Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 43, folie 215, 225b.
Alminnelig høst sake og skatteting for Ås og Nesodden den 4 desember 1786 på Kroer tingstue:
Enken Anne Thoug fremlagde ved Otmar Egeberg sin skriftlige stevning imod
Tarrals Alværn for utilladelig hugst i hendes gaard Thougs skov, efter stevningens ner-
mere formeld: stevnevidnerne Lensmand Peder Røer, og Ole Sørensen avhiemlede for-
kyndelsens rigtighed efter deres paategning: Vederparten var selv personlig til-
stede, og benegtede sigtelsen, men vidnet Anne Alveren comparerede ikke. Derimod
fremstillede Citantinden som godvillig mødende vidner: Joen Davidsen Fladebye-
eier og hustrue Annichen Olsdatter, hvilke hun begierede eedfestede og avhørt efter
stevningen, thi blev eedens forklaring dennem betydet, hvorefter de enhver for sig
avlagde eed sandhed udi denne sag at udsiige efter deres beste vidende. Thi fremstoed
som 1te vidne Joen Davidsen Fladebyeeier omtrent 50 aar gl. hvilken forklarede
at for 3 a 4 aar siiden saae han at i gaarden Thougs skov var hugget birke-
veed og fant derefter 4 favner opsat need imod pladsen Alvern, hvilke han tillige
saae at vederparten Tarrald Aldverens hustrue Margrethe Olsdatter udkastede over bier-
get need til søen, men hvor den siiden avblev veed han ikke. Ellers havde han
i vaaren 1783 havt under reparation vederpartens baad, og da de manglede et
materialier til reglingen av samme, som Tarrald Alvern, om aftenen ikke var for-
syned med, men om morgenen da Comparenten kom paa sit arbeide blev han av
baadseieren overlevered et eegetræe omtrent 5 favner lang og 4 tommer top, som
kiendelig syntes nyelig at være hugget, dog hvor han hug det veed vidnet ikke, allii-
gevel formodede han at hugsten var sked i Thougs skov, hvori han saa meeget
meere siden blev bestyrket da han fant rett allene een rod-stubbe og een avhug-
gen roed-stump samt toppen som lignede dette træ; meere veedste han ikke. 2det vidne
Annichen Olsdatter hustrue til næst forrige vidne; og med ham eenstemmig, til-
leggende dette, at hun saae i sneen vei liige need til Alverns huuse fra den av hen-
des mand omforklarede eegestubbe. Liigeleedes forklarede hun at om høsten derefter
saae hun: at Joen Røerspladsens søn*, hvis aare hun ikke kiender, kiørte i 3 dage med
een hest, ospetømmerstokker paa [renke] fra Thoug skoven need til Alvern, og hvilken dreng
sagde hende at han kiørte for vederparten Tarrald Alvern. Dette tømmer havde vidnet
siiden seet at være forbrugt til et fæhuuses opbyggelse paa pladsen Alvern.
Eragtet: Sagen udstaaer til neste vaarting. Til hvilken tiid og hvor samme
holdes forelegges under falsmaals straf udeblevne vidne Anne Hansdatter Alvern, at møde
til provsmaals avleg.
Vårtinget for Ås og Nesodden den 7 mars 1787 på Vennersgård i Ås:
Enken Anne Thoug iretteæskede sagen mod Tarrald Alvern for skovhugst, og
derudi producerede foreleggelsen av 4 decembr s. a: Det forelagde vidne Anne
Hansdatter Alvern mødte og hvilken efter advarsel om at vogte sig for falsk vid-
nesbyrd, avlagde eed, og lovede at udsiige sin sandhed i denne sag: hvorpaa hun
som 3die vidne blev admitered og avlagde saadan provsmaal: at hun er 53
aar gl. og har sin meste tiid havt sit tilhold paa gaarden Thougs eiendeel
i Næsodden: hun kiendte derfor skoven som underligger denne gaard, og
hvad betreffer den omstevnte skovhugst som Tarrald Alvern uden tilla-
delse skal have udøvet i samme skov, da vidste hun at indstevnte Tarrald
Alvern kom trekkende fra Thougskoven med een tømmerstokk, og da der om
natten var kommen omtrent een skoe dyb snee, fulgte vidnet hen
til naboepladsen Braaten sporet efter dette træ, som iust falt i hendes vei
til Alvern hvor hun boer, og da hun var kommen op i Thougskoven saae hun et
eegetræ at være needfeldet, og een rodende paa omtrent 1 ½ favn lang og 8 tommer
tyk i rod-enden, derimod var toppen av dette træe bortført, som hun da kiendelig
saae at maatte have været det samme træe Tarrald needdrog efterdi sporet i
sneen som hun hidtil havde fulgt, ophørte, hun vedste og at Tarrald Alvern paa
den tiid havde sin baad under reparation, men om denne stok blev forbrugt
til samme havde hun ikke seet. End viidere havde hun seet at Tarrald Al-
vern for et par aar siden ophuggede eendeel ospetræer som Citantinden havde need-
feldet for at sælge til kiøbmanden i Drøbach Hr. Niels Carlsen, hvilken hugst til breen-
deveed vidnet mener blev 3 a 4 favner nær som contraparten udførte og avhendede,
hvorefter, og da Citantinden tiltahlede ham der for bad han hende om denne veed
hvilket hun og lovede ham med vildkaar: at han for hende skulle indføre til
Christiania eendeel tylft veed som han og for eendeel efterkom, men een tylft blev
liggende tilbage, som siden er bortkommen og forliist. For resten var hun een-
stemmig med andet vidne i henseende til det ospetømmer som Tarrald Alvern havde
hugget i Thougskoven, som blev forbrugt til et fæhuuses opbyggelse på pladsen
Alvern leggende dette dertil, at hun selv havde seet Contraparten baade at have taget
løv av disse osper og omhugget samme; Endelig for 3 aar siden saae vidnet
eendeel birketræ-stubber i Thougskoven, nyelig avhugne og fant derpaa træerne
udvelted over hosliggende aas need paa stranden hvor Tarrald Alvern samme
til favneveed ophug, og derefter udførte med sin baad, hvorhen vedste vid-
net ikke, meere erindrede ikke vidnet uden dette: at ved Michali-dags tiider
sist avvigte aar, hug Contraparten 4 furustokker til Gydelast ind i Thoug skov
og udførte samme til Jldjernet, hvorfra saadanne lastesorter udskibes.
Tarrald Alvern modsagde vidnesbyrdene, begierede copie av det pas-
serede, og begierede sagen udsat til neste sommerting. Opsat: Efter
contrapartens forlangende udstaaer denne sag til neste sommerting.
[slutt]
