Personen Engebret Bekkensten som er stevnet på tinget i denne
saken, er identisk med Engebret Hågensen somogså bygslet og
brukte gården Skuterud mellom 1708 og 1712.
Bygdetinget den 15 august 1712 på Østby tingstue i Ås.
Monsr. Tiesmand i rette æskede den opsatte sag imellem slots-
fogden Hr. Hans Bang og Ingebret Beckensteen angaaen-
de det slagsmaal og ofverlast, som han forleden høst
forøfvede i Gylte.
Lænsmanden Jørgen Michelsen aflagde æd, at han In-
gebret Beckensteen til denne tid at møde louglig har in-
kaldet.
Ingebret Beckensten møtte og sagde, at han iche kand
svare til sagen, førend hand faar nyt stefnemaal.
Monsr. Tiesmand dernest ingaf capitain Hansteens bref
til slotsfogden angaaende ofvenmelte materie dat. d. 24
decemb. 1711.
Dernest fremlagde soldat Tron Gundersens memorial
til hans capitain om den ofverlast ham er vederfaret
af Ingebret Beckensteen dat. d. 1 decemb. 1711.
Hvorefter Monsr. Tiesmand paa sin principal slotsfog-
den Hr. Hans Bangs vegne tienstskyldigst begiærede, at
ædens forklaring af lougbogen for de indstefnte vidner
som nu alle tilstede ere, maatte blifve oplæst, for der-
efter at inhente sagens rette beskaffenhed.
Profvene Olle Houger, Joen Diggerud og Guri Tronds-
daatter blef for retten fremkaldet, og aflagde deris
æd, at de udi denne sag, vilde sige alt hvad, som den er vitter-
ligt.
Hvornest Ole Houger 36 aar gl. profvede, at forleden høst
da Ingebret Beckensteen var i Gylte, gick han paa Hallangs-
landet og skulde gaa hiem om aftenen, raabte hand
paa Tron Gundersens qvinde, hvilchen og strax kom ud
af sit huus, og raade bort til ham med en baad, og satte
ham ofver vandet til Gylte, og da han kom did, bad hun
ham, at han vilde gaa ind, og sagde Ingebret Beckensteen
er inde, og regiærer med Tron om et tou, gack, og stil dem
af, at di kan drage sin vei, thi Ingebret beskylder Tron, at
han skulde hafve staalet et tou hos controleuren, og
da han kom ind, sad Ingebret og Tron borti vraaen og
hviskede ved hver andre, omsider sagde Ingebret høit til Tron,
kom hid med touet med got og gode, saa skal ingen
faa viide det. Hvortil Tron lenge svarede nei, omsider
kom han dog frem med et tou, og sagde, der er det, jeg har
intet andet tou, da sagde Olle Houger, til Tron, enten
du har staalet det eller ei, saa er det icke det tou. Siden
igien kom Tron med et andet smalt kobbeltou frem,
og sagde, der er det. Da sagde Ingebret til Tron, er du icke
en tyf, naar du har staalet det, dertil svarede Tron,
ja, viidere tilstoed han, at Ingebret Beckensteen
stoed med kieppen i veiret og truede han, du skal skaffe
touget igien. Da dette var passeret, kom Tronds qvinde
gaaende til Ingebret og sagde, der er saa vel ret for den
fattige som den rige, hvortil Ingebret sagde, hvad kom-
mer det dig ved, og i det samme slog efter hende med
kieppen, og qvinden begynte at græde, og skrige, og gick saa
paa døren, men kand iche sige, hvor mange slag hand
slog hende, uden hun sagde, at han slog hende 3de
slag.
Tiesmand tilspurde profvet, under samme æd, om hand
icke viste eller saa Ingebret Beckensteen truede
Tron Gundersen og hans hustrue, og paa en vold-
som maade jaget dem af deres huus: R: at han
truet dem begge med kieppen, og jagede qvinden
ud af huuset. 3. Om profvet vat der, efter at
Tron Gundersen var udgaaet, og hvad imidlertid
af Ingebret blef passeret. R: at da Tron var
udgaaet, sad Ingebret i benchen ved bordet, hvorpaa
han saa spand, at bordet gick i stycker. 3. Om In-
gebret Beckensteen, siden den tid icke har talt
med profvet om denne passage, og hvad ord da kand
være faldne. R: at Ingebret vel nogle gange har
talt med ham, og spurt, hvad han har at profve.
