Anno 1712 d. 3 aug: er retten betient paa aasteden; som
omtvistes imellem Kais og Garders opsiddere, angaaende en rød-
ning og hugst som Hs. Exell: Hr. generall. Huusmand der er land-
herre til Kai, formeener at være skeed i Kais skougen af Cle-
met Garder, her ved var til stede lensmanden Jørgen Mic-
kelsen, saa og til rettens betiening efterfølgende laug-
rettesmænd.
Jens Hafskioldalen. Olle Glende.
Tore Holt. Hans Mien.
Olle Gulbiørnerud. Rasmus Gloslie.
Niels Skoug. Ansteen Stubberud.
Møtte for retten Monsr. Johan [Macii] paa høibaarne
Hr. generall: Huusmands vegne og ingaf en skriftlig
stefning dat: d. 20 juny 1712.
Contraparten og de indstefnte prof møtte alle og til-
stode at være louglug stefnt.
Dernest Monsr. Moi lefverede i retten en begiæring til slotsfog-
den med dets paategning dat. d. 22 juny samt den forettede
arrest af Jens Jensen Moj og 2de mænd.
Hvilchen contraparten tilstoed at være ham forkynt.
Edens forklaring blef for profvene Mickel Svestad, Claus
Løes, Ingebret Skutterud, Mickel Kai, hans hustrue
Berthe Olsdatter, Jens Kiendslie, Olle Hethoel og Peder
Hasle af lougbogen oplæst, og enhver til sandheds vedstaa-
else formanet.
Hvornest da fremkom.
Mickel Svestad 52 aar profvet. At medens hans fader
der bodde paa Skutterud, viste hand, at der var engang uee-
nighed imellem Skutterud og Garders opsiddere fordi Garder
vilde gaa ind til engesgaarden paa Skutterud, og derfor sente
hans fader bud efter gl. Hans Braatte, som ejet den
tid Garder, at han vilde møde ham i skougen, paa det
de kunde ofversee deelestederne. Og da de tillige med
Hans Kuaas og Christoffer Skocklefald møttes i skougen,
gick de lige til hofvetrøsen kaldet Guttulsrøesen, hvor Ol-
le Kai og møtte, og da de alle var der, siger Christoffer
Skocklefald, her er den rette røsen, hvor 3 mands ejer gaae
sammen, da sagde Olle Kai, Jens Garder vil gaa ind
i vesterengen min, svarede Hans Braatte, der staar i en
dom ieg har, at jeg skal gaa ind i vesterengen, dertil sagde
Christoffer Skocklefald, nei, det er icke [vesten i engen], men
der staar, midvester, som er midt ud i en myr imarken.
Retten tilspurde profvet, hvor lenge det er siden dett
skedd, svarede dertil, at det er 38 aar siden.
Efter Løchstøers tilspørgende svarede profvet, at han icke
veed, det er Kais ejendom, hvor den omtvistede braate
er ryddet, veed ei heller, at opsidderne paa Kai nogen
tid har hugget saa langt ud i Gardermarken, som nu
omtvistes.
Claus Løes 48 aar gl: profvede, at da han for 17 aar
siden tiente et halft aar Olle Kai hug han undertiden
sør i aasen efter hans husbonds befaling en og anden
slags last, men veed ej, hvem skougen tilhørte.
Efter tilspørgende sagde profvet, at der han hug var synden-
for hestebraatten.
Ingebret Skutterud 40 aar gl: profvede: at han for 4 aar si-
den var paa Garder, og spurde Clemet, hvor deelet er imel-
lem Skutterud og Garder, blef saaledes samtyckt, at de tilli-
ge med Olle Sundbye og Ansteen Stubberud, skulde gaae
deelesgangen imellem Garder og Skutterud, og efter
Clemet Garders andvisning begynte ved Guttelsrøsen indtil
et berg ofvenfor Skutterudengen, derfra ifien til en stoer
steen midt i becken ved Gullerudsrøsen, og da
de kom did, sagde Ingebret til Clemet, her er intet deele.
