Dette er en ganske forunderlig drapssak hvor den tiltalte Hans Christoffersersen
Blegøen (Bleikøya) etter egen påstand ble sinnsforvirret på grunn av et kraftig tordenvær
mens han var på vei fra Christiania til Bekkevold innerst i Bonnefjorden hvor han skulle
passe sitt fiskeri. Ved Bekkevold kastet han sin innleide tjenestedreng på sjøen og slo
han i hjel med en åre eller staur. Deretter rodde han så langt han kom opp i ”Fos elven”
(Årungselva), og rømte til Strømstad i Sverige hvor han ble arrestert etter en tid og ført
tilbake til Norge. Som det går frem av teksten nedenfor ble han dømt til døden, men han
må imidlertid blitt benådet etter ganske kort tid. To år etter denne dommen, i 1785 bærer
han en datter til dåpen i Vor Frelsers kirke i Christiania, døper ytterligere 2 barn i 1790 og
1792. Ved folketellingen i 1801 finner vi han og hans familie på Ormsund i Aker, Hans
Christophersen Blegøen er identisk med Hans Christophersen Ormsund.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 43, folie 76b.
Aar 1783, den 15de septembris, blev med efterskrevne 8 eedsorne
samt uvillige og ubeslægtede lovrættes og meddomsmænd: Jørgen Mien, Jens Kiæ-
rnes. Ole Hoelstad, Thorer Soelberg, Lars Trostereud, Simon Ottersrud, Christen
Kircherud og Jens Kringerud, een extra ræt sat paa gaarden Schydsjordet
i Nordbye annex under Aas præstegield til een sags avhandling og paa-
dømme mod Hans Christophersen Blegøen, som sigtes for manddrab paa
drængen Gunder Larsen. Hvor da! Fogden Hr. Justitsraad Bukier ved
Fuldmægtig Lars Kosbøl mødte og producerede den i sagen under 17. juli
sidstl: udstyrede skriftlige stevnemaal, med Dommerens paategnet berammelse
til i dag, hvilken er publicert ved lovtinget, da angieldende er und-
viiget, og som elleres de samtlige vidner er forkyndt efter dels ved kom-
mendestevnevidners eedelig bekræftning, og dels vidnernes egen paa-
tegninger om forkyndelsens rigtighed med lovlig varsel. Ligesaa produce-
ret han Amtets ordre til denne acten av foregaaende 12 juli; og endelig
det om dette drab optagne forhør av 23 juni sidstl., bekræftet av Lensmand
[folie 77a]
Arne Thirud og medhavende mænd Christoffer Sundbye og Niels Kaxrud,
hvorefter han begiærede samtlige vidner paaraabt, om mødes eedfæsted
til examination. Den producerede stevning blev av stevnevidnerne, lensmand
Arne Thirud og Iver Krouger, eedfæstet lovlig at være forkyndt efter deres paa-
tegning. Efter paaraabelse var den sigtede og saggiven manddraber ikke
selv personlig tilstæde, men hans anbefalede Defensor, Overhofræts Procurator
Lund comparerede, og hvilken han havde sin fra Amtets tillagde ordre om
defensionen, dat 12 juli sidstl. Alle de i stevningen benevnte vidner indfant
sig, for hvilke eedens forklaring av lovbogen lydelig blev oplæst, med alvorlig
formaning til sandheds udsigende; Derpaa blev det producerede forhør av
23 juni 1783, forelæst Lensmand Arne Thirud og medhafte mænd Christopher Sund-
bye og Niels Kaxrud, hvilket de eenstemmig bekræftet saaleedes lovlig at være av-
holden. Lund begiærede at vidnerne, hver for sig, maatte for rætten forklare
sig om hvad de veed om det paastevnte delictum, uden at der i forhørets
indrættede forklaring nu maae blive nogen regie for deres udsiigende.