Joen Andersen 24 aar gl. profvede: At hand forleden høst
fulte Ingebret Beckensteen fra controleur Hans
Søfrensens huus til Gylte, og da de kom did, gick hand ind
i huuset, og Ingebret blef ude staaende hos Tron Gyl-
te, og omsider gick de begge ind, og de vare indkomne, begyn-
te Ingebret at spørge efter et toug, som han hafde staalet
hos Hans Søfrensen, gick saa Tron og vicket et støcke toug
af en vinde, og sagde, at han har intet andet toug
og da han omsider lenge hafde truet efter touget, slog
Ingebret Tron et slag med en spanskrør, og hans
qvinde 3 slag, og jaget hende paa døren, endviidere til-
stoed hand, at Ingebret skeldede ham for en tyf, og un-
dertiden røsket ham i haaret. Enviidere viste hand icke
at sige, saasom han strax reiste hiem.
Guri Troensdaatter 66 aar gl. profvede: At da In-
ngebret Beckensteen og Jon Diggerud var kommen
til Gylte, gick hun af frygt for Ingebret Becken-
steen ud af huuset paa marcken, hvor hun saa len-
ge blef, indtil frost og uveir omsider dref hende ind,
og tog et fange veed med sig, at varme sig ved. Og da
hun var kommen ind i huuset, siger Ingebret til hende,
gack paa døren din søde satan, ellers skal ieg faa dig ud
og da hun var i dørren, saae hun tilbage paa Ingebret
som stoed med kieppen i haanden, og da hun gick
paa Holmen, kom Tron1 til hende, og gick saa sam-
men paa Holmen omkring huusene, indtil saa len-
ge Tron kom og ud, og da han var udkommen
gick de alle 3 i en baad, og satte sig ofver vandet, og
gick saa natten igiennem i skougen, indtil saa lenge
at frost og regn jagede dem igien i baaden, og drog udi
Bogten. hvor en svarfver boer, og der tørckede og var-
mede sig.
Monsr. Tiesmand tilspurde profvet, i hvad tilstand
hun og Tron Gundersen med sin qvinde forefandt
deris hiem, om morgenen, da de hiem til bage
kommen. R: At bordet, sengen og skabdørren
vare i=tuslagne, 2. Om Olle Pedersen var i
huset, da de kom hiem: R: At han var der.
3die Om hendes daatter Tron Gundersens
qvinde om aftenen, da de vare nødde til [....-
..] sig fra deris huus. klagede sig, at være slaget af
Ingebret Beckensteen. R: At hun klagede sig
at hafve faaet to slag ofver ryggen og et slag ofver
axlene, saa hun undertiden dagen efter maatte
holde ved sengen.
Monsr. Tiesmand tilspurde vidnet Olle Peder-
sen, at saasom ved Guri Tronsdaatters deposition er
befunden. at om morgenen tilig, da hun tillige-
med Tron Gundersens qvinde var hiemkom-
men, saa vel han som Ingebret B: har været
tilstede, og befinder, at bordet skabet og sengen
har været spolerit, der dog hand ved sit vidnesbyrd
ichun siger, at bordet af Ingebret Beckensteen
blef i tu spen[t], hvorledes da med skabet og sengen
er tilgaaen. R: At han [alleene] saae bordet blef
i tu spent.
Viidere spørsmaal blef icke giort til vidnerne.
Hertil og imod at svare møtte for retten Inge-
bret Beckensteen og sagde, at han icke kand svare til
sagen førend han faaer indstefnt endeel prof, og
derfor begiærede opsettelse til neste sageting.
