Hjem

Tjernshaugen slektshistorie

Gårder og plasser

Kirkebøker for Nesodden

Tingbokmateriale fra Follo

Tingbokmateriale annet

Diverse

Kilder

Fotogalleri

Eksterne lenker

Tull og tøys

Værvarsel for Tjernshaugen

1756 - To dødsdommer for drapsmannen

Christian Svendsen Grisebu 

Christian Svendsen Grisebu som denne saken omhandler ble født

på Nesodden i 1711, denne saken forteller om hvordan han i

1756 ble dømt til å bli halshugget 2 ganger på under et halvt år.

Saksgangen er lang og omfattende, men gir også veldig mye

spennende informasjon om hans liv og levned og samfunn og

rettspraksis ellers som sådan på 1750-tallet:

                          EXTRARÆT

Anno 1756 den 10de junii blev en extra bye-tings

ræt sadt og betiendt af mig byefoged Strøm i mit

eget huus her i Laurvigen med efterskrevne laugrættes-

mænd neml: 1 Thomas Hansen Smed, 2 Mads Jversen

3 Anders Jonsen, 4 Peter Ostenfeldt 5 Anders Tagtvedt

6 for Mads Arnesen Niels Wibe, 7 Lev Olsen Smed og 8 Thor Knud-

sen Berg.

Hvorda: Procurator Peter Brandt mødte for rætten og som

Actor paa Justitiens vegne fremstillede at en person navnl.

Christian Svendsen Griseboe som for et begangen mord

her udi Grevskabets arresthuus er andholdet vel den

23 og 24 april sidstl: ved at politie forhen paa Moss

haver forklaret adskillige omstændigheder baade

om ham selv og sagen ellers ved besagde mord skulde

have tildraget sig, men som Actor ikke befinder at sa-

gen derved nøjagtig er bleven oplyst og lagt for da-

gen, saa var det hand nu fremstillede for rætten

besagte Christian Svendsen Griseboe for fuldstændig at

vorde examineret og forhøret, om hands forøvede mord

og alt hvad des andgaaende ernødiges forklaret.

Derpaa blev delinqventen⁸ Christian Svendsen Griseboe, som

leedig og frie fra baand og fængsel for rætten fremstil-

let, af Domeren tilspurgt 1: Hvor hand er barnefød?

Sv. Paa pladsen Griseboe 2 ¼ miil udenfor Christiania.

2, Hvor gamel hand er? Sv. 49 aar. 3 Om hand er gift

og hvor hands hustrue sig opholder? Sv. Ja og at hands

hustrue opholder sig i Drøbach. 4de Om hand da og

i Drøbach selv haver haft sin boepæl? Tilsidst have

hand boet der i 3de aar, og næst forhen paa Tiømøe

eller en plads der kaldet Hønsøe 1 ½ aar. 5 Hvor

hand tilforn have boet? Sv. paa en gaard kaldet

nordre Hallangen i Frogner sogn og Aahs præstegield

i 8te aars tiid og tilforn stedse været hos sin fader paa

pladsen Griseboe og i Dramen til hvilket sidste stæd

faderen fløttede fra Griseboe og der boede 2 ½ aar

men siden fulgte sønnen til bemelte gaard Halan-

gen. 6 Efterdi delinqventen forklarerer sidst at ha-

ve haft sin boepæl udi Drøbach ved hvad andleed-

ning hand da afvigte aar, som bekiendt haver

været paa Tiømøeland og der omkring? Sv. At

have i 25 aars tiid 2de gange hvert aar reist med

baad j fra Griseboe og Drøbach langs landet ve-

ster efter til Arendahl og Oxefiord¹ paa sæhl og

otter skiøtterie. 7, Om hand da har reist allene

eller havt nogen med sig? Sv. Hand har stedse

havt en og undertiiden 2de mand med sig. 8de

Hvem hand da afvigte aar havde med sig paa saa-

dan skiøtterie? Sv. En karl ved navn Erich Olsen

som var hiemehørende udi en plads ved Drøbach kal-

det Langebaad², og var med hannem paa anden reise

vester effter, men paa sidste reise maatte delinqven-

ten beklageligen sige at hand kom i ulykke for

hannem, og skiød hannem med et hagel gevæhr saa

hand strax døde. 9de Hvad andleedning den døde

gav delinqventen til saa ugudeligt et foretagen-

de? Sv. Ungefæhr 8te dages tiid efter St. Hansdag af-

vigte aar da delinqventen med benævnte hafte kame-

rat, en morgen tiilig med deres baad gig fra een

plads kaldet Natholmen³ i Sande herret agtende sig

vester efter og havde føjelig vind, sad delinqven-

ten bag i baaden ved roret og bad Erich Olsen ud-

sætte fokken paa en aare, men da samme skede

forkiert og delinqventen tiltalede hannem der-

for tog Erich Olsen en aare i hænderne

og først truede delinqventen der med men strax

nedkastede aaren og greb sit gevæhr hvormed

hand lagde ord imod delinqventen, men hand neml.

delinqventen, tog strax sit ved siiden havde gevæhr

skiød dermed til Erich Olsen og traf hannem i hovedet

saa hand faldt død i baaden, hvorpaa delinqven-

ten tog den dødes gevæhr, samt en baglast steen

og bandt til hands fødder og derefter saaleedes ud-

kastede hannem i søen, derhos delinqventen siger

at den afdøde var meget genegen¹⁸til drik, i

drukenskab ligesom afsindig og den samme tiid

ulykken skeede meget beskiænket saa delinqven-

tens resolution blev fattet for at frelse sit eget

liv. 10de Hvor langt delinqventen var komen fra

Natholmen da gierningen skeede og paa hvilket

stæd det egentlig var? Sv. En kort fierdendeel

miil sønden for Natholmen paa vejen til Tønsberg

tønde et pistoel skud fra landet, men stædet vid-

ste hand intet mere paa, da der ingen huuse

fantes. 11te Om den døde ikke havde penge eller

andet hos sig, som delinqventen til sig tog førend

hand udkastede ham i vandet? Sv. Hand tog in-

tet af eller fra den dødes lægeme, men et ham

tilhørende skrin, hvorudi fandtes 2 rdr. et par

strømper og en vadmelstrøje samt skoe og

spænder som laae i skaadten beholdt delinqven-

ten. 12, Efter at gierningen var skeed, hvorhen

delinqventen sig da begav? Sv. Hand seilede di-

recte til Staværn, hvor hand forblev 3 a 4 dage

og der solgte baaden, samt seil, som var den døde

tilhørende, for 5 rdr. og det til en Lods som hand

ikke veed at navngive, den samme Lods bekom og

en den afdøde tilhørte rifle gevæhr som pandt

imod 1 rd 1ort: 13, Hvor hand fra Staværn siden tog

vejen? Sv. Hand gik derfra med en mand ved navn

Asbiørn Holmen til Fridrichstad, hvor hand sig op-

holdt 3de dage, og blev baade den dødes og de-

linqventens skrin staaende hos en vershuus-

mand ved færgepladsen, hvis navn hand ikke er-

indrer, hos den samme mand blev og staaende et de-

linqventens hagle gevæhr og for alt ikke oppebar

andet end øl og brændeviin for 18 s. som hand med

Asbiørn Holmen og den anden roesmand der

fortærede. 14 Hvad vej hand tog fra Fridrichstad?

Sv. Til Sponvigen hvor hand hos Aslach Olsen forblev

et jevndøjer og derpaa laanede hands pram med

hvilken hand selv roede lige over sundet til det

Svendske land, gik derfra til Strømstad og der for.

blev en nat, videre til en strax der ved Stran-

defoged af hvem hand blev forsynet med pass

og derpaa forføjede sig til Gottenborg hvor hand

forblev ungefæhr 3 ½ maanets tiid og ærnærede

sig med hvad arbeide forefalde kunde, og især

arbeidede hand hos en Capetain ved artillieret navn-

lig Teslov, af hvem delinqventen havde oppebaaret

2de kobbermyndt en skiorte og et par skoe, denne

Capitain Teslov gav hannem til Capitain Baron

Culles compagnie i Baahuus hvor hand stod som

soldat i 3de maaneder, men da delinqventen

ingen roelighed havde udi sit sind formedelst

den begangne miisgierning, søgte hand leilighed

derfra at undrømme, derhos  hand siger baade

for benævnte officerer, saa og for feldt præsten

i Baahuus at have bekiendt den ulykke hand

var geraaden udi, videre at hand 8 a 9 dage

før sidst afvigte paaske fast andkom til Fridrichshald

hvor hand meldede sig hos en Raadmand som haver hands

moster ved navn  Karen Bær²⁰ til ægte, men mandens

navn ved ved hand ikke at sige, og opholdt hand sig

paa Fridrichshald en dag og 2de nætter, gik saa der-

fra til Moss og addresserede sig til sit sødskendebarn

sadelmager Johan Jørgensen hos hvem hand logerede

8 a 9 dage, i samme tiid var hand nogle gange med Johan

Jørgensen paa urhane skytterie og sidst den næste

fredag effer paaske da de om morgenen udgik

da de var komen i skougen, kom en person ved navn

Lars gaaende efter med gevæhr og en jagthund, som

gav sig i samtale med Johan Jørgensen og bad de-

linqventen ikkun gaae hen at skyde urhaner

hvorpaa delinqventen hen gik i skougen, men strax

efter vente tilbage til Johan Jørgensen og Lars

og leverede Johan sit gevæhr, samt sagde til Lars

som hand havde kiendt i Drøbach, jeg ved hvad i vil

og da Lars havde fortaalt Johan Jørgensen delin-

qventens miisgiærning som hand havde hørt spør-

gere i Drøbach hvor Lars det forrige aar havde

tiendt hos Madam Carlsen saa gik de alle tren-

de af skougen til Johan Jørgensens huus, hvor

baade delinqventen og Lars bad Johan Jørgensen

gaae til Byefogden og andgive misgiærningen

hvilket Johan Jørgensen sig strax paatog, hvorefter

delinqventen ved vagt blev afhændet og henbragt

til Byefogden for hvem hand den første dag formedelst

alt for stoer alteration⁴ ikke kunde kome sig for at

forklare den sande samenhæng, men den næste dag

tilstod hand at have begaaet den nu inden rætten

bekiendte ulykke med videre, derefter hensad hand næsten

3 uger i Mosse arresthuus og derfra ved vagt blev hiid

bragt i Laurvigs arresthuus, hvor hand indtil denne

tiid haver udholdet.

15 Blev delinqventen tilspurgt: om hand haver lært nogen

profession? Sv, Nej. 16 Naar og hvor hand sidste gang

er bleven betiendt med det hellige alterits sacramen-

te? Sv. 8te dags tiid før sidst afvigte julehelg tiid i

Baahuus. 17 Hvad hands hustrues navn er, og om

hand med hende har avlet børn, som er i live?

Sv. Hands hustrues navn er Berte Nielsdatter, med hende

hand haver i live 2de døttre den ene paa det 10de og

den anden paa det 5te aar. 18, Hvad næring

hand egentlig haver brugt? Sv. Ingen anden end

skiøtterie og fiskerie. 19 Om hand haver nogen

ejendom i Drøbach eller andre stæder? Sv. Nej.

20de Om det ikke var hands gevæhr, det hand fra sig

leverede til Johan Jørgensen paa Moss? Sv. Nej

Johan Jørgensen havde laandt ham samme til at skyde

med. Thi det gevæhr delinqventen med sig bragte

fra Fridrichstad sadte hand efter sig i Strømstad

hos en ung karl ved navn Ole Larsen uden der

for at have nødt nogen betaling. 21de Om den af-

døde Erich Olsen var gift eller haver andre

nær paarørende efter sig? Sv. Hand var ikke gift

men har efterladt sig 2de halvsøstere som tiener

i Aas præstegield ved Christiania, men verken

ved deres navn eller paa hvad gaarde de tiener.

22de Naar hand først kom i sælskab med afdøde Erich

Olsen? Sv. Havde kiendt hannem fra barndommen og

været med hannem paa fiskerie og skiøtterie inde

j fiorden ved Drøbach, men ikke her vester efter

førend afvigte aar, den reise ulykken skeede.

23de Om afdøde Erich Olsen, nogensinde førend den

sidste gang da hand tog aaren og derefter greb til

gevæhret yttrede nogen ondskab mod delinqventen?

Sv. Den første reisen vester efter forrige aar indkom

de til et huus ¼ miil vesten for Krogshavnen ved

Langesund med en sæl og 3de ottere og da vare i

begreb med at trække skindene af samme forskar

Erich Olsen sælskindet, men som delinqventen

tiltalede hannem derfor blev Erich Olsen  som al-

lereede beskiænket, vred og sprang efter hannem

med sin kniv, saa delinqventen maatte løbe

retirere ind i huuset, hvor folkene talede Erich

Olsen til stilhed, Erich Olsen vilde og samme aften

reist derfra, men delinqventen torde ikke

driste sig ud med hannem, næste dag, da de-

linqventen sagde at vilde reise lige til sit

hiem og ikke længere være i sælskab med han-

nem, bad Erich Olsen om forladelse, og bekla-

gede at drukenskab havde forvoldet hands

foretagende, derefter yttrede hand sig ikke med ond-

skab men vel idelig vedholdt med fylderie uden

een gang ved Carlsberget imellem Aasgaardstrand

og Saltværket⁵, hvor hand havde lagt sig til at sove

i baaden, mens som vinden var contrair opvagte

delinqventen hannem og bad hannem roe, hvor-

over hand blev forbittred tog en aare og dermed

truede delinqventen, som da bad for sig og lovede

at vilde roe eene. 24de Om det gevæhr hand skiød

Erich Olsen med var ladet med kugle eller hagel? Sv. Med

grove støbte hagel. 25 Om delinqventen da selv var

ædrue eller beskiænket? Sv. Hand havde den morgen

ikke smaget brændeviin eller anden stærk drik føl-

gelig var gandske ædrue. 26 Om de 4re gevæhr som

laae i baaden den samme tiid ulykken skeede

var lade? Sv. Nej ikkun 2de hagle gevæhr, det eene

den afdøde sigtede til delinqventen med og det andet

hvormed delinqventen giorde det ulykkelige skud.

27de Om Erich Olsen havde opspent hanen paa sit gevæhr

og om samme med fængkrud var forsynet? Sv. Ja.

28 Om de ikke talede noget til hinanden fra den

tiid Erich Olsen greb gevæhret? Sv. Nei.

29 Om der var fleere personer paa baaden med de-

linqventen og den afdøde? Sv. Nej.

30 Om nogen deel af den dødes hovede af faldt ved skud-

det? Sv. Skuddet med sig tog endeel øverst af hovedet

thi de stod hinanden nær og den gandske ladning træf-

ftes det. 31 Hvad klæder den afdøde havde paa sig

da hand kastede hannem i vandet? Sv. En rød-ræn-

nete værkens undertrøje, 1 par blaa, grofe klæde

eller kiersis¹⁹ buxer men havde hverken strømper

eller skoe paa benene. 32: Hvad slags taug hand

bandt gevæhret og steenen fast ved den dødes

fødder med? Sv. Et støkke bastetaug.

Actor gav dernæst tilkiende: at hand ved dette

forhør ej havde videre at erjndre, og derfore begiæ-

rede samme sluttet, og delinqventen igien bragt

udi sikker forvaring.

Derpaa blev delinqventen fra rætten overleveret vagten og Slut-

teren⁶ paalagt fremdeeles at tage hannem under nøjeste forvaring.

Saken fortsetter i tingboken for Larvik sorenskriveri:

                     EXTRARÆT

Anno 1756 den 30 junii blev een extra-

ræt sadt og betiendt paa Houcherød¹⁵ stevnestue af mig

sorenskriver Strøm for Sande herrets: tinglaug, med efter-

skrevne laugrættesmænd nemlig 1 Amund Jensen Belgou,

2 Aage Haraldsen Røen, 3 Aage Tolfsen Stensholt, 4 Ole Arve-

sen Uneberg, 5 Christen Andersen Breche, 6 for Bertel

Nielsen Kruge Henrich Stensholt, 7 Tolf Torsen Houg

og 8de Thor Knudsen Marum.

Grevskabets procurator Peter Brandt, møtte for rætten

og producerede et af ham som actor paa justitiens vegne

under 14 junii sidstl: udstæde skriftlige stevnemaal

hvorved er indstevnet til i dag her for rætten at møde

delinqventen Christian Svendsen Griseboe for at give

yderligere oplysning samt andhøre vidner og forkla-

ring om det af ham forøvede mord ved St: Hansdags

tiider sidstleeden aar paa en person af navn Erich

Olsen og andre deraf dependerede omstændigheder

med tillige hvorleedes den myrdede derefter er funden

og medhandlet.