Derefter fremstod, avlagde eed og forklaret: 1te vidne Johanne Maria
Nielsdatter, hustrue til Svend Pedersen Bechevolden. Efter rættens nøie examina-
tion avlagde dette vidne den selv samme forklaring som hun forhen har givet
ved det producerede interims forhør av 23 juni sidstl., læggende dette dertil, at
hun, av Hans Christphersen Blegøens opførsel, ikke kunde tenke andet, end
det han var fra forstanden, kunde og ikke mærke, at hans tilstand av bræn-
deviin var anleediget. Paa Actors spørsmaal sagde vidnet, at Hans
Blegøen støiede hos hende fra klokken 3 til 10 slæt formiddag den omprovede
18 junii. Om den slagne Gunder Larsen havde giort Hans Blegøen
nogen aarsag til til vrede imod ham, fornam ikke vidnet. Lund bad
dette og de nu nye vidner tilspurgt: 1 Om ikke Hans Blegøen til ad-
skillige tiider har været forstyrret og berøvet forstandens fulde
bruug? 2 Om han ikke, som et forvildet menniske løb hen og slog til
et træ kar, som han ansaae for et menniske, samt reev steene needav
berget; og 3. Om han ikke samme tiid, skiøndt det var lys dag, paa-
stod med haardnakkhed, at han paa een anden øe strax ved, saa
een anden fisker med alle sine folk, hvilket dog var usandhed?
Vidnet svarede til defensors 1te qvæstion: Hun har een gang tilforn
for omtrent 3 aar siden, i sit huus paa Næset i Baandefiorden, seet
denne Hans Blegøen gandske rasende, og som een mand der var be-
røvet forstanden. Han laa da i hendes huus een heel dag med høje
skrigen og uforstandig tale, hvortil hun ikke heller kunne sige
at brændeviin eller anden stærk drik paa den tiid var skyld, men
han var bleven vred, hvorfor erindrede hun ikke, og denne sinds liedelse
har hun hørt oftere skal have forvildet ham een ligesaadan avsindighed.
Til 2dre qvæstion: Hun mærket den omspurgde tiid, at Hans Blegøen
talede som i vildelse, til een uden for døren staaende træ saa eller kar,
hvorefter samme faldt om kuld, og hørte tillige strax før et slag mod den,
men at han veltede steene fra bierget havde hun ikke fornemmet. Til 3-
de: Ja, hun hørte at Hans Blegøen istuen sagde at han saae giennom van-
det der Ulveøens og Malmøens fiskere laae tvers over paa Fløispield
skieret, hvilket dog ikke forholdt sig saa. 2det vidne, Christian Bør-
resen Bechevolden, 32 aar gl. Denne var liigeleedes i sin forklaring
han for rætten eenstemmig med den han har avlagt i det fremkomne forhør,
dog viidste for resten intet om hvad Defensors qvæstioner indeholder uden dette: at
han, nemlig Hans Blegøen, slog til et uden for stue døren staaende træ-
kar, saa at det faldt om kuld, og for resten opførte sig som een gal mand
der var berøvet forstanden, skiønnede dog ikke, om denne vildelse var av
brændeviin eller anden stærk drik foraarsaget. Paa Actors tilspørgende
sagde vidnet viidere, at han ikke formærkede, det den dræpte Gunder Larsen
gav Hans Blegøen nogen anleedning til vreede imod ham, enten i een eller
[folie 77b]
anden maade. 3die vidne, Marthe Pedersdatter Bech eier: At den av de for-
rige vidners omprovede tiid, saa hun, det Hans Blegøen, efterat have
slaget Niels Andersen og Ole Simonsen, efter hendes forklaring i interims-
forhøret, uden for pladsen Bechevoldens huuse, stod, tilligemed den slagne
Gunder Larsen, med hver deres stør i haanden, hvormed de slog om sig
og gav ham [kind laske] saa ofte han ikke slog ligesaa han. For resten
viste Hans Blegøen sig baade i tale og opførsel, som een rasende gal
mand. I stuen, hvorpaa de slog, var den tiid ingen inde.
Vidnet forføiede sig, efterat have opholdt sig een liden stund, bort
fra disse personer, og strax derpaa saae hun dem begge i een baad
ved bryggen. Noget efter blev hun vaer, ar Hans Blegøen slog
med een aare i vandet og syntes hun tillige at der rørtes
noget levende hos baaden i vandet, men hun kan ei vist sige
hvad dette vaer, dog tenkte hun det maatte have været drængen
Gunder, siden hun ikke saae ham enten i baaden eller paa land.
Saavidt hun erindrer nu saae hun ikke at Hans Blegøen sloeg
sin dræng Gunder meedens de vare sammen i baaden, men med
aaren givede han, som forhen omprovet, 2de slag i vandet.
