Denne saken gjelder en tvist mellom to eiere av Hasle av hvem
som har rett til en avkasting eller skyldig gjeld fra den parten av
Hasle som enken Tore Kristoffersdatter brukte sammen med sin
sønn Hans Olsen. Saken er interessant for de som undersøker i
de gamle slektene på Nesodden, for her kommer det frem noen
slektsforhold som ikke er nevnt andre steder:
Anno 1682 dend 25 september : blef retten udj efterfølgende
sag, administrerit pa Husebye tingstue i Froen annex ofuer-
værende Kongelige Majestets foget Jens Heide; Lensmanden Michel
Laufridtsen och efterschrefne laugræt;
Jørgen Hussebye Laufridtz Røed
Bendt Hafschioldallen Joen Dahll
Amund Kiøchelsrud Haagen Tombter
Rolf Roxruud Lauridtz Bierg
Hans Hussebye Tore Kringerud
Simen Holt Ellef Ermessøe
Huor da for retten fremb komb Monsr. Hans Laufridtzen
som fuldmegtig paa velfornemme mand Peder Pedersen
Møllers veigne, af Christiania, och udj retten indgaf een
rigens citation af sit faldne indhold;
Huor da efter stefningens indhold blef fremveschet efter føl-
gende prof Anders Løss, af Næsodden profuede at Peder Pedersen
Møller schref hannem til in anno 1681 udj fasten, at schulle
fornemme hos Tore Hasle om hun hafde nogen last huggen
at lefuere paa huis hund var hannem sckyldig, och da hand kom
der hen med Aslach Krange, och spurde hende derom, suahrede
hun iche at hafue nogen last anden en lidet som laa i schougen,
och kunde iche vide om hun var megtig at faa den fremb, huor
til sønnen Hans Olsen, som brugte gaarden med moderen, och nu
med siugdom var behæftet, suahrede at den mand maatte hun
endelig betalle, efterdj hand godvillig baade til kongelig majestets
schatter och rettighedeer och i andre maade hannem hafde forstrecht,
huorpaa moderen Tore Hasle bad dem gaa med bort udj fæhuu-
set, och udviste dem tuende kiør, som hun bad, dem paa Peder
Pedersens veigne at schulle merche, huilchet de och giorde, der-
efter gich hun fremb, och tog nøglerne, och gich med dem bort
i en boe, och viste demb noget korn, staaende i en bøle, som
andsaaes at væhre ofuer 6 tønder hafre, huilchet hun til
gielden betalling ofuerdrog huilchet hun alt sammen ofuer-
drog med en goed villie = uden nogen modsiggelse;
Aslach Krange, som med Anders Løss var ofuerværende,
vedstod, ord for ord, saaledis at væhre passerit, som Anders
Løess omvundet hafuer, och er ydermere kunde mindes
at de tuende kiør, som Tore Hasle dem udviste, var vidt
sallet, och en af dennem kollet.
Huorom de och erbød sig at aflægge æd efter lougen.
