1779 - En sak om handel på Ildjernet 

 

 

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1779 på Skydsjordet i Nordby anneks

av Ås hovedsogn:

 

Henrich Hoff loed ved procurator Tødsleuf fremlægge sin stevning imod Mathias

Adamsen og søster Berthe Maria Berner udi Jldjernet for jndgreeb og fornærmelse udi

citantens næring og handelsvey udi Jldjernet, saa og til oprætning derfore og et derom

proheret forbuds stadfæstelse med vidner efter stevningens jndhold dat. 10de maji sidstl.

lovlig forkyndt. Mathias Adamsen loed ved procurator Bull møde og declarere: At han

har erhvervet sit borgerskab til Christiania som kjøbmand, og er lovlig berættiget til

handel udi ladestædet Jldjernet, men hvem den sig her anmeldte citant er, og hvad ræt og

hiemmel han har til at opkaste sig til at inqvisere om hans vandel og at forbyde ham

hans handel, det veed han endnu ikke, men provocerede ham til at vise hiemmel derfor,

thi Mathias Adamsen veed, at ingen uden øvrigheden er competent i fald han har

handlet ulovlig, eller uden hiemmel av borgerskab, til at inqvisere om hans handel, eller

til at undersøge hans vandel, hvilket sidste citanten er og bliver aldeeles uberættiget

til; Hvorfore han in specie i den deel loed excipere imod sagsøgeren og undersøgning

og ei genere imod den heele citation, under reservation av hans lovlige ræt og anke

i henseende til det proherede forbud, og saaleedes paastoed stevningen, som aldeeles har

een uhiemlet citation, tillige med all behandling, som kan anrøre Mathias Adamsens

handel og vandel, avviist, og saaleedes alleene at bør gjelde i henseende til det

paastevnte forbuds gyldighed eller ugyldighed, og derom ventede comparenten

rættens eragtning. Bull anmeldte sig ellers ogsaa for Berthe Maria Adams-

datter, som ved ham loed declarere: At hun aldeeles ingen handel for sig

selv har drevet eller driver i ladestædet Jldjernet, men hvad hun i den deel kan have

foretaget sig, eller herefter maatte foretage sig, er skeed og skeer alleene for at være

hendes broder Mathias Adamsen, som til handel berættiget, behielpelig, hvilket og Mathias

Adamsen ved comparenten loed declarere at medføre rigtighed og saaleedes loed de begge

modsige alt det urigtige, som den indkomne stevning indeholder. Tødsleuf svarede:

hvad der har bevæget Henrich Hoff til paastevningen og det forud imod de jndstevnte

iværksatte, findes i stevningen, og [contesenne] derom er ikke beviist ved procurator Bulls

tilførte, men rættigheden skal citanten inden sagens slutning beviislig lægge for dagen.

Det kan vel ikke fornægtes Henrich Hoff at paatale sin egen particulaire fornær-

melse, ligesom at publiqve henhøre til øvrigheden. At Henrich Hoff er borger og

handelsmand til Jldjernet efter Christiania byes privilegier, derom producerede han

det hannem av Christiania byes Magistrat den 12te janr. d. a. meddelte borgerskabs-

brev, og da han formeener Mathias Adamsen og hans søster derimod ere uberættigede,

at de fornærmer ham, og at de har violeret det mod dennem til deres handlings stand-

sering skeede lovlige forbud, saa bliver det een følge derav, at Henrich Hoff er co-

mpetent igjennom et lovligt stevnemaal at søge væntilert sin formeening, sit

avlæg og sin paastand. Udslaget faaer ankomme paa dom. Hvad angaaer Berthe Maria

Berners anbragte undskyldninger, da er det ligesaavel bekiendt, som det kan beviises,

at Mathias Adamsen er meere hans søsters arbejds-karl end hun hans banquel; Overalt

paastaaes, at Henrich Hoff ikke forhindres at befordre sin sag efter stevningen, og at

de fremsatte exceptioner vorder forkastede. Bull svarede: at av det fremlagde borger-

brev ser han at der sig ermeldte citant Henrich Hoff skal være een borger til Chri-

stiania, men derved er han ikke legitimeret at opkaste sig til Actor eller fiscal, eller som

een saadan at inqvisere om Mathias Adamsens handel mindre vandel, da den sidste er een

langt ældre borger, men formeener han sig at være præjudiceret i sin borgerræt, av

nogen til handel uberættiget, bør han derover klage til øvrigheden og politiet, som bør

haandthæve enhver i sin handtering og tiltale uberættigede, men ingenlunde bliver

Henrich Hoff saadan person. Det øvrige av Hr. Tødsleufs utiidige og uviktige fremførte,

holdt comparenten usvarværdig; men derimod vedblev den fremsatte exception.

Tødsleuf svarede: Det maatte være noget sælsom naar een formeentlig forurættet

person ikke selv maatte paatale sin egen sag uden at bebyde øvrigheden med

saadant arbeyde, hvorav det dog alle tiider er vel forsynet. Henrich Hoff fører

ingen jnqvisition imod Mathias Adamsen, uden alleene til at beviise, hvorleedes han har

fornærmet ham. tiltaget sig den handel og næring hvortil han er uhjemlet, Citan-

ten til præjudice, og hvorleedes han har foragtet det imod dennem ved den kongelige

foged skeede forbud. For øvrigt gjorde Tødsleuf samme declaration om procurator

Bulls tilførte, som han om hans har gjort, og for resten paastoed vidnerne paaraabte

og eedfæstede. Bull vedblev sit forrige. Den producerede stevning blev for

stevnevidnerne Lensmand Michael Hansen og Gunder Sandager lydelig oplæst, hvorefter

de bekræftede sammes lovlige forkyndelse efter deres paategning. Hvorefter blev eragtet:

Med det producerede borgerbrev har citanten legitimeret sig til handel udi ladestædet