Derefter var det at vidnet fornam at Hans Blegøen befandt
sig med sin baad oppe i rænden paa Fløispield siden, hvor
hun siden har hørt, at den ihielslagne Gunder er siden funden død.
Aarsagen til at hendes forklaring ikke har nogen historisk sam-
menhæng, sagde vidnet at befatte seg deri, det hendes forretninger
førte hende av og til i og uden hendes nær hosliggende huus,
og at hun ikke troedt nogen ulykkelig hændelse, hvorpaa hun
havde nød og at give agt. For det øvrige var hun aldeeles u-
bekiendt om Defensors qvæstioner uden for saavidt hun saae han slog
det omspurgte træ kar om kuld, gav ei heller agt paa, om Hans
Blegøen den omvundne tiid var beskiænket. 4de vidne, Anders
Hansen, gift med næst forrige vidne og avlagde samme forklaring
som i forhøret findes beskreven, sigende derfor, intet viidere sa-
gen til oplysning at være bekiendt. 5te vidne, Iver Schiølle-
sen, 23 aar, tienende hos Hans Ormsund. Hvilken ligeleedes, efter
rættens examination, angav eens lydende forklaring med den han
har avlagt i forhøret, læggende dette dertil, at han ingen anden
aarsag veed til Hans Blegøens opbragte vreede, end denne, at andre
fiskere havde kastet sit garn der hvor han ville haft sit [fiskedræt],
og syntes vidnet, at hans opførsel, paa den omvundne tiid, var
rasende og gal, som een mand der var berøvet forstanden. Beskiæn-
ket kunde vidnet ikke sige han var, men et par glas brændeviin
havde han dog faaet. Paa nærmere rættens tilspørgende sagde vidnet
at da Hans Blegøen foer saa rasende frem og havde overfaldt ham
med slag, forføiede han sig bort til hosliggende gaard Beck, underveis
vendte han sig og saae, det Hans Blegøen og den ihielslagne Gunder Larsen
stod uden for Bechevoldens huuse med hver sin stør i haanden, slog
derved paa huuset som avsindige folk, og hørte vidnet tilliige at den
første sagde til den sidste, du skal slaae til alle de, som kommer ud
av huuse; men vidnet veed, at paa den tiid var intet menniske
der inde. Provet, kied av at see paa dette opstyr, gik derpaa sin
[folie 78a)
vei, og fornam saa intet viidere til hvad, som for det øvrige passe-
rede imellem disse 2de personer. Men da vidnet kom tilbage til Beche-
vold stranden hørte han tale om, at Gunder Larsen var, av Hans Blegøen ud-
kastet av baaden i vandet, og der ihielslaget. Ligesom der og blev giort
eftersøgning av ham i vandet med vadenæt, som dog paa den tiid var
forgiæves. Til giærningsmanden fornam ikke vidnet da, og vidste
han, at den ihelslagne Gunder Larsen ikke var i nogen stadig tieneste
hos delinqventen, men havde kun, som een løsgiænger været leiet til
fiskeriet og derved hjelpet dem i omtrent end 14 dages tiid. 6te vidne,
Anders Aasmundsen, 55 aar gl., boende i Christiania; at han var
[notdrager] i vadfiskeriet med delinqventen Hans Blegøen, den om-
stevnte tiid paa Bechevolden, dog vidste han aldeeles intet om det paa-
stevnte delictum og de derved, bebuudne omstændigheder, [av .....,]
som hans forklaring i forhøret bemeldte. Den ihielslagne Gunder Larsen
havde været med Hans Blegøen, omtrent end 14 dages tiid forhen, for
at hielpe med fiskeriet, var dog ei i fast tieneste hos ham, men den
omvundne tiid fandt han sig blant de fleere i Hans Blegøens sel-
skab paa Bechevolden. Da vidnet opvognede blev ham sagt, at den
anstevnte giærning var skeed, og hvorpaa deponenten, i Hans Bleg-
øens fraværelse, eftersøgte drængen, dog fant ham ikke. 7de vidne,
Niels Andersen, 30 aar gl., een søn av næst forrige vidne, hvilken ikke
vidste viidere end hvad hans forklaring i forhøret indeholder, uden dette,
at den ihielslagne Gunder Larsen var, den omstevnte tiid, paa Beche-
volden, som een dagleier av Hans Blegøen, og at han nogle dage der-
efter blev død funden i Fos elven ved Fløispield landet. 8de vidne,
Peder Andersen, 16 aar gl., tienende hos sine forældre i Lachegaden i
Christiania, forklarede: at den omstevnte tiid var han tilligemed An-
ders Hansen, tvers over for Bechevolden ved Fløispield landet og derfra
saae, det Hans Blegøen, og een med ham der vidnet ikke saa grandt
