|
1746 - En voldtekts og tyverisak fra plassen Blylaget
Tingbok for Follo: A 38, f. 432b, 440 (1746).
Anno 1746 den 31 augusty, blev extra rett i følge Deres Exellence
Høyvelbaarne hr. General Major og Stiftbefalingsmand von Rappes ordre av 26 ju
ly forhen, sadt og betient paa Wold tingsted i Aas hovedsogn, med efterskrev
ne eedsorne laugrettes og meddoms mænd, nemlig: Mogens Fiøser, Anders Wold, Ole
Myrer, Hans Trejder, Ellef Kaalstad, Rasmus Klommesteen, Rasmus
Soelberg og Søren Børsumrud. Hvor da Kongl. Majts. Slotsfoget Seigr.
Jacob Tobiesen loed ved sin fuldmægtig Johan Gran fremlægge Stif
tets høye øfrigheds ordre til denne sags foretagelse av dato 26 july
sidstleden. Dernæst ret efter bemelte ordre udfærdigede stevnemaal
contra Lars anonsen for begangen voldtegt og tyverie, dateret 30 july
[433a]
sidstleeden forkyndt vedkommende av Halvor Larsen Grimoe
og Halvor Pedersen Oppegaard. Efter paaraabelse mødte saa vel
arrestanten Lars Anonsen, som og vidnerne Lars Hasle, Søren Grøstad og
Povel Gundersen, item klagerinden Marthe Larsdatter, med hendes mand Svend
Gundersen Blylaget, iligemaade comparerede Procurator Nicolay Ring som
andbefahlet defensor for Lars Annonsen, hvor om hand indlagde Stiftets
høye ordre, dateret 30 julj sidstleeden. Forbeholden Lars Annonsens rett der
aldeeles benægter de i detproducerede stevnemaal benævnte sigtelser. Gran
der efter begiærede at retten ville tage Lars Annonsen under examina
tion forinden vidnerne vorder avhørte. Lars Annonsen blev for retten løes
og leedig fri for baand og fengsel fremstillet, og paa rettens examination
giorde følgende frivillige udsagn og bekiendelse: at hand er fød i Friderichstad, og
nu 43 aar gammel, var sidst til guds bord i Friderichstad førstkommende Michels
dag et aar siiden og har tien for soldat under Hr. General Major Uldrichsdahls avd.
fortroede infanterie regiment udi 21 aar, hvor fra hand 3de dage efter pinsedagen
næstafvigte fik sin afsked fra Hr. Major Tønsbergs companie, hand tilstaar at
hand den 14 julu sidstleeden om natten kom til pladsen Blylaget, i manden
Svend Gundersens fraværelse, hvor hand med Lars i Køya som førte hannem fra
Oppegaards bøyden did hen, drak endeel brendeviin, men at hand med ko
nen Marthe Larsdatter sammestæds skal have haft nogen voldelig legemlig om
giengelse, eller at hand hende skulle have frastølet noget, det veed hand icke, der for
aldeles benægtede saadan beskyldning, vel erindrede hand sig at Lars Haslem
med nogle fleere om morgenen næst efter kom og andtastede hannem, som hand
uden for døren stoed og kastede sit vand fra sig, førte hannem ind i stuen og som
hand da spuurte efter sin pose, blev den ham leveret og da hand der udi fant
adskillige ting, der icke var ham tilhørende, sagde hand: hvem har lagt dette i posen,
der icke vedkommer mig, jeg vil ej have det, men det uagtet blev det igien
lagt i posen som blev bunden paa hans ryg og hand der med samme dag ført
til lensmanden Halvor Grimoe, samt igien fra ham til tingstædet Wold.
Gran her efter begiærede de mødende vidner avhørt, siiden hand fornemmer ar
restanten icke til nogen godvillig tilstaaelse er at formaae. For berørte tvende
vidner blev eedens forklaring av lovbogen oplæst med alvorlig formaning til sandheds
udsiigende, hvor efter da een hver i særdeeleshed corporlig eed havde avlagt fremstoed.
