1685 - Skadehugst i nordre Hallangens skog 

 

 

Anno 1685 dend 26 junj, bleff retten effter vdtagen rigens

citation, administrerit paa nordre Hallangen, imellem

Erland Blachestad som citant, och Jörgen Nielsen nu

[Var Hafftig] i Christiania, och förrige Hallangens beboer

i denne sag contrapart, offuerverende Kongl: May:

foget Jens Heide, sambt lenßmanden Michell Lauridsen

sambt till rettens betiening, effterskreffne lougrettes-

mænd

Huorda for retten frembkom Erland Blachestad, som

en formynder for vnge Hans Hanßen Hallangen

och om denne sags beskaffenhed fremblagde en vd-

tagen rigenz citation, aff sin fulde meening

som udj acten vorder indragen; angaaende

den skouge hugst, som aff Jörgen Nielsen effter

berettning, schall vere giort.

Lougrettet i denne sag tillneffnt Rolf Kaxrud

Simen Holt, Amund Kiöchelsrud, Haagen Tompter,

Jacob Smeböll och Elleff Ermeßöe.

Huor vj da effter steffningens tilhold, hafuer begiffuet oß

paa skougen, at besigte och taxere, den skoug skade, som

schall vere giort, och effter Peder i Poldens anuisning, som

till proff i denne sag var indkaldet, hans anuisning

at haffue hugget for Jörgen Nielsen, i forleden sommer

sambt forgangen höst, som nu aff oß er vorden effterseet

och optelt, paa den vestre och syndre side i skougen = 3 ½ tylt

och et træ bielche granner, sambt 9 tömmer granner

hvoriblandt schall vere hugget 6 granner till saugtömmer

aff Suend vestre Hallangens folck: som dog Jörgen

Nielsen beretter, iche med hans minde at vere skied, men

maa komme paa Suend Hallangens eget ansuar.

Samme hugst berette ermelte Peder i Polden at haffue

giort effter Jörgen Nielsens begiering, som er skied, siden

besigtelsen paa gaarden forleden aar bleff forretted.

Biörrild Grißeboe, Peder i Polden, sambt dragunen

Halfuor Andersen, som rider for ermelte gaard, och

nu i daug till proff var indsteffnt, giorde fremdellis

anuißning; om deris hugst for Jörgen Nielsen, udj gaardens

tilligende schoug, som skiede effter besigtelsens forretning

i forleden sommer; och hug de saa norvest och nord udj

marchen, om hinanden, och kunde ey eigentlig sige huor

meget en huer hug, men effter deris anvißning, och voris

øyensiunlig foretagende stubbetælling. som i daug

er skied, befindes da samme hugst at vere 168 trær

groffe bielche granner, huor i blandt, er opreignet

4 saug granner; och oplöbe till 14 tylter trær, aff

huilchet hugst, der i blant 6 ½ tylt engelske bielcher

paa 26 fod lang, och hollandske bielcher 2de aff huer træ

en maall, och en vnder maall, och nogle faa trær

huor aff kunde faaes aff huer træ, 3 bielcher.

 

Gunder Halfuorsen, som iligemaade var indkaldet

at proffue i denne sag tillstod, at hand siden besigtelsen

som skiede forleden aar, hug baade om sommeren,

hösten, sambt vd paa vindteren, for Jörgen Nielsen

20 tylter bielcher, aff maall och vndermaall, och det

nordost, och öster i skougen, huorfor hand rigtig er

vorden betalt; och huiß det giordes fornöden, vilde

hand nochsaa vduise stunnerne till samme hugst,

huormed Jörgen Nielsen sagde sig at vere fornöyet, och

ey begieret vnder stubbe telling.

Hertill och imod at suare mötte nu for retten, erlig och

velforstandig mand Jörgen Nielsen, gaarden Hallan-

gens forige beboer, som indlagde en quitering

aff Erland Blachestad, och Laurudz Dyster vdgiffuen

om samme gaardebrug dat: Huusebye tingstue

den 21 martj 1685, huormed Jörgen Nielsen formen-

te at beuise, det de dannemend hannem abselut

for ermelte gaardz, med videre saa fuldkommen

haffuer quiterit, at de nu iche videre, derpaa

kunde haffue at sige, men hand at holde siig

ved Erland Blachestadz, vdgiffne skadeslös breff

som hannem var giffuen, huorved hand sig och vilde holde

och videre om den beskaffenhed, fremblagde sit schrifftlig

indleg, aff effterfölgende indhold.

