1815 - Røer og Fjeld, sak angående et vannfall 

 

 

Dette er begynnelsen på en sak mellom Røer og de

innstevnte Abraham Fjeld og Iver Granerud angående et

vannfall. Beliggenheten er her beskrevet som sør for Fjellstrand,

og påstanden om at det på stedet aldri har vært bebygget eller

brukt av Fjelds eiere kan tyde på at det dreier seg om et vannfall i

bekken som renner ut i sjøen ved Dalbo og ikke i Fjellstrandbekken.

 

Aar 1815 den 21de octobr blev retten sadt paa gaarden

Fjeld til en aastedesags behandling, tilstævnt af procurator

Røer mod Abraham Fjeld; Retten betjent af sorenskri-

veren og følgende 4de af fo[g]den udnævnte laugrettes

og meddomsmænd Ole Schoclefald, Anders Soelberg, Jens

Krange og Engebret Haakoldt.

Hvorda                Citanten Røer var tilstæde og frem-

lagde en under 3de octobr udstyret og med lovlig for-

kyndelses paategning forsynet stevning hvorefter

han saggiver Abraham Fjeld og Iver Granerud ef-

ter bemeldte stevnings indhold, ligesaa fremlagde

han attest fra forligelses commissionen af 4de

sepbr hvorefter denne sag efter forgjeves prø-

velse til forliig er henviist til retten. Fogdens

udnævnelse til det administrerede laugrette af

datoe 18de d. m. fremlagde compr: Videre frem-

lagde han udskrift af Hans Bjørnsens skjøde til

comparentens fader Paul Røer paa den paastevnte

ejendom, dat: 1te octbr 1755, samt citantens pro-

test af 25 april d. a. nedlagt i retten mod tinglys-

ningen af det fra Abraham Fjeld til Iver Grane-

rud af 1te marts d. a.: udstædte skjøde paa den deel

af gaarden Fjeld hvori den paastævnte ejendom

og vandfald er beliggende.

Indstevnte Abraham Fjeld og Iver Grane-

rud vare bægge tilstæde ved retten, den første

bad anmærket at han modsagde nærværende søgs-

maal i det heele især af den grund at han i over

59 aar upaaanket har brugt det omqvæstio-

nerede vandfald med videre under gaarden Fjeld,

og den sidste fremlagde sit skriftlige indlæg af

gaars dato med deri paaberaabte bielage hvor-

til han henholdt sig.

Abraham Fjeld bad endvidere tilført at han ikke

kan troe at citanten kan vinde den paastevnte ejen-

dom uden tilstrækkelig hjemmel, den han ikke fandt i

det fra hans, nemlig: citantens side fremlagde udskrift

af kjøbekontracten.

Røer for at vinde tid og spare en befaring paa aastæ-

det, den comp: desuden ansaa overflødig, erklære-

de han: at han fra sin side var fornøjet med at

modtage den paastevnte grund og vandfald, beliggende

sønden for Fjeldstranden, efter de dimensioner og bestem-

melser, hjemmelsbrevet af 1te octbr 1755 bestemmer,

i tilfælde at han indiceres samme  ved rettens dom

og ønskede han indstevntes erklæring om de ere ere eenige

med hans angjældende dens punct hvorveed han nu havde

erklæret sig.

Begge de indstevnte i anleedning af citan-

tens begiær, erklærede at de ingenlunde kan

have noget i mod den opgivne strækning m: v:

af aastædet, at erindre, dersom det, imod formod-

ning, skulde tildømmes citanten.

Røer tilførte at han paa grund af indstevnte

Abraham Fjelds modsigelser til citantens tilførsel

svarede: at han troede ved det fremlagde hjem-

melsbrev tilstrækkelig at have beviist sin afgangne

faders ejendomsret til det paastevnte, ligesom

han ikke tvivlede paa at ja bægge indstevnte er-

kjendte ham som søn og arving af faderen Poul

Røer. Hvad derimod indstevntes paastand an-

gaaende bruget af ejendommen qvæstioner an-

gaaer, da modsagde han samme som urigtig og

ubeviist, da det er enhver ræt som bekjendt at

det paastevnte vandfald ligesaalidet tilforn som

nu har været bebygget eller paa nogen maade af-

benyttet af gaarden Fjelds ejere; hvilket ogsaa

er og har vært tilfældet med grunden qvæ-

stionerit der hverken er brugelig jord eller nyttig skov

eller har vært afbenyttet til noget andet end som

søe havn, der har været til fælleds brug for

omkringboerne.  Røer paastoed i følge stevnin-

gen dom med tillæg at han forvæntede sig sagens

omkostninger af indstevnte godtgiort med 100 rd

N: V: , og saaledes med fornøden forbeholdenhed

af vidners førelse m: v: indlod sagen til

rettens kjendelse.

Bægge de indstevnte svarede til citantens

spørgsmaal at de ingenlunde nægter at han er

en søn af afgangne Poul Røer, og som følge deraf

hans arving; hvorimod indstevnte Abraham

Fjeld benægtede at det her in qvæstion værende

vandfald m: v: blev under skifte efter bemeldte

Poul Røer taget til indtægt eller anseet som

boets ejendom, hvilket citanten ikke har be-

viist. Fremdeles begjærede Abraham Fjeld

sagen udsadt for at føre de fornødne vidner

i henseende til at det paastevnte er brugt under

Fjeld over hævdstid, og til den ende opgav som

vidner Christian Nielsen og Ole Sørensen Sandager.

Røer modsagde de indstevntes tilførsel og han

holdt fast til sit forrige.

                     Eragtet

Efter indstevntes begjæring udsættes sagen til

foretagelse paa det almindelige høsteting for Aas

og Næsodden, hvorom parterne blive formenet

at henfløtte den da ingen videre aastædsbefa-

ring formodedes nødvendig, hvilket dog i ald fald

nærmere vil viise sig, naar vidnerne ere

førte. Dette blev alle vedkommende tilkjende-

giort saavelsom laugrettet.

Ellefsen.  Ole Schoclefald.  Anders Soelberg.

Jens Krange. Ingebret Haakoldt.

   Alle med iholdt pen.

 

 

 

Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll

(SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0001), 1808-1815, oppb: Statsarkivet i Oslo.

Merknader: Protokoll nr. 344, f. 381.

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net