1712 -  

Sake og skatteting for Ås og Nesodden den 24. november 1712 på Østby i Ås:

Monsr. Hans Poulsen paa Ingebret Beckensteens vegne hafde

til denne tid med skriftlig varsel indstefnt Dordi Garder for nær-

gaaende ord mod Ingebret Beckensteen, samt indstefnt Halfvor

Norderaas, fordi han i sommer med en øxe ofverfalt Ingebret

Beckensteen, og til prof om alt indstefnt Hans Hogholt,

Guttorm Horgen, Helge og Mari Garder at forklare under

æd den voldsomme handel, som af Halfvor Norderaas er begaaet.

ligeledis varslet Anders Olsen og hans hustru, at tilstaae, hvad

ord Halfvor Norderaas har talt Ingebret Beckensteens person

betreffende med viidere, som stefningen omformelder, dat.

d. 21. octob. 1712.

Stefningen befindes af paaskriften at være louglig

forkynt for de vedkommende.

Derefter begiærede Monsr. Hans P: at de indstefnte prof

maatte for retten fremkaldes for at forklare

sagens beskaffenhed, under deres corporlige æed.

Hvornest profvene Hans Hogholt, Guttorm Horgen og

Anders Olsen, som alle efter stefnemaalet møtte, blef

for retten fremkaldet, æedens forklaring for den af loug-

bogen oplæst: og enhver aflagde æed, at de i denne sag skulde

sige og profve alt, hvad dem er vitterligt. Christen

Møckerud og Helge Clemetsen.

Og fremkom da først Hans Hogholt 52 aar gl: profvede, at han

og Guttorm Horgen i sommer af Ingebret Beckensteen var begiæret at følge ham til

Garder og affordre en bock, som var paa Garder og hørte Inge-

bret til, og da de kom der, talede Ingebret og Dordi Garder sam-

men om bocken, men hørte iche, hvad ord dem falt i mellem

uden at Dordi Garder sagde, at Ingebret hafde foræret ham bocken

hvortil Ingebret svarede nej, at det var nedsat gods, da som der

siden falt dem adskillige ord i mellem, og Ingebret stoed i bryg-

gerhuusdøren med det eene been, og hafde det andet udenfor,

kom Halfvor Norderaas og støtte til Ingebret med et lia aarfs-

efne, at Ingebret falt til jorden ind igiennem døren, og siden

slog igiennem døren med samme efter. Og saa de at Ingebret

var blodig og blodet strømte af ham. Og som Ingebret

kom ud paa gaarden, kom Halfvor igien med en spære-

top og slog Ingebret med den 2de gange, og Ingebret sloeg

Halfvor iche noget igien.

Guttorm Horgen profvede ord for ord, som det forrige prof

med det tilleg at da Ingebret var falt igiennem døren paa

jorden, stod Halfvor ofver ham med en øxe i haanden, men

saae iche at han sloeg ham, og profvet toeg øxen ifra ham.

Hans Poulsen tilspurte disse 2de prof, om iche deres alle-

reede aflagde deposition er saaleedis at forstaa, at de af Inge-

bret Beckensteen var anmodet at følge ham til Cle-

met Garder for at afhænte en giedebock, som han paa

Garder hafde nedsaet paa foret, R: Ja. Hans Poulsen

tilspurte det første prof Hans Hoghaalt, om han iche hørte

det citanten Ingebret Beckensteen samme tid af Clemet

Garders hustrue nafnlig Dordi og sønnen Halfvor Nor-

deraas i nogen maade med skieldsord skulde blifve ud-

tømet. R: Begge profvene, at da de var kommet af brygger-

huuset ud paa gaarden, sagde Ingebret til Halfvor, du skal

vel betale det, svarede da Halfvor: du skal giøre mig en skat

jeg tør slaa hver lem i tu paa dig, og dermed slog ham

toe slag som før er melt med en kiep eller spæretop, og

videre sagde Halfvor til Ingebret: Een skielm er du, den skall

du blifve, og den har du været, hvor du har faret frem.

Viidere forklarede profvet, at Ingebret sagde til Dordi: di har

taget 2 Rdr. af pongen min, svarede Dordi da: det skal du

hafve løjet for en christen, og det skiuder ieg eder nemlig

profvene til vidne paa. Ingebret da svarede:  her er hos Osle

til 5 Rdr., 3 Rdr. i reede penge og 4 alen calmanck⁸ for 2

Rdr. Dordi Garder derpaa svarede: mon troe, hun iche

har fortient. Da spurte Halfvor Norderaas Ingebret hvor-

for hun har foræret hende det, og derpaa gick Inge-

bret og profvene hiem. Og begge profvene paa tilspørgen-

de forklaret, at da Ingebret blef saaledes medhandlet, bad

Ingebret dem drages til minde, og var det dagen tilforn for

sommertinget, da dette passerede, som profvet iche rettere

meener, end det var d: 20 july.