Under falsmaal er og indstevnt Jens Calstrup og Hans

Gundersen for at udsige paa hvad stæd og i hvad tilstand

besagde døde lægeme af dem befandtes den 28 julii næst-

leeden aar; End videre er indstevnt Lars Andersen

og Marcus Gundersen Nordre Strand for at forklare

hvad dem er bekiendt om samme døde lægeme og hvorledes

de sig dermed haver adbaaret. Stevningen er og

andviist for Hr. forvalter Helgaard om hand fandt

fornøden at bievære sagens behandling, saa og for

Hr. Fridrich Fabricius, som delinqventens andord-

nede defensor til hands efterrætning, hvilket

stevnemaal befandtes forkyndt, og forkyndelsens

rigtighed af stevnevidnerne Jens Calstrup og

Peter Ostenfeldt samt Lars Thomesen Rød efter

deres paaskrift afhiemlet.

Delinqventen Christian Svendsen frie for baand og fæng-

sel blev for rætten fremstillet, hans defensor

Hr. Fridrich Fabricius var og for rætten nærværende

tilligemed de indkaldede vidner og personer Jens

Calstrup og Hans Gundersen, samt Lars Andersen og Marcus

Gundersen Nordre Strand.

Actor begiærede først delinqventen forelæst hvis for

Laurvigs byetingsræt af hannem er tilstaaet og be-

kiendt efter det nu i rætten producerede forhør, og

delinqventens svar derpaa af rætten taget om hand samme

udi alt endnu vedbliver eller noget videre i saa maade

til forandring skulle have at fremføre.

Efter at delinqventens bekiendelse for byetings-

rætten i Laurvigen nu for hannem var bleven oplæst

sagde hand, samme i et og alt at veedblive.

Defensor Fabricius andseer fornøden at æske

delinqventens forklaring paa følgende qvæstioner

1, da delinqventen udi det for Laurvigs byeting

den 10de junii næstleeden tagne forhør haver for-

klaret at den ihielskudte Erich Olsen i drukkenskab

skal have været som afsindig og paa saadant, ved Krogs-

havnen væsten for Langesund, aflagt beviis i det

delinqventen der, reisen førend ulykken er arrivere-

ret skal have maattet undflye Erich Olsen for at

berge sit liv, saa spørges: om saadant er skeed

i vidners paasyn og om delinqventen kand navn-

give samme? Sv. Det benævnte passerede udi konens og

tienistepigens paasyn og paahør, men deres navne

er hannem ubekiendt. 2det Siden delin-

qventen haver forklaret at Erich Olsen i drukken-

skab var brutal og at hand den morgen, da ma-

leuren er ariveret var meget beskiænket, samt at

de natten forhen havde været paa Natholmen,

om delinqventen da kand paaberaabe sig fol-

kene paa Natholmen som vidner om Erich Olsens

drukkenskab da hand forlod samme sted? Sv. Erich

Olsen var ikke beskiænket eller drukken da de

drog i fra Natholmen, men hand havde brændeviin med

sig paa baaden, og deraf tog hand saa meget til sig

at hand var drukken før ulykken skeede.

3de Siden delinqventen har forklaret at Erich

Olsen ved sit eget gevæhr blev nedsiunket i søen

om det da var det samme gevæhr hvor med hand havde

vendet til delinqventen, og om det ved nedsynkel-

sen endnu var lad? Sv. Det gevæhr delinqven-

ten bandt til den dødes fødder var et gamelt og u-

brugeligt, men det ladde gevæhr hvormed den døde

havde sigtet til hannem, beholdt delinqventen

i baaden og derefter pandsatte i Fridrichstad.

Actor tilspurgte delinqventen om hand erjndrer sig co-

leuren af den ihielskudtes haar, item om hand var

af høy eller lav positur, gammel eller ung? Sv.

Erjndrer sig ikke rættere end hand havde brunag-

tig haar, var høj af statue og omtrendt 7 a 28 aar

gamel, nok spurgte actor hannem ud om hand

erjndrer sig hvad skade eller feil det gevæhr havde

som delinqventen siger var ubrugelig? Sv. Jld-

staalet var borte og hanen kunde ikke staae i heel

spending ellers var gevæhret fuldkomen langt

piben rund med stort lae og ikke riflet.

Derefter fremstoed vidnerne lænsmand Jens Cal-

strup og Hans Gundersen Hielmbye, hvilke blev fore-

læst eedens forklaring af lovbogen med formaning

til sanheds udsigende.

Hvorpaa fremstod begge, som hver for sig aflagde corpor-

lig eed og derefter enstemmig forklarede: at da Lars

Andersen Strand den 27de julii afvigte aar, for vidnet

Jens Calstrup havde berættet at have fundet et død men-

niske og dagen derefter den 28de dito fra Hr. amtsforval-

ter Helgaard bragte mundtlig ordre at den dødfun-

dene skulle besigtes tog vidnet Jens Calstrup vid-

net Hans Gundersen med sig og forføyede dennem

til det stæd paa Nordre Strands ejer hvor den døde

af Lars Andersen og Marcus Gundersen Nordre Strand

var funden, og der forefandt samme døde lægeme saa-

leedes: j hovedet var et stort hul og hovedskaalten hang

ned over panden, nedenfor knæerne var føderne

sammenbunden med et bastetoug og omtrændt en

favn fra knæerne var paa samme toug bunden een

flad steen og atter en favn fra steenen et

gevæhr, hvoraf jldstaalet var borte, gevæhret var teme-

lig stort og havde stort lae, klæderne var en rødran-

net værkens undertrøje og et par gl: blaa klædes

eller kiersenis buxer, paa beenene var hverken strøm-

per eller skoe og efter andseende havde den døde

været stor af væxt, hands haar var af brunagtig

colleur, det ved den døde fundne gevæhr blev afvigte

aars sommerting leveret Hr. amtsforvalter Helgaard

i hvis forvaring det endnu maa forefindes, og steenen

som var bunden i tauget blev af vidnerne for

rætten fremvist og sagde delinqventen paa rættens til-

spørgende at hand andseer denne steen for den samme

hand bandt i tauget ved Erich Olsens fødder førend

hand udkastede lægemet af baaden, i samme taug hand

og havde bundet gevæhret, som forhen forklaret er men

kand ikke erjndre hvad distance der var mellem

fødderne steenen og gevæhret.

Actor havde vidnerne intet videre at tilspørge

men forlangte dernæst Marcus Gundersen og

Lars Andersen Nordre Strand examineret om

hvis de er stevnte at forklare; Thi blev de af dom-

meren tilspurgt 1: Naar og hvor det forhen beskrev-

ne døde lægeme af dennem blev funden? Sv. Fre-

dagen den 25de julii afvigte aar da de begge var

udgaaen paa marken for at opsøge deres hæste

fik de see det døde lægeme paa een baae el-

ler lidet skiær omtrent et børseskud fra landet

ved Stiersund paa Nordre Strandseje, da de straxen

sendte en liden dreng efter en pram, med samme

de tillige med Hans Gundersen og Even Hansen Øde-

gaarden udroede til den døde, slog et taug om hands

armer og saaleedes boxerede hannem indtil landet

men havde nogen besvær af steenen og gevæhret

som slæbede eller fæstede paa bunden, hvilket de

ikke hafde seet førend de fik slæbet lægemet op paa

landet, som befandtes i alt udi saadan tilstand

som lænsmanden Jens Calstrup og Hans Gundersen

nu her for rætten forklaret haver, og saa vidt

de havde faaet lægemet et støkke op af vandet

tog de greener og smaa busker og lagde der

ovenpaa til befrielse fra rovfugle og vilde

dyr, hvorpaa Lars Andersen næste søndag den

27 julii gav det til kiende for sognepræsten

Hr. Peter Floer samt Lænsmanden Jens Calstrup, og

mandag morgen den 28de dito forføjede hand sig

til Hr. amtsforvalter Helgaard og giorde

samme bekiendt for hannem, som gav deponen-

ten mundtlig ordre at lænsmanden vidnes-

fast skulde besigtige det dødfundne lægeme

som blev efterkommet, nogle faae dage derefter

da Marcus gundersen indfandt sig her ved forrige

aars sommertings holdelse fik hand af Hr. amtsfor-

valter Helgaard ordre at lade giøre een kiste

derudi lægge det døde lægeme og samme ned-

grave paa stædet hvor den døde var funden eller

ilandbragt, hvilket blev efterkommet af depo-

nenterne Lars og Marcus Nordre Strand samt

Hans Gundersen Hielmbye.

Actor havde ved dette tingsvidne og for-

hør ikke videre at erjndre, og derfore begiæ-

rede samme sluttet og sig beskreven meddeelet,

som af domeren blev tilstaaet.

                  EXTRARÆT

Anno 1756 den 23de julii blev en extra-

ræt sadt og betiendt paa Haucherød stevnestue for

Sande herret af mig sorenskriver Strøm med efter-

skrevne laugrættesmænd neml: 1 Knud Jensen Belgou,

2 Aage Haraldsen Røen, 3 Aage Tolfsen Stensholt, 4de

Ole Arvesen Uneberg, 5 for Christen Andersen Breche Rasmus

Schielbred, 6 Bertel Nielsen Kruge, 7 Tolf Thorsen Houg

og 8 Thore Knudsen Marum.

Grevskabets procurator Brandt mødte for rætten og pro-

ducerede et hands som actor paa justitiens vegne under 8de

hujus udstædde skriftlige stevnemaal, hvorved morderen

Christian Svendsen Griseboe lovlig er stevnt til i dag

her for rætten at møde for nærmere examination

at være undergiven om det af ham sidst afvigte aars

St: Hanstiider ved Natholmen vesten for Tiømøe paa

en person ved navn Erich Olsen forøvede mord samt

at lide dom til straf for denne misgiærning efter lov

og paastand. Ved denne stevning er og indvarslet

Lars Andersen og Marcus Gundersen for nærmere at ud-

sige hvis fornødentlig befindes, andgaaende det

døde lægemes omgang og medhandling, af rættens dom

at formere efter beskaffenheden. Stevnemaalet

er og bekiendtgiort for Hr. Fridrich Fabricius til

efterrætning som delinqventens defensor. Den er

og andviist for amtsforvalteren Hr. Helgaard om

hand i sagen ville møde, alt ligesom stevne-

maalet det videre formælder. Hvilkens lovlige

forkyndelse stevnevidnerne Jens Calstrup og An-

ders Pedersen efter paaskrift afhiemlede.

Delinqventen Christian Svendsen Griseboe blev der-

efter fri fra baand og fængsel for rætten fremstil-

let. Hands defensor Hr. Fridrich Ludvig

Fabricius var og ved rætten nærværende.

Actor maatte førend hand skreed til domsprocedur

andviise det gevæhr eller den børse som var andbunden

ved den dræbtes fødder eller been med begiær at delin-

qventens forklaring maatte indtages om det ikke er

det samme som hand med egne hænder veed at have bundet

til den døde og hannem dermed i søen udkasted?

Delinqventen tilstod det nu fremviiste gevæhr at være

set selvsamme som hand bandt til den dødes fødder førend

hand udkastede hannem i søen, det viiser sig og i sig selv

at være saaleedes og af samme beskaffenhed som baade

delinqventen og de mænd der ved vandbredden fandt

den døde forklaret haver.

Derefter producerede actor 1: et udi Mosse byetings-

huus den 23de april næstleeden tagne politie forhør

om Christian Svendsens begagne misgiærning.

2det eet den 10 junii næstefter til een extra byetings-

ræt i Laurvigen tagne forhør om besagde forseelse

og andre flydende omstændigheder.

Og 3de eet den næstpaafølgende 30te junii for een

extraræt paa dette tingstæd med ydermeere erhver-

vede forhør og tingsvidne belangende saavel

misgiærningen i sig selv, og hvis til dens oplys-

ning tienlig befandtes, som og den ihielskudte

persons døde lægemes finden, andmeldelse til

[paastand] og begravelse. Af hvilke documen-

ter actor vilde have denne ræt forestillet at

delinqventen Christian Svendsens grove misgiær-

ning til det hand ved S:t: Hanstiider afvigte aar

udi en baad strax ved Natholmen under San-

de herret haver dødskudt sin cammerat Erich

Olsen med en ladning af grove støbte hagel

og derefter udkasted det døde lægeme i søen.

samt røvet fra hannem adskillige ting som ham tilhør-

te derude tilstrækkelig er beviist og lagt for dagen

ligesom det og under disse forhør er bevisliggiort at

den døde fredagen den 25 julii afvigte aar er funden

og bragt i land ved Stiersund paa Nordre Strands eje

i Sande herret, hvor det og nogle dage derefter er begravet

som fornævnte documenter af skeede examination

mer tydelig forklarer; Thi var det actor i rættesadt

og paastodet fornævnte morder Christian Svendsen

sig selv til velfortiendt straf og andre ligesindede

til afskye og exempel bør ved dom kiendes og til-

findes, i allerunderdanigst følge lovens 6te bogs 6 cap:

1 artl: at have sit liv forbrudt, saaleedes efter forordningen

af 9 augt. 1737 at miste sit hoved ved sverd og hovedet at

sættes paa stage samt kroppen begraves af natman-

den ligesom hands hovedlod til dette grevedømmes

høje og naadige herskabs sagefaldscasse bør være

hiemfalden. Og hvad andgaaer den dræbte og dens begra-

velse da vilde comparenten ikkun have rætten be-

findet lovens pag 926 art 21 om ikke dens læge-

me igien bør optages og bestædes i christen jord

og hvorvidt de som dermed haver haft at bestille, i

een eller anden tilfælde til omkostninger udree-

delse lovmedholdig kunde andsees, hvilken i rætte-

sættelse og paastand actor indlod under dom med

erjndring at morderen detzuden følgelig lovens pag:

998 art: 3 til straffens forøgelse kunde tracteres

tillige, som den der haver røvet og bragt sig til nytte

de ting som den af ham ihielskudte person var ejen-

de.

Defensor Fabricius svarede at hand imod den af

Hr. Brandt giorde irættesættelse og paastand andsaae

nødvændig at indvende først at det dilictum, som

delinqventen Christian Svendsen Griseboe beskyldes

for ej i hands tanker kand andsees fulstilstrækelig

at være ham overbeviist og dernæst at om ham

med nogen misgiærning kand tillægges, samme den

ikke meriterer anden straf, som over delinqven-

ten er paastaaet. Thi i henseende til det første den

haver vel delinqventen tilstaaet at have ihielskudt een

i baad med hannem værende person ved navn Erich

Olsen, men foruden at defensor formeener, det en

delinqventes egen tilstaaelse i saadan tilfælde som

denne neppe for fuld beviis bør andtages især cor-

pus delicti ej har været tilstæde og af delinqventen

vedkiendt i betragning af at paa saadan maade

et hvert meniske der ved melancolie var bragt til

desperation og ønskede sit lives ende ej lættere end

ved slig bekiendelse kunde faae sin villie opfylt, saa

bør jo om end denne bekiendelse for beviis and-

tages samme siden ingen andres vidnesbyrd haves.

Stricte følges, og da har jo delinqventen tydelig

forklaret at den benævnte Erich Olsens drab

er skeed af nødværge, hvorom delinqventen end

og til sagens oplysning haver benævnt adskillige

forhen medløbne omstændigheder og in specie

et af den bortdøde forhen mod hannem i folkes

overværelse tenteret overfald, som omendskiøndt

samme i mangel af delinqventen ej haver kundet

benævne samme personer eller tydelig beskrive deres

opholdsstæd ej lovtilstrækkelig har kundet være

at beviise, dog i Fabricius tanker i henseende

til hands egen godvillige andgivelse og giorde be-

kiendelse, som her, da all anden beviis feiler

billig bør regarderes. Betreffende dernæst

den af actor over hannem paastaaende straf der

sees jo tydelig af delinqventens deposition at

Erich Olsen ingenlunde, om det end, ej var nød-

værge paa mordisk viis af hannem er nedlagt

men meget meere at saadant maa være i re-

contel¹⁷, hvorfore ej heller den allegerede forod-

ning af 9de augt: 1737 der allene handler i denne

henseende om forsætlig eller saa at kalde glubsk

mord efter defensors formeening her kand have stæd

des aarsage hand formendte at delinqvænten efter

forberørte og hands deposition nærmere befin-

dede omstændigheder bør tillades med sin eed at

værge sig at det ham tillagde mandrab paa Erich Olsen

er skeed af nødværge og om samme af hannem

ej kand præsteres da hand efter lovens 6te bogs

6 capt: 1 art: kun at pligtig dømmes at miste sin hals

hvilken formening og paastand defensor ind-

lod under dom efter at hand havde udbedet sig

den tilstædeværende delinqvent af rætten maatte

vorde tilspurgt om hand noget viidere til sagens

oplysning og til frikiendelse havde at fremføre end

hvad allerede er sagt og protocollen tilført.

Delinqventen Christian Svendsen declarerede at

hand intet videre til sit forsvar havde at fremføre

mens underkasted sig rættens dom og kiendelse.

Brandt sagde at naar de producerede forhør

og tingsvidner nøje betragtes vil det soele klart

befindes at delinqventens bekiendelse ikke

er skeed udi nogen desperation, men udaf sam-

vittighedsnag og overbeviisning om hands for-

øvede mandrab af frie villie og har selv uden

tilstrækkelig føje at være skeed, som ikke kunde hen-

svinde uden straf efter guds og kongens lov tillige

er det ikke paa nogen maade beviist at misgiær-

ningen haver haft nødværge til aarsage, men det

er meget meere utviflagtig at forstaae at dra-

bet er skeed i vred hue og en ond forbittrelse, lige-

som omstændighederne deraf delinqventen selv

og de øvrige i sagen afhørte personer er for-

klaret og andgivelig og til overflødighed beviiser

at delinqventen har begaaet det tilstaaede

og paastevnte mord, derhos actor formener

sin giorde paastand at være tilstrækkelig

grundet paa at hvad defensor haver forestillet

ej derudi bør regarderes til nogen limitation

og forandring.