Jeg skal viise eder det rette deele, gick han fra samme steen
til Gullerudsrøsen, derfra igien til en lang steen
ofverfor vejen fra Garder til Skutterud, siden igien til
en steen paa Hellene, og medens de stoed der, kom
Mickel Kai kiørendes med 2de heste, da siger Clemet
til den leg eder ned, hvilchet de og giorde.
Mickel Kai 37 aar gl. profvede, at da han nylig var kommen
til Kai, gick han et ærinde til Garder, og undervegs møtte
en mand hed Bertel Dahl, som spurde Mickel, hvordan han
lefde, og om hans grander iche har vist ham noget deele,
hvortil Mickel svarede nej, siger saa til Mickel, kom hid, ieg
skal viise dig et deele, som har været et rigtig deele i gamle-
dage imellem Skutterud, Kai og Garder, da spurde Mickel
ham, hva det kommer, at Kai intet maa gaa did nu,
svarede, diefvelen fare i dem, de har giort fornødigste brefve
og taget skoug fra alle omliggende gaarder. Videre hafde
han icke at profve.
Berthe Olsdatter 40 aar gl: profvede, at den stund hendes
fader bodde her paa Kai, viste hun, at han hug der, hvor braatten
nu er røddet, og synden for hestehaugen. Viidere tilstoed hun,
at hendes fader og hug synden for hestehaugen, hvor de juffers
ligger, som Clemet Garder har hugget.
Clemet Garders fuldmegtig Monsr. Løchstøer erindrede retten,
at Mickel Kai, er leilending og opsidder paa gaarden Kai, som
har bøxlet dets ejendom for sin lifstid, tillige været velgiø-
rer i denne sag for sin landherre, og Berthe Olsdaatter er en
qvinde, som han bad retten vilde i agt tage.
Ellers tilspurde Løchstøer Berthe Olsdaatter, først, om hun kand
negte, at hun self har viist Clemet Garder deelestreckningen
imellem Kai og Garder. Svarede, at hun icke negte, det hun jo vi-
ste ham deelesteenene. Andet, om hun kand negte, at Clemet
Garder samme tid fant, at der var hugget ofver deelestrecknin-
gen 3de tylter huustømmer, som hand tog fra hende, og be-
holdt det uden ancke. R. At det var sant nok, at han tog sam-
me tømmer, men veed ej, hvem skougen, hvorudi tømme-
ret var huggen tilhørte. 3die Hvor lenge det er siden, at hen-
des fader hug det omprofvede i Garderskougen. R. At det er
omtrent 20 aar siden. 4de Om hendes fader hafde den hugst
med lof af Gardermanden, eller og om Gardermanden
var hos, da hugsten skeede. R: At hun icke hørte, der blef
nogen tid paa ancket, men en gang da hendes fader hug
oppe i backen østen for myren, tog de hver halfdeelen.
Angaaende Monsr. Løchstøers protest imod Mickel Kais
profning, svarede Johan Moi, at om en skiønt Mickel
er en leilending paa Kai, saa betreffer sagen ejen-
deelerne til gaarden, hvilke generall. til oddel og hende
og icke Mickel tilhører. At Clemet Garder har taget
de 3de tl. tømmer fra Berthe Olsdaatter, kunde væ-
re let for ham, at ofverfalde en fattig encke, der
da var uden værge, og sig icke udi processer vilde [mellere].
Hvad Løchstøers spørsmaal betræffer angaaende den hugst
Olle Kai, hvor om qvinden profve, dets forlof er noget
urimeligt, thi skougen tilhører Kai og iche Garder,
som for denne ret beviises skal, og ellers i det øfrige
begiæret at hans indstefnte prof maatte forhøres.
Jens Kiendslie 29 aar gl. tilstode, at han for 18 aar siden da
han tiente Olle Kai var han med hans hosbond der hvor
braaden nu er ryddet, og flyedde birk at pynte huusene med,
og hvad flode veed han der hug kiørte han til stranden
men veed ej, om han hafde lof dertil, kand ei heller sige,
hvem skougen tilhørte.
