tarv kunde
urgeres, ligesom og Comparenten var ædskende bemelte
Anders Bentsens svar, om hand icke med varselen efter
Actors stevning er fornøyet. Delinqventen An-
ders Bentsen som her for rætten løs og ledig var tilstæ-
de, svarede, hand intet har noget at give til oplys-
ning, dernæst at hand er fornøyet med den var-
sel ham er given, og svarede hand, hand forlanger
ingen contrastevning, med de ord, det hielper mig dog
icke. Dernæst Normand sagde: at siden arrestanten
frivillig for denne respective ræt havde tilstaaet: at
hand icke har noget at tilkiendegive og oplyse; Comparen-
ten om somhans befalede forsvar, der ved contrastev-
ning kand urgeres, ligesom og, at hand icke er begierende
nogen stevning, og i henseende af disse declarationer
fra arrestantens side, holdt Defensor og unødig at
begiere denne sag opsadt til contrastevnings udtagelse
men var forventende Actors jrættesættelse til doms
paafølge, da Norman skal indkomme med sin defen-
sion saavidt hand finder lovmedholdig. Derefter
blev af hiemtingsacten Delinqven oplæst hans
der giorte bekiendelse, som hand sagde var saaleedes rigtig.
Rætten tilspurgte Delinqventen, om hand har givet anleed-
ning til at søge de der foregivne nedgravne penge, Delin-
qventen svarede det første hand hørte det var Ellev Blache-
stad og Søren Hochholt, og derpaa bad Jens Nielsen
ham at hand skulle følge med. For det 2det
da der af vidnernes forklaring sees at de
om lørdagen tilforn havde vært paa samme stæd
j tancke at søge efter pengene, mens Delinqventen Anders Bentsen
efter at hand forud var gaaen op paa fieldet, kom tilbage igien
og sagde det var icke giørlig førend natten til mandags, saa blev
nu Delinqventen tilspurt af hvad aarsage de icke begynte søgnin-
gen samme dag, svarede, fordj de ville holde hellig fred til sønda-
gen. 3die Hvem hand har hør der skulde have nedlagt den skatt
de søgte etter, svarede det skal være for mange aar siden af
de røvere som bleve steiglede der. 4de Da de anden gang om
natten til mandag kom tilbage og Delinqventen var gaaen
forud op i bjerget et rifleskud, hvorfor hand da kom
tilbage og sagde i faar være med mig alle og da skal i faa
pengene, svarede, hand tænkte hand skulle faa pengene.
5te Om de brød dybt ned i steenrøsen og om de saa nogen
ting der havde vært gravet før som kunde give dem anleed-
ning til dette vært, svarede, ja der var [tænk] til der var
rigtig nedlagt. 6 Hvorfor de da icke holt ved at grave,
svarede, det første kom af uenighed og siden af skræmsel for
spøkerje. 7 Da hand om natten derefter havde været udj
Alvern, hvor hand da gik hen siden, og hvor hand blev paa-
greben, svarede, hand var vel 3 a 4 dage paa Alvern og siden
gik hand til gaarden Svestad, hvor hand kom om fredagen
og om onsdag derefter blev hand paagreben. 8de Om hand
imjdlertiid førend hand blev paagreben, havde enten udj
Alværn eller paa gaarden Svestad, havde sagt nogen den
gierning hand giorde med Peder Giellum, svarede nej.
9de Hvorfor hand icke tænkte paa at see at undvige til
Sveerig efter at gierningen var giort, siden derefter
hans forklaring var 10 a 11 dage, svarede hand var
ligesom hand var bunden og hand tænkte Vor Herre
icke vilde have det. 10 Om hand har noget videre
til oplysning der kand tiene ham til hans sag, hand
da vilde sige det, svarede nej, hand haver intet.
Actors fuldmægtig derefter forventede dommen
ved magt kiendt. Defensor Norman derefter
forestillede, at da arrestanten icke alleene for un-
derrætten, men end og for denne respective ræt u-
tvungen og unødt haver tilstaaet at have til.
føyet afdøde Peder Giellum ved Alverstranden
et slag af een stør som hand siger skal være skeed udj
sindets forvirelse,der og desuden icke er bleven
beviist, at arrestanten havde ført noget uchriste-
ligt liv og levnet, men meere bestyrkes om hans
skiklige forhold ved afgangne Hr. Mads Hassing hannem
meddeelte præstepass af 11te novbr: 1739 som Comparen-
ten nu producerede, at Anders Bentsen i 3 ½ aars
tiid har tient og opholdet sig udj Ascher meenighed
og der sammesteds ført et ustraffeligt liv og lev-
net, ligesom og flitteligen søgt det høyværdige
nadvereds sackramente. Saa var det og tilligemed
det som i underrætsrætten er forestillet Normann
indlod under denne respective rætts dom, med for-
ventning at Actors jrættesættelse icke bliver billiget
men straffen for Anders Bentsen modereret;
Thi blev herudinden saaleedea dømt og
Afsagt:
At den afdøde Peder Giellum som var udj følge med
Delinqventen Anders Bentsen selv fierde, er bleven
i nestleeden augustii maanet een natt til
mandagen af Delinqventen Anders Bentsen
uden ringeste modstand ved tvende slag af een stør nem-
lig et i hovedet og eet paa skulderen tilføyet sit banesaar
saa at hand strax derpaa faldt til jorden, midste sit
mæle og samme mandag ved døden afgik, det
er ej alleene med de førte vidner tilstræckelig afbeviist,
mens og af Anders Bentsen selv tilstaaet og bekiendt.
Thi tildømmes Anders Bentsen i følge lovens 6 bogs 6te
captl: 1te artl: at bøde liv for liv og hans hoved ved sverdet
at afhugges og derefter med legemet i kirkegaarden
nedgraves, samt hans hovedlod om hand noget er
ejende, til Deres Kongelige Mayestest at være hiemfalden.
Hvorved den indstevnte Sorenskrivers dom stadfæstes.
Efter at dommen for Delinqventen var oplæst, blev hand
af rætten tilspurt om hand med samme dom var fornøy-
et eller om hand vil have den ind for høyere rætter – hvor-
til Delinqventen svarede: hand var fornøyet med denne
dom, og vil icke have den ind for høyere rætter, thi det
kand icke hielpe mig.
[slutt]
