Denne saken er bare en liten del av en rekke uenigheter, krangler og
til dels voldsomheter som utspant seg mellom beboerne på gårdene
Garder, Skuterud, Kai m. fl. Opphavet til tvist og uenighet handlet
om rettigheter og eiendomsgrenser.
Vårtinget for Ås og Nesodden på Østby 24 og 25 april 1713.
Efter forrige opsættelse iretteæsket den opsatte sag imellem Clemet
Garder og Ingebret Skutterud, for skiende og ærørige ord, som Ingebret
Skutterud har ofverfaldet Clemet Garders hustrue med, og fordi
hand hafde slaget Clemet Garders søn Johannes.
Stefnevidnerne lensmanden Jørgen Michelsen og Bertel Hansen
afhiemlede stefnemaalets indhold efter lougen, at det er louglig
forkynt for de veedkommende.
Hvorefter Monsr. von Vesten paa Clemet Garders vegne begiærede
at hans indstefnte prof maatte for retten fremkaldes og aflegge
deres deposition, saa fremstoed for retten Olle Jacobsen, Bertel
Hansen og Christen Torstensen, og efter at æden blef for dem
af lougbogen oplæst blef, aflagde deris æd at de i den paastefnte
sag vil sige alt hvad der er vitterligt.
Contraparten Ingebret Skutterud blef 3de gange paaraabt,
men møtte iche, eller nogen paa hans vegne.
Von Vesten bad at vidnerne maatte udsige deres sandhed, enskiønt
contraparten iche møder, helst efterdi sagen er fra sidste sageting op-
sat og taaler intet ophold.
Olle Jacobsen 48 aar gl: profvede, at forleden sommer da
profvet var paa Garder og tjennet, kom Ingebret Skutteruds
dreng Anders til Garder, og bad Clemet Garder, at han vilde
komme bort til Skutterud til Ingebret Haagensen, men
sagde iche, hvad Ingebret vilde ham, og som Clemet Garder iche
efter det tilskichede bud vilde komme til Ingebret Skutterud.
Kom hand hen Ingebret om eftermiddagen samme dag og vil-
de til Garder, og da han kom ind i gaarden, sagde Ingebret
disse ord, her boer store folck, saa han faar iche binde sin hest
i gaarden, hvorfor han lejede sin hest ud af gaarden og bant
den ved skiedgaarden, gick saa fra sin hest ind til Clemet
i stuen, og som han hafde været en stund inde, kom Cle-
met ud til profvene, og beklaget sig, at han ej kunde være
i stuen for Ingebret Skutterud, hvorefter udkom
Clemet garders hustrue og bad clemet tillige med prof-
vet at komme ind i stuen, fordi hun kunde ej hafve
roe for Ingebret Skutterud, hvorpaa Christen Torstensen
og Bertel Hansen gick fra deres arbeide med Clemet og
hans hustrue ind i huuset, men veed ej hvad der passerede:
Og som de hafde vært en stund inde, kom Christen Torsten-
sen og Bertel Hansen ud igien, og gick til deres arbeide,
og de var kommen op paa rødningen, gick Clemet ud af
stuen op til dem, og atter beklaget sig at han ej kunde nyde
huusfred for Ingebret Skutterud, og en stund derefter
drog Ingebret sin vej: videre tilstoed profvet, at efter at In-
ngebret var bortriden, kom han igien til Garder efter en
times tid tillige med hans hustrue Gunild Skutterud, og
brugte mange æder og formaninger og sagde begge, at de vilde
hafve sit igien, men hørte iche hvad det var, og som han sidste
gang kom igien, beklaget Dordi Garder sig for hans koene,
og sagde at hun vilde gaa ud i lofven og skiule sig, og da der lackede
til aftenen, og de hafde faaet mad, og var gaaen til sengs, kom
Dordi Garder op til dem om natten op paa stuen; hvor profvene
laa, og lagde sig paa gulfvet paa nogle klæder. Om morgenen
da de nemlig profvene var gaaen ned i bryggerhuuset og vaskede
sig, kom Ingebret til dem i bryggerhuuset og sagde, jeg seer
efter nogle folck, som ieg skal skydse, de bier saa lenge, ieg veed
iche hvorfor de ej kommer. Hvorpaa profvene gick paa deres
tiening og Ingebret gick ind i stuen, i det samme kommer
Ingebret Skutteruds pige med en hue eller graaesæck gaaende
og hans dreng med en ølbimpel. Da det nu var ofver durs-
maals tid og profvene hafde faaet mad: holt Ingebret
Skutterud paa hesten, og hans dreng holt ølbimpelen
under armen og tappede til Ingebret, og gaf profvene
dricke med sig, en stund derefter reed Ingebret bort til
bryggerhuuset, reckede frem haanden til Dordi Garder og
sagde, far vel, hvortil Dordi Garder svarede, gid fanden
tage dig i haand, anden gang bad Ingebret Dordi Garder
far vel, og bad hende tage ham i haand sigende, tag mig
i haand di karonske tæfve1, og dermed reed Ingebret
sin vei.
