Anno 1685 dend 26 junj, bleff retten effter vdtagen rigens
citation, administrerit paa nordre Hallangen, imellem
Erland Blachestad som citant, och Jörgen Nielsen nu
[Var Hafftig] i Christiania, och förrige Hallangens beboer
i denne sag contrapart, offuerverende Kongl: May:
foget Jens Heide, sambt lenßmanden Michell Lauridsen
sambt till rettens betiening, effterskreffne lougrettes-
mænd
Huorda for retten frembkom Erland Blachestad, som
en formynder for vnge Hans Hanßen Hallangen
och om denne sags beskaffenhed fremblagde en vd-
tagen rigenz citation, aff sin fulde meening
som udj acten vorder indragen; angaaende
den skouge hugst, som aff Jörgen Nielsen effter
berettning, schall vere giort.
Lougrettet i denne sag tillneffnt Rolf Kaxrud
Simen Holt, Amund Kiöchelsrud, Haagen Tompter,
Jacob Smeböll och Elleff Ermeßöe.
Huor vj da effter steffningens tilhold, hafuer begiffuet oß
paa skougen, at besigte och taxere, den skoug skade, som
schall vere giort, och effter Peder i Poldens anuisning, som
till proff i denne sag var indkaldet, hans anuisning
at haffue hugget for Jörgen Nielsen, i forleden sommer
sambt forgangen höst, som nu aff oß er vorden effterseet
och optelt, paa den vestre och syndre side i skougen = 3 ½ tylt
och et træ bielche granner, sambt 9 tömmer granner
hvoriblandt schall vere hugget 6 granner till saugtömmer
aff Suend vestre Hallangens folck: som dog Jörgen
Nielsen beretter, iche med hans minde at vere skied, men
maa komme paa Suend Hallangens eget ansuar.
Samme hugst berette ermelte Peder i Polden at haffue
giort effter Jörgen Nielsens begiering, som er skied, siden
besigtelsen paa gaarden forleden aar bleff forretted.
Biörrild Grißeboe, Peder i Polden, sambt dragunen
Halfuor Andersen, som rider for ermelte gaard, och
nu i daug till proff var indsteffnt, giorde fremdellis
anuißning; om deris hugst for Jörgen Nielsen, udj gaardens
tilligende schoug, som skiede effter besigtelsens forretning
i forleden sommer; och hug de saa norvest och nord udj
marchen, om hinanden, och kunde ey eigentlig sige huor
meget en huer hug, men effter deris anvißning, och voris
øyensiunlig foretagende stubbetælling. som i daug
er skied, befindes da samme hugst at vere 168 trær
groffe bielche granner, huor i blandt, er opreignet
4 saug granner; och oplöbe till 14 tylter trær, aff
huilchet hugst, der i blant 6 ½ tylt engelske bielcher
paa 26 fod lang, och hollandske bielcher 2de aff huer træ
en maall, och en vnder maall, och nogle faa trær
huor aff kunde faaes aff huer træ, 3 bielcher.
Gunder Halfuorsen, som iligemaade var indkaldet
at proffue i denne sag tillstod, at hand siden besigtelsen
som skiede forleden aar, hug baade om sommeren,
hösten, sambt vd paa vindteren, for Jörgen Nielsen
20 tylter bielcher, aff maall och vndermaall, och det
nordost, och öster i skougen, huorfor hand rigtig er
vorden betalt; och huiß det giordes fornöden, vilde
hand nochsaa vduise stunnerne till samme hugst,
huormed Jörgen Nielsen sagde sig at vere fornöyet, och
ey begieret vnder stubbe telling.
Hertill och imod at suare mötte nu for retten, erlig och
velforstandig mand Jörgen Nielsen, gaarden Hallan-
gens forige beboer, som indlagde en quitering
aff Erland Blachestad, och Laurudz Dyster vdgiffuen
om samme gaardebrug dat: Huusebye tingstue
den 21 martj 1685, huormed Jörgen Nielsen formen-
te at beuise, det de dannemend hannem abselut
for ermelte gaardz, med videre saa fuldkommen
haffuer quiterit, at de nu iche videre, derpaa
kunde haffue at sige, men hand at holde siig
ved Erland Blachestadz, vdgiffne skadeslös breff
som hannem var giffuen, huorved hand sig och vilde holde
och videre om den beskaffenhed, fremblagde sit schrifftlig
indleg, aff effterfölgende indhold.