Hans Grøstad och Jens Garder, profuede, at dend tiid Suend Vold
kom til Hasle, och vilde hafue sin fordring hos Tore, da suahrede Tore
Hasle hannem at 6 tønder hafvre korn och 2 kiør som er merchet
tilhørde Peder Pedersen Møller, efter hand hinde, baade til kongelige
schatter och i andre maade hafde forstrechet, och da de kom ind i korn-
boen, spurde Suend Vold, om der iche var mehre korn en den
fulde och halfue binge, huor til Tore suahrede nej, da sagde
Suend Vold, ieg er landherre til gaarden, och tager først om der
var endgang saa meeget til, siden blef Suend Vold forligt med
Tore om 14 rdr hand schulle hafue for sin fordring, och der de kom
i fæhusset, viste hun Suend Vold, de tuende kiør, som Peder
Pedersen schulle hafue, och hannem tilforn udviist, huortil Suend
Wold Suahrede, at dersom hand iche maatte tage af fæet huad
hannem løstede, fich hun betalle med penge, huortil Tore
gaf giensuar da, at hand fich tage huad for kræatur hand vilde, och
ey hun at fornøye Peder Pedersen, med andet, och sagde da Suend
Wold ieg hafuer gifuet saa meget efter, och tager nu huad ieg vil,
ingen fremmet schal sætte kiøb derpaa, thi Jens Garder, mend-
te hand schulde tage end koe for 3 ½ rdr;
Hans Lauridtzen tilspurde disse prof, om enchens søn, som forestod
gaarden viste noget af denne handling at sige, eller suahrede noget
til Suend Wolds fordring, item om kornet i deris nærværelse blef
opmaalt, och huor meget det var, huorpaa de gaf til giensuar, at
sønnen som laa dødsiug kunde iche gifue sig nogen tanche derom,
ey heller blef i deris nærværelse noget korn opmaalt.
Suend Moncherud møtte nu for retten och liuste sin værmo-
der Tore Christophersdaatters forfald, at hun formedelst alder-
dombs schrøbelighed iche sielf kunde møde, och ellers berettet
hindes ord, at huad Peder Pedersen Møller af hinde hafuer bekom-
met for sit kraf, nemblig 6 tønder hafre och 2 kiør hafuer hun
hannem godvillig ofuerdraget efterdj hand hafde forstrecht
hende med penge i afiugte krigstiider til Kongelig majestets schatters
betalling, och det som Suend hafde taget hos hinde, war fire kiør
14 tønder hafre, 2 søfver och tuende lam, noch foruden, som hun
forhen paa landschylden hafde betalt til Suend Wold = 4 rdr: sambt
til Fogden i odelschatten = 3 rdr = och for alt det ingen regenschab
bekommet, eftersom hand var ichun 2 aar landherre til
gaarden.
Baard Agnor forschrefne Tore Hasles søn profuede at hand var i
Christiania paa sin moders vegne, och giorde afreigning med
Peder Pedersen Møller, och da afreigningen var sluttet, fich
hans moder til gode 2 rdr: som hand hinde ved hiemkomsten
lefuerede, och var hans moder i alle maader der med vel for-
nøyet.
Torsten Hasle profuede, at dend tiid Hans Grøstad, och Jens Garder
var paa hasle med Suend Wold, hørde hand at Tore Hasle sagde til Suend
Wold, at de 6 tønner hafre och tuende kiør tilhørde Peder Pedersen
i Christiania, och sagde Suend Wold, at om der var saa meget til tog
hand det, som landherre til gaarden;
Niels Hasle møtte och nu for retten, och profuede, at Suend Wold
schref hannem til, at hand schulle tage hans koe och forfinde om
[och da hand fandt koen hos Klocheren]
den iche fandtes hos Klocheren, som var den 3de pinsedag,
ved middagstid, da fæet warre i schougen, tog hand koen, och lod
lidde den til Eschild Berger, at føre den af ofuer til Berum,
och war koen rød och vidsallet, och kullet, och da hand tog koen,
advarte hand giendten der om som giette fæet, och da hans
drenge, hafde leet bort med koen, gich Niels sielf fremb til
Hans Klochers hustrum och sagde hende deraf, mens manden
var iche sielf hiemme mens til kierche;
Christopher Schochlefald, profuede, at Eschild Berger kom til hannem
eftersom hand wiste at Christopher wilde ofuer til Berum och
kiøbe en hest af Suend Wold, och begieret at Christopher vilde føl-
ge med hannem til Berum, efter hand schulle føre en koe ofuer
til sin landherre Suen Wold, som hannem af Niels Hasle
war lefueret, och der de kom der ofuer war ingen hiemme
enten mand eller kone men om morgen tilig kom konen
hiem, och sagde baade Eschild och Christopher hende, at de hafde
ofuerbragt en koe som Niels Hasle hafde ladet lefuere
til Eschild berger, och dermed droge de derfra, och gaf ingen
agt paa om koen war merchet, mens ofuerførslen
schiede 3de pinsedaug, Eschild Berger soldat, er nyelig kommen
fra Fridrichstad arbeide, och med siugdom beheftidt, møtte nu
iche mens Christopher Schochlefald liuste hans louglig u=de-
blifuelse.