Jldjernet, han er altsaa competent nok selv at paatale de fornærmelser han derudi

skeer, og naar hans undersøgning om Mathias Adamsens vandel ikke udstrækkes viidere

end i connection og hensigt til samme, saa maae stevningen i et og alt antages og vid-

nerne anhøres. Bull reserverede anke over eragtningen, og havde endnu denne exception

imod stevningen, at Mathias Adamsen og søster Berthe Maria Adamsdatter begge actioneres

for at drive ulovlig og uberættiget handel citanten til præjudice, følgelig maae de

særskildt tiltales, og kan ikke begge søges under een sag uden Hans Majestets stemplet

papiirs jntræden og rættere i deres gebyr bliver fornærmet. Thi paastoed

comparenten sagen ved eragtning adskilt, og citanten paalagt at declarere sig

imod hvilken av de sigtede stevningen skal gjelde. Tødsleuf svarede: De 2de jnd-

stevnte ere ret, de arbeyde begge til fælles at ruinere Henrich Hoff, deres fælles

fortjeneste gaaer i een casse, og de mod denne paatalte fornærmelse

excipierer de saa eenige, at de derudi ere uadskillelige. Det er altsaa personernes foreenede

gjærning her paatales, derfor kan det nok passere med een stevning uden at Hr. Bull

behøver at være saa omhyggelig for den Kongl. Casses interesse, og rættens betjenters for-

hold, thi enhver sørger nok for sig selv i saa fald; og derfor paastaaes ogsaa denne

exception forkastet. Bull svarede: han synes Henrich Hoff begynder at smide paa at

ruinere sig selv; jndstevntes fortjeneste maae han ikke tænke han skal smøre sig

paa, men de skal gjærne hjelpe ham at blæse mens jernet er varmt. J øvrigt

meener comparenten exceptionen er grundet paa udgangne anordninger. Eragtet:

Førend sagen er procederet kan ikke viides hvad sammenhæng de jndstevnte per-

soner staaer i, og skal der ikke blive manglet ved dom at iagtage Hans Majestets

jnteresse; Men sagen fremmes efter stevningen. Bull toeg denne sidste eragtning

ligesom den forrige reserveret til paa-anke. Efter paaraabelse indfant sig av

de indstevnte vidner: Ole Jensen Jldjernet og Lars Alfveern; Saa mødte og kongens

foged Hr. Justitzraad Bukier. Tødsleuf, til vejleedning under vidnernes provsmaal, pro-

ducerede den paastevnte forbudsforretning av 14de april h. a: , hvorefter han reserverede

sig at fremsætte sine qvæstioner vidnerne ere eedfæstede. Bull, som nu har seet

den paastevnte forbudsforretning, hvilken han holdt for havde været bædre ugjort end gjort

maatte, i anleedning de faldne eragtninger, avvænte hvorvit citantens jnqvisition vil

strække sig. For de mødende vidner blev eedens forklaring av lovbogen lydelig op-

læst, med alvorlig formaning til sandheds udsiigende, hvorefter de enhver for sig avlagde cor-

perlig eed, sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstod som 1te vidne Ole

Jensen Jldjernet, 53 aar gammel; hvilken Tødsleuf begjærede tilspurgt: Om han er be-

kjendt at Mathias Adamsen og hans søster siden den tiid i vaar ved sommerdags tiid

Slotsfogden var udi Jldjernet og gjorde forretning der, i Berthe Marias huus, begge

have handlet med last, tilladet danske skibe med lasten, som samme derfra haver udført.

Bull begjærede at dommeren ville betyde vidnet det uforstaaelige i denne qvæstion

nemlig: Om han veed at jndskibningen av den omspurgte last har været for Mathias

Adamsens regl. eller hans søsters regl. Tødsleuf bad qvæstionen uforandret, da

den er upasselig paa sigtelsen og stevningens indhold. Vil siden Mathias Adam-

sen beviise, at han ingen deelagtighed haver haft udi udskibningen imod forbudet,

staaer det ham frit for. Bull haabede: at dommeren ikke tillader at vidnet ved

Hr. Tødsleufs inventeuse qvæstioner confunderes, allerhelst her skal udgjøres enten

Mathias Adamsen eller hans søster har drevet handlingen, den første nægter ingenlunde

saadant, og han troer citanten ellers ikke skal formeene ham det. Vidnet blev fore-

lagt spørgsmaalet til besvarelse, hvorpaa han replicerede: at i vaares var Hr. Ju-

stitzraad Bukier, som tillige Foged, udi Jldjernet i Berthe Marias huus, havende

med sig procurator Tødsleuf, og hørte vidnet da ved den lejlighed tale om, at

der blev gjort forbud imod Berthe Maria og hendes broder Mathias Adamsen at hand-

le, og det efter Henrich Hoffs forlangende. Jkke desmindre har dog deponen-

ten siiden den tiid erfaret, at træelast til danske, liigesom før forbudet, er ud-

skibet, men hvilken av disse personer har tilhørt den udskibede last, havde vidnet

ingen tilforladelig kundskab om. 2det vidne Lars Pedersen Alfveern. Tøds-

leuf begjærede dette vidne forelagt til besvarelse den selvsamme qvæstion, som til

1te vidne er fremsat: Og proc. Bull gjorde hertil samme erindring som til 1te

vidne. Vidnet replicerede eenstemmig med første prov, sigende derhos: at naar

han har arbeydet paa den in qvæstionen værende last, har han været bestilt dertil av

Berthe Maria, og av hende modtaget betaling derfor. Tødsleuf begjærede forelæg-

gelse for Joen Davidsen, Anders Knudsen, Elias Adamsen, Ole Hansen, og Ole Flade-

bye til næste ting; Derhos han begjærede, at rætten ville udlaane ham forbuds-

forretningen og borgerskabs-brevet, samt tillige meddeele ham een elidi-

meret extract af det i dag i sagen passerede saaleeedes, at samme kan viise

sagens jntimation, stevningen med sin forkyndelses paaskrift, saa og vidnernes

forklaring i sagen, hvorhos begjæres borgerbrevet og forbudsforretningen paategnet

at have været her i rætten tilstæde. Bull meente at den fremlagde forbuds-forretn-

ing er et alt for vigtig document til at udlaanes derfore, og siden comparentens par-

ter ingen gjenpart derav endnu har erholdet, udbad at dommeren førend udlaan skeer

ville forsyne samme med sin paategning. Tødsleuf blev tilbageleveret de begjærte docu-

menter med rættens paategning, og derefter eragtet: Sagen udsættes til næste høste-

ting, hvor og naar det holdendes vorder. Til hvilken tiid og stæd forelægges under fals-

maals straf at indfinde sig udeblevne vidner: Joen Davidsen, Anders Knudsen Schoch-

lefaldstranden, Elias Adamsen Jldjernet, Ole Hansen Alfveern og Ole Fladebye, for

deres provsmaal herudinden at deponere.

