Anno 1684 dend 25 juny blef reten administrerit paa
östre Hallangen, i Froens annex, effter rigendz citation
andgaaende en del debitorer, som til sal. Hans Amundsen till-
forne boende paa ermelte gaard Hallangen, vare blefuen
schyldige hvor om det forfaldede schifftebref giör forkla-
ring og de neruerende formyndere Lauridz Dyster
og Erland Blachestad foraarsaget at paatalle og bringe
till fuldkommen rigtighed, saa dend v=mynde Hanns
Hannsens arfuepart kunde komme i nogen sicher stand,
og formynderen rettelig vide huad der i sin tid endelig hafuer
at suare till; ved denne forretning, ofuerverende,
Kongl: Mayts foget Jens Heide, og till rettens betiening
effterschr: laugrettismend, nembl:
Torgier Börsum Tore Hönßerud
Nielß Biörnebech Jacob Smeböll
Joen Burom Ellef Ermeßöe
Huor da for retten frembkom, formynderen Lauridz
Dyster og indgaf for oß en rigendz citation af sit fulde
indhold, dat: Aggershuus den 19 decemb: 841
Lauridz Dyster paastod at disße forindförte debitorer
burde betalle, den i skifftebrefuet inddragne gield
eller diß fornöyelße med rigtig quitering at beuiße
huorom hand till opliusning fremblagde det ommelte
skifftebref huorudj hans debitorer indragen som fölger
Hans Hußebye skyldig til ermelte sterboe, = 60 rd. 3 sk.
till huiß betalling, blef fremblagt en forlig
gaaen imellem sal: Hans Amundsen
og Hans Huußsebye paa sin hutru Giertrudz
vejgne, andgaaende ermelte penge huilchen
forlig, siden blef transporterit till Suend Lauridzen
Weßtre Hallangen, og af Hanß Huußebye
till hannem betalt effter meddelte quitering
paa den vdgifne forlig som her hoß fölger
dat. 1677 huorfore denne post hafuer sin
rigtighed, og Hans Huußebye dermed v-krefuet.
Nielß Questad fordris effter schifftebreuet 17 rdr 2 ort
derpaa hafuer hun effter henvißning betalt
till sal: Jenß Jensens arfuinger i Huusuiig arf-
ninger, som udj Hanns Amundsens sterboe hafde at
kræfue effter schifftebrefuitz formelding 16 rd 3 ort 9 sk
same quitering, dat: Huußuig den 25 marty 1680.
saa den post hafuer sin rigtighed og samme gield
betalt vndtagen 1 ort 16 sk: som Nielß Questadz arf-
inger blifuer schyldig, huorved den post har faaen
at fordres effter ermelte schifftebref at vere schyldig til dete boe 24 rd 2 ort
sin rigtighed. Tomas Schofftestad melte, og giorde den.
ne beretning, at hand till sal: Hans Hallangens
hustrue hafuer betalt penge 7 rdr dog derom iche fremb-
bringer nogen rigtig beuiß, da i huor manden er fattig
og hafuer lidet at giöre fornöyelße med der foruden
belesßet med formynderschab, og aaboed paa hanns Kongl:
Mayts gaard, som hand beboer, saa hafuer vj dog iche v-den
rigtig afbeuißning kunde befrj hannem fra denne fordring
som udj schifftebrefuet er inddraget og et v=myndige barnz
till arfuepart henreignet, thi bör formynder ved
excecution vnder lougens adfærd vdsöge dende gield
af Tomaß Schofftestadz midler, huor de findes, og huiß
noget er at staa som paa tuifles giöres derfor rigtig-
hed, og barnet suares huiß effter domb bekommes, huor-
om de ved vordering hafver at schaffe sig vedbörlig
attest, som de sielf kand vere uden skade i sin tid.
Erland Aaraaß af Rögen sogen er indfört i schiffte-
brefuet for schyldig gield till Hanns Amundsen og
reignet for visße gield penge 23 rdr.
Derpaa schall Erland Mougensen hafuer betalt, till
sal: Jens Jensens Husuigs arfuinger, for den gield, de
hafde i sterboetd som schiftebrefuet forclarer
effter quitering dat: den 10 juny 1680 = 26 rdr resterer
som paa denne fordring, at gielden löber höyere, end
betalt er, = 3 rdr som Erland Aaraaß bör suare,
formynderen till med rede penge effter landzloug-
ens maade og andledning.