Olle Hethoel 51 aar gl: tilstoed: at han for 25 aar siden
tiente et aar hos Olle Kai, og i den tid hug han tøm-
merstocker og tørved, hvor braatten nu er ryddet, hug
og juffers synden for hestehaugen som lasten nu ligger, veed heller icke hvem
skougen tilhørte, og og om han hafde lof der til.
Peder Hasle 49 aar gl. profvede at de 18 aar han tiente
paa Garder viiste hand, at i Guttulsrøsen gick 3 mands
ejendeeler, og hug synden for hestehaugen, og paa hoelen, hvor
braatten er ryddet, og syd efter hug han 5 veedestocker, og imedens han
hug samme stocker, kom Olle Kais qvinde, og sagde til
Jens Garder, hugger i ind paa stueveggen min, ja sagde hand
gaa fanden i vold, hvorfor skal ieg icke hugge her, det er
min skoug. Tilstoed ellers, at naar Kais opsidder hugde
paa hoelen, tog Garderfolckene det bort, og ancket altid
paa, at de kunde hugge der, som han icke fick at viide, efterdi det
var undertiden 2 a 3 aar imellem Garder hug der.
Løchstøer tilspurte profvet, om hand icke i den omprofvede
tiid hug ofver alt hvor hand vilde alt sør efter til Breedmaa-
sen. R: Ja,
Monsr. Moi tilspurde profvet, hvor han hug, den stund han
tiente paa Kai. Svarede, at han hug synden for Kai juf-
fers og spire, hvilke steder hand vil udvise.
Retten derefter citantens andviisning forføiet sig til Guttuls-
røsen, som profvene Mickel Svestad og Ingebret Skutterud
har omprofvet, derfra gick vi en nordoust gang til en steen
kaldet Helden, som citanten andviste for en deelesteen,
hvor 3 mands ejer skulde gaa sammen, som er den steen
Jens Garder skulde hafve viist Ingebret Skutterud, og Ber-
tel Dahl Mickel Kai. Fra samme steen gick vi synder til
vester gang ofver langs med myren til en steen. Hvilchen Mickel
Kai andviiste retten, for at skiønne, om den skulde være en
deelesteen, derfra igien lige i veest til en steen ved [Kiensmosen], som citanten
andviiste for en deelesteen, hvilchen contraparten og vedstoed,
samme steen, som var slutningen af Mickel Kais andvis-
ning, peger sydost og nordvest. Samme steen er den, som Mickel
Kais qvinde har viist Clemet Garder for en deelesteen.
Derefter begynte contraparten sin streckning saaledes, og
gick en norder til østre gang i en lige linie til den gl: heste-
hauvegaarden, derfra igien til en nye, som Clemet Gar-
der kalderMøkvandet, som var en lige streckning til Guttuls-
røsen.hvor vi begynte.
Johan Moi refererede sig til hans andviisning paa deelestederne
og at retten vilde begranske høiden af steenen, som begge
parter veedstoed at være en deelesteen, da befindes at hvad
hugst, Clemet Garder har giort, er skeed i Kais skougen,
efterdi den streckning udvist af Clemet Garder, siunes han gick
tvert ofver steenen, og at Clemet Garder maa blifve tilholt
at producere de documenter han paaberaaber sig, saa og hans
prof: hvorledis han kan tvert ofver steenen tilegne sig
ejendeeler.
Løchstøer begiæret, at retten vilde indrage i acten, hvorledis
hugsten ved granskningen er befunden, efterdi han for-
nemmer, at Monsr. Moi ved sin protocollation [giør in stad-
tier] før alt af sagen dependerende er beskrefven.