Fabricius replicerede at jo meere sandfærdig og

af samvittig dreven dommeren efter Hr. Brandtes

ord andseer delinqventen Christian Svendsens

bekiendelse, jo mindre vil hand befinde at

hannem er overbeviist enten forsætlig-

viis eller i forvildelse og vaade hand at

have ombragt Erich Olsen, men samme hands

bekiendelse der er det eeniste hvorefter hands

forseelse bør bereignes vil derimod tydelig viise

at det skeede drab har været af nødværge, hvor-

for Fabricius vedblev sin forrige paastand

at delinqventen ved sin eed maae befrie sig

fra straf, derhos tillige erjndrende at dele

af Hr. Brandt i hands irættesættelse allegerede lovens

3 art: pag: 998 aldeles ikke passer sig her eftersom

samme handler om at røve, forstaaelig, en, af

anden, dræbt mand, som endog deraf kand oplyses

at see, mandrab som en større forseelse følger

livs og boeslods forbrydelse, følgelig var det u-

nøttig og unødig at paalægge den 3 førgetyve

lod sølvs bøder, som i fald hand i mandrab var

skyldig burde miste det hvad hand ejede.

                DØMT OG AFSAGT

Det af delinqventen Christian Svendsen, paa Erich Olsen forøve-

de drab, har vel hands defensor til nødværge villet han føre, men

forinden at saadant ikke paa nogen maade er beviist, fore-

skriver lovens 6 bogs 12 capt: 8 art: hvorleedes delinqventen

i slig tilfælde burde have forfulgt sagen til sin undskyldning, som

ikke er skeed, hvorfore paa det nu forsilde foregivne ikke

kand reflecteris. Derimod viiser delinqventens egen frivillige

bekiendelse, som udi de producerede acter findes inddragen,

at hand ungefæhr 8te dages tiid efter St: Hansdag afvige aar,

da hand og camerat Erich Olsen med deres baad gik fra Nat-

holmen her i Sande herret, og var avanceret en kort fierdendeel

miil derfra /: formedelst Erich Olsen ikke taalede hands til-

tale at fokken forkert blev udsadt, men tog en aare

i hænderne og truede delinqventen, dog nedkastede

aaren, greb sit gevæhr og med samme lagde ind imod delin-

qventen :/ tog hand neml: delinqventen strax sit gevæhr,

skiød dermed til Erich Olsen og traf hannem i hovedet saa

hand faldt død ned i baaden. Naar nu delinqven-

tens ydermeere bekiendelse om omgangen med det døde

lægemes udkastelse i søen, der til bundne steen og ge-

væhr, samt hvad klæder den døde paa sig havde og de fleere

beskrevne omstændigheder confereres med Marcus Gunder-

sen og Lars Andersen Nordre Strand, som den 25de julii af-

vigte aar fandt den døde ved Stiersundet, samt besigtelses-

mændene Jens Calstrup og Hans Gundersen Hielmbye deris

forklaring, er og bliver det een aabenbar og uimodsigelig

sanhed at delinqventen Christian Svendsen haver skudt og

dræbt den dødfundne Erich Olsen; Thi kiendes og døm-

mes af mig og meddomsmænd for RÆT: at Christian Svend-

sen for saadan sin grove misgiærning, sig selv til vel

forskylt straf, og andre onde mennisker til skræk

og afskye bør, i allerunderdanigst følge lovens 6 bogs

6 capt 1 art:, bøde liv for liv, hovedet efter forordningen

af 9 augt: 1737 ved sverd at afhugges,

men kroppen tilligemed hovedet efter henrættelsen

i kirkegaard uden nogen ceremonie at begraves, hvor-

ved tillige hands hovedlod til dette grevskabs høje herskab,

som sagen har ladet forfølge, bør være forbrudt, dog fore-

tages ingen execution efter denne dom førend ober-

domerens stadfæstelse derpaa er søgt og erhvervet. Andlangende

det dødfundne og paa gaarden Strands ejedeele nedgrav-

de lægeme, da som nu er oplyst det af Christian Svendsen

er bragt fra livet og mennisket ikke haver omkomet sig selv

bør samme igien optages og i christen jord eller nærme-

ste kirkegaard nedsættes. Men betreffende actors præ-

position om dennem som med første nedgravelse

kand have haft at bestille, da ligesom ingen in specie

ved præpositionen navngives, er ej heller nogen af

dennem til andsvar stevnt følgelig og ikke kand

paabyrdes nogen udgift, men derfor frikiendes.

Kristian Svensen Grisebu som  jo allerede nå hadde fått en

dødsdom, ble mens han ventet på sin egen henrettelse

delaktig i et fluktforsøk og drap på en fangvokter.

Saken fortsetter derfor nedenfor og leder til en ny dom for de 3

innvolverte. Disse tre egentlig separate sakene flettes i sammen

til en felles herfra i tingboken for  Larvik byting:

                               FORHØR

Anno 1756 den 25 augustii blev en extra

byetings ræt sadt og betiendt af mig Byefoged Strøm i

mit eget huus her i Laurvigen med efterskrevne laug-

rættesmænd neml: 1 Niels Wibe, 2 Thomas Hansen Smed,

3 Mads Jversen, 4 Peter Ostenfeldt, 5 Anders Jonsen, 6de for Anders

Lev Olsen Smed, 7 Thor Knudsen Berg og  8de for Anders

Tagtvedt Ole Svane.

Hvorda: Mødte for rætten Procurator Brandt og gav til kien-

de hvorleedes det i gaar aftes beklagelig skal have hændt

sig at tyven Jsach Jacobsen, som i Grevskabets arrest-

huus andholdes og allereede for begangne tyverie

haver faaet underrættens dom, haver overfaldet og myr-

det arrestforvareren Jonas Jacobsen, udi besagte

arresthuus, hvorfore Brandt nu som Actor paa Justit-

tiens vegne fremstillede bemelte tyv Jsach Jacobsen

for under rætten om saadan hands nye og grovere

misgiærning at blive examineret og forhørt.

Benævnte arrestant Jsach Jacobsen blev derefter

hands jern og baand aftagen og saaleedes leedig og

løs for rætten fremstillet.

Derpaa Jsach Jacobsen selv frivillig aflagde føl-

gende bekiendelse: at for omtrent en maanets tiid

siden da arrestanten om natten sadt arresteret i kiæl-

deren, men om dagen lod Slutteren Jonas Jacobsen

hannem være ovenpaa i arresthuuset hos de 2de andre

arrestanter Christian Svendsen og Jens Schougen, hørde

hand først Christian Svendsen foreslager at de til

sammen skulde tage livet af Jonas Jacobsen om hands

hustrue og liden datter vare hiemme da binde dennem

og derefter rømme af arresten og søge at retirere til

Trundhiem, hvorhen hand neml: Christian ville skrive

pass for dennem, om hvilket forslag tiid efter anden

de alle 3de naar de om dagen forvaret tilsammen

ofte igien haver talt og aller sidst i gaar aftes da

de fornam at Jonas Jacobsens hustrue og liden

datter var udgaaen af huset, sagde arrestanten Jens

Schougen nu er det tiid de kunde see at komme bort

og at hand neml: Jsach Jacobsen skulde tage af sig sin

boldt, hvilket hand ofte forhen for sig selv alleene

havde proberet⁷ da fiæren paa laasen var udue-

elig, og dermed slaae til slutteren Jonas Jacobsen

paa det og Jsach Jacobsen kunde faa leilighed at tage bol-

dten af sig sagde Jens Schougen hand vilde vilde beede

Jonas Jacobsen hendte brændeviin for sig, som og

skeede, da Jonas Jacobsen indkom efter efter at hand havde

talt med en kone udi gaarden, og medens Jonas

udgik efter brændeviin, bad baade Christian Svend-

sen og Jens Schougen, som begge havde været deel-

agtig i det foregaaende overlæg tillige med de-

linqventen, at hand skulde skynde sig at tage bolten

af sig. Paa tilspørgende tilstaaer at hand og

de øvrige 2de arrestanter allereede i gaar efter mid-

dag forhen havde uddrukket omtrendt 1 ¼ pot brænde-

viin, som dennem deels af Jonas Jacobsen og deels

af hands hustrue var bleven solgt, ydermeere siger

delinqventen at da Jonas Jacobsen indkom med brændeviins-

glasset og den af drak Jens Schougen til, krævede Jonas

Jacobsen Jens Schougen 4 s. for brændeviin, som Jens

Schougen nægtede at være skyldig, og i det Jonas Jacob-

sen begyndte at ville bekræfte  det hannem de 4 s. til-

kom, slog delinqventen til Jonas Jacobsen for brysted

og over den eene skulder med den boldt hand havde

taget af sine fødder, saa hand faldt baglængs over

een liden casse, men i det samme greb delinqventen

i brysted og drog hannem med sig, fik og delinqventen

under sig, men arrestanterne Christian svendsen

og Jens Schougen, tog Jonas Jacobsen af eller fra

delinqventen, hvorpaa hand sprang hen til en bænk

i samme stue og af en derunder staaende skoemager

læggestok eller casse greb en kniv og dermed ud-

sprang i kiøkkenet, men jmidlertiid havde Christian Svend-

sen og Jens Schougen Jonas Jacobsen under sig, hørde de

slog hannem med bolten og at hand skreg, dog rev Jo-

nas Jacobsen sig løs fra dennem og sprang til delinqven-

ten, som ellers havde i tanke med det samme at und-

rømme, greb hannem bag i trøjen, i det samme kom

Christian Svendsen og Jens Schougen og holdt Jonas

Jacobsen, samt bandede at den onde skulde komme i han

men om hand ikke strax gav sig og taugde stille

holdt og for hans mund, og medens de saa holdt Jonas

Jacobsen, stak delinqventen hannem i livet med

en kniv, hvilken kniv nu i rætten blev fremviist

og tilstod delinqventen at være den samme hvormed

giærningen skeede.             Efter at Jonas Jacobsen

havde faaet det benævnte sting, sled hand sig dog

løs fra dem alle, løb ud af kiøkkendøren

og slog samme i laas efter sig, saae de ikke kunde

udkomme, men delinqventen, som havde giort sig

frie for jern, sprang udigiennem vinduet

for at undvige, men Jonas Jacobsen greb han-

nem bag i trøjen, da delinqventen vendede

sig om og stak Jonas Jacobsen i andsigtet, dog holdt hand

fast i hands trøje, derpaa kastede delinqventen kni-

ven fra sig, greb Jonas i brysted og slog hannem un-

der sig paa jorden, derpaa indkom en mand som tog

delinqventen af Jonas Jacobsen. Paa rættens til-

spørgende: tilstod delinqventen at det forhen forklare-

de drab, skeede i gaar aftes imellem klokken 8 a

9 slet, derefter delinqventen ydermeere forklarede

at imellem hannem og de 2de øvrige arrestanter

foruden det forhen berættede var aftalt at naar de

havde taget livet af Jonas Jacobsen skulde de tage

nøglerne til deres jern, som sædvanligen hang

i et roeskab til hvilken de havde merket at Jonas

Jacobsen jdeligen²¹ lagde nøgelen der ovenpaa

dog fik de andre 2de ikke saa megen tiid at de kun-

de bemæstre sig nøgelen, førend folk tilstrømede

efter at mordet var passeret, endnu siger delinqven-

ten at Jonas Jacobsen holdt hannem fast indtil det

sidste eller den forbenævnte mand hvis navn

delinqventen ikke vidste, tog delinqventen fra

Jonas Jacobsen og kastede hannem mod en væg, der hand

ligesom fik et sviimeslaug, medens delinqventen hav-

de Jonas Jacobsen under sig ude i gaarden var og de

2de andre arrestanter Christian Svendsen og Jens Schou-

gen derude, dog ikke der lagde haand paa Jonas Jacob-

sen, men saa snart de merkede folkes tilløb gik de

tilbage ind i arresthuuset. Rætten tilspurgte delin-

qventen, efterdi hand forhen har forklaret at Jonas

Jacobsen slog døren i laas efter sig da hand havde

faaet det første sting, saa hand maatte tage flugten gien-

nem vinduet, paa hvad maade da Christian Svend-

sen og Jens Schougen vare udkomme i gaarden?

Sv. Laasen paa bemelte dør var vel af den beskaffenhed

at den inden til kunde oplukkes, men som Jonas

Jacobsen udenfor holdt saa stærk paa døren at de

indenfor ikke kunde faae den op, resonerede

delinqventen at springe igienem vinduet, og da

Jonas Jacobsen vilde gribe og greb hannem maatte

han løbe fra døren hvorefter Christian Svendsen

og Jens Schougen lætteligen kunde aabne døren

og udgaae i gaarden. Derefter fandt rætten for-

nøden at besee og beskrive den jern-bolt, hvormed

aflivede Jonas Jacobsen er slagen, og befandtes

at være 3 ½ kvarter lang og at veje 4 ¾ skaalpund samt at

derpaa endnu syntes blod, og da delinqventen

ikkun haver tilstaaet at have slaget Jonas Jacobsen

et slag dermed for brysted, hvor af igiennem klæ-

derne intet blod kunde komme paa bolten, saa

spørges om ikke enten delinqventen selv slog Jo-

nas Jacobsen i andsigtet med bolten eller og

at saadant af Christian Svendsen eller Jens Schougen

er skeed? Sv. Hand har som forhen forklaret ikke

slaget Jonas Jacobsen anderleedes eller mere

end det eene slag for brysted – thi da Jonas

Jacobsen derefter greb hannem fadt kastede

hand bolten for at forsvare sig, men de an-

dre arrestanter Christian Svendsen og Jens

Schougen har vidst slaget Jonas Jacobsen med bol-

ten, saa den er bleven blodig. Paa videre til-

spørgende siger delinqventen da Jonas Jacobsen var ud-

komen i døren og holdt den saa fast til at ingen

der i gienem kunde udkomme, at Christian Svendsen,

Jens Schougen sagde de vare nu alle ulykkelig-

en. Hand som var løs skulde springe igienem vin-

duet dertil hand resolverede som forhen for-

klaret, erjnder sig og at Christian Svendsen længe

forud have sagt at ville bruge den hvidskaftede kniv

som er den samme hvormed giærningen er skeed

i sin arm til værge naar de skulde undrømme.

Den bemelte knivs blad befandtes at være fiire 6/8

tomme dansk maal lang²³ og smalt men spitz.

Actor gav tilkiende: at hand for denne sinde²² ikke

havde delinqventen Jsach Jacobsen meere at tilspørge,

men kun erjndrede ham med sikker fængsel for-

varet.

Derpaa bemelte Jsach Jacobsen blev igien paalagt

behørig jern og til slutteriet undeer vedbørlig vagt

henført og der forvaret.

Brandt maatte i andleedning af Jsach Jacobsens

giorde bekiendelse endvidere fremstille for rætten

den for mord i Grevskabetz arresthuus andholdte og sidst-

leeden 23 julii for underrætten dømte Christian Svend-

sen Griseboe for inden rætten at vorde examineret og

forhørt, hvor vidt hand udi det paa arrestforvareren

Jonas Jacobsen i gaar aftes udi besagde arrest-

huus forøvede mord maatte befindes eller være

inpliciret.

