Huseby tingstue den 24 oktober 1689:
Suend Moncherud aff Neßoddens præstegield haffuer ved skrifftlig
steffnevarsell ladet till neruerende tid indkalde, et quindfolch
naffnlig Maren tillholdende v=dj Grisebo, hinde tiltallende for-
medelst hun hannem ved sin skrifft staaende i Næßoddens kierche
for sin barnefader haffuer vdlagt, hvorudjnden hand bereter
gandske at vere v=skyldig, och hun hannem saadant tilleg aldrig
kunde ofuerbeuiße, langt mindre med en god sambvittighed
hannem for sin rette barnefader vdlegge, huilchet hand formodet
med de indsteffnte vidnesbyrd agted at beuiße, hinde
saadant beskyldning haffuer frafaldet, och paa en anden
person bekiendt, och effterdj hun udj denne sin giorde be-
retning findes meget variabel, formodet hand hendis
ord iche heller bör holdis trolig, mens hun som tös
hermed at burde ansees; med forhaabning hand for
denne hindes v=sandferdige tilleg maate vorde frj kiendt.
Ermelte quindfolch befindes louglig at vere steffnt med
tuende viidner, som gaff steffnesedelens opskriffter at for-
nemme; som och i gaar var tillstede, men i daug effter
offte paaraabning och ophold, iche verit at finde, langt
mindre nogen sig frembstillet at vilde suare till sagen.
Ellers frembragte Suend Moncherud effterfölgende prof
och om endchiöndt bemelte quindfolch iche er tillstede at
anhöre deris bekiendelse, er de dog tagen v=den ædz aff-
leg till forhör, lange veje och omkostning dermed at
spare;
Hans Giöfield proffuede, at Suend Moncherud begieret
at hand och Anders Storud vilde i beskichelse gaa med
hannem hen till Marj Grisebo, huilchet de och giorde
och da de kom derhen tillspurde Suend Muncherud
hinde, hvor det kom till, at hun vdlagde hannem for sin
barnefader; huortill ermelte quindfolch da suarede
at hun iche skyldet ret hart paa hannem mens da hun
pindtes med barnet, truede de hinde effter barnefader
som en misdedere; och da bekiendte, at Suend Monche[rud]
vell hafdem verit hinde nær, mens dog hafde ingen
skyld for at vere barnefader; det samme till-
stod Anders Storud, saaledis at vere tillgaaen
och hindes ord, som forhen findes indfört,
ellers sagde Anders Storud, at da hand fornam
ermelte quindfolch var med barn, sagde hand
det till hinde, men da forsuor hun sig, iche at
vere saaledis faren, eller var med barn, som
dog siden anderledis var befunden; huilchet
hund och gaff Bent Möcherud tillkiende, paa
det hun iche nogen v=louglig middel ved samme
sit foster schulle foretage.
Karen Ollsdater Grisebo, tillstod, at hun var
hos dette quindfolch da hun pindtes med barnet
och da de spurde hinde huem hendes barnefader
var, fich de ingen anden suar aff hinde, en hun
raabte paa den som var i skougen hos hinde
mens iche naffngaff nogen, mens neder ved
Hommellsechen hvor hun bröd löff, kom en baad
roende, och en person aff baaden kom op till hinde
som hun iche kiende, och med hinde hafde omgien-
gelse, dog gaff hand hinde iche noget for
v=magen; sagde da Karen till hinde hun schulde
taget öxen och hugget hannem en arm fra;
dertill hun suarede sig iche saa meget at
kunde besinde, och i ald den tid hun pindtes
raabte hun stedse paa den som kom till hinde
i skougen; och da hun var i barnefödselens tid
sagde hun at Suend Moncherud vell hafde verit
nær, men iche viste om det kom hannem ved, siden
der var 14 dage imellem at den skalch var hos
hinde i skougen, och ellers önsket hun at barnet
maatte raadne fra hinde, om hun hafde
nogen anden barnefaderen den som i skougen kom till hinde.
Aase Halfuorsdatter som i ligemaade var hos hinde da dette
quindfolch pindtes med barn tillstod alt dette som Karen
Ollsdatter haffuer tillstaaed sandferdig at vere, och at
dette quindemenniske stedse raabte paa den person som
kom till hinde i skougen, och iche hafde nogen anden barne-
fader.
Suend Moncherud som er en eldgammel mand henmod 70 aar
tillstod at hand var i sit quernehuus at male, och samme
tid noget drochen, kom hun da till hannem effter en meel-
sech for Anders Storud, hvor hand da formedelst hand var
drochen, aff kiöd och blodz skröbelighed hafde omgiengelse
med hinde, som var 14 dager effter vindternetterne, mens
barnet at vere giort [4] v=ger för Michelj, och hun födde
barnet 8 dage för St Johannj saa der da schulle skille
paa deriis reigning = 7 v=ger och nogle dage; och aldrig
hand enten för eller siden haffuer hafft med hinde at bestille
och at hand iche var hindes barnefader, vilde hand sin
höyeste æd bekreffte;
Forberörte quindfolch, har forhen verit egte gifft, med en
mand naffnlig Olle Guldbiørnrud, och med hannem hafde
4 börn, som enu ere leffuende, haffuer ellers et slet
røgte paa sig, som hun och med denne gierning och hendis
lösachtighed nermeere beuiser; ja befrögtelig at hun
hafde andre tancher med dette sit foster, dersom Anders
Storud, det betimmelig iche hafde aabenbaret.