Da befindes det efter Clemet Garders udviisning de og mente at være skeed
i Garders skougen, men efter Mickel Kais udviisning at være
begaaet i Kais, og hvilchen af parterne, samme støcke marck
hvor hugsten er skeed, skal tilhøre, blifver ved den ende-
lige slutning kundbart
Profvet %Jens Kiendslie% Peder Hasle efter tilspørgende sagde, at der han hug
de veede stocker, var hiden for rødningen, som Clemet har giort.
Løchst: tilspurde profvet, hvor lenge det var siden hand kom
fra Garder, R: At det er 13 aar siden.
Moi begiæret, at hans indstefnte prof maatte paa deres prof-
ning og tilstand i sagen aflegge deres æd.
Løch: derimod formeente, at loug. første bogs 13 capl. 17 art: kuld-
kaster Mickel Kais udsigende, og paafølgende 19 art: sammesteds til-
intetgiør Jens Kiendslies udsigende, efterdi han var ickun tolf
aar gl: da det skeede, hvor om han bar prof, imod de øfrig
hafde han intet at sige, men var nok fornøjet med deres
æd, forsaavit de har kundet udvist af deres profning.
Monsr. Moi svarede mod L`s. protestationer angaaende Mickel Kais
eedtagelse, da reserverede han sig til sit forrige svar paa samme
materie. Hvad Jens Kiendslie angaar, da om hand den tiid
han tiente paa Kai efter Løch: propositioner ickun var 12
aar gl: nu dog kommen til skields alder, at han icke efter
lougen første bogs 13 cap. 19 artic. kand holdes, og formoder derfor
retten ham, saavelsom Mickel Kai tagen til ed.
Retten finder for billigt at andtage disse indstefnte prof, en-
hver vid deres profning skal ansees blifver siden [kundgiort].
Profvene Mickel Svestad, Claus Løes, Ingebret Skutterud,
Mickel Kai, Berthe Olsdaatter, Jens Kiendslie, Olle
Hethoel og Peder Hasle, blef for retten fremkaldt
og aflagde deres æd, at de i denne sag har sagt alt hvad som
den er vitterligt.
Monsr. Moi referede sig til sit stefnemaal, og formodet,
at retten nocksaa erfarer, det opgaaede deele imellem
Kai og Garder i alle ting er rigtig, og at Clemet Garder
blifver tilkient at lide straf efter lougen for hans for-
mastelse, og begiærede dom.
Monsr. Løchstøer paa Clemet Garders vegne referede
sig til citantens egne førte prof nemlig Mickel Svestad,
Berthe Olsdaatter Kai og Peder Hasle og forklarede der-
hos, som er bevisligt, og Mickel Kai iche kand negte, at
Clemet Garder omtrent for 7 aar siden, da Mickel Kai haf-
de hugget barke foldning paa den sted, hvor nu rødningen
er, hafde stefnt ham til tings for samme, da han ved
sin qvinde paa tinget loed afbede den forseelse, og kien-
te sig da ingen ret til skougen.
Ellers til at beviise Clemet Garders ret, saa producere-
de hand et tingsvidne passeret paa aasteden i Garder skouu-
gen og paa pergament beskrefven udi Kong Ollouf den an-
dres regiærendis aar. Dernest producerede hand en tolf-
mands dom passeret om samme Garders skoug i fornes-
te Kong Ollouf d. 4 regiærendis aar. Viidere producere-
de hand et tingsvidne passeret paa aasteden Garder skou-
gen anno 1565 St. Sunnive dag, thi hvilche 3de usveckede
originaldocumenter, som udveigs brefve han sig refere-
de, med formodning, at retten allerede har for-
nemmet den deelegang, som Clemet Garder i dag har
udviist, og retten har opgaaet er i alle maader rigtig efter
samme brefvers indhold, saa aavirket, som arresteret og
paastefnte, er befunden at være udi Garder skougen og
Kai uvedkommende, thi forskiød hand sig derfor til lougens
8de bog: 5 capt: og paastoed ej alleene en frikiendelses dom,
for Monsr. Mois stefnemaal og paastand, men og vilde for-
mode, arresten løesgifves, saa lasten blifver Clemet
Garder til egen nytte følgelig, og at han den er aarsaget
omkostning tilstreckelig erstattes, og derpaa begiæret dom.