Delinqventen Christian Svendsen, som løs fra baand

og fængsel for rætten blev frembragt, forklarede:

At kort efter underrættens domme over delinqventen Jsach

Jacobsen vare afsagde, begyndte Jsach Jacobsen at tale

om det de tillige med tyven Jens Schougen ville tilsee

at undrømme, derudi og de alle bleve eenige og sagde

Jsach Jacobsen det hand vidste at faae sin bolt af sig

og vilde skaffe dj andre 2de nøglerne til deres laa-

se som var i roeskabet, i hvilket nøgelen stedse

sad, samt at de vilde see at drikke arrestforvareren

Jonas Jacobsen drukken; Siden blev atter af Jsach Ja-

cobsen foreslagen at hand vilde tilbringe sig skee-

vand²⁴ hvorom hand allereede havde talt med den

dreng som følger Jens Skorsteensfejer, dermed hand

vilde see at faa fortæret hængslerne paa den dør

der vender til gangen, hand vidste og raad at aabne

den dør hvor indenfor delinqventen sadt og naar

det var skeed ville de, natte tiide medens arrest-

forvareren sov, søge at undrømme, derhos hand soer

en dyr eed at kunde aftage deres jern uden nøgel

til laaserne, Jsach Jacobsen spurde og delinqven-

ten om hand kunde skrive pass for dennem, der-

til hand svarede ja, men havde intet signet,

Jsach Jacobsen eller Jens Schougen derimod sag-

de at Jens Skorsteensfejer kunde udstikke

signeter og fra hannem vilde de forskaffe et,

derhos delinqventen tilstaaer at da der blev talt

om rømning sagde Jsach Jacobsen det de vilde be-

give sig til Sverrig, men delinqventen holdt

for tienligst at tage vejen til Trundhiem, meere siger

hand der ikke er bleven talt om undrømning førend

i gaar aftes kort førend ulykken skeede, da delinqven-

ten og Jens Schougen var i arrestkammeret, indkom Jsach

Jacobsen og spurgte delinqventen om hand ville gaae med,

thi nu ville hand gaae, og dersom hand røvede hannem

eller gav saadant tilkiende for Jonas Jacobsen skulle

hand stikke en kniv i hands hierte, dertil delinqven-

ten svarede hand ikke ville gaae, hvilket blev talt

saa højt af dem begge, at Jens Schougen som var

i nærværelsen giærne kunde høre det, derpaa

Jsach Jacobsen strax udgik i kiøkkenet hvor Jonas

Jacobsen var og i det samme gav en skrig fra sig

og bad Gud skulde hielpe sig, da delinqventen og

Jens Schougen løb til kiøkkenet, men Jens Schougen

kom førend delinqventen og bad delinqventen Jens

Schougen hielpe Jonas Jacobsen, siden hand selv ej

torde gaae derhen, og da Jonas Jacobsen stod midt

indenfor kiøkkendøren sprang Jsach Jacobsen

udigienem vinduet, i det samme gik og Jonas Jacobsen

udigienem døren, hvorefter de kom sammen i gaar-

den og hørte delinkventen at Jonas Jacobsen skreg

men delinqventen og Jens Schougen bleve staaende

i kiøkkenet og var ikke ude paa gaarden.

Paa rættens tilspørgende siger delinqventen at

Jsach Jacobsen havde sin boldt paa beenerne da hand

indkom i arresthuset og sagde at vilde rømme, og beholt

bolten paa sig inde i kiøkkenet, men naar hand tog den

af sig vidste delinqventen ikke at sige, nægter aldeles

enten at have holdet den aflivede Jonas Jacobsen eller

lagt haand paa hannem, saa ej heller at Jsach Jacobsen

stak Jonas Jacobsen, men kunde høre af den sidstes

mæle at hand var stukken, og var ingen anden i haand-

gemæng tilsammen end som Jsach Jacobsen og den afdøde.

Efter at, delinqventen, i andleedning af morderen

Jsach Jacobsens udsigende, af rætten var bleven for-

meret alle optænkelige og fornødne qvæstioner uden

at kunde erholde ringeste sandfærdig og med om-

stændighedernes overeenskommende svar, andsaae

rætten unyttig for denne sinde længere at ophol-

de sig med hannem at examinere, lod derfore

andkomme paa Actor om hand fandt fornøden de-

linqventen noget videre at tilspørges.

Actor fandt delinqventens giorde bekiendelse

eller givne forklaring, at medføre liden eller

ingen sandhed, men delinqventen derimod meget

forstokket og forhærdet, at dette og forebrin-

ge det, som rimelig dubiteres aldrig at være

passeret, hvorfore Actor denne sinde holdt det

gandske uden nøtte at friste ham videre om

sandheds udsigende, men i den stæd forbeholdt

sig til een anden tiid, med vidner at oplyse

parlearium af hvad delinqventen baade i

og udenfor protocollen haver foregivet.

Derhos Actor og ville haabe at samvittigheden

imedens skulle drive, delinqventen til at

frafalde løgn og vedblive sandhed i sagen,

hvilket nærmere her næst ved spørsmaale vil bli-

ve at fornemme. Thi erindrede Actor alleene at

delinqventen med sikker fængsel bliver for-

varet.

Derpaa blev jernene delinqventen igien

paalagt og under behørig vagt til arresthuuset

hensendt.

Actor Brandt fremstillede dernæst tyven Jens

Andersen Schougen som udi Grevskabets arresthuus

andholdes og for begangne tyverier allerrede for-

inden rætten er dømt for i andleedning af tyven

Jsach Jacobsens giorde bekiendelse om det i gaar

udi bemelte arresthuus paa arrestforvareren

Jonas Jacobsen forøvede mord at blive exami-

neret om hvorvidt hand derudi maatte befindes

medskyldig at være.

Arrestanten Jens Schougen, som leedig og frie

fra baand og fængsel for rætten blev fremstillet

bekiendede at arrestanten Christian Svendsen efter

at dommen over hannem for underrætten var af-

sagt talede til arrestanten Jsach Jacobsen om udrøm-

ning af arresten, hvilket skeede i delinqventens nær-

værelse og det paa den maade at Christian Svendsen

og hand skulde give sig til at drikke med arrest-

forvareren Jonas Jacobsen indtil hand blev

beskiænket, da arrestanten Jsach Jacobsen skulle

tage nøglerne til deres jern af roeskabet hvor-

til nøgelen under tiiden af Jonas Jacobsen

var forvaret og undertiiden stod i døren, da

de skulle tage vejen til Trunhiem og Christian

Svendsen ville skrive pass for dennem, hvortil

delinqventen sagde at Jens Skorstensfejer nok

kunde stikke signet, om saadan undrømning er ofte

siden imellem dennem bleven talt, men nægter

nogensinde at være overlagt det Jonas Jacobsen

skulle tilføjes noget ondt, men i gaar aftes ved

mørkningen sagde Jsach Jacobsen til delinqventen

og Christian Svendsen, som alle 3de vare i arrest-

huuset, at dersom de i aften ville reise vilde hand

skaffe dem ud, men de svarede dertil at det nøttede

ikke, da dette passerede siger hand at Jonas Jacob-

sens hustrue og liden datter af huuset var udgaaen.

Dommeren fandt fornøden derefter at til-

spørge delinqventen 1: om ikke Jonas Jacobsen

blev udviist efter brændeviin paa det Jsach

Jacobsen imidlertiid kunde giøre sig løs fra

sin bolt? Sv. at delinqventen vel bad Jonas Ja-

cobsen gaae efter brændeviin, men nægter at

der blev omtalt at Jsach Jacobsen imidlertiid skulle

tage bolten af sig. 2den Om ikke Jsach

Jacobsen da Jonas Jacobsen indkom med bræ-

ndeviinet allerrede havde bolten af fødderne og

dermed slog til Jonas Jacobsen? Sv. hand agtede ikke

at Jsach Jacobsen tog bolten af sig, men da Jonas

Jacobsen havde levert delinqventen glasset med

brændeviin inde i arresthuuset, sprang Jsach

Jacobsen til Jonas og slog hannem, hvorved de bægge

faldt paa gulvet, men kand ikke til visse sige

om Jsach slog ham med bolten eller ikke, men efter

at de vare falden paa gulvet kom Jsach først

op og løb ud til kiøkkenet og Jonas strax efter,

da delinqventen hørde Jonas skrige hvorpaa

Christian Svendsen bad delinqventen gaae ud

og hielpe Jonas, derpaa hand og udgik og fandt Jonas

Jacobsen staaende ved kiøkkendøren og Jsach

Jacobsen strax fremme for hannem, men saae

ikke de havde fat i hinanden, og da Jonas Jacobsen

stod inden for døren saa Jsach Jacobsen ikke

kunde komme derud sprang hand ind i kammerset

og der udigienem et vindue imidlertiid løb

Jonas Jacobsen udigienem døren og greb

Jsach Jacobsen i gaarden hvor delinqventen

atter hørde Jonas Jacobsen skrige og raabe om

hielp, men delinqventen og Christian Svendsen

blev staaende igien i kiøkkenet, hvor baads-

mand Tord Larsen strax derefter indbar Jsach Jacob-

sen og kastede hannem paa gulvet, og derefter

indbragte Jonas Jacobsen og sadte hannem i skor-

steenen hvor delinqventen tilligemed en anden holdt

hannem og var der endda liv hos Jonas, men hand

kunde ikke tale, hvilket alt passered imellem klok-

ken 8 a 9 slet i gaar aftes. 3de om hand ikke selv

saae at Jsach Jacobsen stak Jonas? Sv. nej, men

der var ingen anden i klammerie eller haandge-

mæng med Jonas end Jsach Jacobsen. 4de Da den

bolt Jsach Jacobsen før drabet havde paa sine been

er befunden blodig, hvorleedes da dermed er tilgaaen?

Sv. det vidste hand ikke at sige. 5te Paa hvad maa-

de bolten som først var brugt inde i arrest-

huuset, var udkommen i kiøkkenet hvor den fan-

tes ved døren? Sv. det vidste hand ej heller at sige.

6. Om der med samtale imellem Christian Svend-

sen Jsach Jacobsen og hannem andgaaende deres

undrømning ikke tillige var besluttet at Jo-

nas Jacobsen skulle myrdes og om hands hustrue

paa den tiid var her inde og tilstæde da hun at bindes?

Sv. nei. 7: Om hand kand nægte ja selv tillige med

Christian Svendsen at have hiulpen Jsach jacobsen

og lagt haand paa den avlivede? Sv. ja det benæg-

ter hand aldeeles.

Actor fandt Jens Andersen Schougens giorde

forklaring at medføre kun liden eller in-

gen sandhed, men delinqventen derimod, for-

hærdet og modvillig til at udsige og for-

klare det mand rimelig slutter maatte være

hannem bekiendt og af ham selv visselig i gier-

ning forøvet, hvorfore Actor holdt det gandske

uden nytte denne sinde at formere ham videre

qvæstioner, men i den stæd forbeholdt sig nærmere

examination om det passerede, i haab at sam-

vittigheden skal drive delinqventen til at fra-

falde løgn og vedblive sandhed, og saaleedes tillige

med hvad veed vidner formodentlig skal kunde

beviises vil vente sagen ligesom den sig tildra-

get haver tilstrækkelig oplyst og lagt for dagen,

jmidlertiid begiærede Actor dette for-

hør sluttet og sig beskreven meddeelt. Hvil-

ket Dommeren accorderede og tilholdt vagten

til hvem delinqventen Jens Schougen nu med

behørig jern igien blev overleveret at

tage hannem under nøje og sikker forvaring.

Anno 1756 mandagen den 6 septembris blev bye-

tingsrætten sadt og betiendt af mig Byefoged Strøm med

efterskrevne laugrættesmænd neml: 1 Thomas Hansen Smed

2 Niels Wibe, 3 Mads Jversen, 4 Peter Ostenfeldt, 5 Anders

Tagtvedt, 6 Anders Jonsen 7 Lev Olsen Smed og 8de Thor Knudsen

Skrædder.

Grevskabets Procurator Brandt mødte for rætten

og producerede et hands som Actor paa Justitiens

veigne under 30te augst. sidstl. udstædde stevnemaal

hvorveed til i dag her for rætten at møde lovlig ere

indstevnte de 3de delinqventer Jsach Jacobsen, Christian

Svendsen Griseboe og Jens Andersen Schougen

eller Kasted, som udi grevskabets arresthuus

andholdes for nærmere at vorde examineret

om det paa arrestforvareren Jonas Jacobsen

den 24de augt. næstleden begangne mord og hvad

af dem til saadant at øve kunde være falt

og passeret, samt dom at liide til straf for

misgiærningen efter lov og paastand.

Til vidner og indstevnte under fals-

maal, ligeleedes at møde neml: baadsmand

Thor Larsen, med de øvrige i stevningen navn-

givne personer for med fleere som godvillig

kunde formaaes at forklare hvad de

maatte være bekiendt om indbemelte mord og

delinqventers derhen sigtende opførsel, sig at have

tildraget. Stevningen er og andvist for

Sr. Fridrich Ludvig Fabricius som delinqven-

ternes andordnede forsvarer hvilken befandtes

lovlig forkyndt og efter stevnevidnernes

paaskrift blev afhiemmlet.

Mr. Fridrich Fabricius, som befalet defensor

for de 3de arrestanter var tilstæde for rætten.

De indstevnte og benævnte vidner mødte alle

for rætten undtagen Jens Sørensen som er hiemme-

hørende i Staværn.

Saa blev og for rætten fremstillet delinqventerne

Jsach Jacobsen, Christian Svendsen Griseboe og Jens Ander-

sen Schougen, for hvilke alle stevningen blev oplæst

hvorefter igien for rætten blev udviist delinqven-

terne Christian Svendsen Griseboe og Jens Andersen

Schougen.

Actor fremstillede altsaa først den dobbelte

misdæder Jsach Jacobsen efter at hands baand og

fængsel hannem var bleven aftagne, for hvilken

Actor begiærede hands forhen giorde bekiendelse

oplæst med tilspørgende om hand siiden skullle

have erindret sig noget viidere til hands begang-

ne forseelses yderligere oplysning eller om hvor-

vidt de andre 2de indstevnte delinqventer, der

udi kunde have været inplicerede, det da saadant

nu for rætten sandfærdig maatte blive tilstaaet

og forklaret, udi dette henseende Actor producerede

det tagne forhør under 25 augt. sidstl: andgaaende

den paastevnte misgiærning til afbetiening

ved sagens nærmere behandling.

Efter hvilken Actors begiæring delinqventens

forhen giorde bekiendelse hannem af dommeren

blev forelæst, men som delinqventen dertil svarede

at samme ikke i alt var overeensstemmende med til-

drageligheden, saa imodtog dommeren føl-

gende hands nye bekiendelse: At det som forhen

tilstaaet længe har været aftalt imellem Christian

Svendsen Jens Schougen og hannem, at de skulde

giøre mord eller tage livet af slutteren Jonas

Jacobsen og binde hands hustrue og liden datter

fast [om de] var tilstæde hvortil fandtes et

støkke merling²⁵ eller smal liine i Jens Schougens sæng

men den sidste aften, da hand fuldførte den onde giær-

ning paa Jonas Jacobsen siger delinqventen nu

at der intet blev talt enten af Jens Schougen

eller Christian Svendsen, men at hands foretagende

skeede af egen drift, noget forhen da delinqventen i

eget ærinde var ude i gaarden aabnede hand laa-

sen, som hang paa den boldt hand havde paa sine

been, vidste og forud at fiæren i samme laas var

uduelig, dog lod hand laasen aaben hænge for bolten

indtil hand indkom, da Jonas Jacobsen tillukede kiøk-

kendøren i laas, og sagde til delinqventen, Christian

Svendsen og Jens Schougen, som den dag havde bekom-

met 2 ort 8 s. i penge for et fiske hvad de havde bunden for

Thor Berg, at de maatte give Claus Clausen, som

sad i kielderen et glas brændeviin, dertil delinqven-

ten svarede ja og leverede Jonas 4 s. og bad Jonas

give Claus Clausen et glas og sig selv et glas bræn-

deviin, som og skeede, da nu Jonas Jacobsen igien

af kielderen opkom bad Jens Schougen, som tillige

med Christian Svendsen og delinqventen var ind-

komen af kiøkkenet hvor de uddrak sidstbemelte glas

brændeviin, i arrestkammeret, af hvilket een

lem og trappe nedgaar til kielderen, at Jonas

Jacobsen endnu skulde give dennem et glas bræn-

deviin, og imedens Jonas Jacobsen udgik efter

brændeviinet tog delinqventen jernbolten af

sine been i nærværelse og paasyn af Christian Svend-

sen og Jens Schougen, og da Jonas Jacobsen indkom

med en krukke deraf hand skiænkede først et glas

og dermed tildrak Jens Schougen, blev samme glas af

hannem, Christian Svendsen og delinqventen ud-

drokken, derpaa Jens Schougen begiærede nok

et glas brændeviin, som Jonas i skiænkede

og derpaa udgik i næste camer med krukken, da

hand igien indkom fordrede hand af Jens Schougen

4 s. for de 2de sidste glas brændeviin, men Jens

svarede at de vare forhen betalte, derom de begge

to at disputere, men i det samme reiste delinqven-

ten sig af sængen hand sad paa, hvor hand havde bol-

ten løs hos sig liggende, og stiltiende med jernbol-

ten slog Jonas Jacobsen for brøsted og over den ene

skulder, saa hand faldt baglængs over een der

ved staaende casse, mens strax igien reiste sig paa

benene og greb delinqventen i brøsted og sagde er

du saadan een karl at du vover paa saadant, i det

samme tilkom Jens Schougen og Christian Svendsen

og greb Jonas Jacobsen fadt, hvorpaa delinqventen

sled sig løs fra Jonas og med bolten i haanden

løb til kiøkkendøren for at undrømme, men Jonas

sled sig løs fra Jens Schougen og Christian Svend-

sen, og kom løbende efter delinqventen og greb hannem

ved kiøkkendøren bag i trøjen, da delinqven-

ten vendede sig imod ham og med bolten slog Jo-

nas nogle slag i hovedet, hvor Jens Schougen

strax og dernæst Christian Svendsen tilløb og

greb Jonas Jacobsen fadt og bragte hannem

over rætterbænken¹¹ og holdt Jonas saa fast

i delinqventen at hand maatte følge med

til rætterbænken hvor hand sig dog sled løs, og sprang

ind i arrestkameret efter den kniv hvorom for-

hen er giort forklaring, bolten kastede hand efter

sig i kiøkkenet, og medens hand var efter kniven

havde Jonas Jacobsen slet sig løs fra Jens Schougen

og Christian Svendsen og søgt leilighed at komme ud

i giennem kiøkkendøren, og da delinqventen med

kniven ville løbet ud igiennem kiøkkendøren

befandt hand at Jonas Jacobsen stod udenfore

og tilholdt samme, hvorfore hand resolverede at sprin-

ge igienem vinduet, og proberede⁹ først ved kiøk-

kenvinduet, men da Jonas stodde udenfor løb

hand igienem kamervinduet, hvor Jonas Jacobsen

mødte og greb hannem i brøsted, da delinqventen

med kniven stak hannem nogle sting i hovedet

og livet men erjndrer ikke paa hvilket stæd hand

først stak, siden det alt skeede i een hast eller saa

godt som paa een tiid, tilstaaer derhos at Jonas

Jacobsen da hand udkom af kiøkkenet var meget

blodig i andsigtet af de slaug hand havde faaet

ved jernbolten, da hand havde stukket Jonas

Jacobsen fik hand see Jens Schougen ude paa gaar-

den og Christian Svendsen i kiøkkendøren, men in-

gen af dennem rørde Jonas udpaa gaarden.