1te vidne Lars Jensen Haslem, hvilken forklarede: at den 15 julj sidstleeden om morgenen
beek tidlig kom Svend Gundersen i Blylaget til hans paaboende gaard Haslem og
bankede paa vinduerne, sigende: kiære fader kom op til mig, der er i natt kommet
een grydestøber til mit huus, som har krystet konen min fordærvet, paa disse
ord stoed vidnet op av sengen, toeg klæderne paa sig og iilede til Blylaget, med
disse ord til Svend Gundersen, at hand skulle gaae til de andre naboer om hielp, da hand
nu kom hen imod bemelte plads kom Marthe Larsdatter krybende du under een gra
ne busk og viftede til deponenten, samt viisede med fingeren hen til huuset, hvor
paa hand sprang til huuset og der i stuen greb til Lars Anonsen, som hand nu
for retten kiender, spørgende om det var ham som giorde opstyr i huuset, hvor
til Lars Anonsen svarede: jeg har ej andet giort end puulet eller bekrøbet kier
lingen, i andleedning av dette svar, spurte vidnet Martha Larsdatter, om Lars
Anonsen havde taget hende med vold, hvorpaa hun sagde, ja hand haver taget mig
med vold. Imidlertiid som dette var passeret, kom Søren Grøstad og Povel Gundersen
med flere nærværende, og da blev her foruden befunden, at Lars Anonsen i hans
pose havde indsvøbt, som Marthe Larsdatter og mand Svend Gundersen var tilhøren
de, nemlig: een rødrannede stoffes kaabe med tin hager, et blaat stemets skiørt,
een gammel nathue, een liden grov strie skiorte, en gammel striesærk, et gam
melt blaarannede forklæde og een gammel fillede ellemanches brøst dug med
messing knapper udi, saa havde hand og der foruden et par handsker i sine boxer,
som Svend Gundersen sagde at være siine, hvilket icke blev nægtet av meer berørte
Lars annonsen, som der paa blev bagbunden med tyvekosterne og ført til
lensmanden Halvor Grimoe, samt der fra til tingstædet Wold, hvor de ankom ime
dens tinget og retten blev holdt. Paa Defensor Procurator Rings qvæstion svarede
vidnet, at da Lars anonsen pass skulle eftersees, sagde hand til samtlige nærværende,
uden at nogen der til gav andledning, har jeg noget i posen, da har jeg faaed det fordi
jeg har krøbet paa kierlingen og hun har faaed den saa lang som jeg har den, een
gang giorde jeg ved hende paa loftet og een gang i stuen. Videre vidste icke vidnet
sagen til oplysning, hvor for det efter parternes forlangende blev dimmitteret.
Lars Anonsen til dette vidnes deposition svarede, at hand i andledning av at hand
uformodende saae sin sæck opfyldt, tilstoed det vidnet haver omprovet, for saa
vidt at hand icke veed eller vidste hvorleedes de omprovede klæder var kommen i
hans sæck, det hand og endnu aldeeles benægter at være vidende om, og iøfrigt
[f. 433b]
modsagde hand og vidnets øvrige forklaring. 2det Søren Hansen Grøstad, der
giørende denne udsagn: at den 15 july avvigte, som var første sommers ting
dag, kom huuskonen i pladsen Blylaget Marthe Larsdatter til hannem paa
Grøstad beedende det hand ville følge med hende ned til Blylaget, saa
som Lars Haslem var der og havde taget i fat paa een karl der natten
tilforne var kommen til hende, og havde staalet det væsle hun hafde,
ja, nock giort meere end det, dog sagde hun icke hvad det sidste var,
vidnet fuldte derpaa med hende og da hand kom ind i pladsen hørte hand
at Lars Haslem spurte Lars Anonsen hvad hand havde giort, hvor til bemelte
Lars Annonsen svarede: jeg har ej andet giort end pulet kierlingen, een
gang i sengen og een gang paa loftet, her efter spuurte Lars Haslem kier
lingen Marthe Larsdatter om da Lars Anonsen havde voldtaget hende, hvor
