Anno 1757 den 1te october blev retten sadt paa halve gaarden
og dragonqvarteeret Nedre Røers eiendeele udj Næsoddens hoved-
sogn, ved een atholds-dam og understaaende qværne=brug, med ef-
terskrevne 6 uvillige og u-beslægtede eedsorne laugrettesmænd:
Svend Larsen Ruud, Søren Hansen Grøstad, Bendt Hansen Krange, Hans
Hansen Kuuaas, Webiørn Olsen Giøfield og Niels Hansen Hochholt.
Citanten Paul Røer var persohnlig tilstæde og loed ved Procurator
Grundt i rette lægge hands skriftlig stevnemaal af 15de september
1757 til een aastæds besigtigelse og tings vidnes erhversvelse an-
gaaende vandets løb og cittuation til hands oprettede mølle-brug
med videre stevnemaalets indhold, hvorpaa findes Sorenskriverens
berammelse til denne tiid og dette stæd, og som paateigningerne
viser, at samme for alle paagieldende og andgrænsende er bleven
lovligen forkyndt, saa begiærede hand at varselsmændene samme
maatte afhiemle for saavidt vedkommende icke selv har paateig-
net stevningen og at sagen derefter maa nyde sin fremgang i
følge af stevnemaalet. Efter paaraabelse mødte Joen Larsen
Sørbye tillige med de indstevnte vidner Clemmet Rasmussen og Hans
Rasmussen, iligemaade indfandt sig paa Hr. Slots Foged Røeds veigne
Morten Harboe fra Aas præstegield, der fremlagde bemelte Hr. Slots
Foged Røeds skrivelse af gaards dato, men Hr. Justitzraad Bukier
samt Sogne-præsten Hr. Peder Ring, som stevningen egenhændig har
paateignet, mødte icke, ei heller nogen paa deres veigne. Procu-
rator Tandberg mødte for Joen Larsen Sørbye der icke rettere kunde
begribe end denne forretning og dette andlæg skal hensigte til at be-
lange ham og hands gaard med dertil hørende vand og mølle-render,
fandt fornøden hand videre herudj ville entrere at anmelde
at denne tilstevning er skeet med femte stevne, som loven aldeeles
icke tillader nogen der vil optage siun eller grandskning, den er kun
givet i aaverke og egne trætter om høe og korn, som er for-
nøden i een hast at tilende bringes fordj slige dishputer
icke taaler nogen ophæld, det er tydelig af loven at
fornemme, at de paagieldende til een besigtelse skal have den samme
varsel, som til deres værne i ting udj andre civile sager, dernæst faldt
og at observere, at eendeel af Sørbye som Joen Larsen beboer, er bennifice-
rede godses forsvar eller formynder, som er Stift Amtmanden og Bi-
skoppen, som rette vedkommende og egentlige paagieldende betreffende den deel, burde ha-
ve været varslet at paahøre denne affaire, hvorfore Tandberg paastoed det
u-lovlige stevnemaal afviist. Grundt svarede, at Røers øyemærke
med denne tilstevnte forretning er icke at præjudicere andres, men at con-
cervere sin egen rette eiendom og herlighed. Lovens 1te bogs 4 capituls
7de articul hiemler at femte stevne skal bruges i egne trætter, hvilket
er det samme at siige, som eiendoms tretter, og da dæmningen for dem
som, med hvilken retten nu er sadt, er gandske brøstfeldig, saa at den icke
enten kand resistere imod eller tilbage holde vandet for icke at spildes,
men komme til sit destinerede brug naar høst=flommen som paa denne
aarets tiid daglig kand være at forvente, indfalder, og der alt-
saa maatte være periculum in mora, saa var femte stevne her saa
meget meere fornøden, for at faa tingene afgiort, føren skade og u=
tinge deraf entstaaer. Paa det bennificerede godses veigne er ei alle-
ne Slots Foged Røed varslet, men hand har endog ved skriftlig fuldmagt
som i forretningen er bleven indtagen, authoriseret Mons. Harboe, i sit
stæd at være nerværende, for at observere det bennificerede godses part
ved denne forretnings fremgang og fr a hands siide er ingen jndsii-
gelse fremkommen enten imod varsellen eller forretningens fremme
paa den tilstevnte maade. Thi bliver de af Mons. Tandberg fremsadte
exeptioner ligesaa u-betydelige, som u-hiemmelagtige, hvorfore Grundt paa-
stoed den lovlig paastevnte forretning befordrit. Tandberg replicerede: at
naar lovens 1te bogs 4de capitul 7de articul concitieres med lovens 3 bogs 12 ca-
pitul 10de articul, saa sees deraf tydelig hvad loven forstaaer ved egne
tretter, og at denne her intenderende forretning icke kand hentvinges til
saadan forstaaelse; Joen Sørbye tillader gierne Hr. Røer at reparere den
dam hvorved retten er sadt, saaleedes at den kand resistere imod een for-
ventende høst-flom, saa og at betienne sig af det derudj samlende vand
til hands derved staaende qværne-brugs nytte, efterdj det samme ren-
der derfra og til Joen Larsens mølle paa hands gaards grændser, men
myrelendt at der opreises nogen dæmning, hvorved vandet skal tvinges
tilbage fra dets naturlige løb og falde ned udj Kirchevigen, som
Hr. Røer haver giort andlæg til ved den kiendelig grav at leede det til
den mølle-machina, som hand der skal have i sinde at lade opbyg-