 

Høsttinget for Ås og Nesodden den 3 desember 1779 på Søndre Kroer i Kroer

anneks av Ås hovedsogn:

 

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og hans søster irætteæskede Procu-

rator Tødsleuf, og producerede laugdagen av 16de julii sidstl. , lovlig forkyndt. Deref-

ter fremlagde han een continuationsstevning av 16de novbr.  sidstl. , forkyndt efter paa-

skrift. Hvorefter han ville avvente vidnernes møde. For indstevnte var procura-

tor Bull tilstæde, og reserverede deres ræt imod citanten sin tiid saavidt har

erfaret hvorvit han vil og kan entrere sin sigtelse, ligesom han og forbeholdt

Mathias Adamsens exception imod vidners førelse efter den nu indkomne conti-

nuationsstevning saavit samme angaaer contract og handlinger, som ikke kan være

indgaaet med citanten, eller som han ikke har betinget sig nogen fordeel av ved

Jldjernets eller hans der havende boeliges kjøb. Efter paaraabelse var tilstæde alle

vidnerne undtagen Elias Adamsen Jldjernet og Ole Fladebye. Tødsleuf begjærede

vidnerne præparerede til vidnesbyrds avlæg. Vidnerne blev betydet eedens

kraft og advaret til sandheds udsiigende, hvorefter de avlagde eed, enhver for sig,

sin sandhed i denne sag at forklare, og derpaa fremstoed, som 3die vidne Joen

Davidsen Thoe-stranden, omtrent 50 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt: 1. Om

han er bekjendt at Mathias Adamsen, siden han for een 12 a 14 aar siden solgte den boelig

paa Jldjernet, som citanten Henrich Hoff ejer og beboer icke har haft noget opholds-

stæd eller næring der men boer i Drøbach og andre stæder, samt flyttet

om i fjorden med vad-fiskerie? Vidnet svarede: At siden Mathias

Adamsen for een 12 a 14 aar siden forloed Jldjernet, hvor han havde huus

og boelig paa samme tomt, som nu citanten paaboer har han ikke haft nogen ejen-

doms boepæl paa denne øe Jldjernet, men deels boet i Drøbach, og deels omflak-

ket i fjordene med vadfiskerie. 2. Om han veed at Mathias Adamsens søster,

som er ugift, og boer i een plads paa Jldjernet, har i nogle aar tilbage haft

lastehandling der, og ligesaa tilladet skibe, og om han veed at samme er til hendes

egen fordeel? Bull meente at citanten er ei competent til at undersøge det

omspurgte, hvorfore han satte exception mod qvæstionen, og til beviis om at hande-

len, som paa det omspurgte stæd drives av Mathias Adamsens, producerede han

hans byeskats sæddel for indeværende aar, som beviiser at Mathias Adamsen lige-

saavel som citanten, skatter av sin handel. Tødsleuf svarede: Hvad man vil

uddrage av skattesædlen udgjør ikke beviis at Berthe Maria Berner er beræt-

tiget til lastehandel og udskibning, og derom er det her søges oplysning i over-

eenstemmelse med stevningen. Ved anden leylighed vil det vel viise sig,

at skatte-sædlen er til liden nøtte for ihændehaveren, men nærværende

tiid paastaaes qvæstionen besvaret. Sv: For Mathias Adamsens søster Berthe Maria,

som boer paa øen Jldjernet, har han i nogle aar tilhugget træelast, som derfra

er bleven udskibet i Danske fartøyer. Hans betaling for hugger-lønnen har han faaet

av hende, og ved adskillige leyligheder hørt hende siige, at hendes broder Mathias

forødeet hende. Men til hvis fordeel denne handel og udskibning skeede, kan

han ikke vist bestemme; dog veed han at bemelte broder Mathias Adamsen ikke bestandig

har opholdt sig hos hende, men vært borte heele halve aaret tillige. Bull begjærede

vidnet tilspurgt: 3. Om vidnet veed hvorlænge Mathias Adamsen boede i Drøbach

efter at han forloed Jldjernet for end 12 a 14 aar siden? Sv: Det veedste han ikke.

4. Om han da veed at Mathias Adamsen, da han efter vidnets forklaring for 12 a

14 aar siden skal være fløttet fra Jldjernet til Drøbach, paa det sidste stæd be-

standig Har haft sin boepæl eller noget andet stæd? S: Naar Mathias

Jldjernet forloed sin boepæl i Drøbach er ham ubekjendt, men han henholdt sig til

sin forrige forklaring, at siden hans søster Berthe Maria fløttet til Jldjernet

har han været der hos hende av og til. 5. J anleedning av vidnets svar paa

sidste qvæstion spørges viidere: Om han veed Mathias Adamsen nogen anden

stæds end hos hans søster har haft hans boepæl eller tilhold; og om han i

mellemtiiden, naar han fra sit tilholdsstæd hos hende har bortreyst har

forladt samme sin boepæl for at ernære sig anden stæds, eller om vidnet

er bekjendt om han har været bortreyst i handels-forretninger eller i andre

ærinder? Tødsleuf bad denne qvæstion forøget med dette: om vidnet er be-

kjendt at Mathias Adamsen i det nu sidst forløbne aar, end og siden hans søster

kom til Jldjernet, har tillige været i Christiania, som een tjener eller fuld-

mægtig for kjøbmændene der at indkjøbe last for deres regning? Vidnet sva-

rede: Deet er ham ikke bekjendt at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl siden

han forloed Drøbach, men saa har han det meeste opholdt sig hos sin søster i Jld-

jernet; imidlertiid siden hendes henfløttelse did, har han deels faret om og be-

tinget træelast hos omliggende bønder, deels reyst paa fiskerie og deels ført

træelast til Christiania, men for hvis regl. alt er skeed veed han ikke, og havde

han ikke hørt i hvis navn han lasten har betinget. 6. Da vidnet har forklaret

at Mathias Adamsens søster har betalt ham hans dagløn, naar han har forrettet

arbeyde ved lastehandlingen og sammes udskibning, saa spørges, om vidnet

veed om saadan betaling er skeed av Berthe Marias egen eller hendes broders

casse? Sv: Det veedste han ikke; men naar han har modtaget sin arbeyds-

løn har Mathias Adamsen deels vært hjemme og deels borte. 4de vidne An-

ders Knudsen Schochlefaldstranden, 33 aar, hvilken Tødsleuf begjærede

fremsat de 2de samme qvæstioner, som til forrige vidne: vidnet svarede:

Til 1te qvæstion: At naar Mathias Adamsen solgte sin ejendom paa Jldjernet og

fløttede derfra. veed han ikke, men i 8 aar deponenten har været kjendt paa dette stæd veed-

ste han ikke at Mathias Adamsen har haft nogen boepæl paa denne øe; jmidler-

tiid havde han hørt at han deels har boet i Drøbach og deels omfaret i fjorden med fiskerie-

Til 2det: Han har vel seet at der er udskibet træelast fra den grund, som omspurgte Mathias

Adamsens søster Berthe Maria har i bruug, i nogle aar og imedens hun har boet paa