kunde skiønne hvem var, gik need over bakken til een veed Bechevold
bryggen liggende baad, hvorom den ukiendte person havde een lang stør
i haanden, og da de vare komne du i baaden gik de agter ud, hvor
det i samme baad oplagte fiske garn eller vad hindrede vidnet fra at
see hvad de der foretog sig, men noget efter formærket provet, at der
faldt noget av baaden i vandet, uden at han kunde skiønne hvad det
var, derpaa saae vidnet, at Hans Blegøen slog nogle slag i vandet
med een i haanden havende aare eller stør, kastet derefter eendeel
toug eller liner ud, og omsider roede baaden fra bryggen saa langt
op i Fos elven, som han kunde komme med samme, sprang saa til lands
og unflyede. Da dette var skeed foer vidnet over til Bechevold landet
og der fik viide, at det var dagleieren Gunder Larsen, som havde fulgt Hans
Blegøen til baaden og nu var borte bliven, hvilken nogle dage derefter
blev funden i Fos elven, omtrent der hvor Hans Blegøen havde opført
sin baad og undflyed. 9de vidne, Ole Simonsen, 51 aar, boende i Waterland
ved Christiania, gandske eenstemmig i sin forklaring med det han har opgivet
i forhøret, sigende derhos, at den ihielslagne Gunder Larsen vidste han at
være antaget av Hans Blegøen, som dagleier, var og tilstæde paa Beche-
volden den omstevnte tiid, samt blev nogle dage derefter død funden
i Fos elven. 10de vidne, Jesper Christensen, 41 aar gl., gift og boer paa
Grønland, samt hans broderdatter ere gift med Hans Blegøen; Denne sagde
intet viidere at kunde forklare sagen til oplysning end hvad han alle-
rede i det producerede forhør har avlagt, efterdi han forføyede sig strax
bort da han fornam Hans Blegøens avsindige opførsel, hvilken
[folie 78b]
sinds bevægelse vidnet dog ikke troer var aarsaget av stærk drik.
Ellers vidste han som de øvrige vidner, at den ihielslagne Gunder Lar-
sen var een dagleier av Hans Blegøen, nærværende paa Bechevolden den
omstevnte tiid, og nogle dage efter død funden i Fos elven. Actor
dernæst producerede den i stevningen paaberaabte og den 30 juni ved Stads-
Chirurgus Hess avholdte obductions forretning og begiærede lovdag for ude-
blevne angieldende. ERAGTED: Udebleven delinqvent, Hans Chri-
stophersen Blegøen, gives lovdag at møde med tilsvar i denne sag
paa ting gaarden søndre Krouger, i Aas præstegield, førstkommende
den 3die decembr. hvor samme viidere bliver behandlet.
[folie 79a]
Aar 1783, den 20de octobris, blev extra ræts sagen mod Hans
Blegøen igien foretaget, paa gaarden Schydsjordet, efter udsættelse fra sidstl.
15de sept., og Actors seenere udstyrede continuations stevning, i anleedning av
delinqventens paagribelse. Nærværende samme lovrættes- og meddomsmænd
som forhen i sagen benevndt. Da! Fogden Hr. Justitsraad Bukier mødte ved
fuldmægtig Kosbøl og producerede continuations stevningen av 30 sept. med
Dommerens paategnede berammelse til i dag, som findes angieldende Hans Chri-
stophersen lovlig forkyndt efter paategning. Og da bem.te angieldende nu for
rætten er personlig tilstæde, saa producerede comparenten viidere et av
Byefogden i Friderichshald den 13 sept. sidstl. avholdt examinations for-
hør over Hans Christophersen, med hans tilbagehæntelse fra Strømstad
som findes vedhæftet et av Magistraten der den 27 junii angivet pas,
og een beregning fra Stads Fiscalen over forphlegning og varetægts penge,
hvilket forhør bliver den forventende doms act i sin tiid at ved hæfte: hvor-
efter Comparenten begiærede at delinqventen maatte tages under examina-
tion saavel i anleedning vidnnernes provsmaal sagens sidste session,
som det nu producerede forhør. Delinqventen Hans Christophersen Bleg-
øen, var personlig tilstæde for rætten løs og leedig, uden baand og fængsel,
hvilken tilstod continuations stevningens lovlige forkyndelse; hvorefter han blev
taget under rættens examination og tilspurgt: 1. Naar og hvor han er fød og
hvem hans forældre vare? Resp. Han er fød i aaret 1751, den 20 maii, paa Bleg-
øen ved Christiania av forældre Christopher Pedersen og Anne Gulbrandsdatter.