Eller formodet Jörgen Nielsen, at det iche skulle kunde beuises

at hand i gaardens tilliggende schoug, noget hafde

virchet, effter den tid, at hand med Erland Blachestad om

gaardens brug var foreenit, och aff hannem vedbörlig

quiterit; men strax lod sine heste gaae fra gaarden

och ey med noget videre derj befatted.

Erland Blachestad paastod, att denne forhen indförte virchning

iche var giort effter landzlougen, derfor formeendte

at samme last effter rigtig taxering, och diß verd, till

den v=myndige bör vere hiemfalden, sambt hans om-

kostning, at maatte restitueris.

Ellers frembviste Kong: May: foget Jens Heide, en

seddel paa den last, som ved stranden var beliggende

och optelt, nemlig hollandske bielcher = 10 tylter 9 trær,

engelske bielcher = 6 tylter 7 trær; och 5 tylter saug-

tömmer och 7 trær; som een iche ved stedet er beliggende;

huilchen last, aff fougdens tiener och tuende mend

bleff aresterit, ey at fraflöttes för dom var

gangen; det vedkommende dog iche effterleffuet;

Ellers paastod fougden, at efftersom hand udj dag till Hallangens

skoug, er ved rigenz citation, aff Erland Blachestad

indkaldet, paa den v=myndiges veigne, med diß Skouger

hugst, aff förige gaardens opsidder, Jörgen Nielsen, for-

retted, at haffue indseende, det hand ochsaa nu i dag

faffuer ladet sig vere ancheligen, och befinder gaar-

dens skoug, ilde at vere medhandlet, till den v=

myndiges skade i frembtiden, det hand formeener

med en contract, aff Erland Blachestad vdsted

vill besmöcke; huilchet fougden formeener och

paastaar i saadan tillfelde, iche at vere gyldig, helst effterdj den refe-

rerer sig till förige besigtelse anno 1684 vdsted, da schogen i

alle maader fantes döchtig; mens at den v=myndige, bör effter

den schoug skade, som nu er vorden befunden, skie vedbörlig

erstattning, effter landzlougens foresigende, med skade-

gield och landnam; som i frembtiden kunde komme barnet

till frembtarff och beste:

 

Huoreffter vj haffuer giort en bereigning paa lasten och effter

voris optelling befunden at vere hugget

maall bielcher paa 17 a 18 fod, tylten ved stubben

foruden hugst och kiörsel = 1 Rdr. , er 17 tylter ...17 Rdr.

17 tylter vndermaall i liige maade v=den

hugst och kiörsel ...a 2 ort ...8 Rdr. 2 ort.

6 ½ tylt engelske 26 fod bielcher, a 3 ort,

i ligemaade foruden hugst och kiörsell ...4 Rdr. 3 ort 12 sk.

                                                        = 30 Rdr. 1 ort 12 sk.

 

Effter at vj haffuer foreretted dette, frembkom, Gunder Halfuorsen

och paa forhen giorde bekiendelse, afflagde sin fulde boger-

æd, effter landzlougen;

Peder Polden, som soldat vnder capitain Sibberns compag.

sagde at hand nochsom haffuer sagt sin sandhed, om denne

virchning, och hugst, men kunde iche afflegge nogen æd fer-

paa, förend det bleff hans capitain beuist, och hand det

befallede.