øen Jldjernet er bleven udskibet een deel træelast i danske fartøyer, men for hvis reg-

ning den udskibning er skeed kunde han ikke bestemme anderleedes end han havde hørt

sige, dog ikke av Berthe Maria selv, men av et almindelig røgte, at samme skeede

i Mathias Adamsens navn. Bull begjærede vidnet tilspurgt: 3. Om han veed hvor

Mathias Adamsen har logeret og haft sit hjem i det sidst forløbne aaringer siden

hans søster kom til Jldjernet? Sv: Han veed ikke han har haft andet opholdsstæd

end hos hans søster Berthe Maria, uden undertiiden at have været fraværende paa

fiskerie. 5te vidne Ole Hansen Alfveern, 52 aar forklarede paa citantens

spørsmaal dette: Til 1te: Eenstemmig med 3die vidne, med tillæg, at da hans søster

Berthe Maria fløttede til Jldjernet har deponenten erfaret, at han der har haft sit

tilhold. Til 2det spørsmaal: Han har solgt last til Berthe Maria i Jldjernet, og av

hende derfor modtaget betaling, veed og at samme tilligemed meere er udskibet fra

den tomt hun bruger, men om fordeelen derav skulle tilhøre andre end hende havde

han ingen kundskab om, da han ingen efterretning derom har haft fra hende. Tødsleuf

derefter tilkjendegav, at den indstevnte og forelagde Ole Olsen Fladebye har hid-

sendt budskab at han for svagheds skyld ikke kunde komme til tinget, som declare-

res ved et skrift i form av et vidnesbyrd han efter jndstevningen haver hidsendt,

som comparenten indlagde, men begjærede ham ikke desmindre forelagt til næste

ræt personlig at møde til vidnesbyrds avlæg i sagen. Videre fremlagde Tøds-

leuf et skriftlig vidnesbyrd under gaarsdags dato fra Halvor Bendike i Christia-

nia, hvorfor citanten, som selv tilstæde, tilkjendegav, at han reserverer sig til

næste ting, som godvillig mødende vidne, til provsmaals avlæg at fremstille

hans Fuldmægtig procurator Tødsleuf, og for denne siide begjærede og paastoed

det forelagde og udeblevne vidne Elias Adamsen dømt i sine falsmaals bøder,

samt paa nye forelagt, tilligemed Ole Fladebye næste ting at møde til vid-

nesbyrd. Det udeblevne vidne Elias Adamsen loed ved procurator Bull møde og

declarere, at han formeener sig aldeeles befriet for vidnesbyrd i denne sag, som

angaaer hans egne sødskende, men skulle dommeren ikke destomindre mod formod-

ning paalægge ham vidnesbyrd, saa declarerede han sig villig til at opfylde

rættens eragtning , næste ting. Bull dernæst i anleedning det fra Halvor Bendike

indleverede skriftlige vidnesbyrd exciperede imod sammes antagelse da han ikke

kan ansees for een saadan person, som ej er pligtig efter loven at møde til

tings, og være underkastet rættens examination og contra-qvæstioner. Foruden

dette kjender comparenten ikke den haand vidnesbyrdet har skrevet, eller veed enten

Halvor Bendike, eller citanten ellers nogen saadan kan have skrevet samme.

Overalt indeholder vidnesbyrdet ting, som, om samme er rigtig, hvilket dog

aldeeles benægtes, baade er uden for denne sag og citantens competence; Thi

hvad contracter eller handlinger indstevnte Mathias Adamsen har indgaaet med per-

oner uden for sagen, hjemler ingen lov citanten at inqvisere om. Derfor pro-

testerede comparenten i kraftigste maade imod undersøgning om contracter

og handlinger, som ikke mellem citanten og Mathias ere indgaaede

eller sluttede - Ligesom han protesterede imod procurator Hr. Tødsleufs vidnesbyrd

i denne sag, da han agerer citantens Fuldmægtig, og desuden er ham

paarørende, følgelig et dobbelt skælig og [tvidstfærdig?] vidne, som

ikke kan reflecteres. Tødsleuf, i henseende til Elias Jldjernet, indloed

hans paastand under dommerens beslutning. Hvad procurator Bulls erin-

dring imod det fremlagde Bendikes vidnesbyrd skal samme blive besvaret under

domsproceduren, og hvad angaaer exceptioner, da viiser samme contrapartiets

frygt for sandheds oplysning; men da Henrich Hoff har stevnt til at be-

viise, Mathias Adamsens uberættigelse til handel i Jldjernet hannem til for-

nærmelse, kan det vel ikke nægtes ham herom at føre vidner, enten det saa er

comparenten selv eller andre, hvilke ved dom skal confereres, men ikke i

forveyen. Derfor paastaaes protesten herom forkastet, naar vidner een gang

fremkommer til provsmaal herom. Bull svarede: At Mathias Adamsen og hans

søster frøgter for jntet, men ikke desmindre kan de dog ikke og vahcere at han

nemlig citanten, med hans sanke-vidner tilvente sig een slags forklaring

som disse til jndstevntes præjudice maatte kunde ville favoricere ham med.

Thi vedblev comparenten hans exceptioner og ventede dommerens eragtning.

Eragtet: Sagen udstaaer til næste vaarting for Aas og Næsoddens præste-

gjelder, hvor og naar samme holdendes vorder; Til hvilken tiid og stæd foe-

lægges under falsmaals straf at møde til provsmaals avlæg herudinden, icke

alleene Ole Fladebye, men end og Elias Adamsen Jldjernet, hvis undra-

gelse fra vidnesbyrd i denne sag ikke har nogen hjemmel av loven eller an-

ordninger.

 

Vårtinget for Ås og Nesodden den 6 mars 1780 på Kroer i Kroer anneks

av Ås hovedsogn:

 

Henrich Hoffs sag imod Mathias Adamsen og søster Berthe Maria

i Jldjernet blev irætteæsket, og derudi produceret rættens sidste fore-

læggelse av 3 decbr. sidstl. , lovlig forkyndt efter paaskrift. Derefter han begjæ-

rede de nye laugdagede vidner paaraabt, om de nu møder. Efter paa-

raabelse var tilstæde de forelagde vidner, procurator Bull var tilstæde for

de indstevnte. Tødsleuf begjærede vidnerne eedfæstede og reserverede efter examina-

tionen at referere overeensstemmelsen derefter med det i sagen fremlagde skriftlige

vidnesbyrd. Vidnerne bleve eedfæstede, og derpaa lovede sin sandhed i denne

sag at forklare. Altsaa fremstoed som 6te vidne Ole Olsen Fladebye, i

sit 52 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt: 1. Om han erindrer at have

seet den foreening, som skeede imellem Mathias Adamsen og Halvor Bendike

da den første, over 15 aar siden, overloed til den sidste sin ejendom paa Jldjer-