Paa Halfvor Norderaas vegne møtte Monsr. Løchstøer og pro-

ducerede den contrastefning i sagen dat: d. 3 november sidst-

leeden, hvorefter han begiærede, at retten vilde tillade

ham efter lougen at qvæstionere til profvene.

Hans Poulsen exciperede⁶ saaledes imod stefnemaalet, at hvad

som Halfvor Norderaas paaskadiges, det skal være om ord

som uden denne passagie og voldsomme udfald skal være

talt efter contrastefningens indhold, hvorfore, som det

egentlig er denne paastefnte sag ganske uvedkommende

saa er det en aparte sag, som vil paastefnes i fald den skul-

de paaskadiges, thi om Halfvor Norderaas, skulde fundet

sig med ord fornermet, da viiser lougens pag: 129 artic: 22

at saadant til første ting skal paastefnes, saafremt

den paaskiudende sig deraf vilde benøtte, men som dette

efter Hans Poulsens faste formeening er en aparte

sag, saa skulde hand formode, at dommeren iche til-

steder vederparten at føre prof i en particulair sag,

og langt mindre at qvæstionere viidere end hvad der paa

steden nemlig paa Garder, af Dordi Garder og Half-

vor Norderaas er blefven forøfvet, thi indbefatter

contrastefningen iche alleene den particulaire sag som

stridende imod deres Kongl: May: allernaadigst. udgifne papir

forordning dat. 1699, hvilchet han alt formoder af de

respective rettens betienter efter æd og embeds-

pligt til allerhøistbemelt deres Maystets interesse og justi-

tiens gemæs⁷ nøje vorder i agt taget.

Løchstøer derimod forestillede retten det han vilde for-

mode, at omenskiønt Hans Poulsen under ad-

skillige paaskuder vilde hindre Halfvor Norderaas at op-

lyse sagen paa sin side, for at oplyse retten, om Inge-

bret Skutteruds omgang og adfærd, det alligevel iche bør

negtes Halfvor Norderaas at fremføre for sig, hvad hand

kand hafve til beviis ligesom det er blefven Ingebret

Bechensteen formeent, thi enten sagen er blefven

louglig forfult af Halfvor Norderaas eller iche, det

for Hans Poulsen først viide, naar alt kommer

i protocollen.

Hans Poulsen svarede, at paa det denne knude kunde bli-

fve opløst, og retten iche skal klage sig for information,

saa forestillede han alleene, det retten vilde tilspør-

ge disse første prof Hans Hoghaalt og Guttorm Hor-

gen om disse af vederparten stefnte prof vare til-

stede paa gaarden Garder, da Ingebret Beckensteen

saaledes af Halfvor Norderaas paa en voldsom

maade blef slaget, tillige med af ham og hans moder

æreskieldet, hvis iche af vederparten stefnte prof

skulde været hos, som de iche var; da er det jo en sag

som enhver retsindig, der nogenledes har fornuft

kand fatte, at vederpartens stefnemaal og hans

indstefnte prof deres tilstand er citantens sag og

søgsmaal ganske uvedkommende, og derfor under

en særdeles sag og stefnemaal bør at afhandles

hvorom han begiærede rettens ansvarlige in inter-

locatorium⁵.

Løchstøer derpaa refererede sig til lougens første bog

13 cap: 17 artl. og begiærede, at examinere profvene, og til

det at fuldføre hans sag uden viidere ophold.

Hans Poulsen svarede, at, være Løchstøer uformeent at

føre vidne om en handel, hvilchet her udi iche kand

skee, med mindre hands saakalte prof vare til-

stede paa gaarden Garder, thi ellers er det baade imod

lougen og den forhen allegerede forordning stridende

at 2de om iche 3de sager skal indmenges udi en

act og affattes under en dom, hand refererede sig

derfor til hands forrige protocollation og paastoed

rettens eragtning.

Paa tilspørgende af retten svarede profvene at Niels Christensen

og Bertel Hansen iche vare tilstede paa gaarden Garder

da slagsmaalet passerede.

Af contracitantens stefnemaal seer mand iche noget der udi

som kan hindre dets fremgang, saasom der udi iche ere begræben

med 2de sager, hvorveed  hans Kongl. Ma. interesse noget kunde af-

gaae, men alleene en sag, som er vedkommende Halfvor Nor-

deraas proces imod Ingebret Beckensteen, og kommer ofvereens

med citantens stefnemaal at spilde, men end sagen som

er begynt viidere at fortfare.