Monsr. Tiesmand paa Slotsfogdens vegne protestere-
de imod opsettelse, saasom sagde han, Ingebret Becken-
steen har haft tid nock til at forsvare sig, og indstef-
ne sine vidner om han nogen har haft, indstillede el-
lers til rettens skiønsomhed, om icke Ingebret
Beckensteen bør at undgielde efter lougens aller-
naadigste tilfæld pag: 980 1 artic: som den, der paa en vold-
som maade sig saaledis hafver [forholdet] udi dette Tron
Gundersens huus, ej alleene end at udjage Tron Gun-
dersens qvinde og moder, men og i deres fraværelse be-
megtiget sig, og i støcker slaget eller tilspent deris ringe
boehafver, saa formodet hand og, og fastelig paastoed, at In-
gebret Beckensteen bør at betale efter lougens
pag: 930 8 art: 2det gange 3de sex lod sølf, fordi han
saavel med en kiep har slaget Tron Gundersen
og hans hustrue, om hvilchet alt hand forventede ret-
tens forsvarlige kiendelse.
Efterdi Ingebret Beckensteen beraabte sig paa, at
han icke til denne tid har kunde faa indstefnt endeel
prof, da til des større ofverflødighed, og paa det hand
icke skal klage med retten at vorde ofveriilet, saa op-
tages sagen til neste sageting, hafvende med sig,
alt hvad han i sagen agter fornøden.
Monsr. Tiesmand i retteæskede den opsatte sag imel-
lom Ingebret Beckensteen og Slotsfogden paa
sognepræsten Hr. Christian Ruges angifvelse til
Høiædle og velb. Hr. Etatsraad Tunsberg.
Men formedelst ingen af de indstefnte møder
saa beroer sagen til neste sageting, med advarsel
at enhver da under lougens faldsmaal prof ædlig
møder.
Tinget for Ås og Nesodden den 24. november 1712 på Østby i Ås:
Slodsfogden Bang i rætte æskede den opsatte sag imellem ham
og Ingebret Beckensteen angaaende det begaaede slagsmaal
i Gylte.
Møtte da for retten Monsr. Hans Poulsen paa Inge-
bret Beckensteen vegne og ingaf en contrastefning
dat. d: 21 octob: 1712.
Hvorveed indstefnt Slotsfogdens indstefnte prof Tron Gundersens
moder, Tron Gundersen, Joen Andersen og Olle Pedersen at svare
paa spørsmaal. Nok hans egne prof Olle Jensen, Anders
Digra og Ingeborg Søfrensdaatter at giøre forklaring om contro-
leurens kiærestes besvaring efter Tron Gundersen. Endelig
indstefnt Slotsfogden samt anklageren Tron Gundersen
med fleere og viidere, som stefningen omformelder.
Stefningen befindes af paaskriften at være louglig for-
kynt.
Hvorefter Monsr. Hans Poulsen begiæret, at hvis som
sagen for ham er passeret og protocollert maatte til nær-
mere besvarelse i sagen for ham vorde oplæst, og naar det
er skeed, da sagde han at vil procedere efter den i retten
lagde contrastefning, hvor de vel skal viises, hvor lide
føje der kan findes til at paabringe contracitanten
sag.
Hvornest blef oplæst saa meget som protocollert. Dog var
de i rættelagde documenter iche her ved haanden.
Olle Pedersen Houger blef for retten fremkaldet og af
fuldmegtigen tilspurt, om iche pladsen Gylte og de paastaaende
huuse er Ingebret Beckensteens fader og ingen anden tilhørende.
Resp: Ja. 2det: Om iche det i huusmanden staaende bord og
andet hører Ingebret Beckenstens fader til. R: At Ingebret,
Ansteen og Christoffer Haagensønner siger at det hører stuen til.
3die: Om bordet gick i støcker. R: At han saae Ingebret spende
paa bordet, men veed iche enten bordet derved gick i tu eller iche,
og saae at en spilder var af bordet. 4de: Om icke Guri Troens-
daatter er Tron Gundersens kiødelige moder. R: Hun er
hans moder, thi og hørt sige at Joen Andersen har haft barn
med Guris daatter, som er Tron Gundersens søster.
Det andet prof blef for retten fremkaldet og af Monsr.