Eller formodet Jörgen Nielsen, at det iche skulle kunde beuises
at hand i gaardens tilliggende schoug, noget hafde
virchet, effter den tid, at hand med Erland Blachestad om
gaardens brug var foreenit, och aff hannem vedbörlig
quiterit; men strax lod sine heste gaae fra gaarden
och ey med noget videre derj befatted.
Erland Blachestad paastod, att denne forhen indförte virchning
iche var giort effter landzlougen, derfor formeendte
at samme last effter rigtig taxering, och diß verd, till
den v=myndige bör vere hiemfalden, sambt hans om-
kostning, at maatte restitueris.
Ellers frembviste Kong: May: foget Jens Heide, en
seddel paa den last, som ved stranden var beliggende
och optelt, nemlig hollandske bielcher = 10 tylter 9 trær,
engelske bielcher = 6 tylter 7 trær; och 5 tylter saug-
tömmer och 7 trær; som een iche ved stedet er beliggende;
huilchen last, aff fougdens tiener och tuende mend
bleff aresterit, ey at fraflöttes för dom var
gangen; det vedkommende dog iche effterleffuet;
Ellers paastod fougden, at efftersom hand udj dag till Hallangens
skoug, er ved rigenz citation, aff Erland Blachestad
indkaldet, paa den v=myndiges veigne, med diß Skouger
hugst, aff förige gaardens opsidder, Jörgen Nielsen, for-
retted, at haffue indseende, det hand ochsaa nu i dag
faffuer ladet sig vere ancheligen, och befinder gaar-
dens skoug, ilde at vere medhandlet, till den v=
myndiges skade i frembtiden, det hand formeener
med en contract, aff Erland Blachestad vdsted
vill besmöcke; huilchet fougden formeener och
paastaar i saadan tillfelde, iche at vere gyldig, helst effterdj den refe-
rerer sig till förige besigtelse anno 1684 vdsted, da schogen i
alle maader fantes döchtig; mens at den v=myndige, bör effter
den schoug skade, som nu er vorden befunden, skie vedbörlig
erstattning, effter landzlougens foresigende, med skade-
gield och landnam; som i frembtiden kunde komme barnet
till frembtarff och beste:
Huoreffter vj haffuer giort en bereigning paa lasten och effter
voris optelling befunden at vere hugget
maall bielcher paa 17 a 18 fod, tylten ved stubben
foruden hugst och kiörsel = 1 Rdr. , er 17 tylter ...17 Rdr.
17 tylter vndermaall i liige maade v=den
hugst och kiörsel ...a 2 ort ...8 Rdr. 2 ort.
6 ½ tylt engelske 26 fod bielcher, a 3 ort,
i ligemaade foruden hugst och kiörsell ...4 Rdr. 3 ort 12 sk.
= 30 Rdr. 1 ort 12 sk.
Effter at vj haffuer foreretted dette, frembkom, Gunder Halfuorsen
och paa forhen giorde bekiendelse, afflagde sin fulde boger-
æd, effter landzlougen;
Peder Polden, som soldat vnder capitain Sibberns compag.
sagde at hand nochsom haffuer sagt sin sandhed, om denne
virchning, och hugst, men kunde iche afflegge nogen æd fer-
paa, förend det bleff hans capitain beuist, och hand det
befallede.