Erland Blachestad indfört udj schifftebrefuet med sine
omstendigheder, at vere schyldig till boed, effter den slu-
tning, paa skifted giort = 84 rdr 1 ort.
Noch Erland Blachestad indfört, effter en contract som
schifftebrefuet nefner, der schall vere gaaen imellem
hannem og sal: Hanns Amundsen, andgaaende et mageschiffte
om tuende gaarder, Veiberig og Grav, huiß landschyld og
videre tillige med rendte og omkostning udj schiftebref-
uet, er opskrefven till 40 rd 3 ort 9 sk.
Mens saasom Erland Blachestad giöre denne betenkning
at hannd hafuer fornöyet Hanns Amundsen huiß hannd
var schyldig, og hand iche hade nöt nogen varßell, enten
om registreringen, eller schiftes fuldkommen rigtighed
at hannd fordringen kunde afbeuiße, og demonstrere
documenter, kom i forvirring, tilmed hanns broder
Lauridz Jonsen som boer i Arschaug, at verre deelagtig,
i den forindragne contract, og nödt det omendte goedz
huorfore hand ogsaa bör at suare till huiß contracten
omtaller, menß effterdj Erland Blachestad der for er
indfört, hafuer hand hoß ermelte sin broder at bringe
denne post i sin rigtighed till afbeuißning eller betalling
tillige med huiß hand sielf staar anschrefuit for, og da
enten fremschaffe leffuende vidne, quitering eller be-
uißning, om disße fordringer, og det till nestholdende
sageting, huorom hand fra Lauridz Dyster vorder
vedbörlig varsell.
Jennß Madsen sorenschrifuer i Sollöer og Öster-
dallen indfört for 5 rdr effter hands begiering af
dato. den 13 aprilij 1671 denne post beroer
till videre forespörgende rigtighed hoß Jenß Madsen
om hand vedgaaer gielden.
Lauridz, som nu er formynder indfört i schiftebrefuet for 7 rdr
som hannd vedgaaer at verre rigtig og med meere suare
barnet till. Jenß Grönsand af Hurum effter schifftebrefuet
schyldig her till boed= 38 rdr derimod hafuer hand at kræfue heer
i boed, som ermelte schifftebrefuet forclarer – 32 rdr schulle
Jens Grönsand da effter liquidation, vorde schyldig penge 6 rdr
som med tiden kand komme hannem till fornöyelße om be-
tallning udj barnedz koster naar sterboed vorder bragt
i sin fuldkommen rigtighed.
Grim Suestad, anschrefuen i schiftebrefuet for 3 rdr bort-
schyldig till Hanns Amundsen Hallangen manden mödte
og vedgich gielden, lofuer at giöre fornöyelse, som hannd
ogsaa er tilfunden, saafrembt det iche ved domb, sambt
vordering schall vdsögeß.
Effterschr. gield ere i schiftebrefvet for v=visße indfört,
nembl: Lauridz Möcherud indfört for 13 rdr 3 ort 6 sk. man-
den mötte og beretted, at hafue betalt endeel herpaa
dog uden beuiß ellerß er de 6 mend, sambt den heele almue
vitterlig, at hand er en meget vdarmet mand, der ind-
ted har at betalle med saa huiß det kom til vordering
var inted at hendte huorfore denne post, saaledis er lignet
til den v-myndiges nötte, at manden betaller paa 2 aarß
tid 6 rdr. og naar det er schied er hand frj for gielden, for.
inden borger hans ringe eyende middell derfor till betal-
ning schier.
Torsten Haug 5 rdr 1 ort 12 sk. manden er död, og det udi stor fatig-
dom, saa hanns börn maate effter schyldighed lade bestedige
hannem till jorden, og aldelis indted effterladt till gieldens
betalling, og effterdj hanns börn iche allerringeste
schilling hafver arfuit, som noch er bevißlig kand de
iche heller betalle, huorfore de for dette kraff
frjkiendis.
