Anno 1687 dend 24 juli, bleff holden allmindelig skatteting paa Løs
i Nesoddens prestegield, til skatternes vedbörlig affbetalling, som allerede
kand vere forfalden, offuerverende Kongel: Mayest: Foged Jens Heide, sambt lenß-
manden Anders Lös, som till rettens betiening, haffuer tillnefnt effter-
schreffne laugrettesmend, nemlig
Christofer Schochlefald Bendt Oppegaard
Torgeir Fladebye Jacob Granerud
Aslach Krange Hans Gröstad
Olle Asbiörnsen Ildjernet, haffuer ved steffne ladet indkalde , Eskild
Berger her i sognet, formedelst nogle v=sömmelig ord, hand hannem skall
hafue tillagt, angaaende et lam som Olle Asbiörnsen skall haffue
slagted, huilchet var Torbiörn Tömmermand tilhörlig, formodet
derfaar at bemeldte Eskild Berger, for saadant tilleg burde
at settes til rette, och det lide som vedbör, som den der anden u=er-
lig har tillagt, och det iche louglig beuiser udj giærningen at vere
skyldig.
Eskild Berger mötte nu personlig for retten, beklagede sig at
huad som kand vere talt, i saadan tilfelde, er hannem gandske v=
vitterlig, och udi hans store drochenskab at vere skied, affbad derfor
i allmuens nerverelse denne sin forseelse, med begiering, at baade
sagsögeren, och Kongl: May: Foget, i denne tilfelde, iche med hannem
vilde strenge; effterdj hand vell viste huad retten kunde giffue, om
ej med hannem som en fattig mand, bleff brugt consideration;
Derfor hand nu erklerede, Olle Asbiörnsen, iche at vilde andet
med hannem, en det som en erlig mand vill [eng..] och andstanser
med flittig bön, at denne hands forseelse, maate vorde effter-
giffuen; huilchet Olle Asbiörnsen, formedelst gaatfolkes
forbön, ochsaa haffuer effterladt, och effterdj hans Kongl: May:
er saa mild och naadig, der icje begierer nogen mand at lide
skade paa sin ære, for de bödder skyld, som derved kunde till-
voxse. huorfaar. Eskild Berger. effter höylofflig ihukommelse
[C] Recess: louglöß hiemfrides; effterdj den dannemand Olle
Asbiörnsen, iche ved dette v=sömmelig tilleg, noget kand vere
beskadiget, men her effter som tillforn, i alle forfaldne
accattioner, at vere gild och giæff, och dersom nogen af
allmuen eller andre löse folck hemmelig eller aabenbare
drochen, eller fastende, sig skulle fordriste, noget mer om at
tale, da sligt louglig at beuise, eller straffes derfor effter
lougen, och mandhelgebolchens 211 capittel, andre saadane
letsindige folck, deriche skötter huad deris mund siger, till ved-
börlig exempel och affskye.
Kilde:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 22, f. 13b