Det samme suarede Biöruld Grißeboe, at hand uden sine
officerers ordre, sin æd iche kunde afflegge; enda bleff
med Halfuor Draun tillsagt, at entholde sig derfra effter
hans officerers ordre;
Huilchet dragunen Halfuor Andersen, tillstod, at hans leut:
Jacon Mathisen hafde forböden;
Da i huor vell disse forindförte vidnesbyrd, vell effter landz-
lougen, burde afflegge deris æd, om denne beskaffenhed;
och bekiendelse som forhen er indfört, huilchet kunde
forvolde baade fortræd, och hindre en mand retten, ja
forvolde baade fortræd och omkostning, som meget
strider i mod lougen, der iche giör nogen forskiell, enten
paa militær eller civil Betiendte, men en huer att staa
i fredelig tider vnder landzlougen, och rette sig der effter
det hans Kongl: May: allernaadigste forordning befaller.
Mens paa det sagen iche derved schall komme udj yder-
meere forhall, paa trær till skade, eller yder-
meere omkostning, vj och nu i daug grandgiffuelig
haffuer effterseet denne begaaede skouge hugst
och derved omgang och tælling, giort voris yderste
flid, till diß grandskning; huorimod ingen synder-
lig benegtelse kand vere, men vj öyensiunlig be-
funden denne virche at vere offuer Ghebur, och
langt offuer den maade landzlougen bevilger
en leylending vdinden sit leyemaall, at maae
forrette, tillmed saafant skied, effter at den
besigtelsen, som i forleden aar 1684 paa öfre
Hallangen passerit, huor schougen till dato schichelig
var medhandlet, men da Jörgen Nielsen fatted de
tancher at quitere gaarden, som skiede den 14 octbr
nest affuigte aar, da baade för och effter, hugget
i gaardens tilliggende skoug, till forhen indförte
quantom, end och hand iche for dette indeverende
aar effter gaardens opsigelse, haffde med nogen
Kongl: rettigheder at bestille, eller betale; saa
som sedvanlig, at aff vindte bruget, suares
de effterkommende skatter, som ved foraarett
paabiudes; Men da alt saadant var forretted
och hand gaarden endelig skulle fraflötte, sögt
anledning, at faae quitering fra Erland Blache-
stad, om samme gaardebrug, med formodning
at hand derudjnden saa fuldkommelig er quiterit.
det Erland Blachestad, ey kand haffue nogen
adgang, fremdelis at kreffue hannem i en eller
anden maade; saa er dog herudjnden at agte
1 at samme quitering, iche eigentlig specificerer
skougehugsten, men neffner förige besigtelse
och er derpaa funderit, 2 Kunde Erland Blachestad
iche eigentlig vide Jörgen Nielsen hugst, förend
den var effterseet, men allene holder sig ved förige be-
sigtelse, och effter denz fundemente quiterer. 3 Var
det her en stor v=billighed i sig sielff, at Erland
Blachestad skulle liede skade, for det som er
kommen til andres fordell
och i saa maade till Jörgen Nielsen frelse, sette sig sielff
i fare, och i frembtiden, suare den v=myndige till
sine prætentioner, huilchet var synd at begiere
och bringe sin næste i den skade, mand sielff har for-
voldet, och var pligtig at vdstaae; aff saadanne
motiver, seer vj iche forsuarlig, at Jörgen Nielsen, for
denne skoug skade kand vorde befriet, eller hans
quitering at kand vere aff den beskaffenhed, i saa
maade at frelße hannem och bringe den skade en anden
paa halsen; thi det viser sig sielff, at skaden, aff
Jörgen Nielsen er skied, saa bör och disß opretting
at komme fra hannem, thi er her om saaledis for retten
dömbt och affsagt; at Jörgen Nielsen bör at betalle
till den vnge Hans Hansen Hallangens formynder, Erland
Blachestad, for denne begaaende skouge skade, effter
forhen indförte taxering, paa lasten = 30 Rdr. 1 ort 12 sk.
saa och for skadegield landnam och omkostning, som iche
kand specificeres, i lideligste = 8 Rdr. och alt saadant
at fuldbiurdige, effter landzlougens foreskriffuende
saa frembt det iche ved nam och vordering, skall vdsöges
huad sig ellers, den prætention er angaaende for den
den last som er taget aff aresten, da effterdj hand
er en borger, som i saa maade till sigt och bröde
iche vedkommer voris rett; huorfor dett henhörer
till hans rette forom.
Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 20, f. 23b