Marthe Ruud, iligemaade med suagheed beheftet, och liuse
Anders Løess hindes forfald;
Herimod at suahre, saa och disse prof, som paahørte var
nu tilstede paa ermelte Suend Woldz weigne, hans fuld-
mechtig Niels Nielsen Ref, som indgaf sit schriftlige fuld-
magt, och sit indhold;
Hans Lauridtzen tilspurde ermelte fuldmechtig Niels
Nielsen, om hand de forhen inførde prof, som udj hans paa-
høre er examineret paa sin principals Suend Woldz
wegne kand hafue noget at beschiulde.
Huortil fuldmegtigen Niels Nielsen suahrede at hand for sin
person ey hafde dem noget at beschylde mens huad hans prin-
cipal kand hafue, vider vell sin tiid, naar sagen videre vorder
udført.
Hans Lauridtzen begierte, at efterdj Niel Nielsen, hafuer udj
retten producerit en fuldmagt, udsted af Suend Wold i Berum,
at de nu forhen indførte prof, maatte paa deris giorde tilstand
aflægge deris æd, i hans nærværelse;
Videre til sagen at suahre fremblagde fuldmegtigen Niels
Nielsen Ref, en contrastefning, vdtagen af Suend Wold i
Bærum af sit indhold, som udj acten jndført.
Jmod huilchen stefning Hans Lauridtzen protesterit, at efterdj
hans principal, iche hafuer haft saa louglig warsel, som landz-
lougen i saa maade foresiger, formoder hand dette stefnemaal
iche at wæhre af nogen fundemente mens en billig kost och
tæring hannem at maatte erstattis.
Huor imod Niel Nielsen, paa Suend Woldz vegne formodet
stefnemaalet at wære rigtig noch, efterdj de indciterede hafuer
louglig 14 dags warsel, til huis prof de schulle aflegge.
Hans Lauridtzen formodet, at omschiøndt profuene hafde louglig
warsel, saa kunde hans principal iche wære der med fornøyet,
men maatte følge lougens maade, och eschet i det øfrige kost och
tæring.
Da efterdj at tingfarebolchens 9 capitel v=trøchelig formelder
at dend som bode1 u=den tinglauget, omschiødt i samme laug søge,
at schal hafue maanedtz warsel, huilchet ret Suend Wold i Peder
Pedersens udtagen stefning er vederfaret, och udj nu befinde den
maade iche udj Suend Woldz stefnemaal at wære brugt, som
et fundamente til en goed process derfor hafuer vj iche kun-
det faldet fra lands lougens vdtrøchelig bogstafuer, mens
hermed kiender samme stefnemaal iche at wæhre af nogen
kraft, och efterdj at denne contrastefning inciterer de vidnes-
byrd, saa vidt dennem vitterligt er i denne sag, som af Suend Woldz
fuldmegtig er paahørt, da seer vj intet af denne act: som kand hin-
dre de j och paa deris indført tilstand, maa aflægge deris borgeræd,
efter landz lougen, huortil de nu och accepteris.
Huorpaa er de nu inciterede prof nemblig: Anders Løess, As-
lach Krange, Hans Grøstad, Jens Garder, Tosten Hasle, Christopher
Schochlefald, och Niels Hasle, sambt Suend Moncheruud och Baard Agnor,
sambtlige er for retten frembkommer och paa deris forhen ind-
førte prof aflagde deris fulde borgeræd efter landlougen.
1 bode=bor
Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 19, folie 29b.