Monsr. Hans Poulsen reserverede sig denne eragtning, og begiærede

at de øfrige af hans prof maatte examineres eller forhørt.

Helge Clemetsen som er Halfvor Norderaas broder profvede,

at da Ingebret Bechensteen tillige med Hans Haagholt og

Guttorm Horgen var paa Garder, gick og skulde

skiære noget græs til hans broders hest, hvilchet han og giorde

og da profvet kom frem i gaarden med græsset stoed Halfvor

og Ingebret paa den, og saae det Halfvor sloeg Ingebret

to slag med en spære kiep. Viidere veed han iche at sige.

Efter Hans Poulsens tilspørgende tilstoed de 2de første prof

under forrige æed, at Ingebret, iche det de hørte, gaf Halfvor

Norderaas nogen aarsage til den ofverlast som Ingebret skedde,

enten med ord eller gierning, iche heller som de hørte gaf

Ingebret Beckensteen Dordi Garder nogen aarsage til det hun

talede, viidere end tilforn har omprofvet. Profvenes

nafne ere Hans Hogholt og Guttorm Horgen.

Helge Clemetsen efter tilspørgende tilstoed, at han iche saae

det Ingebret Beckensteen gaf Halfvor Norderaas aarsage til

nogen ofverlast.

Christen Møcherud 40 aar gl. tilstoed, at han i sommer

var paa Skutterud og skulde giøre en flode⁴ ferdig, og imedens

han var paa Skutterud, kom Halfvor Norderaas gaaende

did, og sagde til Ingebret og profvet: di ere nogle skiønne

flodekarle⁴, derpaa gick de begge ind i Ingebrets stue, og

drack en pot øl eller toe, efter at de begge saaledes en stund

hafde været i stuen, blef profvet indkaldet at faa mad,

og da han kom til bordet og begynte at læse, røg de tilsam-

men ved skorsteenen, nemlig Ingebret og Halfvor, og

de falt ofver ende, gick profvet fra bordet bort til dem

og tog Halfvor om lifvet, og bad ham lade manden nemlig

Ingebret, hafve fred i sit eget huus, og gaa hiem, sagde

profvet til Halfvor, det tiener dig best, da svarede Halfvor:

jeg vil gaa hiem. Ingebret da sagde til Halfvor, tør

du iche bie, kommer du iche i hue, hvorledes du foer vid

mig i juelen. Derefter gick Ingebret ud i en anden

stue, og kom igien med en øxe, holt den med begge hænder

og sagde til Halfvor, seer du den, og dermed kastet

Ingebret øxen under bordet. Derpaa røg Ingebret paa

Halfvor igien, og Halfvor slog Ingebret baglededes i stue-

døren. Viidere forklarede profvet, at Halfvor bad at hand

maatte gaae hiem, du skal bie sagde Ingebret, ieg skal

slagis med dig om du vil til qvellen. Siden kom Dordi

Garder og tienestepigen paa Garder kom efter Halfvor

og bad ham gaae hiem med dem, hvilchet han og giorde.

Anders Olsen ved 50 aar gl. profvede: At forleden høst kom

Clemet Garder og hans hustrue tillige med Halfvor Nor-

deraas i profvets huus, og begiærte at de maatte nedsætte

deres heste, medens de gick bort til Hans Bærøe at giøre

regenskab om en flode, og efter at hestene vare indsatte

gick de alle tre nemlig Clemet Garder, hans hustrue og

Halfvor Norderaas, bort til Hans Bærøe, og kom iche tilb-

age førend i mod aftenen, og da deres heste var opsadlet

og de skulde riide hiem, sagde Halfvor ieg vil bort til Hans

Bærøe, og tale med Ingebret Skutterud, han er skyldig

mig noget, ieg vil saa vel hafve det for mit, som en

anden for sit, hvorfor hans forældre og profvet bad Halfvor

at han iche skulde drage der bort, men reise hiem, hvil-

chet han og giorde.

Maren Østensdatter møtte iche, men hendes mand berette-

de, at hun iche kunde paa tinget, men maa være ved huu-

set hos sine smaa børn.

