Anne To, som i denne saken stevner underfogden Kaal fordi
hun måtte tilbringe en natt i arresten, hadde i noen år drevet
gården To på Nesodden som enke etter Thorer Nilsen. Da disse
ble gift var hun enke etter Hans Pedersen Ildjernet. Hennes fulle
navn var Anne Nilsdatter Bakke eller Bagge, hun kan ha vært en
søster av den senere skipperen og kjøpmannen på Ildjernet,
Svend Nilsen Bakke – i så fall var hun opprinnelig fra Danmark.
Omtrent samtidig som denne saken pågikk forsvinner Anne Nilsdatter
som bruker på To – og Nesodden.
Christiania byting 21 september 1786:
For enken Anne Toe fremlagde Procurator Wold
een stevning af 21 f. m . mod Kaal for een over hende og
hendes efecter foranstalted arrest, hvorfor hun nu søger
satification, alt efter stevningens nærmere formeld, hvis
paateigning stevnevidnerne afhiemlede. Wold derefter
begiærede paaraabt saa mange som af de indstevnte vid-
ner mødet. Underfogden Procurator Kaal var tilstæde, og
maatte under generalbenægtelse af de dristige imputationer
og efter rigtig difinition grov løgn som stevningen indehol-
der og som ikke kan være kommen uden fra een ligesaa grov
karl der paa andres bekostning vil bruge sit uroelige
hoved til uværdige fornærmelser, giøre exception imod
denne sag, da han ikke indseer, hvorledes han for sit em-
bedets forvaltning, kan ved privat søgsmaal trækkes ind
for retten. Paa hvilken grund han paastoed stevningen
afviist da i fall Anne Toe eller hendis værdige tilhængere
finde sig fornærmede ved nogen saadan Comparenters
embeds foranstaltning, og have haab om saadant at
kunde beviise, faaer de derom med klage til øvrigheden
henvende Dem, da det faaer ankomme paa om øvrig-
heden da finder nogen saadan feil, hvorefter sag kunde
anlægges til undgieldelse, som det producerede stevnemaal
meget ublue kalder det. Wold sagde: At vidnernes depo-
sitioner vil udkomme det contraire af sagvolderens uan-
stændige protocollation, den Comparenten i henseende til
de nedriige udtrykke, holder usvarværdig. Det maatte
ellers remarqueres: at sagvolderen først anfører intet
at have giort af det hvorfor han citeres og dernæst at
han har giort det i følge sit embede; men bemelte
embede er alt for ringe til paa egen haand og foreta-
ge sig saadant uden øvrighedheds ordre og ingen saadan
har han alligneret miindre fremviist for sin for-
handling, det er derfor lige frem, at han bør staae
Citantinden til ansvar for sin lovstridige omgang,
og at sagen efter anlægget gaaer sin tour, hvorfore
Comparenten paastoed sammes fremme af vidner-
nes paaraab.
Eragted
Her sees ingen lovlig grund paa hvilken stevnin-
gens afviisning med forsvar kunde bygges.
Kaal tilførte, at siden Dommeren har behaget at be-
vilge sagens fremme maatte Comparenten i kraftigste
maade reservere sin ret, for den ved stevningens ube-
viislige sigtelse tilføret fornær-
melse. Af vidnerne mødte Paul Hass, Vagtmester
Heybroch, Slutteren Ole Erichsen og hustrue Berthe Saxes-
datter, og datter Anne Kirstine Olsdatter. Nicolai Mor-
tensen og Ole Paulsen, som aflagde corporlig eed at vilde
vidne sandhed i sagen. Fremstoed 1te vidne Paul Hass
som forklarede: at han var ikke tilstæde ved arresten, men
morgenen efter sendte Citantinden bud til ham, at han
vilde komme til hende her. Ved ankomsten talede han med
Vagtmester Heybroch og spurgte ham om aarsagen til
hendis aresterelse, hvilket han svarede han vidste det
ikke. Slutteren hafde forrettet det og hos ham var hun
at finde, der hafde vel været bud hos ham fra Under-
fogden Kaal sagde Vagtmesteren videre om hendes
arresterelse men han hafde ikke befattet sig dermed.