net, at samme foreening da indeholdt det Mathias Jldjernet fraskrev sig, han

ingen sinde derefter skulle handle paa samme plads? Bull exciperede imod qvæ-

stionen, efterdie her i denne sag ikke er qvæstion om hvad handel eller contract

der har været imellem Mathias Adamsen, og Halvor Bendike, da den første til den

sidste avstoed Jldjernet; Desuden er det betænkelig at prøve et vidnes hukom-

melse efter saa mange aars forløeb, thi, er nogen saadan contract indgaaet,

og vidnet ved den har været vitterlighedsmand, kan contracten fremlægges,

og da vil jndholdet viise, hvad handel den tiid er skeed. Men skulle domme-

ren mod formodning, sætte vidnets hukommelse paa prøve med denne sagen

uvedkommende qvæstion, saa begjærede comparenten at dommeren i forhaanden

ville indhente vidnets svar: Om han har været tilkaldet, som vitterligheds-

vidne ved den handel om Jldjernets salg, som er skeed imellem Mathias Jld-

jernet og Halvor Bendike, og om samme handel eller accordt blev forfattet

mundtlig eller skriftlig. Tødsleuf svarede: Det er ufornøden at spørge ham efter

contracten om Jldjernets salg, thi hvad som er indkommet i sagen viiser, at

originalen er ikke meere til, men avbrændt med Halvor Bendikes formue

udi Jldjernet. Vidnet har ikke været med til vitterligheds under contracten,

men derfor har han vel siden kundet seet den, og derfore adspørges hans

vidnesbyrd om jndholdet i fald han veed det. Til dette maae ikke citanten

være incompetent, paa grund av de 2de første linier i hans stevning, og derefter

paastaaes qvæstionen besvaret. Bull vedblev sit forrige saa meeget meere,

som citanten nu har ladet declarere, at det fremstillede vidne ikke har været

tilkaldet til vitterlighed ved den omspurgte contract, og citanten ellers ikke med

noen adkomst har beviist sig berættiget til at udelukke Mathias Adamsen fra

den handel, hvorom han ligesaavel, som citanten maae svare skatter og onera.

Vidnet svarede paa qvæstionen: At da Mathias Adamsen havde solgt sine huus

paa Jldjernet til Halvor Bendike, kom han her til vidnet, som stod og hug

last sigende, at nu havde han solgt Jldjernet, og da vidnet spurgte, hvorleedes det

nu skulle blive med ham, nemlig Mathias, om han endnu maatte, som før, handle

paa Jldjernet, svarede han, jeg maae bygge og boe paa øen, og handle

øst over paa Kavringen eller hvor jeg vil der, dog icke Halvor Bendike

til fornærmelse. Contract eller foreening imellem Mathias Jldjernet og

Halvor Bendike havde vidnet ikke seet, ey eller havde han været tilkaldet

vitterlighedsvidne derved. Viidere blev spurgt: 2. Om den av

vidnet omprovede Mathias Adamsens reservation til nye handel efter salget av Jld-

jernet, havde nogen relation til videre handling der paa stædet? Sv: Han henholdt

sig til sin forklaring og sagde, at den omprovede plads Kavringen er ad-

skildt fra øen Jldjernet, tilhørende grd. Skoklefald paa Næsodden. 3. Om vidnet er

bekjendt hvem den handel paa Jldjernet med træelast nu et par aars tiid fra

den bygning Berthe Maria Adamsdatter beboer, har været til fordeel, enten hende

eller hendes broder Mathias Adamsen? Sv: Han veedste ikke det omspurgte, men

naar regnskab for last er bleven gjort har Mathias Adamsen været tilstæde hos

sin søster Berthe Maria, men hvad enten handlingen er gaaet for hans eller hendes

regning det veedste han ikke. Penge eller betaling havde han faaet av dem begge-

4. Om Mathias Adamsen har haft sit ophold og tilhold udi Jldjernet, i ald den

tiid søsteren Berhe Maria har modtaget last, betalt arbeydsløn, og besørget ud-

skibning? Bull haabede at dommeren forandrer denne intricate qvæstion, i

overeensstemmelse med forordningen av 3die martii 1741. Qvæstionen blev forelagt

forordningsmæssig for vidnet, hvortil han svarede: At han ikke veedste

det omspurgte; men Mathias Adamsen har været av og til hos sin søster Berthe

Maria. Tødsleuf havde icke viidere vidnet at tilspørge. Bull begjærede vidnet

tilspurgt: 1. Om han er bekjendt, om Mathias Adamsen da han solgte sine huuser

paa Jldjernet, ejet tillige grunden der omkring, eller alleene huusevaaningerne?

Tødsleuf tilstoed, at grunden var geistlig beneficarii gods, og huuserne vare Ma-

thias Adamsens. Bull var fornøjet med denne tilstaaelse, men begjærede vidnet

for det 2. tilspurgt: Om fleere beboere var paa Jldjernet og havde bøxel, end

Mathias Adamsen, paa den tiid da den sidste solgte sine huuser til Halvor Bendike?

citanten loed tilstaae, der boede nok een bøxelmand paa Jldjernet i een bonde-

stue, hvor han holdt herberge for søefolk, men havde ingen udskibning. 3. Om

denne halve deel av Jldjernet er den deel, som Mathias Adamsens søster nu har i

bøxel? citanten loed svare: Ja! 4. Om vidnet er bekjendt at Mathias Adamsen

har haft boepæl eller tilholdsstæd andre stæder end hos hans søster, siden han fik

halve Jldjernet i bøxel. Tødsleuf svarede:  Denne qvæstion er allerede be-

svaret under comparentens 4de spørsmaal. Bull, som mærkede at Hr. Tødsleuf

udenfor protocollem søger at lægge vidnet ord i munden, haabede og paastoed,

at dommeren [importere] ham cilensium, og ad [......] ham efter forordningen,

paa det ikke vidnet ikke skal forvildes i hans vidnesbyrd. Tødsleuf svarede:

procurator Bulls nidkjærhed stræcker sig alt for vidt naar han forlanger ræt-

tens asistance til at paaminde comparenten om den pligt han selv desuden

veed at udøve. Han har endnu ingen forgribelse begaaet imod forordningen,

derfor troer han nok, at sorenskriverens møje efter paastand bliver ufornøden.

comparenten bad alleene om sagens befordring under mange omsvøb, og

bliver der nogen fejl paa comparentens siide, kan Sorenskriveren ramme

ham under dom. Bull replicerede: At Hr. Tødsleufs vane overskrider hans vii-

denskab om forordningen, i følge hvilken dommeren alleene har at handle med

vidnet efter fremsættende qvæstioner; Men da Hr. Tødsleuf, efterat qvæstionen

var fremsat, og Hr. Tødsleufs erindring imod samme needlagt, ikke desmindre

har behaget at indlade sig udenfor protocollen at lægge vidnet ord i munden,

med at spørge ham under qvæstionens fremsættelse, om han ikke veed at

Mathias Adamsen med familie har boet i Drøbach med viidere; Saa

har det givet comparenten anleedning til at henskyde sig under den al-

ligerede forordning. Tødsleuf replicerede: Han vil ikke indlade

sig viidere i den antvistede sag av Hr. Bull fremsat av 4re aarsager:

1. Fordie sagen koster citanten allermest. For det 2. For die Mathias Adamsen er

een ussel knap, av hvem han venter ingen oprætning. For det 3die. Fordie sø-

sterens formue er ham ubekjendt, og uvist hvad han kan faae av hende; Og

4. For icke at bebyrde sig selv med ufornøden protocollation. Han bad der-

fore, som før, om sagens befordring. Vidnet svarede paa spørsmaalet,

at han ikke veed, om Mathias Adamsen har haft nogen anden opholdsstæd end

hos hans søster Berthe Maria siden hun fløttede til Jldjernet. Dette veedste han

dog, at han imidlertiid havde været nogle dage borte. Parterne havde icke

meere dette vidne at tilspørge, hvorfore samme fra rætten blev dimitteret;

Og dernæst fremstoed som 7de vidne Elias Adamsen Jldjernet, meener

at være 57 aar. Tødsleuf begjærede vidnet tilspurgt den 1te qvæstion til

næst forrige vidne. Vidnet svarede: At han icke har seet den omspurgte

contract eller accordt, men hans broder Mathias Adamsen, har sagt ham, at

han derved var tilladt at bygge og boe paa Jldjernet, men ikke at handle,

uden paa Kavringen, som tilhører grd. Skoklefald, og ligger omtrent 100de favner

østen over vandet fra Jldjernet, som beneficeret Opsloe Bispestoel. Tøds-

leuf loed spørge 2. Om han er bekjendt hvem den handel og fordeel tilhører,

som er udkommen fra den andre bygning paa Jldjernet, Berthe Maria Ber-

ner beboer, om den last derfra er udskibet, i den tiid hun der har boet, enten

hun eller broderen Mathias? Sv: Han veed ikke det omspurgte, men han

meener, at handlingen gaaer for fælles regning. 3. Hvem av begge der be-

sørger lastes jndkjøb, betaler pengene derfor, og annammer betaling for jndskib-

ningen, samt betaler arbeydsfolkene, som gjør alt til det heele? Sv: Han,

som for det meeste fraværende, veed ikke meeget beskeed om det omspurgte, men

han havde dog seet, baade at Mathias Adamsen saavel som hans søster Ber-

the Maria, begge have modtaget og betalt penge for indkjøbt og udskibet

last; Ligesom og de begge have betalt arbeydsløn for lasten. 4. Om han er

bekjendt at Mathias Adamsen udi de aaringer, nu over 15 aar siden han solgte

Jldjernet til Halvor Bendike, ikke har haft noget fast tilhold der, førend et

par aar sidst hos sin søster, men imidlertiid ellers flakket omkring i

fjordene, opholdt sig i Christiania, og i nogle aar, med kone og børm boet i

Drøbach? Sv: Fra den tiid Mathias Adamsens søster fløttede til Jldjernet, som

han meener er paa det 3die aar, har han haft sit opholdsstæd hos hende, men til-

forn, fra den tiid han solgte Jldjernet, har han deels boet i Drøbach, og deels

omfaret paa sit fiskerie, imidlertiid drevet handel med udskibning av træe-

last, baade paa Huusvig og i Sandbugten. 6. Om vidnet er bekjendt at siden

avvigte aars vaar in aprilis, Berthe Maria og Mathias Adamsen har ved-

blevet lastehandel og udskibning fra Jldjernetpladsen hvor hun boede? Sv:

Ja! Det omspurgte er skeed, og træelast udskibet der ligesom tilforn i sidst

avvigte sommer. Bull, i anleedning av vidnets svar paa 1te qvæstion, be-

gjærede ham tilspurgt: Om Mathias Adamsen udloed sig for ham, at han havde

solgt Halvor Bendike sine ejende huuser paa Jldjernet med de udtrøkkelige

vilkaar, at han ingen tiid eller paa den anden halve deel av Jldjernet,

hvis grund ikke blev Halvor Bendike overdraget, maatte understaae sig

at drive nogen handel? Tødsleuf bad at dommeren ville observere

hvorleedes qvæstionen sigter til at føre vidnet i vildreede. Det er

bekjendt. som og oplyst, at da Bendike solgte sin part av Jldjernet, boede

een bonde der hos ham, og vidnets forklaring er een gang tilført, at Mathias

Adamsen forpligtet sig, icke meere at handle paa Jldjernet, derfore er det ufor-

nøden at spørge, om han maatte drive handel fra een anden stue, enten der eller

anden stæds paa øen; Thi protesteres imod qvæstionens besvarelse. Bull sva-

rede: Det er langt fra at han vil søge at forvilde vidnet, meeget meere at-

traaer han, at vidnet rættelig kan begribe Hr. Tødsleufs equivoqne qvæstion; Thi

under det av Hr. Tødsleuf omspurgte salg, og derunder trufne accordt icke

av et meere udvrinklert begreeb end vidnets, som eenfoldig, kan forstaaes min-

dre end det teritoria Mathias Adamsen besad ved avstaaelsen, og ingenlunde

den øvrige halve øe Jldjernet, hvorover han intet raadede. Saa er det at Com-

parenten med qvæstionen attaaer een tydelig forklaring av vidnet: Om hans

broder Mathias Adamsen udloed sig med possitive ord, at han havde ved-

taget, ingen stæds paa Jldjernet nogen sinde at handle, enten saalænge

Halvor Bendike der drev handel, eller efter, naar hand, nemlig Bendike

fant for godt at ødles sin handel der paa stædet. Det er med tydelige ord:

aldrig nogen tiid at handle paa Jldjernet øen, paa hvad stæd det end

maatte være. Tødsleuf bad at om svar paa spørsmaalet endelig skal annam-

mes, det da icke bliver anderleedes declarere sig, om sin rættighed til handel

efter salet til Halvor Bendike, end han forhen til citantens 1te qvæstion

har udladt sig. Provet svarede: At hans broder ikke udloed sig anderleedes

end hvad han før har forklaret, og saaleedes sagde han ikke ellers, at han

maatte handle paa nogen deel av øen Jldjernet. 2. Om vidnet kunde forstaae

at hans broder med den omprovede udeladelse ville have forstaaet enten heele

øen Jldjernet, eller alleene den deel han havde solgt? Tødsleuf exciperede aldeeles

herimod, da vidnet ikke skal prove efter sin skjønsomhed, men hvad han har hørt,

og det er punctuel 3de gange sagt; Derfore paastaaes qvæstionen forkastet. Bull

paastoed qvæstionen besvart, saa meeget meere, som vidnet udenfor protocollen i

hans besvarelse til dommeren har udladt sig med, at hans broder, ved at nævne:

det stæd paa øen, som han havde avstaaet. Tødsleuf igjentog exceptionen, og

paastod eragtning derom. Vidnet svarede: At han forstoed, det hans broder

Mathias Adamsen maatte handle paa den andre deel av øen Jldjernet, som ikke

blev overdraget Halvor Bendike, og var beboet av en anden mand, men hans

broder udloed sig icke noget derom. 3. Om vidnets broder, da han sagde

han maatte handle paa Kavringen, om han ville, tillige udloed sig, at han

kunde needsætte sig at handle hvor han ville i nærheden, alleene ikke at needsætte

sig til handel paa det stæd av Jldjernet han til Halvor Bendike havde av-

staaet? Tødsleuf exciperede, som før herimod, især saalænge her ingen con-

trastevning er til examinationens udviidelse. Bull paastod qvæstionen be-

svaret, da den har connexion med citantens egne qvæstioner. Sv: Hans broder

udloed sig icke anderleedes, end han før har forklaret. citanten derefter loed ved

procurator Tødsleufs skriftlige vidnesbyrd i sagen av 4de hujus, hvilket han uden-

for sagens procedur offererede sig i følge loven at oplæse, og corporlig

eedfæste, som han indstillede til rættens aprobation. Bull igjentog

hans forhen needlagde protest imod Hr. Tødsleufs vidnesbyrd og ind-

tagelse i acten av det til den ende nu skriftlig indlagde, efterdie

han ej alleene er een besvogret til Henrich Hoff, men end og har entrerit i

sagen, som hans forsvar og Fuldmægtig. Skulle dommeren; uanseet dette, acceptere

vidnesbyrdet, saa loed indstevnte sætte en generalbenægtelse derimod. som no-

get aabenbare usandfærdig, og imod øvrige beviiser striidende. Det produ-

cerede skriftlige vidnesbyrd oplæste procurator Tødsleuf lydelig for rætten, og

samme med oprækte fingre og saligheds eed bekræftede. Vidnet for sig selv, og

som fuldmægtig for citanten, reseverede, i fornøden tilfælde at replicere Pro-

curator Bulls beskyldning imod vidnets eedelig avlagde forklaring, og

ellers producerede 1. Det paastevnte og den 14de april 1779 iværksatte forbud, denne

sag angaaende. Viidere det Henrich Hoff den 12 janr. sidstl. aar meddeelte bor-

gerbrev paa handel udi Jldjernet efter Cristiania byes priviliegie. Der-

efter Tødsleuf forestillede: At ligesom Henrich Hoffs berættigelse til handel

udi Jldjernet er beviist, sa er det og oplyst, at Mathias Adamsen, er uberættiget

og tvertimod sin egen forpligt, har indtrænget sig udi lastehandel paa samme

plads efterat han næsten 15 aar derfra har avholdt sig, og der har hans ugifte

søster Berthe Maria Adamsdatter, været hovedmanden, bestyret alle ting, og

taget fordeelen under convert av Mathias, som hendes tjener, begge liige

uhjemlede. De have og, efter vidnernes forklaringer, selvraadig [....-]

ret det om kongens foged imod deres handel gjort lovlige forbud; Thi paa-

staaes, at de begge, for forbudets modtvillige overtrædelser, i følge loven

bør bøde dobbelte voldsbøder, erstatte citanten, efter uviullige mænds skjøn,

det tab og skade han haver og fremdeeles lider ved deres selvraadige hand-

ling indtil de derfra avholdt sig, kjendes uberættiget den tiltagne handel

herefter at continuere, samt erstatte citanten forbudets og sagens omkost-

ninger med 20 rd, og under saadan paastand indloed han sagen til doms.

Bull begjærede sagen udsat til næste ting da han meere ved at deducere

sagen fra jndstevntes siide. Citantens paastand under dom vil faae fort

avslag. Opsat: sagen udstaaer til næste sommerting efter vederparternes

forlangende.

 

Sommertinget for Ås og Nesodden den 17 juli 1780 på Søndre Kroer i Kroer

anneks av Ås hovedsogn:

 

Henrich Hoffs sag imod Berte Maria Adamsdatter og Mathias Adamsen

irætteæskede Tødsleuf og paastod dom. For Mathias Adamsen og søster Berthe

Marie Adamsdatter mødte procurator Bull og producerede hans udtagne contrastev-

ning i sagen av 26de maji sidstl. lovlig forkyndt. Bull derefter producerede den i

contrastevningen paa-ankede forbudsforret: paas. 14 april 1779. End viidere produce-

rede han Raadstueskrivers arbeidsattest av 12te hujus, som, da det Mathias Adam-

sen med dette borgerbrev ved den Jldjernet omgaaende jldebrand er ham frakommet,

beviiser, at han har vundet sit borgerskab til Christiania, og skatter til byen, som hand-

lende i Jldjernet liigesaavel, som Henrich Hoff. Skulle nu den av ham, Mathias Adam-

sen udøvede handel striide imod nogen ham ubekjendt anordning, saa bliver

Henrich Hoff i saa tilfælde een aldeeles incompetent Actor. Hvad Henrich

Hoff av de førte vidner vil have infereret, at Mathias Adamsen ved de huuses

salg paa Jldjernet, som Henrich nu tilhører, skulle til kiøberen Halvor Ben-

diche have reduceret paa sin ræt til handel, aldeeles urølig og ubeviist, og

om end saadan accordt med Halvor Bendiche var gjort, saa er dette dog

baade urigtig og ubeviist at den skulle strække sig til efterfølgende ejere av Jld-

jernet; ligesaa lide han og citanten gotgjort at Mathias Adamsen skulle have

reduceret paa hans borgerlige rættigheder paa det stæd av den anden halve

deel av Jldjernet, som ikke tilhører Henrich Hoff. Mathias Adamsen holder sig

paa samme stæd efter sin borgerret liigesaa berættiget til handel som citanten,

og den sidste provoceres at fremkomme med den contract han paaberaaber sig,

hvorved Mathias Adamsen skulle have fraskrevet sig nogen saadan ræt; J mang-

lende fald modsiiges citantens forgivende i den deel, som aldeeles urigtig,

og imod vidnerne Halvor Bendiche samt procurator Tødsleufs provsmaal exci-

peres paa grund av lovens 1-13-17 artl. , da Halvor Bendiche selv er kiøber av

contracitanten og sælger til hovedcitanten, følgelig part i sagen, og Hr. Tødsleuf