2. Om han er confirmeret, av hvilken præst, naar og hvor? Resp. Da han var
15 aar gl. stod han til confirmation hos Slotspræsten Hr. Green i Aggershuus
Slots kirke og var han sidst til Guds bord i Christiania kirke ugen efter sidst
avvigte paaske. 3. Om han i avvigte sommer har været paa fiskerie
i Baandefiorden? Resp. Ja! 4. Om han kom til pladsen Bekkevolden fra Chri-
stiania een morgen stuund i sidstavvigte sommer? Resp. Han erindrer vel een
gang i sommer een aften stund at have udfaret fra Christiania for at [....-
...] sit fiskerie ved pladsen Bekkevolden i Baandefiorden, men da der
underveis indtraf et overhaands tordenveer med lynild, blev han der-
over saa forskrækket at all sands og samling blev ham betaget saaleedes
at han ikke veed enten hvad tiid eller hvorleedes han kom i land til
[folie 79b]
pladsen Bekkevolden, ei heller viidste han hvad han sig der foretog, følgelig
ikke heller enten kan tilstaae fragaae det paastevnte drab at have
begaaet. 5. Om han erindrer at have haft med sig til hielp i fiskeriet
een dræng, navnlig Gunder Larsen, og om denne var ham noget beslæg-
tlig samt om hand veed hvor han er avbleven? Resp. Ja! Han ihukommer
at have haft i sit arbeide til fiskeriet een dræng, navnlig Gunder Larsen,
men denne var hand ikke beslægted, og delinqventen veed ei heller
hvor han er avbleven, uden for saavidt har av den ham givne sigtelse
fornemmer, at han av delinqventen skulle være dødslagen. 6.
Om han ikke maae tilstaae at have undviget sit fædrenes land, og
begivet sig til naboe riget Sverrig av frygt for straf formedelst
den ham inciuteredemisgiærning, og om han ikke igiennem Ju-
stitiens foranstaltning er paagreben der og hidført tilbage? Resp.
Da hans forvirrede sind, efterat have omløbet i skov og mark nogle
dage, havde sat sig, blev det ham sagt, at han havde ihiælslaget dræ-
ngen Gunder Larsen, som dog var ham gandske uvirkelig, flygtede
han til Strømstad i Sverrig, for derfra at søge [lecde] til sit for-
svar, men forinden han erholdt samme blev han av Justitien paa-
greben og hidført,- Da delinqventen paa adskillige Dommerens
qvæstioner vedbliver at undskylde sig med uviidenhed om drabet
formeedelst hans forvildede tilstand, saa blev det av rætten over-
ladt til Actor, om han finder fornøden at sætte andre eller
fleere qvæstioner, end de som ere besvarede. Imidlertiid blev
forinden delinqventen forelæst de i sagen havde vidners forklaringer,
hvortil han svarede, at han dertil intet kunde sige enten fra eller til,
men vedblev sit forrige. Actor bad Delinqventen tilspurgt: Om han
eier nogen jord, og hvad? Delinqventen svarede, at han aldeeles
ingen jord er eiende. Actor, næst ad producerede een av Byefogden
i Christiania den 24 juli sidstl: i Hans Blegøens leiehuus avholdte
[.....strations] forretning over hans boes ind og udgield, i anleed-
ning forordningen av 6 dec. 1743, lovlig bekræftet, og Sognepræsten
Hr. Stiftsprovst Lumholtz attest og skudsmaal for Delinqventen av 11-
sept. næst efter, ville han avvente hvad Defensor havde til for svar
for angieldende, og saaleedes forbeholdt Actor det viidere, for den
actionerede havde havde hans Defensor, Pr. Lund fra rættens begyndelse
været tilstæde, og producerede: 1, Hans contra stevning av 4 Hujus,
lovlig forkyndt efter Actors paategning. 2, Et ved Christiania Bye-
