24. April 1708 på Østby tingstue i Ås prestegjeld:
Noen innstevnte for resterende konsumpsjonsskatt for årene 1705, 1706 og 1707:
Sal: Nielß Grises enche paa Haslem kreffues for aar 1705, da hun
boede paa Haslem; effter restansen anfört for 7 Rdr. 3 ort 8 sk.
men som, denne danne quinde boede paa gaarden et aar
och iche hafde nogen borgerlig næring, men folchene brugt till
gaardens affling, deror iche kand suare videre en aff
sig sielff = 3 Rdr: med mindre hun kand bevise borgerskabetz
loulige opsigelse, da derfor at vere befriet.
Enchen Maren Griseboe effter reigningens formeld ..... 41 Rdr. 2 ort.
Samme ebnche lod indlegge sit indleg i denne sag, som udk acten indföres.
Huad sig denne forberörte enche, Monsr. Clemit Lorenz, suarede imod Maren Griseboes
indleg, at det vell kunde vere muglig, hun kunde vere i nogen vidlöfftighed och iche
troöig at hun er i saa slet tillstand, som nu vorde forebragt, thi forpachteren
aarlig forhen, hafuer suaret deris Kong: May: aarlig, en temlig stor forpacht-
nings affgifft, for consumption i Follaug fogderi, saa hand iche kand respectere
paa nogen slete tillstand, som kand betale, dog at retten skall see, forpachteren
i saa maade, iche agter at söge nogens ruin, stilles det till retten sielff
at paakiende, huad hun aarlig kand betale effter stand och vilchaar, effter som hun
dog sidder i nogen ringe handling.
Da enskjøndt at denne quinde sidder paa stranden, saa er det dog paa en liden gaardz
grund hinde sielff tillhørig, och er paa det sted ingen anden näring, en hun kand selge
en drich öll, kiöber malted aff jyder, och betalle dem med noget smaa bageteller
aff 6 a 7 öllen, som de till deris ladning kan vere behöffuende, saa er och baade gaard
och huuß i pandt staaende hos Suend Vold, for huoß quinden skyldig er, saa at naar
alting reignes, er hun fattig, och fra sit ringe besiddelse och brug som creditor
vilde strenge hinde, och effterdj hun forhen erlagt i strandsidderskat aarlig 1 Rdr., taaler
hun iche videre, men for consumptions betalling befries, huis hindes suoger
Christian førkarl sig betræfer, der huerchen eyer huuß eller hiem, da kand hand ej
heller for sin person betale noget, men for sin hustru suare aarlig 2 ort 16 sk.
I Tangen en baadzmand, ved naffn Simen söges for ... 9 Rdr.
Manden er i spanien, quinden boer i byen hvor hun maa söges.
Olle Aßbiörnsen Ildjernit, anfört for 3 aar ... 18 Rdr.
Manden er ellendig och fattig, der iche i saa maade kand suare noget, men
tager den meste föde hos allmuen.
Monsr. Clemit Lorentz paastod dom, baade effter Kongl. forordning och steffnemaa-
ledz indhold, med foraarsaget omkostnings erstattelse,
i denne tillfelde, forbliffuer det saa ved enhuer mandz naffn er anteignet
saa at de som noget er tillfunden at betale, det samme maaa suare, och de
andre for fordringen befriet, men som de alle haffuer giffuet aarsag at
lade sig steffne, och sogneprestens mandtall i saa maade er fölget, da bör en
huer at suare i foraarsaget omkostning 2 ort 16 sk.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 29, f. 152a.