til hun sagde, ja vist har hand voldtaget mig, videre blev Lars Anonsen
tilspurt hvad hand havde i sin pose, hvor paa hand toeg den og selv løste for den
samt der av udtoeg een rødrannet stoffes kaabe med tin hager, een gammel
nathue, en liiden strie skiorte, een strie særk, et blaaerannet forklæde,
een gammel ellemanches brøstdug med messing knapper udi og et blaat
stemets skiørt, med denne declaration at kiærlingen Marthe Larsdat
terhavde giort ham det fordi hand klaaede hende, viidere fandtes der og i
Lars Anonsen boxer et par handsker som tilhørte huusmanden Svend Gunder
sen. Efter at dette var skeed, tog vidnet og de andre nærværende Lars Anonsen
og bagbant hannem med de i hans pose andtrofne tyve koster, førte han
iten saa først til lensmanden Halvor Grimoe og siden til tinget paa
Wold. Videre vidste vidnet icke, paa adskillige til hannem, pro et contra
giorde qvæstioner, hvor fore hand fra retten blev avviist. Lars Anonsen
referede sig til benægtelsen, som ved første vidnesbyrder tilført. Og 3die:
Poul Gundersen Grøstad: som i et og alt giorde eenstemmig forklaring, med
næst forrige vidne Søren Hansen Grøstad, saa som hand fra først og til sidst
var liige saalenge nærværende og hørte det samme som hand, om den paa
stevnte tildragelighed. Hvor efter hand blev dimmitteret. Arrestanten Lars An
nonsen modsagde dette, liigesom forrige vidnes. Gran begiærede at Lars An
nonsens dreng Peder Olsen som var hos og med hannem i pladsen Blyelaget
den natt hand voldtog den der værende ægte kone Marthe Larsdatter i hendes
mand Svend Gundersens fraværelse, av retten maatte værde tilspurt, hvad hand
til sagens oplysning er vidende. Berørte Peder Olsen der sagde at være fød
paa Strømsøe og 11 aar av alder, forklarede, at hand var med sin huusbond
Lars Anonsen i pladsen Blylaget, natten førend hand blev paagreben og da
saae hand at bemelte hans huusbond laae i sengen hos konen der i huuset
nafnlig Marthe Larsdatter, om natten som hand vognede op, om morgenen
da hun var udgaaet, tog Lars Anonsen eendeel klæder og puttede i sin
pose og sagde at hand skulle have samme fordi hand klaaede kierlingen, der ef
ter kom eendeel mandfolck som paagreeb hannem og videre vidste hand
icke. Lars Anonsen benægtede dette barns udsiigende, som er skeed uden eed og paa
stoed at hans avlagde forklaring ej bliver til nogen følge. Marthe Lars
datter her efter fremstoed for retten, vedblev at Lars anonsen natten forrud
hand blev paagreben, har voldtaget hende i hendes huus, een gang paa
loftet, hvor hand med magt fuldkom hands villie, og een gang udi sen
gen i stuen til forne, da hand icke fick fuldbyrdet sin villie med hende, det
hun og strax med klage for sine naboer og paa tinget samme dag har
tilkiendegivet; Hun erbyder sig og med corporlig eed at bekræfte, at
de vahrer som av de avhørte vidner er forklart at fandtes udi Lars
Anonsens pose, er hende og hendes mand tilhørende og tyv frastaalen,
efter loven andseet. Lars Anonsen benægtede Marthe Larsdatters be
skyldning. Gran der efter fremlagde een specification over de
forhen omprovede tyfs koster hvor ved Lars Anonsen er befunden, hvil
ke av lensmanden Halvor Larsen og medhafte mænd til sammen
er taxeret for 1 rd 2 ort 14 s. Hvor hos comparenten forestillede at end
skiønt arrestanten Lars Annonsen aldeles benægter sigtelsen, saa er det
dog klarligen beviist med de første vidners eentemmige forklaring
[f. 434a]
at affberørte arestant icke allene haver begaaet tyverie men end og
voldtægt paa Svend Gundersens huustrue Marthe Larsdattter,