Løchstøer begiærede dog at retten vilde fremkalde de

2de første førte prof nemlig Hans Hogholt og Guttorm

Horgen til dem han giorde følgende spørsmaal: 1. Hvad

ord der var i mellem Clemet Garders hustrue og Inge-

bret Skutterud før det kom saa vit, at Halfvor Nor-

deraas begynte noget imod Ingebret Skutterud. R:

At Ingebret begiæred giedebock, som han 2de

gange har haft bud efter og kunde iche faa ham, og

de har født for ham, og Dordi Garder svarede, ieg har sent bud

til Beckensteen, at han skulde [faa] bocken igien, fordi hand

var blefven mager, og Ingebret den tid svarede, at

han lefver eller døer, saa vare det. 2det: Om iche Ingebret

Skutterud samme tid skielte Clemet Garders qvinde

for en tefve¹. R: Nej. 3die: Hvad ord han da hafde til

hende, da hun hafde svaret ham, som er indført. R: De

veed iche viidere at sige end de har sagt, viidere tilstoed, at de gick

af vejen, fordi de iche vilde høre der paa.

Hans Poulsen tilspurte disse 2de prof, om de veed viidere

end de forhen under deres aflagde æed har tilstaaet og forkla-

ret. R: Aldelis nej. 4. Tilspørte Løchst: profvene, om

de da paa ingen maade veed at forklare sig tydelige-

re, om hvad Ingebret Skutterud hafde til Clemet

Garders qvinde og søn, førend de ord passerte, som skieldende

hvorom de tilforn har vidnet. R: At Ingebret hafde be-

giæret bocken, sagde han til Dordi Garder, di har taget 2de

rixdaler af pungen min, det skal du hafve sagt, som en

skielm indtil du beviiser det. Svarede da Ingebret, ja

ieg veed, at der blef kiøbt læret for den.

Ingebret Beckensteen forklaret, at han laante

Dordi Garder 7 rixort til laans i Christiania, som end-

nu staar ubetalt.

Dernest blef fremkaldet Christen Møckerud, hvil-

chet Løchst: tilspurte, 1. Om han kand sige, at Half-

vor Norderaas udtalte de omprofvede ord til Dordi, og om

iche Ingebret Skutterud ansaae det før løstighed.

Hans P: begiærede, at Løchst: vilde forklare, hvad ord

det er han meener, thi da Halfvor Norderaas talte

dem til om flødingen, kunde han vel iche være

saa vred, men da han slog Ingebret mod

marcken, og profvet derover maatte begiære det

Halfvor Norderaas vilde lade manden hafve fred

i sit eget huus, det kunde vel iche være nogenn løstig-

hed. Løchst: forklaret sit spørsmaal saaledis

at det findes i profvenes udsagn, at Halfvor

Norderaas skulde hafve sagt, da han kom til gaarden

I ere skiønne flodekarle, og det er han spørget

efter, at profvet skal forklare, om det skedde

af vred hue. R: Han kand iche sige at det var med

vrede, og Ingebret blef ej heller vred derfor, men

bad Halfvor ind med sig, og skienchede ham med

en pot øl eller toe.

2det: Tilspurte profvet, om han fornam, hvad ord der var

imellem Ingebret Skutterud og Halfvor Norderaas, før

de røg sammen paa gulfvet første gang. R: At hand

iche hørte dem snacke noget. 3die: Om han vente ryggen

til dem, saa han derofver iche blef var, hvilchen af de

begge angreb først. Svarede han sad ved bordet og fik

mad og vente ryggen til dem, og derfor iche saae, hvem der

greb hverandre først an. 4. Om han iche kand er-

indre, hvad ord de hafde til [hin]anden, da han hafde skilt dem

ad første gang. R: Han hørte dem iche sige noget. 5te: Om

iche Ingebret Skutterud strax profvet hafde skilt dem ad

paa nye fløi paa Halfvor Norderaas og slog ham om

kuld. R: At han iche saae det, hvem fløy paa hinanden først,

tilstoed siden, at Ingebret fløi først paa Halfvor den

gang, og slog ham i kuld. 6te: Om profvet da skilte

dem ad eller hvad ord Ingebret Skutterud hafde tilforn

da han hafde Halfvor Norderaas under sig. Profvet sva-

rede at han gick bort til dem og vilde skilt dem ad, og

Ingebret sagde, lad os kun dragest. 7de: Hvad ord I-

ngebret Skutterud hafde til profvet, da han greb øxen

som han hafde efter profvets forklaring i veiret

mod Halfvor Norderaas. R: At Ingebret sagde til

Halfvor, seer du den.

Hans Poulsen tilspurte dette prof, om iche Halfvor

Norderaas første gang, da han angreb Ingebret Becken-

steen, hafde Ingebret under sig paa gulfvet ved skor-

steenen. Resp: Ja. 2det: Om Ingebret i nogen

haarde maade truet Halfvor med øxen eller  og holt

den op i veiret mod ham, eller og Halfvor derved blef

tilføjet nogen skade. R: At han iche truet Halfvor,

men sagde, seer du den, nemlig øxen, som han hafde

i haanden, og Halfvor blef ej tilføjet nogen skade.