Efter at Jonas Jacobsen havde faaet de før benævn-

te knivsting under hvilke delinqventen holt hannem

i brøsted med den eene haand fik hand Jonas Ja-

cobsen under sig paa marken, men Jonas holdt

hannem saa fast at hand ikke kunde komme fra

hannem, førend Tor Larsen, som i det samme ind-

kom tog hannem af Jonas Jacobsen og kastede

hannem mod væggen hvor delinqventen blev liggende

stille ligesom hand skulde faa et besvimelses slaug

i tanke at de maaske kunde andsee ham død

saa hand kunde finde leilighed at undrømme,

men Thor Larsen bar ham bort derefter ind i kiøk-

kenet og kastede hannem paa gulvet.

Actor tilspurgte delinqventen om hand eller hvem

af de andre 2de begyndte først at tale

om at de ville desertere? Sv. Christian Svendsen

ligesom forhen forklaret.

2de Hvad hand og Jens Schougen dertil svarede? Sv.

De vare dermed eenige. 3de Om hand ikke

var bekiendt at der laae et støkke taug og et støkke

linne udi Jens Schougens sæng og vidste hvortil sam-

me skulle bruges? Sv. Nej.

4 Om Jens Schougen og Christian Svendsen holdt

Jonas Jacobsen af andre aarsage, enten i kameret

eller kiøkkenet end for at hielpe delinqventen til at

fuldføre sit onde forsæt og tillige hindre at Jonas

Jacobsen, samme ikke skulde kunde avværge? Sv. De

holdt Jonas Jacobsen af alle kræfter for at hielpe

delinqventen og hindre Jonas ikke at kunde vær-

ge sig, siger og at Christian Svendsen ofte forhen i siin

arrest havde truet Jonas Jacobsen med at vilde giøre

hannem ondt. 5 Om hand eller nogen af de an-

dre 2de slog Jonas med en boutellie i hovedet? Sv.

Der slog ingen til Jonas med boutilie men da

han udsprang igienem vinduet rev hand ned

en der staaende boutillie, saa den faldt i støkker

paa steenene.

Actor declarerede at hand for denne sinde ej hav-

de videre at erjndre ved denne delinqvents gior-

de bekiændelse, end at samme findes mindre rimelig

at medføre sandhed end den forrige, for saavidt

det ikke komer overeens med den forrige, kunde

derfore ej heller skride til nogen doms procedur

mod hannem i sær det skulde formodes at den vir-

kelige beskaffenhed udi sagen ved vidnernes pro-

vsmaal nærmere vil blive oplyst om delinqven-

ten ej selv skulle ved bædre eftertanke af samvittig-

heds bevægelse bringes til sandheds udsigende i den

tilfælde hand derfra i sin allerrede aflagde be-

kiendelse sluttelig kunde have afviget.

Hvorpaa delinqventen igien under behørig baand

og fængsel blev udviist fra rætten til de vagthaven-

des opagte.

Actor fremstillede dernæst delinqventen Christian

Svendsen Griseboe og for det første begiærede hannem

forelæst sin den 25de augt: sidstl: giorde bekiendelse

med erjndring om hand noget videre havde betænkt

sig i sandheds følge at forklare om det paastevnte

mord som da nu for rætten maatte blive be-

kiendt.

Efter at delinqventen Christian Svendssens baand og fæng-

sel hannem var aftagen og saaleedes leedig og løs for

rætten nærværende blev hands sidst giorde bekiendelse

hannem forelæst dertil hand svarede: At hand paa den

tiid da forrige bekiendelse skeede ikke havde sin ful-

de samling, men nu sagde saaleedes at være tilgaaen

kort førend ulykken skeede sad delinqventen tillige

med Jsach Jacobsen og Jens Schougen i kiøkkenet ved

arresthuset, og der til visse uddrak 4re glas bræn-

deviin efter at de nyelig tilforn af Tor Berg havde

bekomet uddrokken 1 pæl¹⁰ brændeviin, hvorpaa Jonas

Jacobsen bad dennem alle 3de indgaae i deres arrest-

huus og i det samme sagde at siden de i dag havde faaet

penge, som var 2 ort 8 s. af Tor Berg for at binde fiskevad

skulle de skiænke arrestanten Claus Clausen et glas bræn-

deviin som de samtykkede hvorpaa de indgik i arrest-

cameret og Jonas Jacobsen nede i kiælderen med

et glas brændeviin til Claus Clausen, og da Jonas op-

kom med en bouttelie i haanden bad Jens Schougen

hannem om et glas brændeviin som hand iskiænkede

og de alle uddrak, Jens Schougen begiærede atter

et glas brændeviin men Jonas svarede at der ikke

var meere, derpaa Jens bad hannem udgaae at

leede, da hand vel fandt hvilket Jonas efter kom

og igien indbragte en krukke, hvoraf hand først

gav Jens Schougen et glas som de alle uddrak af og bad

Jonas Jacobsen delinqventen indgaae i sit kamer,

men Jens Schougen begiærede nok et glas brændeviin

som hand bekom, og tilligemed delinqventen og Jsach

Jacobsen fortærede, derefter Jonas igien udgik med

krukken, og da hand indkom reiste Jsach Jacobsen

sig af sængen meget hastig og slog Jonas Jacobsen

med jernbolten for brysted saa hand tumlede imod en

casse men ikke faldt paa gulvet og i det samme greb

Jonas Jsach Jacobseni brysted, da Jens Schougen og

delinqventen strax tilløb og tog fadt baade i Jonas

og Jsach, men Jsach sled sig løs og veed ikke rettere

end hand jo tog bolten med og sprang til kiøkke-

net, hvor Jonas Jacobsen ham efter sprang greb

Jsach Jacobsen, og strax efter Jonas løb Jens Schou-

gen, og da Jens Schougen var udkomen i kiøk.

kenet hørde hand Jonas Jacobsen skrige

og adskillige slag, men saae ikke der blev slagen og da

delinqventen efter kom saae hand Jsach Jacobsen og Jens

Schougen med Jonas Jacobsen imod eller over rætter-

bænken, hvor Jsach Jacobsen sled sig fra dem og søgte at ud-

løbe igiennem vinduet, men Jonas Jacobsen som reti-

rerede ud igienem døren mødte Jsach udenfor vin-

duet, hvorpaa Jsach Jacobsen hastig indsprang i arrest-

kameret, igien udkom og sprang igienem kam-

mervinduet, da delinqventen saae at Jsach havde

kniv i haanden og da hand udkom greb Jonas Jsach

i brøsted det samme giorde og Jsach mod Jonas, hvorpaa

Jonas gav et sterk skrig fra sig da hand vistnok

blev stokken, men delinqventen kunde ikke see

stinget skee, siden de vente sig fra vinduet og det detz-

uden var noget mørkt, Jens Schougen var som sna-

rest ude paa gaarden, men ikke nær ved Jonas

eller Jsach Jacobsen, men delinqventen var ikke

ude af kiøkkenet, kunde derfor ikke sige hvor man-

ge sting Jsach Jacobsen gav Jonas, tilstaaer ellers

paa tilspørgende at Jsach Jacobsen var ude i gaarden

kort førend klameriet begyndte og ulykken skeede

men nægter at have seet det Jsach Jacobsen tog bolten

af sig, ligesaa og at hand lagde haand paa Jonas Jacobsen

men om saa havde været som hand ikke kand erjndre,

veed hand til visse det ikke var til onde.

Actor tilspurgde delinqventen 1: Om hand eller hvem

af de andre 2de først talte om at ville desertere?

Sv. Jsach Jacobsen ligesom forhen ved forhøret forklaret er.

2det Hvad der blev talt af Jonas Jacobsen eller de 3de

delinqventer enten i kameret eller i kiøkkenet da

de havde fat paa hinanden? Sv. Der blev intet talt

men Jonas Jacobsen skreg og raabte om hielp.

3de Om hand var bekiendt de linner som fandtes udi

Jens Schougens sæng og vidste hvortil de skulle bruges?

Sv. Nej. 4 Om ikke delinqventen tillige med Jens

Schougen saae og hørde hvad der passerede imellem

Jonas og Jsach Jacobsen udi gaarden og hvorfore

de ikke kom Jonas til hielp? Sv. Tilstaaer at have

seet det passerede saavidt forhen forklaret og at de

tomlede med hinanden i gaarden samt hørde Jonas

skrige og mange gange raabe om hielp, men torde

ikke gaae ud af frygt at Jsach skulde tilføje ham ondt.

5te Om ikke delinqventen efter havde truet Jonas Jacobsen

at ville tilføje ham ondt samt har vildet ligesom berøm-

me sig selv og skrække andre dermed at hand neml:

delinqventen efter eget sigende skulde have skaaret en

mand i livet saaleedes at hand derover døde, og

dog slap med at betale fuld mandebod? Sv. Nægter

nogen sinde at have truet med at vilde tilføje Jonas

Jacobsen noget ondt ligesaa og at have skaaret

nogen til døde, men vel tilstaaer at hand for

omtrent 3de aar siden for at værge sig selv

og sit eget liv skar een matros i livet, men

det var ham ikke til større skade end hand deermed

gik hvor hand vilde, saa det hverken var dødelig

eller forvuldet ham døden.

Actor declarerede at hand for denne sinde

ikke havde arrestanten videre at tilspørge

men stod i den formeening at sandheden nær-

mere skulde blive oplyst og komme for dagen

saavel ved de indstevnte vidners provsmaal

som og naar samvittigheden vaagner og tilskynder

delinqventen at afstaa fra alt usandfærdig

foregivende.

Derefter delinqventen Christian Svendsen igien

blev paalagt sine baand og fængsel og til de vagt-

havende overleveret.

Actor derefter fremstillede delinqventen Jens

Andersen Schougen, som hand begiærede forelæst

sin forrige giorde bekiendelse og erjndret

at hvad hand siden skulle have betænkt sig nær-

mere om det paastevnte mord, sligt nu for

rætten maatte blive tilstaaet og forklaret.

Delinqventen Jens Schougen blev

aftagen hands baand og fængsel, og hands for-

hen giorde bekiendelse hannem forelæst,

som hand i alt tilstod med tillæg eller forandring, at

da Jsach Jacobsen havde givet Jonas Jacobsen det første

slag med bolten inde i arrestkameret, saae hand

tomlede eller faldt over en casse kom Jonas

strax op og greb Jsach i brøsted da delinqventen

og Christian Svendsen tilløb og tog fat i Jonas, saa

Jsach sled sig ifra hannem og løb til kiøkkenet, hvor-

paa og Jonas sled sig i fra dennem og sprang efter

Jsach men saa snart Jonas var komen i kiøkkenet

hørde delinqventen hannem skrige men hverken

saae eller hørde at Jsach der slog hannem, men

ved at Jsach og Jonas holdt fast i hinanden op imod

rætterbænken hvor delinqventen tog fadt i Jonas

saa Jsach Jacobsen rev sig løs og sprang ud i cam-

meret, hvorpaa Jonas og sled sig fra delinqventen

og sprang ud igienem kiøkkendøren, siger og at

have seet det Jonas Jacobsen var blodig i andsig-

ted da de var tilsammen over rætterbænken før-

end hand udkom af kiøkkenet, strax efter Jonas var

udkomen sprang Jsach igienem vinduet, men

efter mange foregaaende formaninger og spørsmaa-

le vilde delinqventen ingenlunde tilstaae enten

at have seet eller hørt hvad i gaarden passerede.

Actor tilspurgde delinqventen om hand eller hvem af de an-

dre 2de arrestanter først talede om at vilde deserertere?

Sv. Det var enten Christian Svendsen eller Jsach Jacobsen.

2det Hvorfra delinqventen bekom det toug og de linner

som fandtes udi hands sæng efter at Jonas Jacobsen var

dræbt og hvortil hand samme ville bruge? Sv. Det var

affald af fiskevad, som Christian Svendsen havde bun-

den eller repareret, og havde agtet at bruge samme

til hæste grime bidseler.

3de Da delinqventen saae at det var Jsach Jacobsens

fulde forsæt at myrde Jonas Jacobsen og at undrøm-

me sit fængsel hvorfore delinqventen da ikke

enten hindrede Jsach Jacobsen eller kom Jonas Ja-

cobsen til hielp? Sv. Delinqventen kunde ikke

tænkt at Jsach Jacobsen vilde taget livet af Jonas

mendte og at Jonas var voxen og stærk nok til

at forsvare sig selv imod Jsach Jacobsen.

4de Siden delinqventen mente at Jonas var i

stand til at forsvare sig selv af hvad aarsag

hand da baade i cameret og kiøkkenet

jndlod sig i at tage fat paa Jonas eller Jsach Jacobsen

imedens de vare i attaque med hinanden? Sv. For

at styre til rætte. 5te Da arrestanten arbeidede

saa stærkt [derved] at der gik hul paa hands been af

bolten som han havde paa sig, om da enten Jsach

Jacobsen eller Jonas forcede hannem til at vii-

se kræfter eller hvorleedes dermed kunde være til-

gaaet? Sv. Hand havde et saaer paa det eene been

som var bleven opreven, men hand brugte ikke no-

gen kræfter enten i henseende til Jonas eller Jsach

tilstaaer ellers paa tilspørgende at Jonas Jacobsen

havde tilluket kiøkkendøren saaleedes efter

sig at Jsach ikke kunde komme der ud, men maatte

springe igienem vinduet, som forhen for-

klaret, tilstaaer og at hand derefter oplukkede

bemelte dør og gik der udigienem men blev

staaende strax derved, dog erjndrer ikke enten

at have hørt det Jonas der skreg og opraabte om

hielp, eller at hand og Jsach der var tilsammen.

Actor fandt det aldeeles uden nøtte at tilspør-

ge delinqventen videre, efterdi hand uagtet

mange formaninger viiser sig meget haardnak-

ket i at bekiende den reene sandhed, men veed-

bliver et forstokket væsen opfylt af løgn

og falske indvendinger, hvorfore Actor be-

giærede de indstevnte vidner eedens forklaring

forelæst og til vidnesbyrd eedfæsted.

Derpaa fremstod vidnerne baadsmand

Tord Larsen, Jonas Jacobsens enke Marte

Nielsdatter, Niels Jonasen, Abraham Eftang,

Anders Simensen søn Ole Andersen, Peder Jen-

sen Færgemand, Guttorm Halvorsen Skoe-

mager og arrestanten Claus Clausen for

hvilken eedens forklaring af lovbogen

blev oplæst og de formanet til sandheds

udsigende og deres saligheds iagtagelse.

Derefter de 2de forhen udviste delinqven-

ter Jsach Jacobsen og Christian Svendsen aller-

reede førend eedens forklaring var oplæst

bleve indkaldede for rætten og der deres

baand og fængsel aftagne det samme skeede

og i henseende til arrestanten Claus Clau-

sen der som vidne er indstevnt.

De øvrige vidner bleve fra rætten

udviiste og baadsmand Thor Larsen

som første vidne fremkaldet der sagde

siig at være 33 aar gl: boende her i Laurvigen

som aflagde corporlig eed og forklaret

at hand sidst afvigte 24de augt. om aftenen i

mørkningen var inde hos sin skipper Hr.