thi paastoed comparenten at Lars Anonsen for saadan hans begangne
misgierninger vorder andseet efter lov og forordninger med
døds dom og videre som dicteres for hans forøvede tyverier, og saa
leedes [fabrickerede?] sagen under dom. Defensor der efter førend hand vi
dere udlod sig i sagen paastoed at den indlagte taxations forretning
over de i Lars Anonsen seck befundne klæder vorder beediget av de som
forretningen underskrevet haver, uagtet det indlagde stevnemaal ej
icke bliver noget der om og som paastaaes allene for at initere vid
løftigheder til byrde for almuen ved arestantens hensiddelse. Gran havde
tilstæde for retten lensmanden Halvor Larsen, Morten Harboe og Hal
vor Oppegaard som haver taxeret de omprovede klæder som specifi
cationen indeholder, der var villige at beedige deres taxation, ifald
dommeren fandt det fornøden. Nu benevnte Morten Harboe, Halvor
Larsen og Halvor Oppegaard fremstoed og under corpolig eed bekræftede
at de efter bæste og nøyeste skiønsomhed har taxeret de koster der forefan
tes i Lars Anonsens pose, saaleedes som den av Actor producerede spe
cification udviiser. Defensor tilpurte arrestanten nærværende Lars
Annonsen om hand veed at til kiendegive noget som kand tiene til sagens
oplysning paa hans siide eller bestørkelse. Arestanten Lars Anonsen svarede nej.
Ligeleedes tilspurte Ring Lars Anonsen om hand er fornøyet med at
sagen fra hans siide til doms vorder deduceret og oplyst og om hand
paastaar contra stevnemaalets førelse. Lars Anonsen her til replicerede
hand er fornøyet der med, at defensor uden foregaaende contra stev
ning, nu procederer sagen til doms paa hans siide. Defensor der efter
andviiste for rettten Lars Anonsens pass fra Hr. General Major Ulrichsdahl
dateret 6 juny sidstleeden, som udviiste at Lars Anonsen haver i hans
Majts. tieniste staaed som musqveteer i 21 aar og i samme tieniste
saaleedes opført sig som det een retskaffen soldat vel egner og andstaar,
ligeleedes producerede Ring til anviisning Hr. Wemmeløvs attest om at
Lars Anonsen den 26 septr. avvigt aar skal have søgt altergang udi Fri
dirichstad, og der efter forestillede retten, at hvad sig andbelanger de om
provede klæder, som ere befundne i Lars Annonsen sæck da benægter
hand at hand aldeles er uvidende om hvorleedes de i hans sæck er komne.
Og er det ej heller beviist hvem samme klæder haver bragt i sæcken, langt
mindre at Lars Anonsen skulle være den som skulle have bragt klæderne
i sammen og saaleedes staalet klæderne, som aller bæst kand skiønes
der av, at det ej i ringeste maade er bleven bevist at secken har
voren uden for huuset hvor klæderne med samme befandtes, hvad sig el
lers andbelanger det at Lars Anonsen skulle have voldtaget Marthe Lars
datter, da er der icke er eeniste vidne av de forhen avhørte, der har kun
det prove at have seet ringeste legemlig omgiengelse av Lars Anonsen
med Marthe Larsdatter, langt mindre at hand hende skulle have voldtaged,
hvad sig i øvrigt betræffer de ord som vidnerne omprovet haver at
have hørt af Lars Anonsen, da benægte hand saadant aldeeles, med til
staaelse at i fald den omprovede tale imod all formodning av ham
skullevære hørt, da maae sligt være skeed i druckenskab og ham uvitterlig,
og som saaleedes ej Lars Anonsen det allerringeste er vorden overty
det at skulle have begaaed, enten tyverie eller voldtegt med Marthe Lars
datter, saa tilbyeder hand sig dog, som en u skyldig persohn ved befrielses
eed at fralægge sig de over ham giorde beskyldninger, og i fald retten
skulle være sag skyldig, da paastoed Ring at Lars Anonsen i andleedning