Det samme suarede Biöruld Grißeboe, at hand uden sine

officerers ordre, sin æd iche kunde afflegge; enda bleff

med Halfuor Draun tillsagt, at entholde sig derfra effter

hans officerers ordre;

Huilchet dragunen Halfuor Andersen, tillstod, at hans leut:

Jacon Mathisen hafde forböden;

Da i huor vell disse forindförte vidnesbyrd, vell effter landz-

lougen, burde afflegge deris æd, om denne beskaffenhed;

och bekiendelse som forhen er indfört, huilchet kunde

forvolde baade fortræd, och hindre en mand retten, ja

forvolde baade fortræd och omkostning, som meget

strider i mod lougen, der iche giör nogen forskiell, enten

paa militær eller civil Betiendte, men en huer att staa

i fredelig tider vnder landzlougen, och rette sig der effter

det hans Kongl: May: allernaadigste forordning befaller.

Mens paa det sagen iche derved schall komme udj yder-

meere forhall, paa trær till skade, eller yder-

meere omkostning, vj och nu i daug grandgiffuelig

haffuer effterseet denne begaaede skouge hugst

och derved omgang och tælling, giort voris yderste

flid, till diß grandskning; huorimod ingen synder-

lig benegtelse kand vere, men vj öyensiunlig be-

funden denne virche at vere offuer Ghebur, och

langt offuer den maade landzlougen bevilger

en leylending vdinden sit leyemaall, at maae

forrette, tillmed saafant skied, effter at den

besigtelsen, som i forleden aar 1684 paa öfre

Hallangen passerit, huor schougen till dato schichelig

var medhandlet, men da Jörgen Nielsen fatted de

tancher at quitere gaarden, som skiede den 14 octbr

nest affuigte aar, da baade för och effter, hugget

i gaardens tilliggende skoug, till forhen indförte

quantom, end och hand iche for dette indeverende

aar effter gaardens opsigelse, haffde med nogen

Kongl: rettigheder at bestille, eller betale; saa

som sedvanlig, at aff vindte bruget, suares

de effterkommende skatter, som ved foraarett

paabiudes; Men da alt saadant var forretted

och hand gaarden endelig skulle fraflötte, sögt

anledning, at faae quitering fra Erland Blache-

stad, om samme gaardebrug, med formodning

at hand derudjnden saa fuldkommelig er quiterit.

det Erland Blachestad, ey kand haffue nogen

adgang, fremdelis at kreffue hannem i en eller

anden maade; saa er dog herudjnden at agte

1 at samme quitering, iche eigentlig specificerer

skougehugsten, men neffner förige besigtelse

och er derpaa funderit, 2 Kunde Erland Blachestad

iche eigentlig vide Jörgen Nielsen hugst, förend

den var effterseet, men allene holder sig ved förige be-

sigtelse, och effter denz fundemente quiterer. 3 Var

det her en stor v=billighed i sig sielff, at Erland

Blachestad skulle liede skade, for det som er

kommen til andres fordell

och i saa maade till Jörgen Nielsen frelse, sette sig sielff

i fare, och i frembtiden, suare den v=myndige till

sine prætentioner, huilchet var synd at begiere

och bringe sin næste i den skade, mand sielff har for-

voldet, och var pligtig at vdstaae; aff saadanne

motiver, seer vj iche forsuarlig, at Jörgen Nielsen, for

denne skoug skade kand vorde befriet, eller hans

quitering at kand vere aff den beskaffenhed, i saa

maade at frelße hannem och bringe den skade en anden

paa halsen; thi det viser sig sielff, at skaden, aff

Jörgen Nielsen er skied, saa bör och disß opretting

at komme fra hannem, thi er her om saaledis for retten

dömbt och affsagt; at Jörgen Nielsen bör at betalle

till den vnge Hans Hansen Hallangens formynder, Erland

Blachestad, for denne begaaende skouge skade, effter

forhen indförte taxering, paa lasten = 30 Rdr. 1 ort 12 sk.

saa och for skadegield landnam och omkostning, som iche

kand specificeres, i lideligste = 8 Rdr. och alt saadant

at fuldbiurdige, effter landzlougens foreskriffuende

saa frembt det iche ved nam och vordering, skall vdsöges

huad sig ellers, den prætention er angaaende for den

den last som er taget aff aresten, da effterdj hand

er en borger, som i saa maade till sigt och bröde

iche vedkommer voris rett; huorfor dett henhörer

till hans rette forom.

 

 

Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 20, f. 23b

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net