1661 - En kvinnfolkkrangel på søndre Nesodden 

 

Tingbok for Follo: A 2, folie 22a.

 

Anno 1661 d 31 octob: bleff holdet almindelige sage ting paa

Røer paa Nesaadden, voris da tilforordnede steffne stue, offuer

værendis Hans Kong: Mayst: Fouget, velfornemme mand Peder Peder Niel

sen Kongsbergh, hands tienere och fuldmechtige Lauritz Poffuelsen,

Bøygde Lensmanden Anders Giøfield, sambt menige almue flere

som da ting søgte.

 

Laugrettet.

Mathis Løss, Christopher Røer, Bent Krange, Olle Koaas,

Thosten Hasle, Hans Field, Hans Hougholt, Biørull Oppegaard,

Hans Oppegaard, Børger Berger, Olle Schochlefald, Lauritz Møcherud

 

Hvor da samme tid og sted for oss udi rette comparerede, Gunnill

Agnor, hendis fuldmechtige, Ander Amundsen, som ved en rigens

steffning sub dato Aggershuus d 11 juny, søgendis och tiltalendes

Birgite Lillerøed her ibidem boendis, for ærørige ord, som hun

bemelte Gunnill Agnor schall haffue tillsagt, sidst forleden den 5 may,

det hun formeeneer at godeste Birgitte Lillerøed aldrig schall

kunde beuise, formeener derfor at hun efter lougen bøer

sine bøeder till Hans Kong: Maysts: at udgiffue, sambt end och for

dette stefnemaall och anstende bekaastning hende til børligen

at indstaa, met mer och vitløffetigere som same steffning met

sig førde och indeholdt. Hernæst udi rette lagde bemelte fuld

mechtige, sin principals nafngiffnue fuldmacht, till videre testifi

cation aff bemelte Gunnill Agnor at vere udstedt, ved tuende

[f. 22b]

dannemend, nemblig Hans Field och Biørull Oppegaard, deris hen

ders undertegnelse bekreftet, dateret Røer d 31 hujus, huilchen

och for retten ord for ord liudeligen lest og forkyndt.

Thill denne steffnings egentlig opliusning, och denne sags rette

grund, loed bemelte fuldmechtige for retten fremæsche, efterthi

prouff og vidnisbyrdt, som her till vare louligen steffnt och

citerit, nemblig Thorbiørn thømmermand, Joen Gudbiørn:

rud, Hans Hasle, Jens Hougholt och Bent Christiansen, at de

deris sandhed sandhed her om schulle proffue och gestendig vere, huilche

sambtligen deris hender paa bogen lagde, och effter boegen?

æeds fore staffuelse ved høyeste salighed proffuede, som

effterfølger.

 

Fremstoed Thorbiørn thømmermand at hand sin sandhed schulle

proffue och gestendig vere, formeente citanten at hands prouff

intet burde at gielde, efterdj hand befindis at vere en

løs och ledigen person, och iche her i sognet haffuer nogen viss

værelse eller tilhold, førend hand loulig beuiser ved

richtig  pas bord, huor hand tilforn haffuer residerit

och sig opholdet.

 

Her nest fremstoed Joen Gudbiørnrud, og proffuede,

at der hand en gang i sommer kom gaaendis paa vejen udi

Agnors giordet, der møtte hanem Albret och Gunnill Ag:

nor, huilche da bade hanem at hand vilde gaa neder med

till Lillerøed, huort hand da effter deris begiering vardens

følgachtig, och da haffde Gunnill Agnurs dreng en dyne

at bære, der hand da kom neder met demb till Lille:

røed, sagde Gunnill Agnor till bemelte Birgitte Lillerøed,

[f. 23a]

her haffuer i eders dyne igien, der ehr kommen nogen fyld aff dend, schaffer

mig dend igien saa goed som dend tilforn var, huortill Birgitte Lillerøed

svarede: du haffuer louff for at vere bieldkoe for de andre her

paa Nesaadden, du giør och fyldest derfor.

 

Efter steffningens tilhold møtte iche for retten indsteffnte Hans

Hasle, sin sandhed her om at proffue, ehr derfor tilfunden at bøede

effter lougen 8 ørtuger och [3] mark sølff: haffuer sig dog effter

loug forhaling indstillet, och sin sandhed proffuet, udi alle maader som Joen

Gudbiørnrud omvundet hafte.

Proofuede Jens Hougholt, at udi vaaris kom hand udi Haluor

Lillerøeds huus met Hans Hasle och Bent Christensen, da stoed

Gunnill Agnor paa gulffuet i stuen, och da sagde til Birgitte:

her haffuer jeg vell en dyne min Birgitte, men der ehr komen

nogen fyld aff dend. Huor till Birgitte svarede: jeg haffuer

ingen fyld taget aff din dyne, huerchen jeg eller mine, met mit

ææd at giøre, dend som siger, sagde Birgitte, och mit maall tillegger

schall haffue løyet som en udyd. Huor till Gunnill svarede

holt, holt min Birgite raab iche saa høyt, jeg vilde vell sige

eder et par ord dersom ieg vilde giøre det; her till svarede

Birgitte, jeg troer iche at i haffuer fundet mig paa nogen hore

vej, eller min mand i eders stolbeboe, huor till Gunnill

sagde: schylder du min mand for at haffue staalet, eller veret

i din staalpeboe, der till suarede Birgitte, jeg haffuer in

tet din mand at schylde, huechen dend døede eller dend

leffuende, videre haffde hand iche at proffue.

[f. 23b]

Fremstoed Bent Christensen, och proffuede ord for ord det samme

som offuen bemelte Jens Hougholt omvundet haffuer, och iche

videre eller anderledis viste om denne sags beschaffenhed

noget at bekiende. Efter huilchen forberørte lei

ligheds tilstand, saa och eftersom her aff offuer indrager

prouff iche kand formerchi, til bemelte Birgitte Lillerøed

noget uærligt at haffue Gunnill Agnor tillagt, som hen:

dis naffn och rychte i nogen maader kand forklejne,

ti viste vi derfor iche rettere her udinden at dømmes,

end atte godeste Birgitte Lillerøes bøer for saadan

Gunnill Agnors tiltale fri at vere.

(slutt)

 

 

 

 

 

 

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net