av hans eegen declaration om at vil fralægge sig sagen ved eed med een
god og uskad samvittighed, bliver samme i andleedning av lo
vens 18 bogs 14 capittels 5 og 6 articuler og derpaa begiærede een yderligere
Lars Anonsens declaration om benægtelses eeds avlæggelse, som der næst
[f. 434b]
rettens lovforsvarlige eragtning paa samme, til befrielse for Lars Annon
sen og nærmere efterretning til sagens vedbørlige procedeur. Gran
replicerede hvad sig det begangne tyverie betræffer Lars Anonsen skal have
begaaet, da er det med de førte vidner tilstrækkeligen bleven beviist
at de omprovede tyfs koster befandtes udi Lars Anonsens sæck og til o
verflødighed har Marthe Larsdatter her for retten erbydet sig med eed
at bekræfte følgelig lovens pagina 1003 articul 10, at samme var
hende og hendes mand tilhørende, samt at de imod deres villie
er dennem frakommen. Hvad sig voldtegten andbelanger som Lars
Anonsen imod hende skal have begaaet, da haver vidnerne ligelee
des der om giort eenstemig forklaring at Lars Anonsen
samme for dennem paa fersk gierning haver tilstaaed liigesom
og Marthe Larsdatter desforuden haver opfyldt lovens 6 bogs
13 capittuls 19 articul, der befahler straxen saa snart hun kommer
i sin egen frelse at klage over den vold hende er overgaaen;
Og som lovens reqvisita i saa fald er opfyldt og sicktelsen klar
lig overbeviist den paa gieldende, saa haabet comparenten, at
Defensors forestillinger til arestantens befrielse alldeeles icke
bliver taget til nogen følge; hvor fore og comparenten protesterede
imod den av Lars Anonsen andbudne eed, ligesom og comparen
ten holdt det ufornøden at retten der om skulle lade falde
nogen eracktning, men da sigtelsen saaleedes som forbemelt tydelig
er overbeviist den paagieldende saa referede Gran sig til sin for
hen giorde paastand til doms liidelse. Ring svarede at i almin
delighed haver de avhørte vidner ej overtydet Lars Anonsen det allerrin
geste til følge og undgieldelse for ham, og hvad sig andbelanger den av
Gran alligerede articul om tyve koster, da kand Ring icke finde at
den vedbørligen kand apliceres i denne casu, allerhelst de ompro
vede klæderej er funden i anden mands hæfd, end Marthe Lars
datters eget huus og ej beviist, hvorleedes samme er kommen i Lars
Anonsens sæck, meeget mindre at hand selv skulle have indpacket
klæderne i den, hvad sig ellers betræffer den av Gran citerte
lovens=6bogs 13 capittuls 19 articul, da kand fuldkommen av samme
erfahres at Marthe Larsdatter ej i følge den alligerede articuls stricte by
dende haver lyst til kircke stevne den formeentlige voldtegt hun fore
giver og om end saa skeed var, da kand Defensor ej av den tit be
næfnte articul befatte at det end da var et fuldkommen beviis
paa qvindens foregivende allerhelst articulen ickun viiser at
det vel er troeligt men icke nøyagtig beviist, som icke heller kand
uddrages av de førte vidner og den paagieldende declaration, hvor
fore Ring nu som før begiærede Lars anonsens svar om benægtel
ses eeds avlæg for de giorde sicktelser protocollen tilført og i øvrigt
referede sig til sit forrige. Lars Anonsen declarerede: at hand icke har voldtaget Mar
the Larsdatter ej heller bestaalet hende. Gran sagde at havde meeget at
siige imod Sr. Rings protocolation, men som hand icke understoed sig
at forklare loven og hand formente at sagen fra hans siide fuld
kommen er ovbevist, saa indstillede hand sagen, nu som før, un
der paakiendelse med den giorde paastand. Ring paastoed er
agtning og reserverede sig sagens nærmere procedeur. Eragtet.
