23. Oktober 1699 på Vold tingstue i Ås prestegjeld:
Sr. Niels Hansen Griß borger och fornemme handelßmand i Christiania, hafuer
till i daug den 23 october ved schrifftlig steffnevarsell, ladet indkalde, Jens
Tögersen boende paa Garder i Froens annex, hannem tilltalende for gield
hannem schyldig, effter steffningens formelding, daterit den 4 october 1699,
och findes steffnemaalet de vedkommende at vere loulig forelæst.
Videre fremblagde fuldmegtigen en rigtig vdtag aff sin regnskabsbog
nemlig Monsr. Petter Paulj; som udj acten indföres dat. Christiania
den 19 october 1699 vnder Niels Hansens egen haand.
Hvoreffter Petter Paulj formodet at niude en endelig dom till
sin betallnings erholdelse;
Jens Garder mötte for retten, och suarede saaledes till sagen, saaledes
at huad de jufer er angaaende, da vilde hand gierne betale paa gielden
huad deraff komme kand, och giorde om sagens beskaffenhed
sin skrifftlig forclaring;
Saa er her nu giort en rigtig gienregning, huad Jens Garder i saa
maade skyldig, och bestaar i effterfölgende.
Effter rigtig liquidation den 3 martj 1698, bleff Jens
Garder skyldig ...18 Rdr. 2 ort.
Landskyld, aff en fjerding i Garder, som opsidder siger aarlig
och i 11 aar at vere skyldig, dog penge och last till betaling
fremböder, och omskjöndt hand forhen aarlig hafuer for-
nöyet 1 Rdr. aff samme fjerding, saa anslaas den nu iche for
meere en aarlig 3 ort: med videre landherrens ret
der indregnet, och belöber samme landskyld i 11 aar ...8 Rdr. 1 ort
de fremkiörte stocher, som ommeldes, a 16 sk. ..................3 ort 8 sk.
tillsammen ..........27 Rdr. 2 ort 8 sk.
Da huad sig denne fordring er angaaende, saa befindes denne
forberörte liquiderit regning, i Sr. Niels Grises bog indfört
saa rigtig och ret, sambt ved et föyelig affslaug giort, saa det
aff Jens Garder i alle maader kand vere v=klagelig; disligeste
den landskyld, som rester, ej aff hannem kand benechtes, huilchen
dog aarlig burde suare, aff den fjerding som Sr. Niels Gris vdj
gaarden Garder er eyende, saa och de 5 rende trær, som
herom tuistes, da er det aff Jens Garder ej bleffuen modsigelig
at de jo hannem er vorden betalt, aff huilchen aarsage, det var
hannem lige gaat, enten de laa paa stranden at forraadne eller
ej, men effterdj hand hafde den gode tanche, som hand siger, paa Sr.
Niels Grises begier at vere skied, bemelte trær med sig till Christiania
at indflaade, som formedelst contrarj vind i Ormeßund
er bleffuen, kand hand iche tillplichtes meere at betalle
en hand sielff, for bemelte trær bekommet hafuer
saa hans giorde tieniste, med æffterbemelte trær at indföre
ej till nogen tach kand henreignes; men hermed for loug och
ret affsiges, at Jens Garder, bör at betalle effter forbemelte
reigning, for resterende gield, landskyld, och rende trær, tillsammen i
penge = 27 Rdr. 2 ort 8 sk., tillige med foraarsagende omkostning
efftedj godvillig betalling iche er paafult 4 Rdr; som alt
sammen vedkom och execution bör vdsöges, saa frembt
manden iche kand hafue det anderledes i minde, eller niude lougens
dilation; och huad sig de 5 Rdr. er angaaende, som paa Jens
Garders hustrus veigne fordres, da som hun en deell deraff
benechter, fornöden det at manden [j] Ormsund derudj till
betalling er interesserit, saa remiteris denne sögning
till byetinget, som skall vere hans rette fora, hvorhen och
Jens Garders quinde erbiuder sig at suare, saa kand den post
der paa stedet komme till retmessig kiendelse.
Iligemaade indkaldet Anders glende, nu boende paa Seyersten
som befindes at vere skyldig 4 Rdr. 2 ort 4 sk., som manden iche kunde
nechte, men giör denne beretning, at hand nedkiört till stranden
nedkiörte et groff [gross?] stocher sperre, till betalling, huilchen
hand iche vilde virche, förend det bleff affsendte, och som
de sperrer bleff staaende at forraadne, vilde hand den iche
vdj fordringen gaatgiöre.
Men som alt dette iche medförer nogen bevislighed, at mand
dereffter, fra gielden befrj kunde, saa er nu Anders
Seyersten tillfunden at betale denne fordring, dog v=den
nogen bekostnings erstattelse, baade efftedj hand er fattig
och ingen tuistighed ved dette kraff foregaff.
Kildeinformasjon:Follo sorenskriveri, Tingbok A 27, f. 41ab.