er ej alleene citanten beslægtet, men end og hans procurator, altsaa paa disses

vitnesbyrd intet at reflectere. Hvad angaaer Berthe Adamsdatterm da er han icke

overbeviist, at den paastevnte handel har været hendes eene og alleene; Hun nægter

ikke at have været hendes broder Mathias Adamsen i handelen behjelpelig

og samme for ham, saa ofte han ej har kundet være tilstæde, at have ført og be-

sørglet. Dette troer hun ikke at have forseet sig, mindre at have ført nogen utilladelig handel

som om end og var hende overbeviist, bliver citanten ej competent til samme

at paatale for saaleedes satte comparenten benægtelse imod alt ugrundet og

ubeviisligt, og generalexception imod citantens saggivelse, samt i rela-

tion til den paastand contrastevningen indeholder indlod sagen under dom, og

derunder ventede contracitanterne givet oprætning saavel for tilføjet tort

og skade ved forbudet, som for sagens omkostninger, begge deele i mindste med

200 rd. Tødsleuf svarede: Det er baade een daarlig og urigtig undskyldning

Mathias Adamsen gjør for hans borgerskabsbrevs mangel, thi han var allereede

nogle aar førend jldebranden udi Jldjernet derfra bortfløttet, og efterloed sig

intet der ved avreysen. Den fremlagde attest gjør intet til sagen, den

oplyser ikke, at Mathias Adamsen i forløbne aar før 1778 har staaet

i byens skattemandtal og betalt noget til byen, og da han ellers des-

uden beviislig er uberættiget til all slags handel udi Jldjernet, saa

meeget meere, som han i mange aar ikke har holdt sig efterretlig lovens

3-3-2 artl. , og Henrich Hoff derved er den forurættede person, saa kan ingen

være meere competent at paatale fornærmelsen i dette her paastevnte tilfælde,

da øvrigheden alleene paataler publiqve forseelser og fornærmelser. De vid-

nesbyrde, som ere ført oplyser den forpligt Mathias Adamsen haver paabudt

sig selv, den er icke indskrænket, til handel i noget vist huus paa Jldjernet,

men den udelukker ham i almindelighed fra all handel paa heele Jldjeernøen,

og deri kan han icke restitueres ved det han har tilsneeget sig plads for aaret

1779 at skatte til byen, det kan ikke heller skee uden med samtykke av Henrich

Hoff, som handler paa den samme plads Halvor Bendiche forhen haver beboet.

Den fremsatt exception imod vidnerne er her paa sagen upasselig, thi

Henrich Hoff har ikke kiøbt av Halvor Bendiche men av anden mand efter

ham, og comparenten Tødsleuf er til Henrich Hoff ubeslægtet, følgelig ingen

av dem villige vidner i sagen, og saaleedes maae det imod Mathias Adam-

sen staae uryggelig, baade at han er uberættiget, til handel udi Jldjernet,

og dog har drevet den Henrich Hoff til fornærmelse end og imod et lovligt

forbud. Angaaende Berthe Maria Adamsdatter, da er det med vidner op-

lyst, baade at hun har drevet laste-kiøb, betalt samme, tilligemed arbejdspenge,

staaet for omsætningen, optaget imod betalningen, og naar man tillige ob-

serverer Hr. Bulls protocollation, at det ikke er oplyst, lastehandelen at være

hendes eene og alleene, saa ligger den fast een tilstaaelse, at hun har drevet

den paaklagede for hende upasselige handling, som og er skeed imod forbudet,

og naar det var umagen værd saa var det ingen kunst at oplyse, at siden

hun blev gift med Henrich Samuelsen, som boer i Drøbach, disse begge con-

tinuerer næringen udi Jldjernet under opsigt av Henrich Samuelsens søn,

een ung dreng; men denne omstændighed vil man have sig forbeholden, til

anden tiid og stæd, om det behøves, og denne siide alleene under benæg-

telse av alt hvad fra contracitanternes siide er anbragt, reserverede Tødsleuf

sig til den fra Henrich Hoffs siide needlagde paastand, hvorefter han ventede

dom. Bull svarede: At ved den fremlagde attest har Mathias Adamsen beviist

sin borgerrættighed og at han endnu skatter av samme, følgelig vil Henrich

Hoff icke kunde formeene hans den ræt som lovens 3- 3- 2 artl. giver ham.

Hvad Hr. Tødsleuf ellers har behaget at forestille anseer comparenten usvarværdig,

han benægtede alt som urigtig, og nu som før indloed sagen under dom.

Paa rættens tilspørgende havde parterne intet viidere sagen at tilføre, hvor-

for samme blev optaget til doms.

 

Domsting for Ås og Nesodden den 28 august 1780 på Søndre Kroer i Kroer

anneks av Ås hovedsogn:

 

                 Udi Henrich Hoffs sag mod Berthe Marie Ber-

                 ner og Mathias Adamsen for uberættiget handel

                             AVSAGT:

Citanten Henrich Hoff, som legitimeret handelsmand paa øen

Jldjernet, har, den 14de aprilis 1779 ved kongens foged ladet forbyde

Berthe Maria Adamsdatter Berner og hendes broder Mathias Adamsen

at indkjøbe og udskiibe træelast paa og fra denne øe under formee-

ning, at ingen av dem dertil var berættiget, og hvorefter han har

paastevnt dette forbud til stadfæstelse. Det er da nu vel og be-

viist, at den førstnevnte i sin broders navn; eller i fællig meed

ham, som i aaret 1746 den 26de februarii vant borgerræt, har brugt

denne paaklagede næringsvey, uden for sig selv at vundet

borgerskab; Men naar derhos betragtes, at blot til at indkjøbe

og igjen at udskibe dansk træelast ikke er paabuden nogen slags be-

vilgning, og det Henrich Hoff av Christiania Magistrat den 12te janr.

1779 erholdte borgerbrev langtfra ikke kan berættige ham at ude-

lukke andre fra at ernære sig paa denne maade; Saa har citan-

ten ikke haft nogen lovlig grund til forbudet mod hende; og hvad

broderen Mathias Adamsen forpligtelse til Halvor Bendike, om

ey at handle paa øen Jldjernet angaaer, da maae samme meeget

meere ansees for een personel betingelse alleene i hensigt til con-

trahenten Bendike end een perpetuel jndskrænkning. følgelig

bliver samme nu og uden nogen forbindelse, da Bendike

ikke længere handler paa øen. THI KIÆNDES FOR RÆT:

Det paastevnte forbud, bør som ugrundet iværksat, ansees for

og være uefterretlig, altsaa contraparternes friefindes for citantens vii-

dere tiltale i denne sag.

[De stevnte ikke har agtet forbudet derfor og ingen oprætning kan tilstaaes].

Processens omkostninger ophæves paa

begge siider.

 

Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 330, 341,361b, 386, 398b.

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net