Hvad heller Lars Annonsen skal liide for beskyldningen eller fralegge
[f. 435a]
sig sagen ved eed, beroer paa endelig doms afsiigelse. Ring i andleed
ning av den faldne eragtning, i fald retten skulle for godt befinde
sagen til doms at optage, paastoed Lars Annonsen frikiendt
og sagesløs hiemvist, som samme ej er bleven overtydet det rin
geste av det hand er saggiven for og i øvrigt forbeholdt Lars An
nosens rett i følge lov og forordninger. Som da parterne ej videre
havde at frem føre, saa blev sagen optagen til doms til førstkom
mende=6 september her paa Wold tiingstue.
Anno 1746 den 6 septr. blev extra retten, efter udsettelse fra 31 augt.
igien sadt og betient paa Wold tiingstue i Aas hoved sogn, med efterfølgende
eedsorne laugrettes og meddoms mænd, nafnlig: Mogens Fiøser, Anders Wold, Søren
Børsumrud, Hans Trejder, Ole Myhrer, Rasmus Soelberg, Rasmus Klom
mesteen og Ellef Kaalstad,
Hvor da udi sagen som Slotsfogden Sr. Jacob Tobiesen efter ordre har
indlagt contra Lars anonsen, saaleedes er fore funden og
Besluttet
Efterdi Lars anonsen i sin bekiendelse for retten, har forklaret, at Lars i
Koya var den som førte hannem fra Oppegaards bøyden til pladsen Bly
laget, og at de begge der til sammen om natten, drack eendeel brende
viin, saa eragtes fornøden, føren dom i denne betydelige sag vorder af
sagt, det Actor Hr. Slots Foged Tobiesen bør først indstevne bemelte Lars i
Koya til vidnesbyrds avlæggelse, og saa vel den sigtede Lars Anonsen
som og Marthe Larsdatter med mand Svend Gundersen, for hans udsii
gende at paahøre; Til den ende beroer sagen til førstkommende 27de
september, da samme her paa Wold tiingstue igjen bliver foretaget.
[f. 440a]
Anno =1746 den 27 septr. blev extra retten igien betient paa Wold ting
stue i Aas hovedsogn med efterskrevne eedsorne laugrettes og meddoms mænd Mo
gens Fiøser, Ole Myhrer, Søren Børsumrud, Hans Gulli, Michel Aallerud, Rasmus
Klommesteen, Rasmus Soelberg og Ellef Kaalstad. Da Kongl: Majst. Slotsfoget
Sr. Jacob Tobiesen ved lensmanden Morten Harboe loed irette æske sagen
contra deliqventen Lars Anonsen, og for at opfylde rettens eragtning frem
stillede de 2de mænde Siver og Halvor Oppegaard, hvor med ville bevise
ved muntlig varsel til i dag, lauglig at have ladet indstevne, ej allene
Lars Bentsen Koya til vidnesbyrds aflæggelse, men end ogsaa vil bemelte
delinqvent, som Marthe Larsdatter med mad Svend Gundersen, dette
vidne at paahøre, samt i fornøden tilfælde rettens videre examinati
on at være undergivne. Det indstevnte vidne, tillige med Lars Anond
sen, Marthe Larsdatter og Svend Gundersen comparerede og vedtog louglig
varsel. Efter at eedens forklaring av lovbogen var oplæst for soldat Lars
Bentsen Koya, fremstoed hand for retten og efter corporlig eeds aflæggelse gior
de følgende deposition: At dagen førend Lars Anondsen blev arresteret, kom hand
til hannem udi pladsen Røe=steen, begiærende at han ville sette hannem over
vandet til Næsodden, saa som hand der ventede at faa arbejde hos præsten, hvilket
og deponenten forrettede, da de nemlig hand og delinqventen kom i land ved Bly
laget gick de begge ind udi pladsen og etter at hand, Lars Anondsen og Marthe
Larsdatter havde til sammen drucket for fire skilling brende brendeviin, foer hand igien
over vandet hiem til hans beboede plads Koya, ongefæhr et slet om
morgenen. Imidlertiid hand var i Blylaget, saae hand ingen usømmelig
opførsel av Lars Anondsen imod Marthe Larsdatter, som den der allene