Hans Poulsen tilspurt, om han iche er Guri Tronsdaatter
og hendes søn Tron Gundersens svoger. R: Han har vel
faaet skylden, og været hos profosen2 derfor. 2det: Om han er soldat.
Svarede ja ved capitain Hirshes compagnie. 3de: Om iche pladsen
Gylte og des paastaaende smaa huuse er Ingebret Beckensteens
fader tilhørende. R: Ja. 4de: Om han har seet, at Ingebret
Beckensteen har i tu slaget noget Tron Gundersen tilhørende.
R: Han saa iche noget blef i støckerslaget hverchen bord, benche
eller noget andet. 5te: Om han iche saae at Tron Gundersen
fremkom med et toug, som han skulde hafve staalet, ef-
ter at han af Ingebret Bechensteen derom blef tiltalt.
R: At Tron vickede et toug ud af viinden og sagde at han har intet
andet toug, og det hafde han self lagt, og siden igien sagde hand
at han hafde staalet det, hvilchet og profvet Olle Houger i lige
maade efter tilspørgende tilstoed.
Guri Troensdaatter blef fremkaldet og tilspurt, om hun iche
er anklageren Tron Gundersens moder. R: Ja. Viidere
agtede Monsr. Hans Poulsen med denne qvinde at qvæstio.
nere, eftersom hun er anklagerens egen moder, og tilmed
er hendes deposition ej andet end udi hendes egen sag.
Slotsfogden tilspurte Tron Gundersens qvinde, hvorlenge hun
har boet i Gylte, og hvad hun gaf aarlig deraf. R: At hun
har boed der i 15 aar, og gifvet fem rixort aarlig af pladsen
til Tomter, Gloslie og Oppegaard.
Hans Poulsen tilspurde denne qvinde, hvem der bevilget
hende og hendes mand at sætte sig ind i huusmandspladsen
paa Gylte, og hvad bevilling de derfor kunde hafve, og hvor-
med det kand bevises, ligesaa hvormed hun hand bevii-
se, hvad hun derfor efter hendes foregifvende hafver betalt.
R: At Haagen Tomter har bevilget dem det, men har intet
beviis derpaa, kand ej heller beviise, hvad hun har gifvet af
pladsen, men har gifvet aarl. 5 ort.
Hans Poulsen fremstillede Søfren Heer og Peder Otters-
rud, men som deres deposition skulde angaa huusenes besigtelse paa
Gylte, saa vedkom det iche denne sag. Dernest foreviste hand
her for retten det bord som stoed i Gylte-stuen, da Ingebret
Beckensteen skulde hafve været der, hvilchet bord Tron Gunder-
sens qvinde sagde at være det samme, som Olle Pedersen
tilstoed. Samme bord befare retten at være mit i tu, og
den eene aage borte, hvilchet Hans Poulsen sagde giort
da hun kastet det af den anden stue, og skulde bæres ind paa
tinget, ellers er bordet af ringe værdi nemlig til 4 s.
Retten tilspurte profvet Olle Pedersen, om bordet var
mit i tu, da han saa det i Gylte, ligesom det nu er. R: Hand
ved intet deraf. Viidere blef paaraabt de indstefnte prof
Olle Jensen, Anders Digra og Ingeborrig Søfrensdaatter
mens lænsmanden berettede, at Olle Jensen er ham u-
bekient, som han iche kand finde, mens endeel berette
de, at det skulde være Olle Andersen Sejersteen soldat
ved capitain Hirsches compagnie her i sognet. Mens
Anders Digra og Ingeborg Søfrensdaatter tillige med
Hans Søfrensens kiæreste med de fleere efter deris paaskrift
paa stefningen ingen er til dette ting louglig stefnte, derpaa aflagde
de deres æd.
Tron Gundersens qvinde efter tilspørgende tilstoed, at det
bord, som i retten er anviist, er Haagen Tomter, som er
Ingebret Beckensteens fader tilhørende.
