1772 - Ulovlig hugst og en grenseoppgang mellom Agnor og Møkkerud 

 

Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 42, folie 26.

 

Aar 1772, den 12te october, blev med efterskrevne edsorne laugrættesmænd, Chri-

sten Hasle, Gunder Fundingruud, Søren Grøstad, Gunder Grøstad, Hans Field og Clemet Løes

een aastæds rætt sadt ved begyndelsen af et saakaldet mærke deele, imellem gaardene Agnord

og Møcheruud i Næsodden hoved sogn. Hvorda: Baal Olsen Agnord fremleverede sit

til denne sag udstyrede skriftlige stevnemaal med Dommerens paategnede lægtetiid til i dag,

hvorved ejere af gaarden Møcherud, Ole Larsen  og Anders Nielsen lovligen er indstevnt at

anhøre vidner, bivone udviisning og begrensning, samt viidere dom at modtage, alt følgelig

stevnemaalets nærmere formeld, dat. 9de septbr. sidstl. og vedkommende lovl. forkyndt efter forskriften

der for rætten lydelig blev oplæst og lyder saaleedes: Stevnevidnerne Lensmand Ole

Sørbye og Jens Svedstad afhiemlede med æd stevnemaalets rigtige forkyndelse efter deres paategning.

Efter paaraab indfandt sig ved denne forretning gaarden Møcheruuds beboere Ole Larsen og Anders

Nielsen, som vedtog at være lovlig varslede. Citanten Baal Olsen derefter fremstillede

som til møde godvillige formaaede vidner, nemlig: Baal Larsen Kopperuud, Jørgen Nielsen

Schoug, Iver Amundsen Høibraaten og Aslach Olsen Kuaas; hvilke hand begiærede afhørte efter

stevningen. Thi fremstoed og efter alvorlig formaning til sangheds udsigende, forklar-

rede: 1te vidne Baal Larsen Kopperuud 64 aar gl., at hands afg. fader Lars Sarrisen bo-

dde i een langsommelig tiid paa gaarden Møcheruud, hvor provet ogsaa er fød, og endskiønt

hand i sin alders 9 aar fløttede fra sin fader, har hand dog den mæste tiid bodt her i nær-

heden af disse omtviistede gaarder Agnord og Møcheruud, og især havde hand boepæl i pladsen

Øgaarden under bm. gaard Møcheruud; Saa hand kand altsaa mindes tilbage end 50 aar, og

i hvilken tiid hand deels har hugget for Møcheruuds beboere og deels for gaarden Agnords ejere

i disse omtvistede skauge, men i all den tiid ej viist andet deele imellem disse gaarders skauge, end

herfra hvor rætten holdes og liige øst efter fra det eene deelemærke til det andet liige til een bæk

som deeler imellem gaarden Gulbiørnruud og form: gard Møcheruud, som fra ældgamle tiider har vært

holdt for det rætte skiælne. End viidere forklarede vidnet, at for omtrent 20 aar siden, blev hand

og Jørgen Nielsen Schoug med flere anmodet af nu bortdøde Ole Baalsen Agnord og nærværende Ole

Larsen Møcheruud, at opgaae deele-strækningen imellem disse gaarder, siden imellem dem var

opkommen een liden stridighed derom. I overværelse af disse, blev da opgaaet den selv samme

deele mærker og strækninger, som endnu findes, og som provet kand udviise; hvilket de begge

vedtog for rigtig; da Ole Baalsen Agnord giorde opgangen og udviiste deele mærkene

for Ole Larsen Møcheruud, der den tiid havde tilkiøbt hands nuejende gaard bem. Møcheruud,

men ang. den paastevnte hugst veedste hand ingen beskeed om viidere, end hand har hørt saavel af

Baal Agnord som begge opsidderne paa Møcheruud, at den skede hugst skal være øvet af de sidste.

2de vidne Jørgen Nielsen Schaug 52 aar gl. vidste ikke andet at forklare, end at hand

den samme tiid, som første vidne Baal Kopperuud har omprovet, var i følge med

hands afg. svigerfader Ole Baalsen Agnord og Ole Larsen Møcherud, og opgik deele gangen imellem

gaardene Agnord og Møcheruud, og blev da den sidste, som et aars tiid forhen havde tilkiøbt

sig gaarden Møcheruud, af den første, udviist det selv samme deele og mærker som endnu fin-

des, og fra Arilds tiider havde været holdt for forentlige deeler; hvilke de da begge sam-

tykkelig vedtogs. For resten ang. hugsten eenstemmig med forrige vidne.

3de vidne Iver Amundsen Høibraaten 40 aar gl. provede: at for end 16 aar siden boede hand i

pladsen Langbachen under gaarden Møcheruud 3 aar, i hvilken tiid hand af sin husbonde con-

traparten Ole Larsen Møcherud blev udvist deelene imellem disse gaardene Agnord og Møcheruud

siden hand for ham hug last i Møcheruuds skov, og hvilken deele-strækning bliver den selv

samme, som de 2de forrige vidner har om forklaret, og hvorover hand ingen hugst øvede i

den av den paastevnte og forøvede hugst veedste hand ingen beskeed.