var hiemme med et liidet piige barn ved nafn Marthe 7 arr gammel, vi
dere vidste hand icke sagen til oplysning, undtagen at Lars Anondsen havde
een liiden dræng med sig, da hand sadte hannem over vandet og forlod hannem
i pladsen Blylaget, hvor for hand blev dimmitteret, efterdi delinqventen icke
noget hannem havde at tilspørge. Rætten fandt fornøden at tilspørge først
delinqventen Lars Anondsen: 1te Om hand vedbliver sin under retten seeneste sess
ion giorde beskrivelse: R: ja. Og for det 2det: At efterdi hand benægter at have
voldtaget Marthe Larsdattr, om hand da icke maae tilstaae, at have haft legem
lig omgiengelse med hende uden tvang. R: Nei hand har icke haft legemlig om
giengelse med hende. Samt for det 3die om hand er gift. R. Ja hand er gift
og hans kone har opholdet sig i Christiansand, er ej vidende om hun lever, med hvilken hand haver et drengebarn
2 ½ aar gammel. Dernæst klagerinden Marthe Larsdatter, 1te om hun ilige
maade vedbliver at Lars Anondsen har voldtaget hende. R: ja som hun
forhen har forklaret, har hand een gang voldtaget hende paa loftet i hendes eeged
huus, efter at hand til forn havde villet giort det i sengen i stuen. 2det: Hvor
for hun gick paa loftet, og icke i den stæd uudviigede huuset, da Lars Anondsen, ef
terhendes siigende, giorde begyndelse til voldtegt paa hende. R: Naar hun vil
le gaae ud følgede Lars Anondsen efter, hvor fore hun gick paa loftet i den tancke at skiu
le sig for ham. 3de: Hvor fore hun icke giorde modstand paa loftet da Lars Anondsen
i følge hendes forklaring voldtoeg hende. R: Jo hun giorde modstand. 4de Om
hun har noget tegn at foreviise retten, enten blaat kiød eller revne klæder
der kunde godtgiøre hendes beskyldning. R: Nej det har hun icke. Og 5te Hvor for
hun icke ved hendes mands hiemkomst strax sagde ham at hun var voldtagen av
Lars Anondsen, eller hvad hun talede til ham. R: Hun klagede for hendes mandag det
første hun saae ham at Lars Anondsen havde giort opstyr i huuset, men hun
[f. 440b]
var saa forfiamset, at hun glemte voldtægten. Item for det 6te, hvor for hun
da icke for hendes naboer, efter at hun var kommen i hendes eegen frel
se, nemlig Søren Hansen og Povel Gundersen Grøstad, klagede over den
vold hende var vederfahret. R: Hun kunde icke komme sig saa meeget
fore. Og endelig klagerindens mand Svend Gundersen,= 1te Hvor hand var
den natten Lars Anondsen var i hans huus. R, i Christiania, 2det Hvad tiid hand
foer did og naar hand kom hiem. R: Natten til onsdags og dagen forind
Lars Anondsen kom i hans huus reiste hand ind og onsdags morgenen kom
hand hiem igien, da Lars anondsen endnu var i hans huus. 3die: J hvad til
stand hand ved sin hiemkomst befandt sit huus. R: Da hand kom til stranden
og havde fortøyet sin baad, kom hans huustrue Marthe Larsdatter til hannem
siigende: spring i Jesu nafn efter folck, der er een i stuen, som er fer
dig til at tage livet av mig, hvor paa comparenten spurte hende, hvad hand
havde giort, men hun svarede ej noget der til, alt saa sprang hand
uden videre samtale til Haslem og fick Lars Jensen der fra hiem med
sig, hvor paa Lars Anondsen, som var i stuen, blev paagreben. Og da
passerede det øvrige ligesom de første vidner har forklaret. Og 4de
Av hvad aarsag hand kunde siige til Lars Jensen, da hand kom til Haslem
at der var een gryde støber i mit huus som har krystet kierlingen
min fordervet. R: Hand erindrede icke om disse ord blev sagt.