Christian Brun, som er boende næst veed arrest-

huuset og som hand der talede med skipperen

indkom hands kiæreste Mad^me Brun af

kiøkkenet og sagde der var stor allarm

i slutteriet, bad derfore vidnet vilde gaae

derind, men vidnet som ikke tænkte det var

af nogen betydning undskyldede sig der for

strax derefter indkom Mad^me Brun atter

og sagde hand endelig maatte indgaae i slutter-

huset, da hun kunde høre de der vilde tage

livet af et menniske, hvorpaa hand bad

en hos sig staaende matros ved navn Jens

Sørensen følge sig som og skeede, og da de

kom hen imod arresthuset, stod Hr. Hans Prahl

der paa trappen og raabte til dennem at

de maatte skynde sig, hvorpaa hand tillige

med Jens Sørensen saa hastig som de kunde

opløb igienem gangen, og da vidnet ind-

kom i gaarden, saa hand der Jonas Jacob-

sen ligge paa jorden og Jsach Jacobsen

ovenpaa, da han med sin haand slog Jsach

Jacobsen et slag i nakken, tog hannem

saa i skulderen og kastede hannem et støkke

fra sig, da det var skeed sagde Jonas Jacobsen:

Gud trøste mig hand har stukket mig, men før-

end vidnet opkom igiennem gangen, hør-

de hand Jonas skrige og da Jonas sagde hand

var stukken spurgde vidnet hannem, hvor hand

var stukket, derpaa svarede hand under brøsted

og fleere ord hørde vidnet ikke af hannem

og da han fornam at Jonas Jacobsen saa grove-

ligen var bleven tracteret frygtede hand at

Jsach Jacobsen skulde søge leilighed at undflye

derfore hand løb hen og slog ham atter et slag

paa munden da hand laae med andsigted i

væjret, men Jsach rørede sig ikke derved, der-

efter bar vidnet tillige med Jens Sørensen Jonas

Jacobsen ind i kiøkkenet hvor der var saa mørkt

at de ikke kunde finde stæd at lægge eller sætte

hannem og Jens Schougen som var der inde sva-

rede der var ingen hiemme og de havde intet lys

men da de traf skorstensstøben, sadte vid-

net Jonas Jacobsen der og bad Jens Schougen

holde hannem, derefter vidnet og Jens Søren-

sen udgik og bar Jsach Jacobsen ind i kiøkke-

net og lagde hannem paa gulvet, da de fik lys

fra Hr. Christian Brun og tilstrømede man-

ge mennisker men vidnet kand ikke erjndre

og navngive hvem først indkom, men ved

hands og Jens Sørensens første indkomst

i gaarden, saae hand ingen anden der

end Jonas Jacobsen og Jsach Jacobsen af

hvilken den sidste laae ovenpaa den før-

ste som forhen forklaret, og inden for

vinduet stod Jens Schougen og Christian

Svendsen, erjndrer ikke rættere andet at

kiøkkendøren var aaben da hand først ind-

bragte Jonas Jacobsen, siger ellers da

hand hørde Jonas Jacobsen beklage sig

at være stukken, at hand saae efter

kniven, og fandt den liggende paa marken ved

Jsach Jacobsens højre haand paa det stæd

hvorhen vidnet havde kasted bemelte Jsach Jacobsen.

Hvorpaa dommeren for vidnet fremviiste den

kniv, som ved forhøret den 25de augt: sidstl: blev

leveret i rætten med tilspørgende om det ikke

var den samme som hand fandt ved Jsach Jacobsens

haand strax efter ulykken var skeed, hvortil

vidnet svarede ja, fremdeeles forklarede vidnet

at da de havde faaet lys tændt tog de Jonas af skor-

steenen og lagde ham paa sængen, jmidlertiid var

blandt andet byefogdens fuldmægtig Hagerup

og underfogden der tilstæde som havde sendt

bud efter regiment feltskiær¹² Moivich, som og kort

derefter indfandt sig, efter at Jonas Jacobsen

lagt paa sængen kom vidnet og Jens Søren-

sen efter Hagerups og Ostenfeldts forlangende

i begreb med at fængsle arrestanterne, da de

først bar Jsach Jacobsen af kiøkkengulvet ind

i arrest cameret thi hand andstillede sig den

gandske tiid lige som død, men efter at de havde

bragt hannem i jern jorden bunden fødder-

ne og kastede ham om for at binde hænderne

paa styggen, begyndte hand at røre sig, og sagde

de havde bunden hannem for haardt, hvorpaa

vidnet spurgde hannem hvem der havde hiulpen

hannem løs fra sine jern, dertil hand sva-

rede: de andre, men ikke navngav nogen,

videre spurgde vidnet hannem hvorfore

hand havde giort den onde giærning, hvortil

hand svarede de andre havde bedet hannem,

medens dette passerede bleve og delinqven-

terne Christian Svendsen og Jens Schougen slut-

tede i deres i deres livjorde faste til væggen, og da

vidnet derefter udgik i det cammer, hvor

Jonas Jacobsen lagt paa sængen, saae

hand der regiment feltskiær Moivich og at

Jonas Jacobsen allerrede var død, endnu

siger vidnet at have seet da de først fik lys

at Jonas Jacobsen havde faaet 3de sting et

under brøsted, et i panden og et paa højre kind,

paa kindet var et stort hull og kand ikke til

visshed sige hvad enten samme var af sting eller

slaug.

Actor havde dette vidne intet at tilspørge

ej heller defensor. Thi blev fremkaldet 2det

vidne Marthe Nielsdatter afg: Jonas Jacob-

sen, er 53 aar gl: at hun den 24 augt. afvigte imod

aftenen i skomringen tillige med een sin

liden datter 11 aar gl: var opgaaen at betinge

en skydshæst til næste morgen, fra hvil-

ket ærinde hun tilbagekom samme aften

omtrendt klokken 10 slæt, og allerførst

i sit kiøkken fik høre at der var et sørge-

ligt huus og da hun spurgde hvad der var

paa færde svarede Peder Andersen

at hendes mand var død ligesom hun og fandt

hannem død liggende paa sængen i cammeret

og som hun saaleedes var fraværende er hende

tildrageligheden ubekiendt, men har siden i

arresthuuset hørt af Christian Svendsen at Jens

Schougen var tilsammen med Jonas Jacobsen og

Jsach Jacobsen over rætterbænken i kiøkkenet

og af Jsach Jacobsen at bolten hvormed hand

først slog hendes mand i arrestcameret

blev af Jens Schougen bragt af arrestcam-

meret i kiøkkenet, samt at Jens Schougen

der slog hendes mand Jonas Jacobsen med

bolten, siger videre at da hun for en 3 ugers

tiid siden savnede et nyste med traad søgte

hun blandt andre stæder derefter i Jens Schou-

gens sæng, men i stæden for traad fandt hun

der under halmen øverst ved hovedet et støk-

ke smal linne, men dagen efter at hendes

mand var dræbt fandt hun den samme linne

midt i sængen ovenpaa halmen under et

sængeklæde og var saa lang at den samme dag

blev brugt til at binde alle 3de arrestanter

deres hænder paa ryggen, foruden dette smale

laae og et støkke tykkere taug i sængen og

har Jsach Jacobsen sagt for hende at de havde

overlagt at binde hende med det tykke og hendes

datter med det smale. Hvilket delinqven-

ten Jsach Jacobsen saavelsom Christian Svend-

sen nu for rætten tilstod saaleedes at være af-

talt.

Jsach Jacobsen vedblev sin forrige bekiendelse

og nu atter i Christian Svendsens og Jens Schougens

nærværelse for rætten declarerede at baade

Christian Svendsen og Jens Schougen af alle

kræfter andgreb Jonas og hialp hannem, lige-

saa og at først Jens Schougen og derefter tilli-

ge Christian Svendsen holdt Jonas mod eller

over rætterbænken, samt at de begge saa at

hand neml: Jsach Jacobsen tog bolten af sig,

igien og at hand ikke var kommen løs fra Jonas

i kiøkkenet dersom ikke Jens Schougen havde

hiulpet hannem og holt Jonas, hvilken Jsach

Jacobsens declaration delinqventerne Christian

Svendsen og Jens Schougen ikke kunde benægte

ja sig saaleedes at forholde, men vil sige at

de ikke holdt ham til det ende dog tilstaar Jens

Schougen, da Jsach Jacobsen atter paatyder han-

nem at da Jens Schougen til sidst i kiøkke-

net holdt Jonas Jacobsen saa hand neml: Jsach

sled sig løs fra Jonas og sprang ind efter

kniven, holdt endnu Jens Schougen Jonas

fast men sled sig fra hannem og kom ud

igienem kiøkkendøren, at det sig saaleedes

forholdt. Vidnet Marthe Nielsdatter vidste

for sin deel intet videre at forklare.

Actor havde dette vidne intet at tilspørge.

Thi fremkom 3de vidne Niels Jonasen 22 aar gl:

som aflagde corporlig eed og forklarede: at sidsl:

24 augt: om aftenen i mørkningen kom en pige

løbende til hans huus bankede paa vinduet og

sagde at have hørt en fæl skrig og mendte at nogen

maatte være i vandet, hvorpaa hand udløb og

tog vejen ned til arresthuuset hvor hand forefandt

gaarden fuld af mennisker sin fader liggende

paa et stæd og Jsach Jacobsen paa et andet,

begge, som døde, hvorpaa hands fader Jonas

Jacobsen af Tor Larsen og andre som hand ikke

erindrer at navngive blev indbaaren og

sadt i kiøkkenskorsteenen, da vidnet strax

søgte efter lys, som hand fandt tillige med fyr-

tøi og fik lyset andtendt, og da blev var at hands

fader var overmaade blodig baade i andsig-

tet og paa klæderne, men ikke hørde ham tale

og blev hands fader strax lagt paa sængen hvor

regimentz feldtskiær Moivig tilkom og forsyeede

saarene, og vidnet blev udsendt efter slagvand¹³

men da hand dermed tilbage kom saae vidnet

sin fader en gang lidet røre paa munden, men

i det samme opgav aanden, hørde ellers Jens

Schougen sige den første nat efter at giærnin-

gen var skeed at hand holt hands fader Jonas

Jacobsen paa rætterbænken det bæste hand

kunde har og hørt at Jsach Jacobsen i sin arrest

saadan bekiendelse, som hand her for rætten af-

lagt haver. Videre vidste vidnet ikke at for-

klare ej heller havde Actor ham videre at tilspør-

ge thi fremkom 5te vidne Abraham Søren-

sen Eftang 37 aar gl. og boende her i byen, som

aflagde corporlig eed og forklarede: at hand den

27de augt: var inde i kiælderen under arresthuuset

hvor Jsach Jacobsen sad, og hørde Jsach Jacobsen

tilstaae at have dræbt Jonas Jacobsen, derefter

hørde vidnet af Christian Svendsen i dette arrest-

cammer hvor hand sadt at hand havde seet Jsach Ja-

cobsen, Jens Schougen og Jonas Jacobsen ligge

paa hinanden ved rætterbænken i kiøkkenet

og af Jens Schougen hørde vidnet samme aften

at Jsach Jacobsen havde slaget Jonas for brø-

stet med jernbolten, som hand derefter

kastede fra sig bort efter gulvet, og sprang

til Jens Schougens lappekiste¹⁴ og deraf ud-

tog kniven. Videre vidste dette vidnet ikke

at forklare thi blev fremkalt 6te vid-

ne Ole Andersen 20 aar gl: opholdende sig

paa Thordstrand¹⁶, som aflagde corporlig eed

og forklarede: at hand var udi arresthuu-

set den samme tiid som næst forrige vid-

ne Abraham Eftang og da hørde af

Christian Svendsen: at Jsach Jacobsen

den aften ulykken skeede havde spurgt hannem

om hand nu vilde reise med, dertil Christian

Svendsen svarede: er du gal hvor vil du hen, da Jsach

atter sagde jeg er sindet at giøre en ulykke

i aften, og dersom du rører mig skal jeg

sætte en kniv i dig, kort derefter udgik Jsach

og Christian hørde skrig hvorfore Christian raab-

te til Jens og bad hannem hielpe Jonas, derefter

gik Christian alt efter hands eget sigende

for vidnet, til kiøkkenet hvor hand fik see

Jsach Jacobsen Jens Schougen og Jonas Ja-

cobsen tomlet omhinanden ved rætter-

bænken, men kunde ikke sige hvem Jens

Schougen hialp, derefter hørde vidnet samme tiid

af Jens Schougen at hand vel holdt i Jonas Jacob-

sen ved rætterbænken men ikke til det onde,

videre hørde vidnet den samme tiid Jsach Jacob-

sen sige at de alle 3de neml: hand Christian

Svendsen og Jens Schougen vare lige gode

udi den paa Jonas Jacobsen forberørte giær-

ning. Og som vidnet ej videre vidste

til oplysning, saa fremkom 7de vidne Peder

Jensen boende paa vestre Halsen her under

Laurvigen 46 aar gl: som aflagde corporlig

eed og forklarede: at hand næste morgen efter

at ulykken paa Jonas Jacobsen var forøvet

indkom i arresthuuset og hørde at Jens Schou-

gen blev tilspurgt om hand var volder og aar-

sag udi den skeede misgiærning, og at Jens

dertil svarede: at hand var med og holdt Jonas

og da derpaa blev skudt til vidne sagde Jens at hand

ikke holdt ham til det ende, fremdeeles sagde

Jens Schougen at havde seet det Jsach slog til Jo-

nas Jacobsen med bolten, og derefter kastede den

fra sig, men løb til hands lappestok¹⁴ og deraf

udtog een kniv og gik til kiøkkenet hvor

Jsach stak Jonas og derpaa søgte til døren men

Jonas greb hannem tilbage og selv udgik i-

giennem døren hvorfore Jsach maatte sprin-

ge igienem vinduet der Jonas mødte Jsach, som

atter stak hannem der. Videre vidste vidnet

ikke at forklare.

Derefter blev fremkaldet 8de vidne Guttorm

Halvorsen Skoemager 37 aar gl: som aflagde cor-

porlig eed og forklarede: at da hand den 24 augt:

sidstleden var med regimentz feldtskiær Moivig

i arresthuuset for at besigte den myrdede Jonas

Jacobsen hørde hand Jens Schougen blev til-

spurgt om hand ikke hialp Jonas Jacobsen

hvortil hand svarede ja, om hand ikke

holdt Jonas medens de andre slog hannem

dertil hand og svarede ja. Videre vid-

ste ikke at forklare.

Derpaa fremstod 9de vidne Claus Clausen

som formedelst adskillige men endnu ubeviiste

beskyldninger i grevskabets arresthuus er andhol-

det og det leedig og løs uden baand og fængsel, sagde

sig at være 38 aar gl: og at opholde sig paa Lange-

strand, som aflagde corporlig eed og forklarede:

at omtrendt klokken 8 den samme aften misgiær-

ningen paa Jonas Jacobsen blev forøvet nedkom

hand til vidnet i kiælderen med et glas bræn-

deviin og sagde at Jsach Jacobsen skænkede han-

nem samme, i det samme talede Jsach Jacobsen

igienem lemen til vidnet, spurgde hvorleedes

hand levede og sagde hand havde slet logemen-

te, dertil hand svarede dette maatte saa være

indtil hand fik det bædre, derpaa Jonas opgik

af kiælderen, og var en kort tiid gandske stille

men derefter hørde hand de talede dog ikke

kunde forstaae hvad de sagde, men strax derefter

hørde hand en dunder, liigesom een eller 2de

faldt haart til gulvet, og derefter ligesom 3 eller

4 var tilsammen med stor allarm, derpaa hørde

hand en springe ligesom uden skoe og Jonas med

høj røst sige diævelen gale i dig hvorhen hvorhen

og atter hørde en anden springe med skoe paa ud

efter til kiøkkenet, ligesaa og at een hastig løb

efter med bolt paa benene og derefter blev

en stor allarm og skrig, atter hørde hand een med

bolt paa beenene gaae den samme vej men lang-

somere end den første og derpaa hørde raabe

hiælp, hiælp, atter hørde stor allarm og overmaa-

de høj skrig, og var ligesom en blev holdet for

mund da mælet tog meer og meer af, men før-

end skrigen og allarmen var til ende hørde hand

2de med bolter kom tilbage indpaa gulvet.

Paa tilspørgende tilstaar delinqventen Jsach

Jacobsen at hand mistede der eene skoen udi

den første attaqve med Jonas imellem hannem

og de andre arrestanter i arrestcammeret, men

at Jonas Jacobsen havde sine tøfler paa fra

arrestcameret til kiøkkenet, hvor hand dog

tabte dem; thi da de begge vare sammen ude

paa gaarden vare de begge i strømperne uden

skoe. Fremdeeles forklarede vidnet Claus

Clausen da skrigen og allarmen var forbie

hørde hand mange fremmede folk ovenpaa

i arresthuuset, men ikke hvad de talede

ej heller vidste hand hvad egentlig passeret

var førend een pige nedkom i kiælderen at tappe

øll som sagde hannem at arrestanterne havde

myrdet Jonas Jacobsen. Videre vidste vid-

net ikke at forklare ej heller fandt Actor

fornøden hannem videre at tilspørge.

Efter at forestaaende vidners forklaring

var indtagen fandt defensor Fabricius

fornøden at forbeholde sig sin exception

imod hands aflagde provemaals gyldig-

hed i henseende hand for groft dilictum²⁶

skal være bleven beskyldt og rimelig derfor

kand ventes fældet.

Actor declarerede det hand formeener at Claus

Clausens aflagde vidnesbyrd bør staae og giel-

de om ej paa andet saa dog paa dette fundemen-

te at loven befaler at i detz ligesaae

skal de vidne som af veed, maatte for

det øvrige begiære sagens anstand

udi 3de uger for jmidlertiid at iagtage

de [merjtuels] som til sagen tienlig eragtes.

Hvilken Actors begiæring domeren be-

vilgede og udsatte denne sag til næstand-

stendende 27 sept: jmidlertiid blev nu

delinqventerne fornødne jern og baand

paalagt og de vagthavende tilholdet paa

det allernøjeste at i agtage deres vare-

tægt.