ting optaget tingsvidne, begyndt 18 sept. og sluttet 9 octbr d. a, som
Lund begiærede Actor vedhæftet. 3, Fremlagde han Stads Chirurgi
Hessesattest av 20 Hujus, som beviiser, at actionerede har været
berøvet forstandens bruug i den tiid da Hess har gaaet til
ham, som patient; Og 4, producerede han et [videtue] fra Stads-
Physicus, Hr. Doctor Sundius under 18 Hujus, som tydelig bevii-
ser, riimeligheden av, at denne ulykkelige mand, som beviis-
ligen har een svag hiærne, kan være blevet forstyrret i hovedet
av det overordentlige Guds veir, som indtraf, da han fra
Christiania reiste ud til Bekkevolden, hvor den omqvæstionerede
ulykke skal være begaaet. Angaaende Provsten Lumholtzes u-
menniskelige attest, da, for at til intet giøre det der indeholdte
grove beskyldninger, fremlagde Lund 5, tvende præste attester
fra Hr. Sverdrup under 12 aug. 1776, og Hr. Schielderups under 1te octobr
1777, der der noksaa beviiser contra [....] av hvad Hr. Lumholtz efter
[folie 80a]
løgnagtig byesladder har behaget at attestere, og til overflød frem-
lagde, 6 et eedeligt vidnesbyrd under 15 Hujus fra Jomfr. Nerenst, Rasmus
[Olsen], Peder Tollefsen, og Petter Meyer, der i lang tiid har kiendt Hans
Blegøen for een gandske anden mand end Provsten anseer ham for at være;
Og 7, kiøbmand Stabels vidnesbyrd av 15 Hujus, som yderligere be-
kræfter det under [..] 6 fremlagde vidnesbyrd. Thi forestillede Lund
det av de førte vidner under denne sag er udkommet de eenstemmig forkla-
ring, at Hans Blegøen til adskillige tiider, og i sær da den formeente u-
lykke skal være begaaet, har været berøvet forstandens bruug,
og troede Lund det ingenlunde er beviist, at Gunder Larsen enten forsætlig-
viis eller av uagtsomhed er kastet i vandet av Hans Blegøen: Kuns
det eeneste vidnet, Christian Børresen, vil insiutere ham giærningen,
men kan ikke bestemt forklare, at Hans Blegøen med [deface] har mis-
handlet den døde. Ubegribeligt er det, at han, som intet havde imod
sin dræng, skulle, uden foregaaende anleedning, giøre sig skyldig i een
saa grusom misgiærning, men snarest maae man troe, at drængen
av uagtsomhed er falden i vandet og Hans Blegøen, hvor forstyrret han
end var, har rækket aaren ud til drængen at han kunde tage fat, i
samme, for at blive ræddet; Thi benægtet Lund, at Hans Blegøen har
mindste forsættelig deel i Gunder Larsens død, men om rætten, mod formod-
ning, anseer ham for giærningsmanden, paastaaer dog Lund, at det nøie
bør overveies, at Hans Blegøen til adskillige tiider, i sær da ulykken
var passeret, har været fra sin forstand: Til moralske giærninger, som
ere de eeneste der kan insiuteres, udfordres forstandens og villiens
bruug, hvilken regel de viiste lovgiver har haft for øyne i 6. 6. 17.
som bestemmer, at gal mand, som dræber nogen ikke derfor haver sit
liv forbrudt. Det er overalt uavgiort, om dette factum har været
frievillig eller av uagtsomhed udøvet, thi i mangel av beviis
maae man altsaa ansee forseelsen fra den mildeste siide, i sær da den
regel staae fast, at det er bædre at friekiende mange skyldige, end at
dømme een eeneste uskyldig til straf. Til slutning fremlagde Lund Over-
Inspecteur Lunds [Lundt] attest av 18 Hujus, der viiser, at Gunder Larsen har
været een ryggesløs person, thi er det ligesaa rimeligt at han kan selv
have sprunget i vandet, som at Hans Blegøen deri har haft nogen deel.