Vidnet gik derpaa hen til Slutteren for at faae
hende i tale, men saadant blev ham formuret og
Slutteren sagde: der var ham forbuden nogen maatte
faae hende i tale. Jkke desmindre talede de sammen
igiennem vinduet, hvor han sagde til hende at giøre
fornøden anstalt for hendes underholdning. Dette
skeede om formiddagen ved 9 slet. Om eftermiddagen
indfandt han sig her igien, da der blev sagt at her
var given ordre til hendes løsladelse, men først vilde
hun ikke gaae ud førend hun fik aarsagen til
hendes arrest at viide og siden fik hun ondt, saa
at sendte bud efter Feldtskiær, men da den ikke kom
forloed han hende imellem 10 og 11 slet om aftenen,
hvorefter hun saavidt han veed blev her natten over,
men morgenen efter kom hun sygelig til vidnet
og laae til sengs den heele dag, hvor hun blev aare-
ladt: Siden begav hun sig til det huus hun blev arreste-
ret fra, hvor hun for det meeste holdt ved sengen i
3 dage. 2det vidne Vagtmester Hejbroch forklarede
at een aften for nogen tiid siden bragte Slutteren
Citantinden her ind i arresten med sigende: at han
dertil hafde ordre fra Underfogden Kaal. 3die vidne
Slutteren Ole Erichsen forklarede: at een aften for nogen
tiid siden omtrent ved 10 slet kom Underfogdens piige
til hannem, med sigende: at han hafde faaet efterret-
ning at Citantinden var indkommen i Otmar Eegebergs
huus og der var i begreb med at borttage eendeel af
husets sager, dette skulde han Slutteren gaae hen alt
eftersee og forekomme, og bede Citantinden komme
need til Kaal, men dersom hun ikke godvillig vilde skulde
han tage hende med magt. Hvortil vidnet svarede: at
han gikk ikke førend han fikk Vagtmesterens ordre: Jmid-
lertiid kom her Kaals pige igien og sagde: at nu hafde
der været 2de piger derover fra og beretted, at foruden
hvad Citantinden hafde bortført før, var hun nu atter i
begreb med at bortføre meere af Otmars tøy, derfore
maatte han skynde sig op for saadant at forekomme.
Vidnet forespurgte sig hos Vagtmesteren om han skulde
gaae og da han dertil svarede ja! toeg vidnet 2de
vægtere med sig og Kaals pige fulgte dem tillige til huset.
Ved ankomsten der, sagde hun bli her imedens ieg gaaer
ind om hun vil gaae godvillig med, men kort efter kom
hun ud igien og sagde, nei hun vil ikke, altsaa faaer de
tage hende; De ginge derpaa ind og efter at de hafde faaet
lys tændt, bad de hende som hafde lagt sig at hun vilde følge
med til Kaal, dertil viiste hun sig i førstningen uvillig
med sigende at hun der intet hafde at bestille, men da vid-
net sagde hun maatte stoed hun op og fulgte med dem. Ved
ankomsten til Kaals huus, svarede den forbemelte pige at
han ikke var hiemme og videre paa vidnets tilspør-
gende hvad han skulle giøre med konen, at han fik forvare
hende til i morgen: Vidnet bragte hende da først hiem
til sig og siden i næste arrestkammeret. Morgenen næst-
efter imellem 9 og 10 slet forhørte Kaal hende her i bye-
tingshuset og efter at det var forbie, sagde han til vid-
net: at hun var ingen arrestant han kunde lade hende
gaae, men hun svarede nei hun vilde ikke og derpaa
sagde Kaal ja saa lad hende blive for sin egen regning
men derefter vilde hun ikke rette sig førend hun fik viide
hvorfor hun var arresteret. Strax efter forhøret viiste
hun sig som syg og uagted hans anmodning at hun vilde
gaae ud, forblev dog her til ud paa aftenen, da
hun efter anden mands overtalelse gik herfra, imidlertiid
og imedens hun endnu befandt sig her, var det koldt i
arrestkammeret men varmere i hans skur hvor-
fore han sad døren oppe og bad hende dertil, men det
vilde hun ikke, hvorfore han toeg og bar hende ind i
sin stue, da han ikke vilde have arrestkammerdøren
