Anno 1683 dend 20 may er retten vorden administrerit paa
Lillerrudz eyedelle, jmellem samme gaard, ocg Störöd paa Neßodden
som effter rigens citation till paakiendelßse er vorden foretaget
offuerverende Kongl: May: Foget her paa stedet, lenßmanden
Anders Lös, och effterfölgende laugrettismend;
Suend Moncherud Baard Agnor
Aslach Krange Hans Gröstad
Knud Sandager Jacob Grannerud
Huor da for oß udj retten frembkom, Monsr. Hanß
Lauridzen udj denne sag, Madamme, Karen sal: Commizs.
Anders Madsens betroede fuldmegtig, som for oß jndgaff
en rigens citation aff sit fulde jndhold;
Huorpaa Hans Lauridsen paa sin principals veigne, fremb-
förde, de udj steffningen jnddragne proff, som nu var ner-
uerende tillstæde;
Lauridz Bölstad aff Nordbye sogn en mand paa 60 aar gamell
tillstod at hans verfader Erich Möcherud, som tillforn eyede den
gaard Storud, bekiende for ham, at den udgaard som gaar fra
det store dige, och gaar norvest offuer , som hand vilde vduiße,
altid udj 40 aar, at haffue verit deelle jmellem, Lillerud och Storrud.
Peder Nielßen paa sin principal Hr. Oberst: veigne, som
contrapart udj denne sag, protesterede, at forermelte
Lauridz Bölstad, iche burde proffue i denne sag, effterdj hand
till leilendingen Suend Lillerud, formedelst hand haffuer hans
hustrues söster till ægte, er besuogret, och derfor udinden
denne process at vere villig.
Huortill Hans Lauridzen suarede, at omschiöndt hand er besuogret
till Suend Lillerud, saa kand det dog iche hindre hans proff udj land-
herrens sag, huilchen hand iche anrörer; men derfor paastod
at ermelte Lauridz Bölstad, bör fuldföre sit proff, och det som
klarlig som ved æd kand bekrefftes;
Da om enschiönt, at denne Lauridz Bölstad, er besuogret till
Lillerudz leylending, saa kand den post iche vedkomme landher-
ren, som haffe steffnt i denne sag; som ingen aff dennem
er anrörende; huorfor vj iche seer at hand i denne sag, som
falder i mellem tuende landherrer, om eyedeller, kand
ansees villig, men till proff admiteris:
Olluff Lauridzen Kierchevig, som nu till proff var indsteffnt
mötte och vedstod, at hand for 20 aar siiden tiendte paa Lillerud,
da hug hand veed ved stranden, och saa nord i marchen, mens
viste iche aff nogen deele at sige, eller nogen tid verit paa
dette sted huor vj nu vare forsamblede; och efftersom hand
ichun paa et halfft aar tiendt der paa gaarden.
Arne Schoug proffuet, at hand var leyet till at hugge, for Lillerudz besider
udj mange aar; och hug hand da schougen alt nord-
igiennem hen till Suestad Schoug, och var hand befalet, iche at
komme offuer vdgaarden, men naar hand hug for dem paa
Möcherud, schiede hans hugst paa den östre side, jligemaade
jndengaardz, och paa de tider eyede Erich Möcherud den
gaard, Störöd; Viidere om eyedellerne gaardene jmellem
viste hand iche at proffue, huorpaa hand och gierne vill aff-
legge sin æd.
Bendt Möcherud proffuede, at Halfuor Lillerudz quinde sagde for
ham, at udj Storebechennordvest fra den gaard Störöd ligger
en steen, och de paa Storud kom iche lenger nord en till den; som
hun hannem dog iche anuiste; och hug hand i forige tider for Halfuor
Lillerud, ald nord igiennem marchen, hen till Suestad Schoug, effter
den anuisning som bleff hannem giort, och hörde ingen ancke derpaa
och haffue ingen deelle vorden hannem vduist, eller derom haffuer nogen
videnschab.
Grim Suedstad proffuede at Halfuor Lillerud i förige tider rödde en
braate, nord for Storud, huor hand bygte en lade, at samble
sit foder udj, och siunes ennu steden huor den hafuer staaen, ved ellers
intet om eyedellerne imellem disse gaarder at sige.
Huoreffter vj haffuer begiffuet oß hen at besee disse eyedeeler
som er befunden aff effterfölgende beschaffenhed
Först haffuer vj begyndt vedStore diget, och fuldt, den gamble
vdgaard, lige fremb effter berges haldet, hen i veßter, huor
den gamble vdgaard siunlig var at fornemme, alt fremb-
effter, till vj kom hen i nord, till en bech, norvest fra
Storud, dereffter gich vl hen i ößt nordoußt, till en gran som
var merchet paa begge sider med et kaarß, der i fra effter compa-
sen öige till en anden gran, som i lige tillfelde var merchet
och derhoß beliggende en opschaalet deele steen, som vißer
lige till neßt forbeneffnte gran, och derfra gich vj lige
fra samme steen och merchede gran lige frem i ößter
till en gammel bro, som det ene proff, Lauridz Bölßtad
kalder en kaffle bro, inden ald denne circumferens
schall vere deele, och schougen henhöre till Lillerud paa den
veßtre nordre och östre siide, och till Storud paa den
nordre side gaarden, dog synden for disse vdvißte
deele; och gaaer Lillerud eyedeeler fra kaffle broen
nord effter, och Giöfield vdtager paa den östre siide
och fölger sör, effter, och Storud paa den syndre side
framb till gaarden Storrud.