Mens effterdj dette quindfolch iche fines tillstede at suare
for sig, saa siunes dog hun at maa vere beheffted med
en vond sambvittighed, och muglig sielff iche kand vide huem
barnefader verit hafuer, saa som den der vidt vandrer
bliffue och meget forsögt, men effterdj vj denne sinde iche
kand vide hindes forfaldz rette aarsage, eller om hun
sig till giensuar nermere vill indstille; aff huilche
aarsager denne sag beror till neste sageting igien at
tages, och huis hun findes her paa disse steder, da
at giffues derom loulig varsell.
Huseby tingstue den 22 februar 1690:
Effter opdettelse fra nestholdende sageting, och till
neruerende tid igien at foretages, den tuistighed
som er forefalden i mellem Suend Moncherud
och Marj Griseboe, formedelst den beskyldning som
hun hannem haffuer tillsagt; hvorom bemelte Suend
Moncherud, nu mötte, och esket en endelig kiendelse
i mellem bemelte quindfolch och hannem.
Dette quindemenniske bleff nu atter paaraabt
om hun var tillstede, at suare sit tilleg, mens
huerchen hun eller nogen anden paa hindes veigne
hafuer comparerit; mens lenßmanden sambt
prestens attest bevidner at hun er bortreist
och ingen ved hvor hun er at finde.
De tuende vidner Hans Giöfield och Anders Storud mötte
nu atter for retten, och paa förrige bekiendelse afflagde
deris fulde bogeræd, effter landzlougen.
Karen Ollsdatter och Aase Halfuorsdatter, som var
tillstede, da denne forberörte quide födde sit
barn, och deris prof forhen afflagt, haffuer nu
for retten, paa samme tillstand, afflagt sin fulde
bogeræd.
Mens effterdj det clarlig fornemmis, aff de indförte
vidnesbyrd, at Maren Ollsdatter Griseboe, sit tilleg
och beskyldning, baade i barnefödselen, och dereffter
haffuer frafaldett, saa och ved sin endtvigelse
her fra stedet giort sig sielff mißtenchelig at
fare med v=sandferdighed, dermed hun haffuer
paafört denne stachels mand stor fortræd och
v=lempe, ja manden saa aldrende, at hand for
saadan gierning, vell kunde vere at vndskylde.
Dersom dette skarns quindfolch, da hun kom i quern-
huuset, och fandt hannem drochen, iche med sin v=bluhed, dertill sielff
haffde giffuen aarsage, och ligesaa hun viste hand var en
gifft mand, saa beuiser hun och dermed diß meere sin store
lößachtighed, till at före en saadan gammel mand paa galne vejer
och siden hafft omgiengelse med en anden, och paa den maade
ved hindes löse bedrifft kand vere v=sicher huem den rette
barnefader maae vere; Saa haffuer nu profuene giort
denne rette aabenbaring, at Suend Moncherud, for barne-
fader er frj, som hand ochsaa ved æd bekreffter, derudj at vere
v=skyldig; Hvorfaare hand ochsaa for denne hindes tilleg
hermed frjkiendes, och ingen bödder kand vdgiffue, saasom
landzlougen hannem derfor frj holder, och v=den dett er hand
fattig, och meere bortskyldig en hand er eyende, mens
effterdj hand herudjnden ved dette eniiste sammenleye, sig
forseet haffuer, huilchet och höylig er hannem fortrydelig
saa bör hand for denne sin feille, at staa aabenbare skrifft
och i dett öffrige befiet.
Fogden haffde ellers till neruerende tid indkaldet, en andeell
personer, som sig med leyermaall forseet haffuer, och derfore paastoed
deris bröde effter landzlougen, och vare disse effterfölgende
aff Neßoddens prestegield
et gammelt quindfolch, ved naffn Marj Ollsdatter, vdlagt Suend
Moncherud for sin barnefader som er ved dom frjkiendt
och quindfolchet entvigt disse steder och ingen ved hvor hun er at
finde, foruden det er hun gandske forarmet, och iche haffuer saa
mange kleder at hun kand skiule sig med.
Huseby tingstue den 25 juni 1691:
Fougden Sr Jens Heide hafuer till neruerende tid ladet indkalde effter-
fölgende personer, som sig med leyermaall forseet hafuer, och udj sogne-
presten till Næßodden, Her Christofer Ollsens mandtall findes indfört
nemlig
Suend Moncherud en egtemand, beskylt aff et quindfolch for barne-
fader, som i forleden aar ved dom for samme tilleg er frikiendt
och i det öffrige for begaande forseelse, tillfunden at staa aaben-
bare skrifft, som bemelte vdferdigede dom, ved regenskabet for-
hen indleffuerit nermere forclarer, quindfolchet som var
aldelis fattig, och inted eyende, endtvigte disse steder, och ingen
ved hvor hun er at finde.
Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 24, folie 42 og 54b.
Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 25, folie 30b.