Von Westen tilspurde profvet, om Clemet Garder eller
hans hustrue gaf Ingebret Skutterud nogen andled-
ning enten med utienlige ord eller anden uskickelighed,
som gaf ham aarsage til saadan formastelse i mod
dem. Resp. At de gafve ingen andledning dertil. 2det
Om profvet iche hørte, at Clemet Garder og hustru bad
og begiærte fred for Ingebret Skutterud, samt beklaget
sig for profvet og de andre, samt ønskede, at kunde ent-
lediges fra hans grumhed.Resp. At de beklagede mange gange
at Clemet reiste bort den første gang Ingebret var
paa Garder, og kom iche hiem forinden middag. 3die
Om profvet iche hørte Haagensen, foruden mange utien-
lige æder og truet Clemet Garder med ulycke og andet.
Resp. At hand mange gange truet dem blodige æder og andet.
4de Om profvet ellers viste noget, som det kunde gifve
mer oplysning om, denne passagie vedkommende. Resp: Nej.
Bertel Hansen 30 aar gl. profvede ord for ord, hvad første
prof Olle Jacobsen har vidnet, undtagen han ydermeer
hvad forklarer, hvad i stuen passerede, efterdi han tillige
med Christen Torstensen af Dordi Garder blev begiærte
for at styretil rette ind i stuen paa Ingebret Skutterud,
saasom Clemet ej self torde være inde i stuen, og
da profvene Bertel Hansen og Christen Torstensen
kom ind i stuen hørte de, at Ingebret brugie mang-
foldige æder og banden, sigende at Clemet Garder tog i fra
Ingebret og andre baade skoug og mark, og naar Dordi Garder
talte noget til ham, raabte hand skiø skiø: Ingebret
bad og profvene at de skulde ud, de har ej i stuen at giøre,
tilstoed viidere at Dordi tog en mangelstock og slog til Ingebret
med, og Ingebret stedse bandet forskreckelige æeder.
Christen Torstensen stemmede ligeledis ofver eens med de
2de andre prof i deris profning, og at Ingebret kaldede Dordi Gar-
der en karonske tæfve1.
Von Vesten tilspurde disse 2de sidste prof, om iche Ingebret Skut-
terud self frivillig og uden nogen efterspørgende af dem til
profvene fortalte, hvorledis han pryglede og slog Clemet
Garders søn Johannnes paa Strandevejen og, hvorfor han slog:
profvet Bertel Hansen dertil svarede, at Ingebret self for-
talde ham, at han pryglede Johannes Garder saa jammerlig,
at han maatte staae med haanden i vejret og bede for sig, og
slog ham saa, at drengen maatte flye fra ham. 2det
Blef begge profvene tilspurt om de hørte, da Ingebret Skut-
terud var paa Garder og øfvede saa stor ufredlighed, som de for-
hen i deres profning har forklaret, at verken Clemet
Garder eller hans hustrue gaf ham nogen andledning
til at han forøfvede sligt imod dem. Resp. Slet intet.