Item for det 5te: Om hans huustrue klagede sig at være voldtagen, for
ham førend at Lars anondsen selv aabenbarede, at hand
haft med hende at bestille, og efter at hun der om var tilspurt av
Lars Haslem. R: Nej hun aabenbarede sig aldeles icke for ham om
at skulde være voldtagen, førend Lars Haslem her om tilsprte hende.
Lensmanden Harboe her efter paa Hr. Slots Fogdens vegne, henhold
sig til den paastand allerede over Lars Anondsen er fremsadt.
Iligemaade referede delinqventen sig til alt hvad hans defensor
paa hans siide har fremført ham til befrielse, og videre hafde
hand icke at siige eller indvende. Thi blev da med samtlig med
doms mænder her udinden, saaleedes afsagt:
DOM:
Udi denne sag, er delinqventen Lars Anondsen, til strafs liidelse sigtet,
førtst, fordi hand natten imellem den 14 og 15 july sidstleeden, skal
have voldtaget konen Marthe Larsdatter i hendes eeget huus, Blylaget
kaldet, udi manden Svend Gundersens fraværelse, og hernæst, fordi hand
samme tiid og stæd der efter, har bortstaalen de kaaster den produ
cerede specification om formelder. Hvad nu voldtægten angaar
saa har vel Marthe Larsdatter, baade for vidnerne Lars Jensen Haslem,
Søren Hansen Grøstad og Povel Gundersen Grøstad, item under processen, der
for beskylt Lars Anondsen, men naarrætten overvejer, at Marthe Lars
datter, saa snart hun kom i sin eegen frelse, icke strax har klaget over den
ne gierning, verken for hendes mand ved hans hiemkomst, ey heller for hen
des naboer de nafngivne vidner, undtagen for de tvende sidste paa gaar
den Grøstad, som dog er tve tydig og icke kand tages til følge, men tvert imod
der med tiet, indtil delinqventen selv aabenbarede, at hand med hende havde
haft at bestille, da hun først, paa tilspørgende og efter at ordene saa godt
som var lagt hende i munden, tilstoed at være voldtagen, hvor til kommer
at hun icke har kunde giøre formodning at sigtelsen medførte sand
hed, da er det ej troeligt, at hun er bleven voldtagen, men at hendes
legemlig omgiengelse med hannem har været uden tvang; Altsaa
kand Lars Anondsen, der for icke andsees med døds dom, men i den stæd
til findes, for sin løsagtighed, og bemelte, for de førte vidner til
staaede legemlig omgiengelse med Marthe Larsdatter, paa grund av
[f. 441a]
lovens 6 bogs=13=capituls=1 articul, at bøde 24 lod sølv eller
12 Rxdlr og der for ude staae aabenbare skrifte. Betræffende
hans forøvede tyverie, da kand den fremkomne benægtelse, eller
paaskud, at hand aldeeles er u=vidende, hvorleedes de klæder var
komne i hans sæck, som der udi blev befunden Marthe Lars
datter og mand Svend Gundersen tilhørende, icke frie tage hannem,
at hand jo for samme bør andsees som tyf, thi berørte vidner Søren
Hansen Grøstad og Povel Gundersen Grøstad forklarer, at hand selv for
dennem løste posen op og der av udtoeg kaasterne, med denne decla
ration, at Marthe Larsdatter havde givet ham dem, for hans bedrev
ne u=tugt med hende, saa var der og icke, paa den tiid nogen tilstæ
de i huuset, som med magt og uden hans villie, kunde paatvinge ham
klæderne i hans bevaring og hiemme; I den henseende afsiges for
rætt: At Lars Anondsen i liigemaade for dette tyverie, bør i følge
lovens = 6 bogs = 17 captituls = 33 articul, miste sin hud i fengselet, saa
og efter den paa følgende = 40 articul udi samme bog og capitul, be
tale igield og tvigield, der efter Halvor Larsen, Morten Harboe og
Halvor Oppegaard, deres eedfæstede forretning, beløber sig, for det
første = 1 rd: 2ort 14 s. og for det sidste = 3 rrd: 1 ort 4 s. Samt hans hoved lod
om hand noget er ejende, at være Deres Kongl. Majts. hiem falden.
(slutt)
|