Monsr. Hans Poulsen præparerede det retten allerede her
ved sagens procedeur paa contracitantens vegne har ud-
fundet, hvor uskyldig at Ingebret Beckensteen, som en
sagesløs mand proces er blefven paaført, saa og hvorledis
de saakaldede partische og interesserede vidner findes condi-
tionerede,og det første sakaldt vidne nemlig Olle Houger
har efter citantens tilspørgende i den andet qvæstion til-
staaet, det han skulde hafve seet, at bordet gick i stycker
og nu siger saa, det han iche veed om den var i tu før eller
siden, derfor er dette prof udi hans deposition ustadig
saa vil det imod Ingebret Beckensteen til præjudice¨
kunde ansees, hvilchet og loug: pag. 128 art: 21 kuldkaster,
dernest forklare det andet saakaldet prof Joen Ander-
sen, det han er en svoger af huuset, hvorfor hans prof.
ning er set som nest forestaaende pag. art: 17 giør villig
som ej efter lougen til anklagede Tron Gundersens
nøtte kand eller bør ansees, dog er det ved disse 2de profv-
enes deposition at agte, det Tron Gundersen har self maat
tilstaaet, da Ingebret Beckensteen inqvirerede efter det
bortstaalne toug, det han hafde staalet touget, hvorfor
og omskiønt Ingebret Beckensteen, som er Haagen Tom-
ters søn, hafde jaget det selskab som uden bevilling har
sat sig ind i huusmandshytten, da er derved slet ingen
forseelse begaaet, eftersom at tyfvehandel er baade
mod guds og Kongens loug, der af en hver retsindig mee-
ne bør at straffes end at haandhæfves, saa det derfor laader
heel ilde, at det got folck for velmeenenhed søger at faae
saadant selskab fra sine ejendeeler udryddet, derfor skal
paakostes ufuldkomne processe. Des foruden er det
og beviist, at det lidet bord blad er og var Haagen Tomter
tilhørende, saa at Ingebret Beckensteen derfor aldelis
i det kunde forseet sig, om han kunde slaget i dette
hans faders bord, for at for skremsel i det selskab, som
hafde sat sig i huusmandshytten, for at de skulde tilstaae
sandhed, som og er paafult. Og eferdi at Ingebret Becken-
steen ingen sag efter Tron Gundersen, som den der ha-
fde staalet touget, hans angifvende er beviist, og sagen ej
før nu er saaledis opløyst, det profvene formedelst forom-
rørte omstændigheder af brugen forkastes, derfor for-
meente Hans Poulsen det citanten ingen louglig skiæl
har haft til at allegere saadan forsmedelig artic. af lougbogen
ofver citanten, som skeed er, der alleene hensigter til hans
og [p]aarørendis vanære og beskiemmelse; hvilchet han for-
meente at være en stoer ubillighed, saaledis at angribe
en sagesløs mand, thi paastoed hand, at samme irætte-
sættelse ej bør komme ham eller hans til nogen nachdeel
eller forkleinelse, og citanten derfor blifve anseet. I li-
gemaade at Tron Gundersens klagemaal bør som ube-
vislig og usanferdig blifve anseet, og han derfor efter lougen
lide og stande til rette, dog reserveres hans ulouglige forhold til
viidere paatale, efterdi at samme nu udi retten hannem
er paatydet, og desforuden han at svare processens omkost-
ning og hvis han det iche kand afstedkomme, paastoed Hans
Poulsen, at de som antage sig han til forsvar, derfor bør være
ræsponsibel, hvorom han begiæret en stefning, som en ansvarlig
dom. Ellers sagde hand, at Ingebret Beckensteen holt det
som ufornøden at føre vidner om det bortstaalne
toug, efterdi at Tron Gundersen saadan hans ulouglige
gierning self har maaet tilstaae, til slutning begiæret
hand, det retten vilde tilspørge Tron Gundersens qvinde
som er her tilstede, om hun og hendes mand endnu har sit
tilhold i Haagen Tomters huusmandsstue. Paa hvilche
hun svarede, at det er et aar siden Ingebret Becken-
steen var der, som nu er paaklaget, og fløttede fra pladsen
nu i høst.