3die: Om profvet iche i alle maader tilstaaer hans

første aflagde profning i denne sag. R: Han tilstaaer

det.

Endelig blef fremkaldet Anders Olsen, og af Løchst:

tilspurt, om han sige eller forklare under hans aflagde

æed, at Halfvor Norderaas paa nogen slags maade i if-

righed truet eller unsagt Ingebret Skutterud. Resp:

At Halfvor iche truet ham.

Contracitantens indstefnte prof Niels Christensen,

Tarald Gullerud, Bertel Hansen og Anders Giøfield

blef for retten fremkaldet, ædens forklar

 ing for dem

af lougbogen oplæst, og aflagde deres corporlig æs, at de

vil sige alt hvad de seet og hørt hafver.

Hvornest fremkom Niels Christensen 47 aar profvede, at

forleden vinter sente Clemet Garder bud efter profvet

at han skulde komme, hvilchet han og giorde, og gick did

om natten, og han kom ind i stuen, sad Ingebret der og

Clemet Garder, og Ingebret krefvede sit, derpaa begiær-

te Clemet Garder, at profvet vilde gaa med ham op stuen

hvilchet han og giorde, og han Bertel Hansen tog en kiste

og bar ned i svalen, hvor den stoed til dagen. Da det nu var

blefven dag, lefverede Halfvor Norderaas Ingebret kisten

og Halfvor skiød profvet og Bertel Hansen til vidne.

Videre tilstoed profvet, at Halfvor flydde Ingebret Bechen-

steen et skriin.

Løchst: tilspurte profvet, 1. Om iche Halfvor Norderaas sagde

til Ingebret Skutterud saaledes, nu har du faaet alt

dit godz her i fra, og nu maa du iche komme her mere

med saadant, men lade mine forældre hafve fred, de vil

nu iche hafve mere med dig at bestille. Resp. At hand

hørte det iche, fordi han hører ilde. 2det: Om profvet kand sige

at Ingebret Skutterud nefnte det han hafde meere

godz eller noget andet at kræfve paa gaarden. Resp:

At han iche hørte det.

Hans Poulsen tilspurte profvet, om Ingebret Becken-

steen begiærte af ham at annamme meere af hans

godz fra Garder end den kiste og skriin han før omtalt.

Resp: At han alleene kisten kiørte til Gullerud, fordi

Ingebret hafde intet [nogen] huuse paa Skutterud, at

berge dem i.

Bertel Hansen 30 aar gl. tilstoed, som er Clemet Garders

tienistedreng, exciperede Hans Poulsen imod efter lougen

pag: 128 artic. 17 og paastoed, at han ej til noget prof med

sin hosbonde eller hans søn af denne ret blifve admitte-

ret.

Løchst: forklaret derimod, at profvet Bertel Hansen

var iche i Clemet Garders tieniste, da det passeret, hvorom

han skal profve., hvorfor han begiærte, at profvet maat-

te forhøres.

Hans Poulsen sagde, at Bertel Hansen har været paa

Garder nesten to aars tid, og tilstaar endnu, at hand

er der vitterlig.

Retten finder for billigt at admittere dette prof til exa-

men, men hvor vit hans profning skal ansees, blifver siden

kundbart.

Hvorpaa han da tilstoed og profvede nemlig Bertel Hansen

at Ingebret Beckensteen kom til Garder forleden vinter

om aftenen, var meget drucken og begiærte at han maat-

te faa sit igien, som han hafde nedsat der, hvilchet Clemet

Garder iche vilde lefvere ham den tid, men sente bud efter

Niels Christensen om natten at han skulde komme did,

og da Niels kom, tog han og profvet kisten og bar ind i svalen

hvor den stoed natten ofver, indtil Halfvor Norderaas kom

did om otten, og efter at han hafde sofvet en stund stod

op og lefverede ham kisten, og siden et skriin, og spurte Half-

vor Ingebret, om han har meere at kræfve, hvortil han

svarede nej. Løchst: tilspurte profvet om han iche hørte, at

Halfvor Norderaas sagde efter at Ingebret Skutteruds gods var kiørt

fra gaarden, nu forbyder ieg dig, at komme her meer til

gaarden med saadant, men lad mine forældre efterdags

hafve fred, thi de vil iche hafve mere med dig at bestille. Resp:

At Halfvor sagde det til Ingebret.