4de vidne Aslach Olsen Kuaas 57 aar gl. at hand for omtrent 16 aar siden tilkiøbte sig halve

gaarden søndre Møcherud af Ole Larsen, som nu ejer af den nordre part, og da blev hand

saavel af Ole Baalsen Agnords sønner som sælgeren Ole Larsen udviist, at deelene imellem deres

ejende og nu omtvistede gaarder, skulle være her fra hvor nu rætten holdes og øst efter til

en bæk som deeler imellem Gulbiørnruud og Møcherud, hvor imellem var deels steen lagt

og deels træe mærker med X og som de betydede provet var deelet , som havde været fra ældgamle

tiider. For det øvrige kunde hand ikke forklare sig om den paastevnte hugst, som derom

aldeles uviidende er. Citanten derefter forlangede vidners udviisning efter deres pro-

vsmaal, og derunder at tage under begrandskning den af Møcheruuds beboere forøvede og skeede hugst.

Rætten lod sig derpaa af vidnerne udviise dette paastevnte og af dem omforklarede deele imellem

de afmelte gaarder Agnord og Møcheruud, og begynte mand da paa det stæd hvor rætten

først blev sadt, sør vesten for gaarden Agnord ved en kantet steen, kaldet tre mands dee-

let og beliggende ved een braate gaard østen for Griiseboe, og gik derfra nordøst op efter til een X mær-

ket tørgran eller furustubb, derfra forføjede mand sig viidere til een høi aas, hvor fantes oplagt een aflange

steen og givet nafn af viiseren, hvorfra udviisningen skeede i samme strækning over [Staalsbraat-

vejen] til een langagtig steen, derfra meere nordlig een aas, hvor fantes beliggende paa

een flad hælle, een kantede steen under aasen og langs dermed, samt og viidere derfra over vejen

og een af Anders Møcheruud opsat braate gaard lige øst til over samme til een aatte kandet steen

strax nordenfor gaarden Agnords hæste-hauges risgaard, hvorfra deele-strækningen følgede samme

risgaard øst efter til et myhrdrag og lige over en aas til een i samme riisgaards stæd befindendes

steen, og hvor strax neden for en grin for bem: Agnords hæste-hauge var staaende og enderlig derfra

langs samme riisgaard for bem: hæste-hauge lige øst i een bækk som deeler Gulbiørnruud og Møcheruds ejendeele

fra hinanden, hvor og befindes een steen paa østsiden af samme bækk. Imellem disse deele stæder, blev tillige

træer hist og her blinket til ydermeere oplysning og sikkerhed; og altsaa er Møcheruuds ejendom paa den

nordre og gaarden Agnords ejendeele paa den søndre side af denne opgang. Inden disse deele mæ-

rker befant man og at være skeed hugst langs samme noget paa hvert stæd, og som gaarden Møcheruuds ejere Ole

Larsen og Anders Nielsen tilstoed at være af dem forøved, og som rættelig befantes at være skeed inden for dette

dele paa Agnords ejendom, [hvilken agtede derudi], Baal Agnord forlangede Ole Larsen og Anders

Nielsen tilspurgte: om de kand og vil opgive hvad sorter træer dem ham tilstoed har nedfældet, saavel

i forgangne som dette aar. Bemelte Ole Larsen og Anders Nielsen sagde, at de ej kunde opgive

sortementene, da de endnu troede at den af dem skeede hugst var paa deres gaard Møcheruuds ejendom.

Baal Agnord, som ey for tiiden kunde beviise hvad sorter de needfælte træer indeholdt, maatte

til anden tiid recservere sig saavel  samme at godtgiøre, som med vidner at overbeviise sine con-

tra-parter, at hand lovligen haver forbudet denne hugst; ligesom hand nu og forbød dem

viidere hugst at foretage sig til hands præjudice. Og derefter forlangede, at vidnerne

maatte eedfæste deres provsmaale og den derefter giorde udviisning. De afhørte vidner Baal

[Olsen*Larsen] Kopperuud, Jørgen Nielsen Schaug, Iver Amundsen Højbraate og Aslach Olsen Kuuaas

blev derefter fremkaldet og forelæst deres giorde provsmaale og udviisning; hvilke de

enhver for sig med saligheds eed bekræftede. Citanten derefter forlangede sagen ud-

sadt til een anden beleilig tiid, hvorpaa samme sag viidere kand fremholdes; og til hvilken

tiid hand recserverede sig frie fornødne [………]. Opsadt efter Citantens

begiær, udstaaer denne sags viidere behandling til den 24de may næstkommende aar 1773, da

samme igien paa de omtvistede aastæder vorder foretaget.

[slutt]

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net