Suend Storud nu boende paa Liillerud schyldig
effter skiftebrefuet som er reignet for v=uisße gield
22 rdr manden mötte, og som hand er aldelis fattig
og huerchen eyende koe eller soe huorfaare herudj ere
brugt consideration og accorderit med hannem till denn
v=myndigeß beste, om 6 rdr som hannd inden hösten haver
forplichted sig at betalle, saafrembt hand iche vill liide
straf effter landzlougen. Christen Moncherud indfört
15 rdr 3 ort 18 sk. manden död og aldelis inted effterladt sig, ja
iche aller ringeste schilling till gieldens betallningm quinden
nu gifft igien med en soldat ved nafn Rasmus Söfrensen
med huilche om denne gield ere accorderit, at naar hannd
at naar hannd till hösten betaller 4 rdr schall hand dermed
vere quit huorom hand hafuer sadt formynderen en
koe till forsichring, till hand hafuer giort vedbörlig
fornöyelße.
Morten Vaall i Krogstad 3 rdr 1 ort 12 ß formynderen
Lauridz Dyster er nu accorderit med hannem om denne gield,
og taget hannem for betallingen.
Hanns Aslerud indfört i schiftebrefvet for 6 rdr 3 sk.
Forbemelte mand er iche at finde omschiöndt formynderen
heele landet ofuer derom hafuer opspurdt, huorfor iche
noget ved den post kand sluttes.
Albret Agnor schyldig till Hanns Amundsen effter schiftebref-
uedz formelding 32 rdr. Baade mand og quinde er död
udj stor fattigdomb, og iche effterladt sig noget, som til be-
talning kand vdfalde. Börnene som ere 3 har aldrig arf-
uet noget effter forældrene, som de formoder med meenige
almues vidnesbyrd at kand giöre huorfaare iche noget
till denne gieldz betalling er at formode. Morten
Nielsen Agnor, effter obligationen og schifftebrefs
forclaring 68 rdr manden borte, og ingen ved huor
hand er at finde, quinden döde her paa Neßodden udj
stor armod og elendighed som idhige tid iche seer vd
till den allerringeste schillingß betalling, med mindre
manden kand komme tilstede igien
og gheraader i bedre vilchor, en da hand reise herfra
da hans tillstand var meget armelig.
Erland Blachestad i Ascher sogen boende, udj daug fremb-
kom for retten, og sig höyelig besuerget ofuer det for-
mynderschab som hannem forleden aar, aff fogden blef
paalagt, tillige med Lauridz Dyster af Aas sogn, at andtage
for sal: Hanns Amundsens sön Hannß Hansen; og det særlig
af den aarsage at hannd en andeel penge udj sterboed
schall kræfues og verre schyldig tillmed bör hand iche
understaa sig, at före noget af forbemelte derfor
at hanns Kongl: Mayts foget Hejde, som paa den vmyn-
diges veigne bör hafue indseende, vilde befrj hannem
fra samme formynderschab, og at Lauridz Hallangen,
som hafuer haft bemelte barnß moster till egte
maatte i hans sted, der till blifue anordnet, effter
landzlougenß maade at forestaa, thi dersom hand
inden fölche var boende, schulle hand sig iche derofuer
besuerge i nogen maade, imod saadanne vilchor og
lougenß foreskrifuende hafuer fogden da nu her
paa stedet libererit Erland Blachestad fra dette
vergemaal, og i hanns sted anordnet Lauridz Hallan-
gen hereffter tillige med Lauridz Dyster, at vere sam-
me barn Hanß Hansens rette formyndere, at de
begge det hereffter som forsuarlig forestaaer, saa-
som de vdj frembtiden vill ansuare og vere bekiendt,
menß barnedz oddelßgoedß og gaard Hallangen
andgaaende, da effterdj at Erland Blachestad, er hannem
nermest odelsberettiget till gaarden om bemelte
Hanß Hansen Hallangen ved döden schulle afgaae; Da
viste Kongl: Mayts foget, iche med billighed, at befrj hannem
derfra, menß at hannd med samme gaard og odelß-
goedz udhuggeß imod landzlougen til forderfuelße
maa med gaardenß paastaaende huuße holdis
i goed hefd og magt, saafrembt hand iche udj frembtiden
vill suare til schaden og borge med sit eget, om ander-
ledis kunde befindeß.
Samme daug, som var den 25 juny blef retten vider
administrerit, paa östre Hallangen, effter parterniß
vedtegt efftersom sagen, ellers till i morgen schulle be-
staae og reten i denne sag, bekiendt af rest forhen
indförte laugreetesmend.
Huor da Lauridz Dyster for retten frembkom, og
indgaf en rigenß citation, vdtagen ofuer Hanß
Braate med hanns sönn Hans Hansen, dat: Aggershuus
den 19 Aprilij 1684.