Videre var ikke efter 3de ganges udraab  at

forrætte thi blev rætten ophævet.

Anno 1756 den 27 septembris

blev byetingsrætten sadt og betiendt af mig bye-

foged Strøm i mit eget huus her i Laurvigen med

efterskrevne laugrættesmænd neml: 1 Thomas

Hansen Smed, 2det Mads Jversen, 3 Niels Wibe, 4 Peter

Ostenfeldt, 5 Anders Tagtvedt, 6te Anders Jonsen 7 Lev

Olsen Smed og 8te Thor Knudsen Berg.

Actor procurator Brandt mødte for rætten og forlan-

gede sagen imod de 3de delinqventer Jsach Jacobsen,

Christian Svendsen og Jens Andersen videre fore-

taget til hvilken ende besagde 3de delinqven-

ter løs fra baand og fængsel nu og for rætten

blev fremstillet for dennem,  hand da først begiærede

deres seneste giorde bekiendelser oplæst, med advarsel

at om sagen skulde have sig anderleedes eller

noget meere er passeret end hvis de allerrede

har bekiendt, sligt maatte da af enhver i sær

til sandheds oplysning paa deres samvittighed

blive forklaret, saa sandfærdig, som de samme

vilde tiltrøste sig med saligheds eed at bekræfte

og som de vilde vente forladelse i tiiden for deres

begagne forseelse, for omsider at indgaae den

ævige dom.

Derefter og dommeren formanede delinqventerne til san-

dheds bekiendelse og oplæste først for Jsach Jacobsen

hands næst forrige session aflagde bekiendelse sam-

me hand endnu uden nogen slags forandring ved-

blev og stadfæstede saaleedes at være tilgaaen.

Dernæst blev delinqventen Christian Svendsen forelæst

hands, forrige session, giorde bekiendelse og svar

paa Jsach Jacobsens declaration mod hannem og

Jens Schougen, som hand i alt vedblev og endnu

tilstaar, at han havde fat i Jonas først i arrestcam-

meret og siden i kiøkkenet indtil Jsach Jacobsen sled

sig løs fra Jonas, men fremdeeles vil udtyde

det ikke at været til onde imod Jonas Jacobsen.

Fremdeeles blev delinqventen Jens Schougen sin

næst forrige session giorde  bekiendelse forelæst saa-

vel som hands svar paa Jsach Jacobsens samme tiid gior-

de declaration imod hannem og Christian Svendsen,

begge deeler hand neml: Jens Schougen nu vedblev.

Domeren tilspurgte Jsach Jacobsen om det vel

havde været hannem muelig at fuldføre den pas-

serede onde giærning paa aflivede Jonas Jacob-

sen, dersom ikke baade Jens Schougen og Christian

Svendsen var komen hannem til hielp og brugte sam-

lede kræfter imod den aflivede, som var en hær-

dig og kraftig mand? Sv. Nej det havde været han-

nem umuelig, men efter foregaaende og bekien-

te overlæg, blev fælles kræfter af alle 3de andvendt,

endnu tilstoed delinqventen at Christian Svendsen nog-

le dage førend giærningen skeede, da der blev

talt om undrømning, sagde at den der først kun-

de slippe ud igienem døren, skulde gribe Jonas

Jacobsens hirtzfanger²⁷ med sig der hang paa væg-

gen i slutterens sovecamer og hand Christian

Svendsen ville tage den kniv, hvormed giærnin-

gen er skeed, og om nogen giorde hannem modstand

vilde hand stikke den som med kniven og rispe

den ud igien.          Christian Svendsen

nægtede at have talt de ord som Jsach Jacobsen

nu bekiender: men hand tilligemed Jsach Jacobsen og

Jens Schougen tilstaar, at de end otte dages tiid førend

giærningen skeede havde aftalt at Christian Svendsen

og Jens Schougen skulde give sig i kortspil med Jonas

Jacobsen og tillige see at drikke hannem beskiæn-

ket og imedens skulde Jsach Jacobsen see at faae

nøglerne af det før omtalte skab til de laase

som var for bolterne, derefter en efter anden

vilde giøre sig ærinde ude i gaarden og medelst samme

undrøme, paa den tiid blev ej nævnt hvad de sig skul-

de foretage om dennem nogen modstand møtte

men de siger alle at de i saa tilfælde

havde søgt med magt at præcavere sig , og var aftalt

at de alle skulle være sammenholdige til at forsvare

sig.

Actor sagde at hand i andleedning sit stevne-

maal og de førte vidners udsigende skulde indhæntet

personerne Hr. Prahl og Jens Sørensen deres forkla-

ring udi sagen, men som Actor ved nøje under-

søgning er komen efter at de intet skal viide eller

være bekiendt noget meere til sagens oplys-

ning end hvis allerrede detzuden er lagt for dagen

i nævnende at Jens Sørensen er udenlands og

sagen ved nærmere provsmaal ikke synes at

kand blive bædre oplyst end skeed er efter de in-

gen fleere viides derom at kunde have nogen

kundskab erindre har seet eller vidst noget af

den egentlige tildragelighed end dem, som

allerede udi sagen er bleven examineret og

forhørt. Saa var det Actor det formedelst ikke

fandt fornøden at opholde sagen, eller at be-

sørge besagde personers provsmaal derudi

aflagt, men forestillede: at det saavel vid

først tagne forhør, som og derefter, indstevnte vid-

vers provsmaal og delinqventernes egne fri-

villige giorde bekiendelser lovtilstrækkelig

er aabenbaret og beviiseliggiort hvorleedes

1: den dobbelte misdæder Jsach Jacobsen ej allene

haver oplagte raad med de 2de andre delinqven-

ter, at undvige deres arrest og om derudi mødte

dem nogen modstand da med vold eller drab

at fuldføre deres forsæt, mens end og at hand

neml: Jsach Jacobsen sidstl: 24 augt. om aftenen

under tilskydelse og hielp af de 2de andre volde-

lig og morderisk først slog arrestforvareren

Jonas Jacobsen med een bolt /: som hand neml: delin-

qventen havde practiceret af sig :/ for brøsted og i ho-

vedet og derefter udi samme attaqve stak hannem

med een kniv udi brøsted og hovedet saa at hand

neml: arrestforvareren en kort stund der-

efter døde alt uden at denne misdæder til

saadan sit grove foretagende har havt an-

den aarsage end det giorde overlæg til defen-

tion og den modstand forsagde Jonas Jacobsen

pligtmæssig brugte for at afværge samme.

2de Hvorleedes delinqventerne Christian Svendsen

Griseboe og Jens Andersen Schougen har været jntres-

seret udi forbemelte af Jsach Jacobsen forøvede

mord i det de med hannem og hand med dem havde

overlagt med hinanden at de vilde rømme af deres

arrest, samt bruge en voldsom magt til baade

at giøre sig den vei rødig, som og at andtaste

og overfalde andre, som derudi vilde giøre

dem nogen hinder, ligeleedes er det soele klart

at befare at de alvorlig har contributeret til Jonas

Jacobsens fordærvelse, hvad de efter deres leilig-

hed afstædkomme samt med hænder og magt

holdt hannem saa hand ikke kunde redde eller

forsvare sig imod morderen Jsach Jacobsen

da de dog baade hørde hands raab og skrig saa-

velsom var tilstæde og saae hvorleedes hand af

Jsach Jacobsen paa liv og lemmer blev overfaldet.

Følgelig kunde og burde afværget dette mord

naar de enten havde hielpet Jonas Jacobsen

eller holdt Jsach Jacobsen fra slige grove and-

slag og hands paafulgte græsselige giærning.

Derhos i rætte gav actor 1: de over disse 3de delin-

qventer ergangne underrættesdomme neml: den

første over Jsach Jacobsen for begangne tyverie

afsagt paa Haucherød tingstæd den 23 julii dette

aar, hvis afsigt hand begiærede udi denne act

indragen, den anden over Christian Svendsen

Griseboe for begangne mord dømt den 23 julii

dette aar, hvis afsigt hand ligeleedes begiære-

de udi denne act indtagen og den tredie over

Jens andersen Schougen for begangne tyverie

afsagt den 19 julii for Laurvigs byetingsræt

dette aar, hvis afsigt ligeleedes maatte observeres

udi denne act at blive indført. 2det  Producerede

Actor regimentz og stadtschirurgus Hr. Moivig

skriftlige attest under 25de augusti næstleden

een den af ham i følge forordningen paa

den dræbte Jonas Jacobsen giorde obductionsfor-

rætning, som viiser at det af Jsach Jacobsen ham

givne sting var absolute letale. Thi giorde

Actor efter slig beskaffenhed over disse delin-

qventer saadan irættesættelse og paastand 1: At

Jsach Jacobsen foruden den forhen ham tyve-

dømte straf bør dømes til straf for dette

paa Jonas Jacobsen forøvede grove mord og

andre til skræk og afskye i allerunderdanigst

følge forordningen af 7 febr. 1749, at skarp-

rætteren at knibes med gloende tænger først

udenfor arresthuuset hvor mordet er begaaet

siden paa denne byes torv og allersidst paa

rætterstædet dernæst hands højre haand

levende at afhuges med een øxe, samt derpaa

lægemæt af natmandens folk henføres og læg-

ges paa steil og hovedet tilligemed haanden

fæstes paa een stage ovenfor lægemet

ligesom delinqventen og bør føres til rætter-

stædet uden nogen slags sermonie alleene

udi de i fængslet brugte klæder uden hat

eller lue med blaadt hoved, med strikken om

halsen og sammen bundne hænder paa natman-

dens sluffe til hands desto større forhaanelse

og endelig hands hovelod til grevedømmes sagefalds-

casse at være forbrudt.

2det At Christian Svendsen Griseboe som vel efter den pro-

ducerede doms act er dømt til døde, dog udi straf

henseende at bør andsees i betragtning af hands

ydermeere begangne forseelse imod og under

det paa Jonas Jacobsen skeede mord, bør kiendes

og dømes paa grund af lovens pag: 940 art 1: at

være lige den samme straf undergiven, som om

hand virkelig med haands giærning havde slaget saa-

ret eller skadet den dræbte, og følgelig efter forhen

allegerede forordning at lide og undgielde udi

alt, som den allernaadigst foreskriver, samt

haver sin hovedlod til grevedømmes sagefaldscasse

forbrudt. Og 3de at Jens Andersen Schougen for-

uden den forhen forbegangne tyverie idømte

straf bør for hands udi det paa Jonas Jacobsen

begangne mord, befunden grove mishandling

og forseelse paa grund af lovens pag: 940 art 1:

andsees lige saa skyldig, som om hand virkelig

med haands grove giærning havde saaret eller skadet den

dræbte og følgelig dømes til at undgielde efter

forhen allegerede forordning udi alt som den

allernaadigst dictere saa og have sin hovedlod

forbrudt til grevedømmetz sagefaldscasse, hvil-

ken deduction og paastand Actor  indlod under

dom.

Paa delinqventernes defensor Hr. Fridrich

Ludvig Fabricius vegne mødte Peter Ostenfeldt og

gav tilkiende at hand i lovlig ærinde er fra-

værende derfor maatte begiære sagens

udsættelse til næste ting paa det hand da

med sit tilsvar imod Actors nu givne paa-

stand kunde indkomme. Thi blev sagen

udsadt til næste rættesdag den 4de octbr. og

delinqventerne under behørig jern til vagt-

havende nøje at i agtage deres varetægt.

Og som intet videre denne sinde var at forræt-

te saa blev rætten ophævet.

Anno 1756 Mandagen den 4de octobris

blev byetingsrætten sadt og betiendt af mig

byefoged Strøm i mit eget huus her i Laurvigen

med efterskrevne laugrættesmænd neml:

1 Thomas Hansen Smed, 2 Mads Jversen, 3de  Niels

Wibe, 4de Peter Ostenfeldt, 5 Anders Tagtvedt, 6te Anders

Jonsen, 7de Lev Olsen Smed og 8de Guttorm Berg.

Grevskabets procurator Brandt mødte for rætten

og som actor paa justitiens vegne i rætte æ-

skede sagen contra delinqventerne Jsach Jacob-

sen Christian Svendsen og Jens Andersen Schou-

gen, udi hvilken hand da først vilde afvænte

hvad tilsvar der nu efter seeniste givne ud-

sættelse, fra deres side maatte indkomme i and-

leedning af den af actor allerede giorde i-

rættesættelse og paastand.

Delinqventerne Jsach Jacobsen, Christian Svendsen

og Jens Schougen bleve leedige og løse for

rætten fremstillet.

Defensor Fabricius var for rætten tilstæde og

til de indstevnte delinqventers forsvar ind-

lod sig med følgende for enhver i sær, neml:

betreffende delinqventen Jsach Jacobsen, da

viiser ved hands egen bekiendelse om

samme for gyldig kand andsees, da den ikke

altiid har været overeenstemmende og til

deels contradictorisk, at hand den 24de augt. nest-

leeden skal have begaaet det paa slutteren

Jonas Jacobsen forøvede og ham tillagde

mord, mens naar betragtes actor Hr. Brandts

den 27de sept. næstafvigt over hannem giorde

paastand, saa formeener Fabricius at

den naar den holdes imod den allegerede

lovens artl: og forordninger samme da

ej at passe sig paa det skeede dilictum samt

at den over hannem begiærte straf

er baade overflødig og for stærk, thi

at actor har paastaaet at forinden delinqven-

ten for den nu sidst begangne misgiær-

ning, mister livet, skulde udstaae den hannem

ved underrættesdom den 23 juli næstleeden

for forøvet tyverie paalagde straf, andseer

defensor for ubillig og ej overeenstemmende

med den hensigt loven har i at straffe, efter-

som all mensklig straf endelig maae sigte til

een af disse tvende maal neml: enten til

refselse i haab om der af flydende forbædring

til exempel og afskye, forstaaende straf-

fer der bestaaer i lægemets lidelse, maae

nu betragtes at kagstrygelse ej kand have

anden schophus end een tyvs refselse i haab

om den der ved at befordre hands moralske forbæd-

ring, tilligemed afholds exempel for andre

men livets berøvelse ej af lovgivere at kunde

være fastsadt, end for at befrie det meniskelige      

sanitet fra et uforbederlig levned andre til   

exempel, saa vil lættelig, falde i øjne, at det

baade er unyttig og stridende imod lovens

hensigt, ved kagstrygning at søge forbædret Jsach

Jacobsen, der ved den grovere misgiærning have

fortiendt reendt at udryddes af det menniskelige

selskab, følgelig formente defensor det Jsach

Jacobsen ej bør tildømmes at lide anden straf

end den, som med hands sidste begangne grove

misgiærning af loven giveren er sammenføyet

hvilken straf defensor og saa andseede ac-

tors paastand at være krævet stærkere end

delinqventen efter lov og ræt meriterer, i det

actor paastaar hannem afstraffet efter den

Kongl: forordning af 7de febr. 1749, da dog

forordningens ord i defensors tanker

selv forklares at samme ej her kand have stæd

naar den tydelig siger at de for grove mor-

dere skald andsees og straffes, som uden gi-

ven aarsag og blodt blodt allene tænker at giøre

een ulykke dræber nogen, hvilket dog hverken

af delinqventens egen forklaring, de andre

inhafteredes udsiigende, eller i vidnernes provsmaal

kand uddrages om Jsach Jacobsen, i det hand for at

værge sig selv og befordre sin forehavende

flugt, har dræbt Jonas Jacobsen, som ville derudi

være ham hinderlig og hand paa ingen anden

maade kunde slippe løs fra, des aarsage

Fabricius paastod at Jsach Jacobsen alleene

som een blodt mandræber efter lovens 6te bogs

6 capt. 1 artc: bør straffes.

Den anden delinqvent Christian Svendsen

Griseboe andgaaende, da andsaae Fabricius

og actors Hr. Brandtes over hannem giorde

paastand at være uovereensstemmende

med loven og sagens beskaffenhed efterdi

han i ingen maade er overbeviist at

hand har været med Jsach Jacobsen i haand-

gierning eller at have hiulpet til Jonas Jacob-

sens drab. Thi Jsach Jacobsens forklaring kand

saa meget mindre fælde Christian Svendsen, som

hand er et menniske hvis eedelige vidnesbyrd

ikke een gang imod lovens pag: 128, 20 art:

var af nogen valeur, og af delinqventens egen

bekiendelse er ej at uddrage det hand har

lagt haand paa Jonas Jacobsen for at befor-

dre hands død, hvilket saa meget mindre

er at slutte, som saavel Jsach Jacobsens som

delinqventens egen forklaring viiser at hand

ej var vidende om i den tiid hand holdt Jonas

Jacobsen maaskee for at befordre Jsaches

flugt, at den sidst benævnte med dødelig ge-

væhr var forsynet og at hand ej har forhindret

det skeede mord er hand aldeeles at und-

skylde for naar hand ikke var vidende om at

samme jntendertes, og tillige observeres; at hand

som een med boldt-fængslet fange ikke kunde

have store kræfter til at forhindre Jsach

Jacobsens voldsomhed; overalt paalægges

jo lovens 6te bogs 6 capt 2 artl: hannem [...]

større straf om hand virkelig havde saaret

eller slaget den dræbte, som ham ingenlun-

de er paatydet end sige overbeviist, end

at hand derfore skulde miste sin freed, hvil-

ken straf dog over ham er unødvendig siden

hand allerrede af underrætten den 23de julii

næstleeden er tildømt, som en morddræber

at miste sit liv, hvorfore og Fabricius paa-

stod at Christian Svendsen for actors tiltale i

denne sag i henseende til Jonas Jacobsens

drab ved dom bør frakiendes og at for-

berørte dom af 23de julii næstleeden imod

ham allene være af kraft.