Monsr. Hans Poulsen tilspurte Bertel Hansen, om han

veed hvad sager eller godz, som Ingebret Skutterud kand

hafve indsat paa Garder. Resp: Han veed intet viidere end

det han har profet om. 2det: Hvor lenge han har

tient paa Garder. R: At han har tient der siden St.

Johannis, men har arbeidet der i dage og ugetal før siden

hand er en soldat, og vancher noget paa hver sted. 3die:

Efterdi han siger iche stedse har været paa Garder, hvor hand

da kand sige eller viide, det Ingebret Beckensteen

iche skulde hafve insat meere af hans sager eller gods

end blot den [bare] kiste. Resp: Hand har iche seet

meere.

Tarald Gullerud 44 aar gl. profvede og sagde, at han i sagen

slet intet veed at sige.

Anders Giøfield 52 aar gl. blef fremkaldet. Hans Poulsen

tilspurde fornefnte Anders Giøfield hvorvit hand eller hans

hustrue er beslegtet til Clemet Garder eller hans qvinde.

Resp: At hans qvinde er nær søskendebarn, baade til Clemet

og hans hustrue, hvorfor Hans Poulsen i andledning af hans

forhen allegerede act refererede sig til hans forrige paastand, at

dette prof ei bør formedelst forberørte slegtskab skyld til no-

gen profning admitteres.

Løchst: derimod bad retten vilde i agt tage dette svogerskab ej

efter den allegerede lougs artic: kand hindre prof i denne sag.

Hans Poulsen begiæret, at dommeren dog vilde lade ham nyde

det som lougen udi denne hans paastand bevilger.

Herom refererede retten sig til den nylig skedde eragtning.

Hvorpaa da Anders Giøfield profvede, at forleden nytaarsdag

blef hand af Clemet Garders søn Helge Clemetsen

ved kirken hiembuden til gaarden Garder, hvilchet

profvet og giorde, og da han kom did, sad Ingebret Becken-

steen Clemet og Halfvor Norderaas og drak en kande øl

eller noget i mellem sig. Da de nu samtlig var kom-

men til bords, begynte Ingebret Skutterud at yppe

med noget snack, som han sagde skulde være talt paa

Giøfield, sagde da profvet, der skal ingen erlig mand bevi-

se mig ofver, at der blef saadant talt af mig. Derpaa

sagde strax Ingebret til profvet skiøe, skiøe. hvorpaa

profvet blef vred og gick fra bordet og vilde reist sin vej

og gick udi svalen. Da sagde Halfvor Norderaas til profvet,

blif kun, i skal ingen nød hafve. Og medens profvet var

ude i svalen, og halfvor var i stuen, hørte hand dem lar-

me i stuen, og da han kom ind, stoed Ingebret og Hal-

fvor og holt hinanden i axlerne, og derpaa gick profvet

strax op i en seng og lagde sig, og Clemet lagde sig hos ham,

imidlertid de der laae, kom Ingebret og Halfvor med hin-

anden baglenges i sengen. Og den 3die de kom sammen

førte Halfvor Ingebret baglenges paa døren, at den

gick op, og Ingebret falt i kul, Halfvor blef inde og In-

gebret gik op og lagde sig.

Løchst: forklarede, at det første prof Bertel Hansen

var og tilstede samme tid, hvorfor han begiærede, at

retten vilde fremkalde ham, til at forklare,

hvorledis det har haft sig med denne tumult, som In-

gebret Skutterud den tid har begynt paa Garder, saa

og om Ingebret eller Halfvor først begynte at an-

gribe hinanden. Hvorefter Bertel Hansen tilstoed

og sagde saaledis, at nytaarsdagen da Anders Giøfield

som han self har omprofvet sad ved bordet paa Garder

tillige med Halfvor Norderaas og hans fader Clemet

tog Ingebret med snack fad paa Anders Giøfield, hvilchet

profvet iche hørte, men Anders Giøfield negtede det.

Hvorfor Anders gick ud og vilde reist sin vej, da sagde

Halfvor, blif kun, I skal ingen fare hafve. Hal-

fvor og Ingebret var inde i stuen, og Ingebret spurde

Halfvor, om han vil tage Anders i forsvar, hvortil

Halfvor svarede ja, derpaa begynte Ingebret at sige til

Halfvor skør, og Ingebret gick frem paa gulfvet og mane-

de ham, og Halfvor strax møtte og sagde til Ingebret

skiør tøving, og Ingebret fløi paa Halfvor, og Halfvor

slog Ingebret ned ved bordkrachen, da nu Ingebret kom

op igien tog han fat paa Halfvor, og Halfvor førte Inge-

bret op i sengen, den 3die gang tog Ingebret atter fat

paa Halfvor, og Halfor førte ham ud i giennem

dørren. Viidere tilstoed profvet at han iche saae, at

nogen af dem gaf hinanden et slag.