staaende aaben, og ei heller for hende tillukt, all den
stund hun var erklæret frie for arrest. Samme tiid
om aftenen som arresteringen skeede spurgde han Vagt-
mesteren: om han tillige skulde tage hendes baad i
forvaring hvortil han svarede ja! Hvorefter det og
skeede: 4de vidne Birthe Saxesdatter forklarede: at det var imellem
11 og 12 slet at Citantinden blev hid indbragt. Morge-
nen derefter blev hun kaldet til forhør, men Kaal
var ikke der hiemme og talede med hende. Forøvrigt var
hun eenstemmig med 3die vidne hendes mand. 5te vidne
Anne Kirstine Olsdatter eenstemmig med 4de vidne
hendes moder. 6te vidne Nicolai Mortensen og 7de vidne
Ole Paulsen forklarede: at de een aften for nogen
tiid siden fulgte med Slutteren imellem 11 og 12 slet hen
op til Otmar Eegebergs huus, hvor de endelig kom ind og
efter at lys var tændt, hørte de Slutteren spørge arrestant-
inden som allerede hafde lagt sig, om hun godvillig vilde
følge med ham hen til Monsr. Kaal, hvis ikke hafde han
ordre at tage hende med magt, hvortil hun i førstnin-
gen yttrede uvillighed og syntes underlig om at han
vilde arrestere hende, men endelig sagde hun kunde og
skulde vel følge med dem, hun fulgte ogsaa, da for-
øvrigt tilgik saaledes som Slutteren har forklaret,
men om tildragelsen morgen efter vidste de ikke;
Hendes baad blev optagen i forvaring og dertil
skulde være anledning at her var bleven sagt; at
hun skulde haft 2de karler med sig for at flytte gods
ud af Otmars huus, hvilket Vagtmesteren meente best
ved baadens bortagelse kunde forekommes, hvorfore
vidnet Nicolai var den som hentede baaden og brag-
te den til bryggen og aarene til Raadstuegaarden.
Wold begiærede de udeblevne vidner laugdagede til
i dag 14ten dage. Kaal forbeholdt sine jndsigelse imod
disse, der alle have provet om deres egne gierninger.
Eragted
De udeblevne vidner Hasses kone og Kaals pige
forlægges under falsmaals straf til 5te octob:
Christiania byting 5 oktober 1786:
Enken Anne Thoes sag mod Kaal iretteæskede Wold
og fremlagde laugdagen af 21de f. m. lovlig forkyndt efter paa-
tegning, som stevnevidnerne afhiemlede; hvorefter Wold udbad sig
de laugdagede vidner paaraabte. Hass mødte og loed lyse
hans kones svagheds forfald, med forbindelse at indkomme med
vidnesbyrd saa snart hendes sundhed tillader. Procurator Kaal
var tilstæde. Det andet laugdagede vidne Johanne Svends-
datter mødte, som blev eedens forklaring af lovbogen forelæst
med alvorlig formaning til sandheds udsigende, og derefter af-
lagde corporlig eed at ville vidne sandhed i denne sag, for-
klarede: at den omhandlede aften kom 2de piger paa den tiid Kaal
ikke var hiemme til huuset, begiærede at tale med ham og i man-
gel deraf sagde at han havde beedet dem lade sig viide naar Ci-
tantinden kom i Otmar Eegebergs huus, nu var hun der, havde
[opreevet?] en deel vaade klæder med hvilke hun samme nat agtede
at begive sig derfra, hvorpaa vidnet uden at tale med Kaal gik
hen til Slutteren og sagde ham vad pigerne berettede, at Kaal ikke
var hiemme og at han maatte drage omsorg for at intet blev
udført af Otmars huus, men Slutteren svarede hertil at hand ikke
befattede sig dermed førend han fik meere bestemt ordre. Jmid-
lertiid gik vidnet i byen til Kaal, berettede ham det forefald-
ne og fik derimod ordre af ham at gaae til Citantinden og beede
hende komme til ham med hosføyet at dersom hun icke ville
komme, skulle han lade hende hente. Denne ordre forstoed
vidnet saa at det skulle skee strax eller endnu samme aften,
men morgenen nest efter tiltalte Kaal hende fordie hun havde
forstaaet ham uret, hans meening havde icke været at Ci-
tantinden skulle komme til ham førend morgenen nest efter.