Actor sagde: At Delinqventen Hans Blegøen er den physiske aarsag
til Gunder Larsens død beviiser ei allene vidnerne Christian Børresen
og Iver Schiøllesen, fornemmelig, saavel som Delinqventens bekiendelse ved
saavel forhøret i Friderichshald som for rætten i dag, da han verken
tilstaaer eller benægter at aarsagen til hans undvigelse var fordi han
selv fandt sig skyldig i Gunders død. Qvæstio i sagen bliver hvorvit
han som moralsk aarsag kan ansees? Dette skulle avbeviises ved et i dag
fra Defensor fremlagde tingsvidne med fleere documenter. Vidnerne
i byetingsvidnet, det fornemmelig, vidner, at andre formiddagen eller om mor-
genen da Delinqventen der draget fra Christiania den dag da giærningen
skeede indtraf et overhaande torden veier med lynild, som skulle foraar-
sage paastaaede sinds forvirrelse hos benevnte Hans Blegøen, dette har der-
imod ikke vidnerne her for rætten vidst at forklare om, følgelig bliver
denne sætning svag, der haver saa mange vidner mod sig. Vel har
vidnerne forklaret det Delinqventen omprovede tiid i pladsen Bekke-
volden ikke havde tiltaget sig saa meegen stærk drik at raseri derav
kunde ha aarsaged, men det avbeviiser ikke, at jo Delinqventen selv andre
[u........], kunde have sligt for sig. Naar nu dertil kommer hans
[folie 80b]
Sognepræstes attest, der 6 aar efter de producerede attester fra Hr. Sver-
drup og Hr. Schieldrup, er angivet, og fornemmelig angaaer Delinqven-
tens moralske carracter i værende tiid, troer Comparenten, at lidet
vil være til befrielse for at han i denne sag bliver at ansee efter
forordningen av 18 dec. 1767, saavel som forordningen av 6 febr 1694,
under hvilken paastand Actor indlod sagen under dom. Defensor, efter
de fremlagde beviisligheder, paastod arrestanten aldeles frie-
funden, men i mangel herav da i det høieste anseet for vaades-
giærning, thi som morder, efter Actors paastand, kan han ingen-
lunde dømmes. Dommeren tilspurgde Delinqventen om han noget
viidere i sagen havde at frem føre til sit forsvar førend samme
gaaer under dom? Hvortil han svarede nei! Og da Actor
tilligemed Defensor fra deres siide har indladt sagen under
dom; Saa blive derudi saaleedes
DØMT:
Efter de i sagen fremkomne vidnesbyrde kan der ikke være
tvivel om, at Delinqventen, Hans Christophersen Blegøen, er den i van-
det ved pladsen Bekkevolden udi Baandefiorden dødfundne, hans
egen leiedrænge, Gunder Larsens banemand; Men at dette drab
er skeed av ham i vildelse og raserie saaleedes, samt av den art
og beskaffenhed, at samme, efter lovens 6. 6. 17 artl., kunde frietage
ham for dødsstraf, er dermed ikke saa fuldstændig bevist, at
lovs frelse under denne rættens dom kan være ham at tilstaae: Dog
uddrages av de herom anbragte oplysninger een fuldkommen
vished om, at misgiærningen ei er udført enten efter forud fæsted
overlæg, eller med beraad hue og frit forsæt; Det sees meeget meere
klarligen i at misgiærningens maader deels formedelst tiltagne
stærk drik, samt deels av mangel paa søvn og natteroe har haft
een confuuderet hiærne, og saaleedes lættelig paa samme tiid har været
at opbringe til hæftig vreede, een liidenskab hos ham desuden, som
adskillige gange tilforn, har viist sig at være gandske uden for
all fornuft og villiens rætte bruug; Thi bliver dette delictum
ikke [mord] men [mandslag], og derfor KIENDES FOR RÆT: Hans Chri-
sophersen Bleegøen bør, i følge lovens 6. 6. 1. artl., for det paa drængen
Gunder Larsen udøvede drab, sig selv til velfortient straf og andre
liigesinde til skræk og avskye, bøede liv for liv, saaleedes, at hans
hoved ved sværd avhugges; hvorefter samme, tilliigemed den øvrige
deel av legemet, begraves uden ceremonie i kirkegaarden.
Saa haver han og sit hoved lod til Kongen forbrudt.
[slutt]
