|
1689 - Noen leiermål
16. Januar 1689 på Norderås tingstue i Ås prestegjeld:
Kongl: May: Foget Jens Heide, hauer ladet indkalde
en deell perßoner, som sig med leyermaall, at deris hustruer
udj deris egteskab er kommen for tilig udj barsellseng
sig forseet hafuer, saa och en deel löße personer
som sig ochsaa med leyermaall hafuer forseet, som
fogden nu paastod, at burde böde, effter landzlougens
tillhold, och vare disße effterschreffne
Olle Aaßmundsen Hejer, huiß hustru er kommen for
tilig, ermelte perßon, har i lang tid tillforn tiendt
hans Kongl: May: for soldat, lefuer nu med sin quinde udj
armod, och intet videre eyende en de kleder hand hafve
paa liffuet saa intet till sigtens betalling hoß hannem
er at bekomme.
Arne Gulbrandsen sambt hans quinde Birthe Ollufdatter
som berettis ichun nogle v=ger er kommen for tilig.
Samme person mötte, och sagde sig vere anteignet for
rescerva dragoun, och paa Frigaardz eyer opföd, sagde
ochsaa at regimentz schriffueren hafuer atvaret hannem om
zigtens betallning, till regimendtet at vdgiffue, och
som hand hand forseelse, var passerit, meere en et aar
forleden, formodet hand ved zigtens betalling at
niude den forschaansell, som recessen i de tider
bevilget, ellers beretted at samme person er
aff ringe vilchaar, till at fyllistgiöre den præ-
tendere yigt, som voris ædlige nye loug
tillfalder at vdgiffue.
Clemmit Mogensen Riiß, soldat her ved compagniet, hans hustru
iligemaade er kommen for tilig, paa huiß veigne ingen mötte
at suare enten till zigten, eller giöre vnderretning, om sin fri-
hed.
Peder Helgesen och hans quinde Osle Andersdater tillholdende
udj Kroer annex, som hafue sögt sammenleye med sin hustrue
for tiden; Samme person, som er föd i Halland, er meget
fattig, och aldelis intet hafuer at betalle med. Men söger sin
föde med bunde arbeide, som lidet till hans lifs ophold kand
forslaa.
Peder Jansen Sundbye med sin hustrue Marthe Pedersdater, samme
person hafuer paa sin yigt allerede betalt = 2 rd. Resten lofved
hand med fordeligste at fyllestgiöre.
Andre löße folch som sig uden egteskab, forseet hafuer
Peder Mogensen tienende paa Nordbye; begaaet leyermaall
med tuende quindfolch, nafnlig Kirsten Andersdatter, och
Gunild Hanßdatter.
Det eene quindemenniske Kirsten Andersdatter, er iche her tillstede
men berettis at tillholde udj Christiania, den andrn er her i ner-
uerelsen, begge fattige, och intet har att betalle med, mens
en bunde her i sognet ved nafn Hans Nordbye, föder hinde
och barnet, aff christen medlidenhed; Drengen ilige-
maade, findes aff ringe vilchaar, som ej har videre en de
ringe vadmels kleder hand gaaer udj; tillmed vandför
i sit eene been, som aff hesten er i synder brudt, och der-
for iche till noget grofft arbeide ere tienlig;
eller vinde noget till zigtens betalling,
Ingeborig Hansdatter Mien, begaaet leyermaall med en soldat
nafnlig Lauridz Ollsen, som nu tiener vnder de gevorbne
i Fredrichstad, quindfolchet er intet eyende at betalle
med, mens niuder ophold aff hindes gamble fader, som
och er af ringe vilchaar.
Gunild Clausdatter, besoffuet aff en tambur nafnlig
Olle Lauridzen, som enu er virchelig udj hans Kongl:
May: tieniste; Quindfolchet er aldelis intet
eyende, hvormed sigten kunde affbetalles.
Noch et fremmidt quindfolch, tillholdende paa Vasßum
nafnlig Anne Hansdatter, som hafuer vdlagt en
person i Danmarch ved nafn Peder Nielsen for sin
barnefader.
Neßoddens prestegield
Et quindfolch ved nafn Gunild udj Ildjernit, beskylte
en fremmit person, som schall vere en skipper, effter sogne-
prestens anteignelse, samme quindfolch mötte iche
mens laae ichun i barselseng udj Ildjernit, siden
reist derfra och ingen viste hvor hun er afbleffuen.
Berettis at vere fattig och ellendig, och effterdj hun
hafuer entvigt disse steder, er ingen videre for-
klaring, om hindes barnefader at formode.
Anders Skomager, som udj sit egteskab hafuer besofuet
Sigrj udj Aasen; Samme person, som en gifft mand
er aldelis intet eyende, mens hafuer mange smaa
börn, och lidet till deris ophold, quindfolchet i lige-
maade arm, och ej hafuer kleder paa liffuet at skiule
sig med, saa der paa begge sider, ingen sigt er at formode.
Videre et quindfolch ved nafn Maren, som er bleffuen
besoffuet, af en soldat, der er gifft, och tillholdende paa
Hochholt eyer.
Samme quindemenniske hafuer entvigt Neßoddens
meenighed, v=den nogen absolution, saa ingen ved
hvor hun kunde vere at finde, er ellers forarmet
och intet eyende at betalle med.
Da i hvor vell at disse forindragne personer, aldelis
intet er eyende, hvorved hans Kongl: May: kand
niude nogen fornöyelse, till deris zigtes affbe-
tallning, iche diß mindre befrir dog landz lougen
ingen, som sig udj slige tillfelde forseet hafuer
mens udj den 5te bogs 13 capitels 1 artichel
befaller at böderne skall vdreedis, och huiß det
iche aff vedkommende kand vorde fuldgiort
da at lide paa kroppen, effter samme capitels
[.........] jndhold, huilchet de och tillfindes at
fyllistgiöre.
Huad sig soldaterne er angaaende, som sig baade udj deris
egteskab, och ellers foruden forseet hafer, da niude de den
frihed som hans Kongl: May: allernaadigste vdstedde ord
indeholder, och ellers deris aparte straff deris officerer
vedkommende at ansee och recommiderit.
Kildeinformasjon:Follo sorenskriveri, Tingbok A 24, f. 3a.
|