Slotsfogden derefter begiærede, at sagen endnu en gang maatte
opsættes, siden han nu paa tingreisen har faaet opspurt 2de prof
Giertrud Mathisdaatter og Gregers Gundersen reserve soldat,
som om denne sag mest skal være vidende, og førend han faaer
dem indstefnt til examen, paastoed han, at der gaaer ingen dom
i sagen.
Hans Poulsen protesterede i mod denne begiærte opsættelse, og sagde
at Slotsfogden engang har procederet sin sag til doms, tilmed
bevilger lougens pag: 49 art. 24, at ingen opsættelse skal skee uden
med begge parters samtycke, hvorfor han paastoed dom i sagen
efterdi at Hr. Slotsfogets paaberaabende er ichun til udflugte
og tvert i mod hans egen forhen paastand i acten,
derfor paastoed han sagens endskab, thi hvad Slotsfogden til
beviis agter at føre, det har den gode mand haft tid nock til
hvilcket Ingebret Beckensteen her paa tinget erbyder sig at
anhøre, og hvis Slotsfogden er unseelig for med samme at
fremkomme, da staar det til ham, saa at dommeren
kan fornemme, at Ingebret Bechensteen iche er uvil-
lig til at anhøre Hr. Slotsfogets formeenede bevislighe-
der, hand refererede sig ellers til lougen og hans derpaa
grundet i rættesættelse, og paastoed dom.
Slotsfogden forklarede at hans paaberaabede prof ej er til
stede, og derfor nu som tilforn begiærte opsættelse.
Monsr. Hans P. begiærede, at dommeren vilde i agt tage
lougen, og derhos at det er det 3die ting sagen er oplæst, og der-
som at dommeren i mod forhaabning vil føje Hr. Slots-
fogets ugrundet paastand, da er det alleene for at Inge-
bret Beckensteen ved opsættelse skal udmattes, og bekla-
gede der ofver sig, og forestillede derhos til dommerens
observerer loug: pag: 57 artc: 8.
Af citantens førte vidnesbyrd kand det iche sees eller
fornemmes, at Ingebret Beckensteens handel i Gylte
er saa stoer, som han er sigtet og af anklageren Tron Gunder-
sen angifvet for, vel mueligt at den rette sandhed endnu
iche er kommen for dagen, thi det siuntes at profvene i deres
profning har været ustadige og vanckelmodige. Men at Inge-
bret Bechensteen er ganske uskyldig og efter hans fuldmeg-
tiges paastand er sagesløs, det har Ingebret Beckensteen ej kun-
det beviise, men vel af de 2de første prof enstemmende
blefven forklaret, at indstefnte Ingebret Beckensteen
med en kiep har slaget og udjaget Tron Gundersens qvin-
de, straffes han efter lougens pag: [900] artc: 8 bør bøde
til hans Kong: Ma: 3de 6 lod sølf, som ved execution udsøges
af hans boe half maanets dag efter denne doms lougl:
forkyndelse. Og efterdi det andet ofverlast, som Ingebret Becken-
steen er sigtet for at hafve begaaet i Tron Gundersens, saa kand
retten iche ansee Ingebret Beckensteen til straf derfor, efter-
di samme ej er ham tilstreckelig ofverbevist.
1, Feil i kilde, det må være Tron Gundersens kone som her menes.
2, Profos,en. [pr̥oˈfωs] flt.-ser.(ænyd. profos (profotz, profatz); fra ty. profoss, holl. provoost; af oldfr. provost, mlat. propos(i)tus, foresat; egl. sa. ord som Provst; foræld.)egl. (i 16.-17. aarh.) om en højtstaaende befalingsmand i landsknægthærene, som navnlig skulde sørge for disciplinens opretholdelse, for straffes eksekution m. m.; senere (indtil 1866 som officiel betegnelse; jf. ogs. Gevaldiger) om en militær person (underofficer ell. menig), der personlig deltog i delinkventernes korporlige afstraffelse; ogs. om tilsvarende person paa et skib ell.
Kildeinformasjon:Follo sorenskriveri, Tingbok A 30, 70a og 95a.
Ordbog over det danske Sprog (ODS).
