22. Februar 1692 på Huseby tingstue i Frogn:
Kongl: May: Foget Jens Heide, hafde paa hans Kongl: May: veigne, till
dette nerverende ting indkaldet effterfölgende personer, som
baade inden och v=den egteskab sig med leyermaal forseet hafve
och vare disse effterfölgende i affvigte aar 1691
aff Aas prestegield
Söfren Poullsen soldat vnder Her Major Sibberns compagnie
och hans hustru Karen Pedersdatter, som i deris egteskab er
kommen for tilig, och haft barn till daab 13 vger effter
bröllupet, som prestens mandtall nermere forklarer.
Samme person mötte iche, men formeener for de bödder, som
derved fölger at vere, effter Kongens ordre forskaanet.
Jacob Hansen Gultved, och hans hustru Aase Toreßdatter
kommen for tilig, och deris tilsammen aufflede barn Christnet
10 vger effter bröllupet, effter deris holdende bröllup.
Samme person, haffuer begiæret delation till vd paa som-
meren, saa vill hand aff yderste efterstræbe till betalling.
Peder Clausen fra Biörnebech, och hans hustru Inger Gulbrands-
daater, iligemaade sögt sammenleje for tilig, och deris
barn skrifuet = 19 vger effter bröllupet.
Personen er vell vitterlig intet at vere eyende, till nogen sigtes
affbetalling, som hand dog er tillfunden at fyllestgiöre.
De som hafue begaaet leyermaale, och iche ægted hinanden
[Else?] Toresdatter fra Biörnebech, vdlagt for sin barnefader
en vng dreng, nafnlig Helge Lauritzen, som paa de tider
tiente sammesteds.
Forbemelte quindfolch er meget fattig, saa hun aldelis intet
er eyende, end holder till i huuse paa Kiernæß eyer, och lider
stor nöd, for sit eget och barnets ophold, drengen er ilige-
maade intet eyende, men med sin tieniste ej kand fortenis
meere en nödvendig klede paa kroppen, huilchet vell er
vitterlig.
Marthe Erichsdatter fra Seyersteen, som befindes at vere be-
soffuet aff en person, som er en dragoun, vnder Her Oberstl:
Mathias Rodt, nafnlig Palm Olufsen.
Samme quindfolch er ej videre eyende en de ringe kleder
hun bar paa liffuet, saa der till sigtens betalling, intet hos
hinde er at formode. Dragounens forseelse remiteris
till hans vedkommende officerers reffselse;
Et fremmit quindfolch fra Christiania andkom, nafnlig Lispet
Lauritzdatter, som toch sit tilhold opfödde barnet pa Fletspield her i Aas
prestegield, derved vdlagt, at hindes barnefader, var en hof tiener
som i forleden vindter nedreiste till Danmarch huis nafn hinde iche var
vitterlig, forberörte quindfolch, som for diss aarsage var aresterit
haffuer dog omsider skaffet sin sigt till veye, och dereffter forföyet
sig fra dette sted igien, effter at hun de 6 rd. betalt hafuer;
Maren Toresdatter tilholdende paa Hoxsmarch, som vdlagde for sin
barnefader, en dreng tienende i Dröbach, som siden disse steder ent-
vigt hafuer, quindfolchet er iche videre eyende, en de kleder som
hun hafve paa kroppen.
Giertrud Brynildsdatter Griseboe, som hafve vdlagt for sin barne-
fader, en skibskarll nafnlig Bendt Christensen, bemelte personer skall
paa Næsodden hafft troloffuelse med hinanden, och vill i egteskab
sammen, begieret daug till sigtens betalling, som vilde gierne
söge at giöre fornöyelse.
Thale Andersdatter fra Brevold, udlagte for sin barnefader en gifft
mand nafnlig Hans Quist, boende paa Norbye, quindespersonen
er intet eyende, men gandske fattig, och med sin tieneste ej videre kand
fortiene en til barnets föde, manden er 20 ganger meere bort-
skyldig, en hand er ejende, till sin landherre, och hans registrerede midler
henved 14 daller belöbende, som sandferdig kan befindes.
Næsoddens prestegield
Den 8 maj stod Anne Jensdatter aabenbare skrifft, och vdlagde
for sin barnefader en vng karll ved nafn Christofer Christofer-
sen Röer paa bemelte Næsodden, formelte leyermaal er fore-
gaaen paa bemelte Röer, som er en assigneret gaard
vnder Her Oberste Marsall, huilchen sigt regimentschriffueren
vedkommer at paatalle och indriffue.
Birthe Poullsdatter, som i magister Muuses mandtall annföres
föd sit barn pa Nesodden, och vdlagt for sin barnefader en ser-
giant, nafnlig Christian, samme quindfolch effter anledning
af prestens mandtall, findes iche der paa stedet, var och meget
fattig, och ej videre eyende, en de ringe kleder hun hafde paa
kroppen.
Huis sig disse andragne personer er angaaende da till-
findes de at betalle hans Kongl: May: sigt, om noget i mugligste
maade hos dennem kand vere at erholde, eller vdstande ref-
selse, som Kongens loug, omformelder, huad sig dragounen
och soldat er angaaende, da remiteris deres straff till
deris officerer, och eller regiments skriffueren at vdsøge den sigt
som hannem kand vere vedkommende at paatalle.
Kildeinformasjon:Follo sorenskriveri, Tingbok A 25, f. 55a