Samme stefning befandteß de vedkommende louglig
at vere forelest.
Formynderen paastod at effterdj Hanns Braatte
paa sin sön Hanß Hansens veigne saaledis hafuer be-
megtiget sig barnedz oddell, det bort böxsell, land-
schyld oppebaaret og fuldkomen for odel holdt sig der-
ved, at hand bör afstaae, det goedz som hand sig har till-
eignet i Hallangen med paafölgende 2 aars landschyld
og 3 aars tage, som Jörgen Nielsen Hallangen har vd-
lagt, eller hand at lide effter landzlougen, L: L: B: 6 capitell
som den der bygger den jord bort hand indted eyer, vere
mand dißverre og indstaae kost og tæring, illigemaade
bör Hanns Braatte, at suare med enchen Oppegaard
till gaardenß besigtelße, for de hafuer böxselet Jörgen
Nielßen gaarden og ey en gang seet till hvorledis hand
hafuer handlet med huuße schaug og march som lougen
holder den till, huert aar at giöre og formodet om alt
dette en endelig dom.
Videre fremblagde formynderen Lauridz Dyster, et
gammelt schifftebref passerit paa Hallangen den 6 og 7 decem-
ber 1650 vdstæd af sal: Raßmus Michelsen huor udj
findes indfört, at Hanns Amundsen, og med södschen-
de deris moder, efter arfuingerne og hendis egen tillstand
og betenkning, findes iche videre till ofuers v-den huiß
moderen, Gure Lauridzdaatter Hallangen alleene till-
kommer, imod huiß hindes börn, tilforne hafuer bekommit.
Nemblig, i östre Hallang: 15 lispund med half böxsell og herlighed
her foruden adtschillige brefuer, huorledis södscherne har
kiöbt med hinanden, og Hanns Ammundsen samblet gaarden
fra sine andre södschende tilhaabe og till sig alleene som er
at see af effterfölgende brefuer,
först hanns broder Olle Amundsenß bref, om pant i den gaard
Hallangen, for 60 rdr laandte penge dat: Hallangen den 24 July
1657.
Anderß Amundsens bref paa 3 lispund i Hallangen dat.
den 9 juny 1658 [1668?],
Noch Anders Amundsens bref, paa hannß arfuepart odelß
og faste goedz i Hallangen, effter sin moders død kand tilfalde
till Hanns Amundsen afhendt, dat: den 12 aug: 1662.
Videre et bref, af Olle Amundsen vdgifuen till hanns
broder Hanns Amundsen paa huiß goedz, effter sin sall.
moder et schippund salt, af dato: d: 12 juny 66.
Aasædes berettigelßse i den gaard Hallangen effter Olle
[Amundss:] bref dat: den 3 sept: 1663.
Noch et bref vdstæd aff Olle Amundsen for 16 rdr laandte
penge og till pandt, huiß faste goedz effter hanns sal. moder
ofuerdrager, dat: Hallangen d: 29 july 1667.
Lejlendingen Jörgen Nielßen frembkom for retten og fremb-
viste sin hiemmel for gaardens brug og böxsell af 4 lispund i Hallangen
dat: d: 17 januar
1681.
Videre tuende seddeller er paa 8 ½ rdr af Jörgen Nielßen
udgifuen, som var for försteböxsell aff 1 ½ skippund som Hanns
Braatte sig tilholt at tage försteböxsell af effter skiffte-
brefuet, dat: den 26 janv: 1683.
Noch en seddel fra Hannß Braatte, at hafue oppebaa-
ret landschyld for 80 og 81 aff öster Hallang, liudende paa
9 rdr at hafue annamet.
Hertil og imod at suare, mötte nu for retten Hans
Vebiörnsen Braatte, og indgaf sin schriftlig indsigelse
af dato d: 25 juny 1684.