Monsr. Moi imod fornefnte brefver og copier proresterede, at de ej skulde
være General: L: Huusmand til nogen præjudice, og ej for
denne ret kunde oplæsesn, viidere paa Monsr. Løchstøers
protocollation angaaende den saakaldede paastefnt barcke-
flodning, som Mickel Kai efter foregifvende skal hafve
begaaet, og Mickel ais qvinde, da Mickel af officerer var
commanderet til byen, efter Løchst: sigende for retten skal
hafve bedet om forladelse for benefnte barckeflodning, og
ej tilegnet sig den skoug, hvor udi flodningen skedde, da
naar sligt beviises, skal nærmere derpaa svares.
Monsr. Løchs: dertil svarede, at baade Mickel Kai og hans
qvinde er tilstede her for retten, og dersom de kan negte,
at jo saaledes er tilgaaet for barckeflodningen, som forhen
er indført, kand derpaa nock skaffes tilstreckelig beviis,
eller til at viise yderlige Clemet Garders udvister til sin
gaard paa alle sider, saa producerede han endnu et aasteds-
vidne passeret paa aasteden Garder anno 1512 torsdagen
nest efter tyfvende dag juuel, vilde saa formode dom ef-
ter hans forrige paastand.
Lars Søfrensen paa Tøger Ericksens vegne, svarede efter stef-
nemaalet til sagen saaledis, at det er vel vist, at Monsr.
Tøger er ejende en fierding i Garder uden bøxel, men om
Clemet Garder i nogen maade har forseet sig, maa hand
self dertil være andsvarlig.
Monsr. Moi referede sig til sit forrige, saa vel som Mickel Kai, som
det sidste indlagde pergaments papir.
Aftenen og sagens vidløftighed forhindrer og at sagen icke denne
gang kand afgiøres, men optages til den 15 augusti først-
kommende paa Ousbye tingstue, hvor parterne igien vilde
møde og afvente dom.
Anno 1712 d. 15 aug: er retten betient paa Ousbye
tingstue til en deel opsatte sagers afhandling ofverværende
efterfølgende laugrettets mænd, Jens Hafskioldalen,
Tore Holt, Olle Gulbiørnrud, Niels Skoug, Olle Glende,
Hans Mien, Rasmus Gloslie, og Ansteen Stubbe-
rud.
Hvorda Monsr. Moi i rette æskede den opsatte sag imel-
lem ham og Clemet Garder.
Monsr. Moi dernest paa Hr. General l: Huusmands vegne
paastoed og i rette satte, at som han efter formeenende
med første og ædfestede prof, nemlig Ingebret Skutte-
rud, og Michel Kai med flere har bevist rette deele
imellem Kai og Garder, at hafve sin begyndelse
efter rettens gang fra Helden, hvor 3 mands
steenen er, og langs myren til den der anviiste
steen, og saa fremdeelis til den steen ved Kiends-
mosen, som Clemet Garder self vedtager for
deelesteen, hvor Kais ejendeeler er paa syndre og
vestre side i enden, og Garders paa østre og søndre udenfor,
som er et øjensunlig deele. Og lod være nogen snack
imellem Garders opsiddere og qvinden paa Kai kand
være passeret, da giver det intet til sagen, saasom saa-
dant lettelig formedelst misforstand og frygt
for ofverfaldelse af en fattig enfoldig qvinde kunde
skie, hvilchet og nock som kand beviises med Cle-
met Garders egen adfærd mod Mickel Kai for un-
gefær 4re uger siden, da han uden ringeste aarsage be-
melte Mickel Kai paa vejen ofverfalt, ej alleene
med ærørige skieldsord, men og med hug hans ansig-
te ladent. Des principalite er, hvorunder kan om-
profves og udviises deele, som han formeener ved
ermelte prof har giort; derimod siger intet
at hafve seet noget fra contraparten til beviis, uden