Jmidlertiid kom de omtalte 2de piger igien med samme be-
retning, med dem og Slutteren fulgte vidnet hen til Ot-
mars huus, hvor vidnet først alleene gik ind og bad Citantinden
følge med sig til Kaal, men da hun dertil svarede ney, gik vid-
net ud igien og sagde det til Slutteren og Vægterne som stoede
udenfor, hvilke derpaa ginge ind og vidnet hiem tilbage.
Lidet derefter kom Slutteren hen til Kaals logie med Citantinden
tillige med Vægterne, enda var Kaal ikke hiemkommen, hvor-
for Slutteren spurgte hvad han da skulle giøre, hvortil vidnet
efter sin forstand svarede: J faaer da bevare hende saalænge.
Paa Kaals tilspørgende forklarede vidnet viidere: at da hun
den omhandlede aften var hos ham for at melde hvad pigerne
havde bragt, traf hun ham saavidt hun erinder i Ruuse-løk-
ken udenfor byen, siden og samme aften saae og talte hun
ikke med ham og altsaa ikke gav han nogen beretning om
det tildragne eller at Citantinden var kommen i arrest førend
morgenen nest efter. Wold begiærede sagen stillet
i beroe i 14ten dage som blev bevilget.
Christiania byting 26 oktober 1786:
Anne Thoes sag imod Underfoged Kaal i rette-
æskede Wold og frafaldt vidnet Hasses kone siden hun end-
nu skal være syg, men derimod indleverede sin jrettesættelse
af dags dato med de deri paaberaabte 2de bielage af
7de og 10de aug: d. a. med sine paateigninger under literis
A og B, hvormed han udloed sagen under dom. Kaal
begiærede sagens anstand til 16de hujus, som bevilges.
Christiania byting 16 november 1786:
Anne Thoes sag imod Procurator Kaal iretteæskede
Procurator Wold. Kaal begiærede sagen udsadt i 4
uger. Wold protesterede imod denne lange anstand, da
Jndstevnte burde have benyttet sig af de forrige og
produceret sagen til i dag, hvilket Comparenten haabede
han bliver paalagt. Eragtet:
Sagen udsættes for det første til 30te hujus.
Christiania byting 30 november 1786:
Anne Thoes sag imod Underfogden Kaal irette-
æskede Wold med paastand om dom. Kaal maatte
endnu begiære sagens anstand i 14ten dage for at ind-
komme med tilsvar. Wold protesterede imod sagens
længere henstand som efter forhen har været udsadt.
Eragted
Sagen beroer til 14de decbr. med erindring.
Christiania byting 14 desember 1786:
Anne Thoes sag imod Underfogden Procurator
Kaal i retteæskede Wold. Kaal mødte og indleverede
sit indlæg af dags dato, hvorved han indloed sagen
under dom. Wold sagde det indkomne jndlæg meriterer
intet speciel svar og fordi Citantinden af Otmar Ege-
berg som var raadig sit eget var betroet nøglen for at
tilsee hans huus og deels hente nogle madvahrer derfra
til ham og hans arbeidsfolk, derfore maatte hun hver.
ken være underkastet examination og mindre arrest
i sær af een dertil incompetent, som dristigen uden
ordre og af animositet foretoeg sig saadant; Hvorfore
Wold annholdt sig til den for Citantinden indlagde de-
monstration og paastand og haabede dom efter sam-
me i forventning af at Kaal urigtigejndsigelser
bliver i alt forkastede.