Hans Poulsen sagde at forestaaende deposition baade af dette

og de fleere saakaldede prof er sagen som er paastefnt

ganske uvedkommende, men Hans Poulsen, bad at retten

vilde tilspørge Niels Christensen, Bertel Hansen,

Tarald Gullerud og Anders Giøfield, om nogen af

dem vare hos, da Ingebret Skutterud nest før som-

mertinget var hos og tilstede paa gaarden Garder

paa voldsom viis af Halfvor Norderaas blef slaget

og lemlest, samt af ham og hans moder æreskiel-

det. Resp: At ingen af dem var der da tilstede.

Hvorfor Hans Poulsen giorde denne i rettesættelse

at som det med Hans Hogholt og Guttorm Hor-

gen eenstemmige profning foruden og der med

Helge garder og Christen Møcherud beviises, at Inge-

bret Beckensteen da han paa en sømmelig maa-

de kom til Garder og anmodet Clemets hustrue

om hans rispit giede buck, han der hafde gaaende

da er han derfor uden ald gifne aarsage paa vold-

som viis blefven slaget og truet, saa blodet strøm-

mede efter, og derpaa af moderen og sønnen æreskieldet

og kaldet for en skielm, thi paastoed han at Halfvor

Norderaas for saadan sin formastelige adfærd bør at pleje

hans voldsbøder og derforuden for blodveed² og slag

samt for hans vee, smerte og tidspilde paastoed han

i det mindste 100 Rdr. og efter lougens pag. 1033 art.

6te at være og blifve den samme mand, som hand

har skielt Ingebret Beckensteen for, og at samme

æreskielden derefter bør være død og dæmpet, og des-

foruden at samme æreskielden ej bør komme Inge-

bret Beckensteens hustrue eller paarørende til

nogen præjudice eller nackdeel, Ligeledis paa-

stoed hand, at Clemet Garders hustrues udøfte ære-

skielden bør heller iche komme Ingebret Becken-

steen eller hans paarørende til nogen for-

kleinelse, men hun derfor inden tinge giør

ham en offentlig erklæring, og derhos efter

lougen rettelig at blifve anseet, saa at hendes

ligesindede af dette hendes forøfende ej skulde sætte

et ont exempel, og endelig paastoed hand, at Half-

vor Norderaas med hans moder bør erstatte denne

omkostning med 50 Rdr., hvorom han forventet

en ansvarlig dom.

Løchst: paa Halfvor Norderaas vegne derimod begiæret

at retten vilde forunde ham tid til at høre hans

fulde beviis i sagen, som han venter saa vel af

Olle Glende, som og hvad prof der er i den sag hans

fader har indstefnt imod Ingebret Skutterud, og

ligesaa venter hand meere til beviis mod Inge-

bret Skutterud baade om hans lif og lefnet, hvil-

chet alt han vil forvente skal giøre ham frie

for Ingebret Skutteruds grofve og nærgaaende i rættesættel-

ser, særlig efterdi det er retten self beviist, hvor mange

klager der ofver benefnte Ingebret Skutteruds omde lefnet

og forhold er indkommen.

Hans Poulsen sagde, at Løchstøers procedur paa Halfvor Nor-

deraas vegne saa velsom og denne hans repliqve er sagen

ganske uvedkommende, der ei i ringere maade kand svæk-

ke og tilintetgiøre de profs tilstand, som paa citantens

side er blefven ført, hvorfor han refererede sig til den for-

hen giorde i rættesættelse og æskede dom.

Efterdi aftenen er paa haanden og søndag i morgen infalder

at sagen iche denne gang kan komme til endskab, og lougen

tillader en [dommer] opsættelse, saa optages sagen til doms

til den 16. january i tilkommende aar 1713, da begge parter

igien vilde møde og afhøre dom.

Anno 1713 d. 16 janu: er retten betient paa Ousbye

tingstue til endeel fra høsttinget opsatte sagers afhand-

ling i nærværelse af efterskrefne lougrettesmænd

Gunder Kiernæs, Clemet Nordbye, Peder Fuglenæbbet,

Frans Vadsem, Jelge Folle, Gunner Folle, Olle

Bølstad og Brynild Solberg.

Møtte da for retten Monsr. Hans Poulsen paa In-

gebret Skutteruds vegne, og i rætte æskede den opsatte

sag contra Halfvor Norderaas og refererede sig til sin

forrige i rættesættelse og begiærede dom.