Og endelig andlangende den 3de beskylte

delinqvent Jens Andersen Schougen, da siden

hands sag er af conection og samme beskaffen-

hed, som Christian Svendsens, i henseende til

det dennem begge tilagde dilictum paa

Jonas Jacobsen, saa vilde defensor have

sig reffereret til hvis hand for Christian Svend-

sen haver fremført og samme her for Jens

Schougen igientog, ifølge deraf paastaae-

de at Jens Schougen ligeleedes for actors

tiltale i denne sag vorder befriet og

at underrættens den 19 julii næstleeden

over hannem for grovt tyverie afsag-

de dom allene bør være af valeur og

den reque hvorefter hands straf bør

indrættes; hvilken Fabricius defension

og paastand hand indlod underræt-

tens lovbillige dom og kiendelse.

Actor replicerede 1: At hand formeener at delinqven-

terne saavel Jsach Jacobsen, som de 2de andres

bekiendelser bør staae og gielde for sanhed

efterdi den første neml: Jsach Jacobsen ikke

haver udsagt noget paa den tiid der kunde

andsees contradictorisk imod hvad hand een

anden tiid haver declareret ved senist

giorde og i sagens sidste 2de sessioner igien-

tagne bekiendelse ved bædred erjndring

at være komen efter af den egentlige

og sande beskaffenhed, og hvad Christian

Svendsen og Jens Andersen Schougen haver

bekiendt ej alleene af dem er vedstaaet

og i ingen tilfælde fraviget, mens samme

synes ogsaa meget meere troeværdig, som

det efter sagens natur og samenhæng mue-

ligens sig saaleedes i sanhed kand forholde

hvilket og af sine omstændigheder uden syn-

derlig forskiæl. kommer overeens med Jsach

Jacobsens om dennem giorde forklaring

der vel ikke i sig selv andsees for noget vid-

nesbyrd, men kun som nærmere oplysning

i sagen andtages alt paa grund af lovens pag:

127 artl: 17d, og pag: 136 artl: 1:.   2det At

Jsach Jacobsens misgiærning i sig selv er

et grovt mord, og af de slags, som udi forord-

ningen af 7 febr. 1749 er forstaaet, det bliver

en soele klar sag naar betragtes: at hand

ej allene tilforn var dømt, som tyv, og følgelig

havde aarsag at afsone den forseelse, meget

meere end hand skulde eftertragte at begaae

een grovere, men hand har endog viist vold

imod den som af øvrigheden var andsadt til

at holde vagt over sig, hvilken hand og dræbte

alt uden at hand til saadan sit ugudelige og

mordædiske foretagende, har haft nogen slags

tilstrækkelig aarsage der kunde sættes udi

lighed enten med livnødværge eller vaade,

men mand finder tydelig at sligt alleene haver

reist sig af et ondt og straffældig forsæt til

dessertion af hands fængsel hvor udi hand end

ikke havde merket nogen modstand da hand

først slog til slutteren med jernbolten for

brysted, foruden at slutterens varetægt var

lovlig og følgelig paa muelige maader bur-

de afværge undvigelsen, det hand og

udi giærningen til yderste aandedræt

haver efterkommet og 3de at Christian

Svendsens og Jens Andersen Schougens brug-

te omgang ved dette mord ikke kand und-

skylde eller destingveres fra den

skyld og straf hvorved morderen Jsach Jacobsen

er underkasted, det vil og upaatvilelig kunde

og klart befattes, udi overvejelse deraf at de

ej allene haver været enig med Jsach Jacobsen

i at dessertere og at giøre sig vejen røddig

paa den maade som skeed skeed er, mens at de end

og var tilstæde, saae og hørde hvorleedes Jonas

Jacobsen voldelig paa liv og lemmer blev and-

tasted af Jsach Jacobsen, saa og at hand raab-

te og skreg om hielp udi saadan sin livs-

nød og fare, da de kunde og burde kommet

ham til hielp i den stæd de haver holdet han-

nem og efter alle omstændigheder heller har

seet ham saaleedes ilde medhandlet og om-

siider ombragt, end veed livet frelst og

forsvaret, saadan deres opførsel bliver

derhos saa meget meere stridig baade imod

guds og kongens lov, naar tillige iagtta-

ges at de forhen neml: den første for mord

og den anden for grovt tyverie vare fældede

og følgelig meget meere skulde angret og

fortrødet saadanne deres forseelser end

ydermere besværes deres samvittigheder med

grovere og straffældigere excesser der end

og er forøvet imod den som dennem intet

ondt havde tilføjet, hvis blod derfore kræver

een rætfærdig forsoning, udaf saadan repli-

qve og demonstration rætten nok samme

indseer at actors ved forrige session giorde

paastand befindes tilstrækkelig grundet paa

sagens oplyste og bevisliggiorde beskaffen-

hed, samt hvis derom udi lov og forordninges

allernaadigst er dicteret, hvortil actor i

øvrigt vilde have sig reffereret uden at acceptere

det defensors giorde forestilling til mis-

dædernes vel fortiente strafs moderation

bliver regarderet.

Defensor Fabricius sagde at naar domeren

behagelig prøver hvad hand til delinqventer-

nes forsvar haver andført, med loven for-

ordningen og de i sagen giorde forkla-

ringer, formoder hand det lættelig bliver

at indsee at samme haver tilstrækkelig grund

og overeensstemmelse med sagens beskaffenhed

og lovgiverens hensigt i denne under qvæ-

stione værende casu, andsaae derfore ej

ved vidtloftigere repliqve paa actors dictate

at kunde udvirke andet end sagens unødig

og unøttig ophold, og des aarsage allene

recomenderede sit forhen tilførte til dom-

merens overvejende og lovfølgelige

skiønsomhed.

Paa domerens spørsmaal til delinqventerne

Jsach Jacobsen Christian Svendsen og Jens Schou-

gen om de noget videre til deres forsvar

og frelse havde at fremføre end hvis aller-

rede af den andordnede defensor er

skeede, svarede de nej.

Derefter dennem alle baandene blev

paalagte og de igien til vagten overleveret

medens dommen forfattes.

Delinqventerne Jsach Jacobsen, Christian Svendsen

og Jens Schougen, blev igien for rætten indkal-

det og efter at deres baand og fængsel dennem

var aftagen blev udi sagen saaleedes

             DØMT OG AFSAGT

Efter at delinqventerne Jsach Jacobsen og Christian Svendsen

den 23de julii dette aar, samt Jens Schougen

den 19de næstforhen for hiem-tingsrætten vare

dømte, nemlig den første og sidste for forøvede

store tyverier at stryges til kagen, og have tyvs

merke i panden samt Christian Svendsen for begang-

ne drab at have livet forbrudt, haver de efter egen

bekiendelse giort overlæg ej allene at søge und-

rømning af arresten, mens end og at bruge vold

mod den eller de, som da maatte giøre dennem

modstand eller hindre og i hvor vel de ikke alle

har villet tilstaae at overlægget var til at

øve drab paa arrestforvareren, som den, af

hvem de alleene kunde vente hinder og modstand

er det dog klart baade af morderen Jsach Jacob-

sens, skiøndt i den deel noget ustadige bekien-

delse, saa og af overlæggets fulførelse og be-

klagelige slutning da arrestforvareren den

24 augt: om aftenen allerførst af vidnet Tord

Larsen fandtes næsten død, liggende paa jor-

den og morderen Jsach Jacobsen oven paa hannem,

talende ej flere ord end disse: Gud trøste

mig, hand har stukket mig under brysted, kort der-

efter hand og opgav aanden.

At nu Jsach Jacobsen har været den der directe

med adskillige slag og sting, af den i forhøret

af 25 augt: beskrevne jernboldt og kniv, haver

myrdet arrestforvareren eller slutteren

Jonas Jacobsen, det er saavel af hands egen fri-

villige og i henseende til mordet bestandige

bekiendelse inden rætten og for vidnerne

som af de 2de andre delinqventer Christian Svend-

sen og Jens Schougen deres forklaring og de

førte vidners provemaale, samt af regimentz-

feldtskiær Moivichs efter forrættede obduction den

25de augt: givne attest, saa tydelig oplyst, at intet

derimod kand være eller blive at indvende,

og naar morderen Jsach Jacobsen, samt delin-

qventerne Christian Svendsen og Jens Schougens

bekiendelse nøje betragtes, er det ligesaa

klart og haandgribelig at Jens Schougen

og Christian Svendsen haver andvendt

deres yderste kræfter til at stede Jonas Jacobsen

og hielpe Jsach Jacobsen til sin onde giærnings

fuldførelse imod og over Jonas Jacobsen; Thi

ligesom Jsach Jacobsen haver sagt at Christian Svend-

sen og Jens Schougen af alle kræfter holdt Jonas

Jacobsen i arrestcammeret hvor Jonas Jacob-

sen fik det første slaug af bolten saa og i kiøk-

kenet, hvor de fleere slag paafulgte og det for

at hielpe Jsach Jacobsen, og hindre Jonas Jacob-

sen at kunde værge sig, haver Jsach Jacobsen

og maattet tilstaae: at det havde været hannem

umuelig at fuldføre den passerede onde giær-

ning paa Jonas Jacobsen, dersom ikke Jens Schou-

gen og Christian Svendsen var kommen hannem

til hielp og alle 3de havde andvendt fælles kræfter

dertil kommer Jens Schougens og Christian Svendsens

egne bekiendelser inden rætten den 6te og 27de sept:

sidstleden saavel som vidnernes forklaring og

de fleere omstændigheder; thi først siger Chri-

stian Svendsen at hand og Jens Schougen tilløb og

tog fatt baade i Jonas Jacobsen og Jsach Jacob-

sen, da Jonas efter første slag greb Jsach. 2det for-

klarer Jens Schougen at baade hand og Christian

Svendsen sidst benævnte tiid tog fat i Jonas saa

Jsach sled sig løs, derpaa og Jonas sled sig fra

dennem. 3de siger Jens Schougen at hand i

kiøkkenet tog fat i Jonas saa Jsach rev sig løs

og sprang ind i cammeret, hvorpaa og Jonas sled

sig fra hannem, derhos tilstaaer ej at have hiulpen

Jonas Jacobsen da hand tænkte at Jonas var Jsach

voxen og stærk nok til at forsvare sig. 4de, til-

staaer Christian Svendsen og Jens Schougen at det

havde været aftalt; det Jonas Jacobsens hustrue

skulle bindes med det tykke, og datteren med det

smale toug eller linie der fandtes i Jens Schou-

gens sæng om de havde været tilstæde. 5te,

Declarerede Jsach Jacobsen at baade Christian Svend-

sen og Jens Schougen af alle kræfter andgreb

Jonas Jacobsen og hialp ham, samt at først Jens

og derefter tillige Christian holdt Jonas over ræt-

terbænken, samt at de begge saae hand tog bol-

ten af sig item at hand ikke var kommen løs

fra Jonas i kiøkkenet, dersom ikke Jens Schou-

gen havde holdt Jonas Jacobsen, hvilket Christian

Svendsen og Jens Schougen ikke har kundet benæg-

te sig jo saaleedes at forholde, men vil sige dette

ej var til onde dog tilstaaer Jens end videre

at hand holdt Jonas efter at Jsach havde slidt sig

løs, og indsprang efter kniven, indtil hand

nemlig Jonas sled sig fra Jens og sprang

udigiennem døren. 6te Har Jens første

nat efter giærningen var skeed for vidnet

Niels Jonasen sagt: at hand holdt Jonas paa

rætterbænken det beste hand kunde. 7de Har

vidnet Abraham Eftang hørt af Christian Svendsen

at hand havde seet Jsach Jens og Jonas ligge

paa hinanden ved rætterbænken i kiøkkenet. 8de

At vidnet Ole Andersen hørt af Christian at hand saae

Jsach og Jonas tomble om hinanden ved rætter-

bænken, og af Jens Schougen, at hand vel holdt i

Jonas ved rætterbænken, men ej til det onde, samt

af Jsach at de alle 3de vare lige gode udi den paa

Jonas forøvede giærning. 9de Har vidnet Peder

Jonsen hørt af Jens Schougen, at hand var med og

holdt Jonas; men da derpaa blev skudt til vidne

sagde Jens at hand ikke holdt til onde. 10 Siger

vidnet Guttorm Halvorsen at have hørt Jens tilstaae

at hand holdt Jonas medens de andre slog hannem.

11, Stadfæstes omgangens sande sammenhæng med

vidnet Claus Clausen, der formedelst begang-

ne smaat tyverie sad i kielderen under arrest-

huuset, hands forklaring. 12, Haver Christian Svend-

sen den 21 sept: tilstaaet, at hand havde fat i

Jonas først i arresthuuset og siden i kiøkke-

net indtil Jsach sled sig løs fra Jonas, men frem-

deeles vil udtyde det ej til det onde mod Jonas.

13de Og endelig tilstaaer Jsach Jacobsen, Christian

Svendsen og Jens Schougen, om modstand havde

mødt ved aftalte undrømning at de havde søgt

alle skulde være sammenholdige til at forsvare

sig, med hvilket alt uimodsigeligt er lagt for

dagen at Jsach Jacobsen ikke havde kundet fuldføre

mordet paa Jonas Jacobsen, som mandeligen

indtil yderste har giort modstand uden Jens

Schougen og Christian Svendsens hielp, samt at de

tilligemed morderen Jsach Jacobsen efter fore-

gaaende overlæg virkelig haver lagt haand paa

den myrdede og været medskyldige udi mordet

ved brugte samlede kræfter mod Jonas Jacobsen.

Thi den undskyldning Jens Schougen og Christian

Svendsen undertiiden har villet fremføre, at

de ikke holdt den myrdede til det onde, giør giær-

ningen i sig selv til opspunden og øjensynlig u-

sandfærdig.   Efter saadan sagens beskaffen-

hed KIENDER OG DØMMES AF MIG OG MEDDOMSMÆND
FOR RÆTT: Først at Jsach Jacobsen for begangne

mord paa den fredelige arrestforvarer Jonas

Jacobsen sig selv til vel fortiendt straf og andre

udædiske sindede mennisker til skræk og afskye

i allerunderdanigst følge forordningen dat.

7 febr. 1749 bør af skarprætteren knibes med gloen-

de tænger først udenfor arresthuuset hvor mor-

det er begaaet, dernæst paa byens torv, og sidst

paa rætterstædet, derefter hands højere haand

levende afhugges med en øxse, og siden ho-

vedet i ligemaade med en øxse, hvorpaa læ-

gemet af natmandens folk henføres og

lægges paa steile og hovedet tilligemed haan-

den fæstes paa en stang over læge-

met. Og føres morderen Jsach Jacobsen

paa natmandens sluffe fra fængselet til rætter-

stædet uden ceremonie, udi de daglig brugte klæder

uden hat eller hue, med blodt hoved, strikke om

halsen og sammen bundne hænder, alt til desto

større forhaanelse for ham og andre til skrek

ogafskye. Endelig bør og hands hovedlod

til dette stæds høygrevelige herskabs sigt og sa-

gefaldscasse være hiemfalden.

Dernæst at Christian Svendsen og Jens Schou-

gen, som i stæden for at afværge, har hiulpen og

været medskyldige i mordet bør, dennem til for-

skyldt straf og andre ildesindede til skræk og

afskye, i allerunderdanigst andleedning af

lovens 6 bogs 9 capt: 1 artl: efter seenere ud-

gangen og forhen allegerede forordning af

7 febr. 1749, hver for sig udstaae og lide den samme

straf, som Jsach Jacobsen er foreskreven, neml:

af skarprætteren at knibes med gloende tænger

først udenfor arresthuuset, dernæst paa byens

torv og sidst paa rætterstædet, derefter den

højre haand levendes afhugges med en øxse

og siden hovedet i ligemaade med en øxse, hvor-

paa lægemet af natmandens folk henføres

og lægges paa steile, og hovedet tilligemed haanden

fæstes paa en stage over lægemet. De

bør og ligesom Jsach Jacobsen til deres desto

større forhaanelse og andre til skræk og

afskye, udføres paa natmandens sluffe

fra fængselet til rætterstedet, uden ceremonie

udi deres daglig brugte klæder, uden hat eller

hue, med blot hoved, strikken om halsen og

sammenbundne hænder, endelig bør de og have

deris hovedlodde forbrudt til dette stæds høj-

grevelige herskabs sigt og sagefaldsca-

sse, dog foretages ingen execution efter

denne dom føren oberdommerens con-

firmation er søgt og erhvervet.

Videre var ikke efter 3de ganges udraab ikke