|
1781 - Simon Grøstads overfall på Peder Tokerud i Ås
Simon Johannesen kom fra Vennersgård i Ås til søndre Grøstad på Nesodden
i 1780 og forsvant fra bygda igjen omkring 1787. Denne saken viser at han
at han rett etter sin ankomst til Nesodden tok en nattlig tur tilbake til Ås hvor han
overfalt Peder Tokerud i hans hjem, årsaken til dette kan se ut til være sinne på
grunn av en utpanting, og at Peder Tokerud hadde stått for en militær ut-
kommandering av Simon Grøstad til Fredrikstad, noe som ser ut til å ha passet
ham meget dårlig.
Høsttinget for Ås og Nesodden 4 des 1781 på Søndre Kroer i Kroer
anneks av Ås hovedsogn:
Peder Larsen Tocherud fremstillede sig for rætten og ind-
leverede sin skriftl. forfattede stevning mod Simon Johannesen Grøstad
til vidnernes paahør, og doms kiendelse bekræftede et av ham paa Citanten
nattetiiden i eget huus skeede overfald med viidere efter stevningens nær-
mere indhold, dat. 13 novbr. sidstl. lovlig forkyndt efter paategninger.
Efter paaraabelse var den indstevnte Simon Johannesen Grøstad ej tilstæde
men samtlig vidnerne comparerede; for hvilke Dommeren oplæste eedens
forklaring av lovbogen og dem advarede, deres sandhed i denne sag at
forklare, hvilket de lovede med eed og oprækte fingre efter lovens
forskrift, at efterkomme; Hvorefter fremstoed og forklarede: 1te vidne
Thorer Jørgensen, nærværende tiid hiemme hos sin fader paa gaarden
Wassum og 19 aar gl: At sidst i skuur aanden dette aar var han
paa Tocherud hos Citanten end 8te dages tiid for at hjelpe ham
at skjære, og da tildrog det sig, at der om natte tiider
blev larm og uroe i gaarden, hvilket opvækkede vidnet, som
var paa staldtrævet, han stoed altsaa op for at erfare hvad det
var, som larmede, og da saae han een person i graae klæder riidende
paa een rød hæst frem og tilbage i gaarden paa Tocherud og udtalede
med høj røst een hoben vreedagtige ord, hvorom han erindrer at
han nevnede commando til Friderichstad, og at han skulle spille med
[dig], saalænge der var liv og blod. At det var Peder Tocherud han
tiltalede sluttede vidnet derom, at han kort tilforn havde hørt hans maal,
men da provet kom op var svale dørene tillukte. Provet kjender
Simon Johannesen Grøstad og han synes at det var ham han saae i
gaarden riidendes og som gjorde allarm. Om morgenen der-
paa kom han ind i stuen til Peder Tocherud og fant ham liggende
til sængs meeget blodig og ilde slaget ved det højre øje, lige-
som der og fandtes blod paa svale døren i gangen og ude i
stuen efter ham. Saa sagde og Peder Tocherud, at Simon Johanne-
sen Grøstad var den der om natten havde slaget ham, som skeede
med et i haanden havende haand høvle. Paa tilspørgende svarede
vidnet at han ikke saae nogen fleere i gaarden da han opkom
end den anmeldte person, ikke heller havde han hørt nogen røst
av andre paa den tiid end parterne, uden allene han er-
rindreet at Peder Tocheruds hustrue inde i stue svalen raabte
og sagde: kiære Simon reys din vey. Meere viidste han ikke
sagen til oplysning, dog erindrer hand endnu, at der tillige av
den riidende person blev sagt, han havde ey saa mange penge i sin
lomme, og ikke heller folk til hielp, hvilket provet sluttede maatte have
hensigt til den foregaaende udpadning paa Citanten. 2det vidne
Marthe Gulbrandsdatter Tocherud, 22 aar gl. forklarede: At sidst
i skuur aanden dette aar, den samme tiid som første vidne har om-
provet, hørte hun, som laae paa loftet over stuen paa Tocherud, ved
midnats tiider, at der bankede stærkt paa svaledørene uden fra,
og da dette nogle ganger var skeed opvækkede madmoderen
hendes mand Citanten Peder Tocherud, hvilken derpaa stoed op, spurgte
hvem det var som bankede, fik derpaa til svar, at det var een
liden dræng, men da han havde oplukt svaledøren hørte vidnet
han sagde, er det dig Simon. Een liden stund derefter hørte vidnet
det smal og derefter at Peder Tocherud gav et skriig fra sig, hvil-
ket forvoldte at vidnet gik need og fant da at hendes husbonde Peder
Tocherud, som var gaaet du uden andre klæder end skjorte
paa sig, var meeget blodig og ilde slaget ved det høyre øje,
hvorfore hun og konen maatte leede ham ind og lægge ham til
sængs. Da vidnet needkom i svalen kjendte hun maalet paa
Simon Johannesen, som reed uden fore, efterdi begge svale-
dørene vare tillugte, hvilket konen sagde at have gjort saa-
hastig hun udkom for at hindre viidere overfald, og raabte han
da til hendes husbonde, at han havde været skyld i een com-
mando til Friderichstad over ham, udfordrede husbonden og sagde
at han derfor skulle spille med ham saalænge der var liv og
blod, alt skjønt han ikke havde saa mange penge eller
folke hjelp, men konen raabte og bad mange gange: kjære Simon
reys din vey. Paa viidere tilspørgende svarede begge vidnerne:
at det var naten til een søndag det omprovede passerede. 3die
vidne Ole Jensen Houg og 4de vidne Anders Svendsen
Ruudstad begge Lougrættesmænd, hvilke eenstemmig provede, at de, een
søndags morgen sidst i skuur aanden dette aar, havde været paa
gaarden Tocherud for at besigtige beboeren Peder Larsen, som natten
tilforn var bleven slaget og fant da, at denne mand laae til
sengs og var næsten uden samling, hans hoved og klædeer fuld av blod
og et hul saaes ved det højre øje, hvilken skade, han, efter at være
kommet sig noget til rætte igjen, sagde, at indstevnte Simon Johan-
nessen Grøstad om natten havde tilføyet ham, og fortælte hans kone
dem, at derved saaleedes var tilgaaet, som stevningen indeholder.
Vidnerne havde og med deres nærværelse paa Tocherud seet blod
paa svaledørene og paa gulvet fra trædskeren lige til sængen,
som den tiid blev sagt at være kommen av den slagne mand Peder
Tocherud. Citanten havde disse vidner ej viidere at tilspørge,
men begjærede lougdag for udeblevne part til næste vaarting.
ERAGTED: Simon Johannesen Grøstad gives lougdag at
møde med tilsvar i denne sag paa næste Aas og Næsoddens
præstegjelders almindelige vaarting.-
Vårtinget for Ås og Nesodden 7 mar 1782 på Søndre Kroer i Kroer
anneks av Ås hovedsogn:
Peder Tocherud var selv tilstæde for rætten og sagde, at den sag han
havde indstevnet mod Simon Grøstad agter han ikke længere at procequere;
Hvorfore han begjærede samme ophævet.
Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 450.
Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 43, folie 6.
|