3die Om Clemet Garder og hustrue bad ham fred, og ønskede
at de kunde blifve af med ham. Resp: De bad mange gan-
ge om fred, og jo meere de bad, jo værre han var.
Clemet Garder, som self var for retten tilstede, fremstoed, og be-
giærede, at som retten self af de 3de profs udsigende vel har
erfaret, hvorledis den ofvermeldte Ingebret ganske ublue
med skieldsord, svoren og banden har søgt og ofverfaldet ham og
hustrue i deres eget huus, hvorfor han paastaaer, at In-
gebret Skutterud ej alleniste blivfer tilfunden efter lou-
gen at bøde slige bøder, som lougen des fald byder, men
end og at Ingebret Skutterud blev tildømt offentlig
her for retten at giøre ham og hustrue afbedelse, saa
at disse ærrørige og af ham uanstendige ord icke at komme
dem eller deris ærlige navn og røgte til præjudice eller
forklejnelse, mens Ingebret Skutterud end ogsaa for
denne voldsomme gierning, som efter profvenes udsi-
gende iche ringere end for vold kand ansees, som da og vor-
der tilfunden sine voldsbøder at betale, samt tilstrecke-
lig at svare omkostninger for denne grofve og ufredlige
handel, samt forvolte process imod Clemet Garder
og hustrue som uskyldige og fredsommelige folck, der hver-
chen ved deres egen bøn eller profvenes forbøn i nogen
maade kunde formaa ham at unde dem huusfred
paa deres egen gaard, det har foruden denne sin paa-
stand stillet under rettens retmessige kiendelse,
at han vorder saa straffet og tilrettesat vorder ligesindede
til afskye, hvorpaa han afventede rettens velgrunde-
de dom.
At denne Ingebret Skutteruds adfærd er saa grof, at den
efter ald loug og billighed bør afstraffes, har disse citantens 3de
førte vidnesbyrd eenstemmende forklaret, i det at Inge-
bret Skutterud af sig self troeligt for at yppe klammerie,
kom til Garder, og der inde i stuen med Clemet Garder og
hustrue saaledis har truet, at manden self maatte
forlade sit huus og reise bort, hustruen mange gange
begiærede fred, og indkaldet 2de prof til at blifve stuen af
frygt for Ingebret Skutterud, at han skulde giøre hende ont, ja
hun maatte om nattetide rømme af sin seng og
sedvanlige stue, og legge sig i det andet huus paa gulfvet,
foruden at hun krøb i skiul i kofven, da Ingebret kom til
Garder. Ligeledis concordere2 profvene i deres profning,
at Ingebret Skutterud uden andledning af Dordi
Garder ofverfaldt hende med skielsord og sagde din karonske
tæfve. Saadan handel er jo baade mod Gud og Kongens
loug: ja vederstyggelig for alle christne mennisker,
hvortil Ingebret Skutterud, som saa ofte tilforn har
øfvet sig i sligt, tilfindes efter lougens pag: 9...] art: 2de
og 3die at bøde 3de 40 lod sølf, og for de udøste grofve skielsord
imod Dordi Garder til neste ting og for retten at giøre hen-
de en offentlig afbedelse, og skulde saadanne ord som
ere talte af Ingebret Skutterud iche komme Dordi Garder
eller paarørende til nogen præjudice eller æres forkleinelse,
men være død og magtesløse. Processens omkostning
betaler Ingebret Skutterud til Clemet Garder med
12 [rxd] som ved execution udsøges af hans midler, efter
at denne dom er ham lougl. forkynt.
1, Karone / Karonje: groft skældsord til en kvinde; mær. /ludder, skjøge,
tispe. Tæve: stærkt nedsæt. betegnelse for ell. skældsord om en kvinde; især
om letfærdig, løsagtig (usædelig) kvinde; tøjte; skøge. “et skarns kvindfolk”
. *Skam faae du Taske! Tæve! – uttrykket«di karonske tæve» kan da oversettes
til «di horete tispe».
2, Concordere: stemme overens, overenstemmende.
Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 30, f. 123b,
1710-1714, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Ordbog over det danske Sprog (ODS).