At Ingebret Beckensteen, da han paa en høf-

lig maade kom til Garder, og anmodet Dordi Garder

om sin der værende giedebuck, blef af Dordi

Garder og hendes søn Halfvor Norderaas ilde modtaget

og medhandlet, har citanten Ingebret Beckensteen

med hans førte vidnesbyrd Guttorm Horgen og Hans

Hogholt tilstrechelig beviist, i det at Halfvor Norderaas

efter profvenes tilstand uden aarsage har ofverfalt In-

gebret Beckensteen med et lia orf og spæretop, og der-

med saa slaget ham, at Ingebret Beckensteen af

saadanne haarde slag og jordskuf³maatte bløde, lige-

ledis at Halfvor Norderaas med en skielms nafn

tituleret ham, hvilchet og Dordi Garder giorde, da hun sagde:

du skal hafve løjet som en skielm. Helge Clemet-

sen i lige maade profver, at Halfvor Norderaas med

en spæretop slog Ingebret uden aarsage eller andledning

2de slag, Christen Møcherud ligeledis tilstaaer, at Hal-

fvor Norderaas greb Ingebret i hans eget huus først

an. Hvilchet alt contraparten Halfvor Norderaas

ej med prof kand tilbagedrifve eller beviise, at han

jo har giort Ingebret Beckensteen uret og ofverlast

med hug, slag og skielden, som er baade mod Guds

og Kongens loug, at det eene menniske det andet

saaledis medhandler, og til straf for saadant

kiendes saaledis, at Halfvor Norderaas bør for stafs-

hug bøde 3de sex lod sølf og for blodveed² 3de tre lod sølf

samt Halfvor Norderaas at erklære Ingebret

Beckensteen for en ærlig, og skal ej de ord som

ere talte af Halfvor Norderaas komme Inge-

bret Beckensteen, hustrue eller paarørende

til nogen præjudice, men være døde og magtesløese. Pro-

cessens omkostning betaler Halfvor Norderaas

til Ingebret Beckensteen med 12 Rdr., som

udsøges af hans ejende midler under adfærd efter

lougen.

Monsr. Hans Polsen paa Ingebret Beckensteens

vegne har ladet indsteffne Clemet Garder for 20 Rdr.

gield.

Clemet Garder blef paaraabt men møtte iche.

Hvorfor sagen opsættes til neste sageting, til hvilchen

tid Clemet Garder forelegges at møde under lou-

gens falsmaal med sit tilsvar i sagen.

¹, Tæve = tispe, ludder, skjøge.

², Blodvide, ugjerningen å såre noen til blods.

³, Jordskuf, det å kaste en annen til jorden.

⁴, Flode og Flodekarle, tømmerflåte og fløtekarer.

⁵, Interlokutorium, et. flt. Interlokutorier. (fra mlat. interlocutorium, substantiveret

   adj. dannet til lat. interlocutio, midlertidig kendelse, af interloqui, afbryde

  (egl.: “tale imellem”), afsige interlokutoriedom; jf. Mellemdom og Mellemkendelse;

   ældre jur.) dommer- ell. retskendelse, der afsiges under en sags behandling inden

   sagens endelige påkendelse og som vedrører proceduren.

⁶, Excipere, v. -ede. vbs. Exception(s.d. S). (fra lat. excipere, udtage, tage fra).

   (jur.) gøre indsigelse (mod).

⁷, Gemæs, subst. (ænyd. d. s.; fra ty. gemäss; jf. II. gemæs) hvad der er i

   overensstemmelse med reglerne for noget; praksis; regel

⁸, Kalemank,subst. (en. VSO.I.555. et. Kierk.VI.263). [kaləˈmaɳ'g]

  (ogs. Kal(l)emanke. Moth.K23. EPont.Atlas.II.437. Faye. LitArb.I.162.

   jf. Feilb. Kalamank(e). Kalmank. VareL.2472. Sal.2XIII.427. † Kal(e)mang.

   jf. eng. calamanco, holl. kal(a)mink, sp. calamaco, fr. cal(e)mande;

   oprindelse uvis) betegnelse for et især tidligere brugt halvuldent, atlaskvævet

  (oftest stribet) stof(brugt til vestetøj, klædt i Kallemanke. Faye. LitArb.I.162.

   En Calamankes Trøie, Skiørt, &c. VSO.I.555. en Kappe af graat Kalemank.

Kildeinformasjon:Follo sorenskriveri, Tingbok A 30, f. 97, 109

Ordbog over det danske Sprog (ODS).

Otto Kalkar:  Ordbog til det ældre danske sprog bd. 1-4, K.havn 1881-1907.