23. Oktober 1704 på Østby tingstue i Ås prestegjeld:
Hr. Raadmand Sr. Jens Nielsen paa Bragnæs hafuer till dette ting ladet indkalde
Olle Ildjernit, hannem tilltalende for 12 lispund norsk salt hannem skyldig tjenden for
1 ½ Rdr: formodet nu ved dom at vorde tillfunden sin betalling at niude.
Olle Ildjernit var tillstede, och kunde iche imodsige, at hand jo till dette ting at möde
loulig var indkaldet, och giorde ellers den beretning, at for en lang tid siden, och
vngefer mod 16 aar, sendte Jens Nielsen samme norske salt ind till hannem med sine egne
folch, huilchet salt en [rastacher?]1 skulle hafue, med det iche vilde anname, derfor bleff
det bestaaende, och iche hented tilbage, eller derom stillet nogen ordre, och som det
om sommeren begyndte at bortrinde och forderfues, tog hand deraff effterhaanden
till sit eget brug, och hafde föye nötte aff salted, ey heller Jens Nielsen, nogen tid, der-
om giort erjndring, men meendte det var en forglembt sag, och serlig formodet hand
iche at kunde suare den, helst fordj hand det iche paa saadan maade hafde antaget
langt mindre kunde suare till saadan lecatie, som ved dislige vare forefalden
och effterdj denne gield saa lenge hafuer henstaaen, v=den nogen paamindelse, eller for-
drende betalling, saa och det var Sr. Jens Nielsens eget godz, som hand burde drage
omsorg for, enten at selge, eller igien affhendte, och iche lade det saaledes henstaa
till en andens skade, som dermed iche anderledes hafde at bestille, en laane
salted huus, och ej videre at suare der till, thi kand Olle Ildjernit, som en fattig
forarmet mand her inted till betallingen at erholde, tillfindes noget i
saa maade, for denne gl: gield i saa maade suare, och derfor bedre den mister
som meget eyer, en den fattig skall betale, det hand iche kand tillveyebringe.
Hvorfaare Olle Ildjernit for denne fordring frikiendes, helst effterdj iche noget
fra Sr. Jens Nielsen er indkommen, som derom giör nogen forclaring, anderledes
en huad Olle Ildjernit sielff beretter.
Kildeinformasjon: Follo sorenskriveri, Tingbok A 28, f. 113.
1, Rask-mager,en. [I] (Ras-.Kbh.'s Adressebog.1856.79).(ænyd. d. s., ty. raschmacher; foræld.)
1)(jf. -væver) person, som fremstiller (væver) rask m. m. Moth. R35. Funke.(1801).I.615. VSO. MO.især i ssgr. somRaskmager-(VSO. MO.) ell. (især)Rasmager-garn((halvkam)garn, anvendt til rask. VareL.4710. Hannover.Tekstil. II.418),-hvergarn(NordsjællF.IV.122),-kjole(smst.123),-strømpe(VSO.),-uld(om (finere) uld(garn), anvendt af raskmagere. VSO. sorte Rasmagerulds-Strømper. Ing. EF.II.253),-uldgarn(MR.1826.185).
2)(sj.) raskmageruld. Undertrøier . . vævede og strikkede Uldne, Rasmager.
Rask-væver,en. [I] (foræld.) d. s. s. -mager