alleene en deel gl: og uforstaaelige pergaments-
brefve, og løse papirer, der ingen veed hvorfra de ere
kommen, eller hvad de indeholder, tilmeed iche veed at
udviise noget paaseelig deele, men paa dets løb tvert
ofver steenen afskiære og urimelig afløbe, som denne
ret nock saa self erfares hafver, thi paastoed hand
dom, at deelet blifver her efter som tilforn
og af gl: tid været efter hans udviisning og hans profs
tilstand fra Helden langs myren til den der andviste
steen, og saa til steenen ved Kiendsmossen, som før er
melt. Og som contraparten indenfor ermelte streck-
ning har indfaldet og hugget, det omtvistede og arresterede
skougvircke, saa paastoed han i ligemaade dom der udi ende
til arrestens valøer, aavirckets forbrydelse til citanten
med skadegield og landnam efter rettens taxa-
tion, som lougen byder. Og endelig, som Clemet
Garder denne hans ulouglige hugst har foraar-
saget Hr. General: L: denne proces, saa paastoed
han, at dette Clemet Garder bør dens omkostning
at erstatte i ringeste maade med 30 rixdr.
Monsr. Løchstøer derimod refererede sig til acten og de for-
hen allegerede profs tilstand, og sagde, at som denne
protocollation uden nærmere beviis ei kand svecke lougens
5 bogs 5 cap: 4 artic:. saa eragtet han ufornøden
samme at besvare, men alleene ventede paa
dom efter hans forrige i rettesættelse.
Monsr. Moi refererede sig til sit forrige, og begiærede
dom.
I hvor deel Monsr. Moi paa hans exell. Hr. GeneralL:
Huusmands vegne har indstefnt 8te prof, til at vidne, hvem
enten Garder eller Kai det omtvistende støcke skoug skal til-
høre, saa dog kan mand af dem alle icke finde tvende
eenstemmende, som kand sige, at det omtvistende
har ligget eller bør ligge under Kai, men Mickel Sve-
stad og Peder Hasle concorderer i deres profning, i det Mickel
Svestad siger, at Guttelsrøsen er hofvedrøsen, og i den gaar
3 mands ejendeeler, og at han aldrig før vist, at Kais op-
sidder har hugget saa langt ud i Gardermarcken, som
nu omtvistes. Peder Hasle profver og om Guttels-
røsen, i hvilchen gaar 3 mands ejer, og han, da han var i tie-
niste paa Garder, hug synden for hestehaufven og paa
hoelen, hvor braatten nu er ryddet, siger og, at alt hvad
Kais opsidder hug paa hoelen, tog Garderfolchene bort, der
foruden hørde hand, at Garders opsidder snackede paa, at Kai
hug der, saa de icke fick det at [niude]. Berthe Olsdaatter paa
Monsr. Løckstøers spørsmaal svarede og tilstoed, at hun self
har udviist Clemet Garder deelestreckningen imellem Kai
og Garder, og samme tid fant Clemet Garder 3 tylter
huustømmer, som var hugget ofver deelestreckningen,
hvilchet aavirke Clemet borttog, og beholt uden ancke,
saa at da citanten dog icke tilstreckelig har kundet beviise, at
jo det omtvistende støcke skoug, i hvis begreb, braatten er
ryddet, har tilhørt og ligget under Garder langt ofver hæfds
tid, og derfor af saadan anledning seer den er forsvarlig at kiende
og dømme saaledis, at Clemet Garder efter lougens
5 bogs: 5 cap: 4 artic: nyder det omtvistende støcke skoug
som i roelig hæfd har ligget under Garder, og den forrettede ar-
rest igien at være til taxeret, og Clemet Garder lasten til
nytte at være følgelig, og sagen dermed ophæfvet.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 30 , f. 65b og 69,
1710-1714, oppb: Statsarkivet i Oslo.