ge. Hr. Slots Foged Røed er icke in specie den, som skal forsvare
det bennificerede gods; Thi bliver hands fuldmagt, kun at andsee
som overflødig, altsaa vedblev Tandberg sit forrige, og derom ven-
tede eragtning. Grundt sagde: at den af ham alligerede lovens 1te bog
4 capitul 7de articul har relation til alle i loven benefiale eiendoms og
aastæds forretninger, og har Røer ingen despute enten med naboer el-
ler andre om nogen eiendom eller herlighed, hvortil andre kun-
de fornemme sig at have rett, men hand agter alleene at op-
lyse hvad jndretninger der fra u-mindelig tiider har været
giort paa hands egen gaard og grund for derved at handtere
sin egen hæfdede frihed og herlighed. Naar beviiserne derom ere
førte, skal det klarlig viise sig at Mons. Tandberg og hands princi-
pal ere feiltagne i at impactere Røer, det hand skulle være sin-
det at leede vandet fra sit rette løb; thi den adtholds=dam, som
dragoun qvarteret Røers forrige eiere have indrettet paa det stæd
hvor retten nu holdes, for at betienne sig af sit eget vand til sin
egen nytte, er icke een nye jndretning, ei heller er det vandløb
som samme derved har faaet til Kirchevigen nogen nye men een
gammel hæfdet frihed og rettighed, hvilket just det betydeligste af
det som Citanten under denne sag agter at oplyse, for derved at afvær-
ge den forhindring som af misundelse imod hands nyttige jnd-
retning maatte intendere; thi vedblev Grundt sin paastand. Da
saavidt var avanceret, sammentrædet de tvistende parter, nemlig
Citanten Poul Røer, som eier af halve dragoun qvarteret Nedre Røer
og Joen Larsen, som eier og beboer af gaarden Sørbye, som efter fo-
regaaende venlig samtale, bleve eenige om at indgaae og slutte
følgende forlig og foreening: at da Joen Larsen Sørbye til
fulde er bekiendt hvad som med de tilstevnte vidner kand op-
lyses, at den adtholds=dam, ved hvilken retten i dag er bleven
sadt, af gaarden Røers forrige eiere har været indrettet, for
at bringe vandet ned til Kirchevigen, hvor og vandet har haft
sit løb i langt over hæfds tiider, naar adtholds=dammen
har været i stand, og vandet ey har søgt sit løb ned igiennem
Sørbyes eiendom til det af ham for een 5 a 6 aar siden opret-
tede flom-qværns brug og nytte; Saa for at forekommes
ald videre tvist og u=eenighed om dette vand=løb, som hid-
indtil ickun har været af ringe betydning, og at baade Sørbyes
nu værende og efterkommende eiere dermed kand have nogen
bædre nytte og lættelse, saa og Paul Røer være u-behindret i
at fuldføre den kostbare mølle=machine ved Kirchevigen,
som kand blive publice, og i særdeeleshed bøygde=folkene her
omkring i almindelighed til lættelse med at faa deres gods
paa dette beleilige stæd formalet, saa vedtager Joen Lar-
sen Sørbye herved, at gaarden Røers nu værende eier Paul
Røer og hands efterkommere og arvinger fremdeeles heref-
ter som hidindtil beholder rett og frihed til at bruge vandet fra bemelte adtholds-
dam igiennem sit forrige løb ned til Kirchevigen til sit
møllebrugs sande nytte uden ringeste hinder eller jndsiigelse
af Sørbyes nu værende eller efterkommende eiere, imod at de
sidste paa dette af Paul Røer oprettede nye mølle-værk be-
standig nyder frie maling til gaarden Sørbyes egen fornø-
denhed, dog med dette hosførende u-tryggelige vilkaar, at saa-
fremt som Sørbyes eiere, saaleedes skulle misbruge denne frie
maling /: som Paul Røer icke af nogen pligt eller for-
nødenhed, men for at [h..legere] Joen Sørbye som een u-
formuende mand under dette forlig haver bevilget
ham og Sørbyes efterkommende eiere :/ og derimod
tilvende frie maling for andre, da skal hand derved have for-
brudt den ham i saa maade bevilgede friehed. Hvorfor det tillige
imellem parterne er bleven aftalt og accorderet, at det maa være
Joen Sørbye u-formeent at betienne sig af det spild=vand, som i-
giennem det andet vand=løb hvor hands flom=qværn nu er sadt,
udflytdte, ved at gaae over Røers adtholds=dam og dæmninger. Hvil-
ket forliig begge disse parter saaleedes for retten vedtog og ind-
gik til efterlevelse for dem og deres efterkommere, ligesom
Slots Foged Røeds tilstædeværende Fuldmægtig Harboe og declarerede, icke
at have det ringeste med det indgangne forlig at erindre, saavidt
det til Næsoddens præsteboel i gaarden Sørbye benneficerede gods betref-
fer. Paul Røer og Joen Sørbye begierede deres nu indgangne
foreening ved dom Stadfæsted, til efterlevelse for dem og deres ef-
terkommere, hvilket Harboe tilstod parterne.
DØMT:
Forestaaende imellem Dragoun qvarteret Nedre Røer og soldater=
qvarteret Sørbyes eiere Paul Røer og Joen Larsen, frievillig og u=
tvungen indtrædte foreening, vorder herved stadfæsted til u=for-
anderlig efterlevelse, for bemelte Nedre Røers og Sørbyes nu væ-
rende og efterkommende eiermænd.
Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 40, f. 84b.