Monsr. Peder Nielßen paa sin principal Hr. Oberstl. Ma-
tias Rodtz veigne; fremblagde et tingsvinde, angaaende
den jldebrand, forhen paa Möcherud passerit, huor alle
oedelsbreffuene till den gaard Stor. schall vere affbrendt
effter tingßvidnerz viidere formeld, och formodet at det
nochsom uduiste, at alle vedkommende breffue, ere saa-
ledis henkommen, och ni jntet till gaardens for-
suar saa hastig kunde forefindes, begieret derfor op-
settelße i sagen till nermere forspörgelse, och an-
höre sig om proff.
Hans Lauridzen paaßtod at dette tingßvidne iche kunde
hindre hannem sin rett, effter de nu examinerede proffs
tillstand, som hand formodet paa forhen giorde tillstand
burde feßte æd, och om opsettelse schulle bevilges, som dog
iche formodes, vilde hand haffue det haab, at schougen
j medlertid vorder fredliußt.
Mens effterdj contraparten begierer paa sin princi-
pals veigne opsettelse, huilchet er landzlougen [gehemß]
och naadigste vdgiffne recess: det ochsaa bevilger
Huorfor denne sag er forflut till 6te v=gesdagen
som indfalder förstkommende den = 1 october, paa Lillerud
igien at foretages, j midlertid forlegges parterne
till forbemelte daug paa samme aaßted, at comparere
med alle de bevißligheder som till samme tid, kand till-
veyebringes, at da vedkommende en endelig kiendelse
kand ervarte, forinden fredliußes den omtuistede
schoug at ingen aff parterne, med hugst der at indfalde. för-
end sagen har græbet sin endskab.
Effter opsettelse fra dend = 29 augustj nest affuigt, och
till neruerende tid, vj atter igien forsambledes paa
Lillerud, udjnden denne tuistige sag, huor sig
paa Madamme Karen sal: Commissarj Anders
Madtzens veigne, frembstillet Monsr. Hans Lauridzen
och eschede en endelig kiendelße, udj denne forhen
procederede sag; Paa Oberßtl. Mathias Rodtz
veigne mötte ingen, som kunde suare till sagen.
J huor vell opsettelsen i hans egen och fuldmegtig
Peder Nielßens neruerelße, var passerit, mens
leylending Hans Storud, var nu neruerende
tillstede, iche fornemmis heller, at nogen proff
till forklaring paa contrapartens side er vor-
den jndsteffnt, till videre opliusning i denne
sag.
Hanß Lauridzen tillspurde Arne Schoug, som forhen haffuer
proffuet, huad hannem eigentlig, om dend deelisgaard
var beuist, som gaar jmellem Lillerud och Störöd,
huortill Arne Schoug suarede, at baade Erich Möcherud
och Halfuor Lillerud, advarede hannem naar hand hug
for dennem, at hand iche schulle hugge offuer i den gamble
deelisgaard, som er rett schille jmellem Lillerud
och den gaard Störöd, huilchet Bendt Möcherud
j ligemaade tillstod.
Videre bleffue proffuer tillspurt, om de med ed kand
præstere deris vidneßbyrd, och anvißning, om de
forhen anuiste deeler, saaledis rigtig at vere, sambt
den anuiste deelesgaard, altid at haffue verit
schielne, jmellem de tuende gaarder, huortill
Lauridz Bölstad, som förste proff, suarede, at
saadant aff Erich Möcherud, som den tid eyermand
till Storud, haffuer vdvist hannem de forindmelte
deeler; huorpaa hand erbad sig at afflegge æd.
Det samme tillstod de andre, effter deris proffs
tillstand; Hanß Lauridzen enu for retten begierede
at maate jndföris, at huis videre proff kunde
giöres fornöden, beraabte hand sig paa Christopher
Skochlefald, som absolutt schulle vide vnderrettning
om denne sags beschaffenhed; Forindförte proff
Lauridz Bölstad, Arne Schoug, och Bendt Möcherud
frembkomme nu for retten, och afflagde deris
fulde borgeræd, effter landzlougen;
Da i huor vell disse tuende gaarde Lillerud och
Störöd, befindes aff lige skyld, dog v=lige paa
eyedeeler, saa bevilger dog iche landz lougen
at nogen schall mißte aff sit, fordj en anden
jntet haffue; u=den huiß som samb eye
der falder gaarde j mellem, det lougen
bevilger at komme till schiffte och deeling
tillmed den gaard Lillerud, at vere handlet
aff hans Kongl: May: och Storud derimod
gamelt bundegodz, som burde viße
proff eller rigtig andkomst paa sine
eyedeele, huilchet dog begge udj denne
process, iche er at finde; eller paabe-
raabt; Thi er herom saaledis for retten
kiendt och affsagt, at dend gamble
deelisgaard, med de andre anuiste deeler
effter proffuenis tillstand, som derom
haffuer afflagt æd, bör her effter, som
tilforn, at schille eyedeellerne, j mellem
Storud och Lillerud fra huer andre,
och Storud besidere och effterkommere
iche at gaae der offuer, eller met hugst
indfalde, vnder straff som landz lougen
paabiuder; och j huor vell Hans Störöd
sig derudj metz haffuer meget forgræbet
saa er det dog till hans v=uidenhed at
henreigne, som en fremmit mand
der iche kunde vide sin gaardz vdrast
eller derom haffue videnschab;
mens effterdj hand haffuer giffuit aarßag till
denne process, bör hand at restituere
sagsöger till omkostning j lideligste 6 Rdr.
Kildeinformasjon: Follo sorenskriveri, Tingbok A 18, f. 22a, 30a
Kildeinformasjon: Follo sorenskriveri, Tingbok A 19, f. 65b, 71a