Eragted
Sagen optages til doms.
Christiania byting 18 januar 1787:
Udi sagen anlagt af Anne Thoe contra Underfogden
Kaal blev saaledes
Dømt
Bondekonen Anne Thoe klager over at Underfogden Pro-
curator Kaal skal uden skyld og brøde have ladet hende kaste
i arrest og derudi forblive natten over. At hun een aften
ved Slutteren og 2de Vægtere, da hun ei godvillig vilde følge
et fra Kaal udsendt bud hen til ham, er fra een vis
Otmar Egebergs huus bleven henbragt i stadens arrest
og der natten over har maattet udholde, det er med de
førte vidner nøyagtig oplyst; Men at det er skeedt efter
Kaals foranstaltning, det er langt fra ei beviist. Tvert
imod sees her, at anledningen har været, at efter at be-
melte Otmar Eegeberg just i de samme dage saa ilde hafde
slaget een mand, at der var meere frygt end haab om
hans liv, og Otmar desformedelst holdt sig i skiul, skal Anne
Thoe efter 7de vidnets forklaring udi det indlagde forhør
have anmasset sig hans boe og allerede een gang forud
derfra udbragt nogle kostbare sager og nu anden gang
var i begreb med at vilde udbringe noget linned, hvor-
om 2de ubenævnte piger for Kaals pige i hans fraværelse
skulde have giort anmeldelse, og hun igien for ham, da han
som Actor i sagen mod Otmar, og som bemyndiget til justiti-
ens pleye, skal have betalet sin pige, at bede Anne Thoe
komme til sig, i hvis anledning pigen, da Anne Thoe ei
godvillig vilde følge med hende til ham, af egen bevægelse
og uden nogen vidre Kaals ordre, loed hende ved Slutteren
og Vægtere henbringe først til Kaals huus og siden da han
enda ei var kommen hiem til raadstuen. Alt dette
skeede sildig ud paa aftenen, og efter pigens videre for-
klaring talte hun ei samme aften sildigere med Kaal,
saa at han intet fik viide om Annes hæftelse, førend
morgenen næstefter, da han som forhøret viser, saa
strax efter at have forhøret hende om hendes forhold i
Otmars huus, loed hende paa frie fod stille. Da dette
tildrog sig, stoed det endnu i det ganske uvisse, om
den slagne mands liv eller død; J sidste fald maatte
Otmars boeslods forbrydelse blive een u-undgaaelig
følge. At vaage over at hans boe ei imidlertiid
skulde blive forrykket, kunde saa meget mindre
være Kaal uvedkommende, som han just den dag i
visse maader forestoed selve Byefogedembedet.
At anmasse sig og udføre noget af et saadant
boe, maatte saa lidt være Anne Thoe, hvad enten hun
som paaberaabes var hans forlovede eller kone
som nogen anden tilladelig, og altsaa følger klarlig
at hun deels ved at indtrænge og anmasse sig et huus
og boe, som stoed under justitiens opsigt, deels og fornemmelig
ved hendes uvillighed til at følge øvrighedens budsendelse
har selv paadraget sig den paaklagede uleilighed, hvilken
dog efter disse omstændigheder ei kan være Kaal, men
een taabelig piges og Slutterens misforstand at til-
regne; Thi kiendes for ret Underfogden Procurator
Kaal bør for Anne Thoes tiltale i denne sag frie at være,
og at hun formedelst hendes dumdristighed og uvillig-
hed bør have skade for giengield. Sagens omkost-
ninger ophæves.
Kildeinformasjon:Oslo fylke, Christiania by, Tingbok A 72, folie 132,
139, 150b, 154b, 162b, 168b, 178 .