Ellers hafuer vj effterseet gaardens Hallangen paastaaende
huuße, som enu befindes i goed hefd, og i Jörgen Nielsens
tid paa tag og andet merchelig forbedret, sambt en nye
kiölne opbygt, saa gaarden i alle maade er frj for aaboed,
og er gaardens tilligende schoug af lenßmanden og 6 mend
med flid effterseet, og saauidt öyensiunlig erfarenhed, kand
vduiße og ofuerkommer, findes effter optelling at verre
hugget af bielcher og tömmer granner, paa affuigte 3 aar
ngefer 78 trær, foruden anden smaalast af sperer
og juffers, og saasom ermelte schoug, findes enu udj goed
hefd og ved magt; denne hugst iche heller vlouglig, men
i billige maader, till gaardens frelße, og vdgiffter, baade
till dragunens ophold og i anden maade, medgaar gaardens
schoug derfor befunden i goed [....], og leilendingen Jörgen
Nielsen, derudjnden ingen v=billighed tillföyet;
Huad den förrige begangen egehugst anbelanger, effter
Jörgen Hallangens forhuerfuede besigtelße, som nu af for-
mynderen er vorden paastaaen, at salige Biörild Oppe-
gaardz enche bör at suare till, det som ingen af parterne
kand giöre oß nogen fuld forclaring, paa huad maade, eller
af huem denne hugst kand verre schied, enten siden
formynderschabet kom till Biöruld Oppegaard, eller ej men
som Jens Grönsand beretter, en andeel egelast i krigenß
tid, till hanns Kongl: May: tieniste er hugget, og alt saadant
nu er temmelig henstaaende, huorfaare vj iche seer Biör-
uld Oppegaardz enche noget i saa maade kand tillfinde
men for denne post, frjkiender.
Ellers fremblagde Hanns Braate en specification paa
huiß hand hafde vdlagt, og bekostet, paa den v=myndige
Hannß Hansens veigne som hand formodet at vorde gaat-
giort og hannem betalt.
Naar vj nu denne sags beskaffenhed, med det paa-
stefnte jordegoedz udj öster Hallangen, som Hannß Hansen
Braate ved giftingßret tillholder, eigentlig betragter,
saa finder vj noch den billig föye og vdgang, som hand der til
hafuer haft, formedelst schiftes forretning hannem det noget
kunde hiemble og det saaledis inden schifted till pandt er
andsees men saaaom de fremblagde brefue og documenter
iche vduißer andet, en de 1 ½ schippund salt i Hallangen er gammel
odelßgoedz, og saaledis falden i arf edtleg effter erlig, og iche
i mangfoldige aar verrit i fremmende folchis hender, enten
ved kiöb eller pandt, menß huas pandtning som kand verre
passerit, arfuingerne er imellum, kand iche hindre deris
odelßret, eller spilde den gamle hæffd, som landzlougen bevilger
arfuimgerne, i saa maade og effterdj schiftebrefuet iche klar-
lig opliuser den post eller huorledis denne adtschillige
kand bestaae eller dette goedz till pandt anseet, som till
v=myndiges schade iche saaledis bör forstaaes, thi er her
om saaledis for retten dömbt og afsagt, at dette om-
tuistende odelsgoedz udj Hallangen, som udj schiftebref-
uet er indfört og Hanns Hansen Braate da tillordnet
bör nu hereffter frj og frelßeligen at hielpe det v=
myndige barn, Hannß Hansen Hallangen v=separerit
til fuldkommen odell og eyendomb, og samme 1 ½ schippund
salt i Hallangen hannem og ingen anden, eigentlig at til-
hörre, og fuldkomen stadig vere, som og formynderen
bör herreffter holde udj agt, agt det i sin tid kand verre
v=klagelig, og effterdj Hannß Braate hafuer oppebaaret
af dete, omtuistende goedz for böxsell og landschyld
17 ½ rdr som bör hannem deraf at komme till goede for
betalle saugschatt, schiftebrefs lösning og videre giorde
omkosting 12 rdr, resten som er 5 ½ rdr lefuerer Hanns
Braatte fra sig og till formynderen Lauridz Dyster imod
vedbörlig quitering og saasom ald denne forindförte
rigtighed till det v=myndige barnß beste er vorden
anseet, till med alt forbemelte staaen udj forvaring
som vj ved forindförte forclaring, og voris yderste
skiönsomhed, gierne vilde bringe til sin effect
og derfor alt saadant som denne forretning findes
indragen paa arfuetompten fuldgiort, ti bör formynderen
at gaatgiöre Jörgen Nielsen, i sin resterende = 6 rdr, og
ellers med ald flid drifue af den v=uisße gield, huiß
forhen findes indfört, og det med saa goed forsiun som de
frembdeellis vill suare till.
1, Dette må være feil da denne saken foregår i juni samme år!
Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 19, f. 114b
