Aar 1840 den 10de September blev en Tugthuusret nedsat i Aas
Thingstue, grundet paa Amtets Ordre af 24de f. M. over en Andreas Mikkel-
sen m. fl. for utilladelig Samliv. Retten administreredes af Soren-
skrivren og tilkaldte 2de Laugrettes og Meddomsmænd.-
Hvor da ! Dommeren fremlagde: 1, Amtets Ordre af 24de f. M.
2, en Indberetning til Ager og Folloug Fogderie af 22de April 1839 fra
Sognepræst Aall. 3, En Skrivelse fra sidstnævnte Fogderie af 18de Mai
næstleden. 4, En Skrivelse fra Agershuus Amt af 26de Octbr 1839
til Ager og Folloug Fogderie forsynet med deres Paategning
af 31te f. M. 5, En Ditto fra Lensmand Røer til Fogderiet af 16de November
s. A. forsynet med forskiellige Paategninger. 6, En Skrivelse fra Agers-
huus Amt til Fogderiet af 13de Marti f. A. forsynet med Fogderiets og
Lensmændene Røers, Ørums og Nordbyes Paategninger. 7, En Ditto Skrivelse
af 27de Juli sidstleden fra Lensmand Røer til Fogden, for-
synet med Paategninger. 8, Den under 26de f. M. udstedte Indkaldelse
til nærværende Ret forsynet med Lensmand Nordbyes og Lensmand
Røers Paategninger. # Dommeren bemærkede, at han siden Modtagelsen
af Amtets Ordre daglig har været beskjæftiget med berammede
Forretninger, Maanedsthing, Justitssager og en vidløftig Commis-
sions Sag, der har været Aarsag til at nærværende Sag ikke før
har været at behandle.-
Af de Indstevnte fremkaldtes Hans
Pedersen og Kari Nielsdatter.- Den Førstnævnte erklærede at hans
Navn er som anført Hans Pedersen henved 70 Aar gl, fød paa Hadeland,
har opholdt sig omtrent 30 Aar paa Næsodden som Arbejdsmand og har for
over 20 Aar siden avlet et Barn med Enken Kari Christiansdatter Smed-
stuen under østre Fladebye paa Næsodden, hos hvem han har haft Tilhold.
Han har i flere Aar været ude af Stand til at forrette noget Arbejde
formedelst Alderdom og Sygdom, hvoraf en Beenskade i forrige Aar lagde
ham paa Sygehuset i Christiania, hvor han var omtrent noget over 3 Maa-
neder, og da han kom ud deraf havde han intet andet Sted at tye til
end til den gamle Kone han forhen havde haft Huuslye hos, eftersom han
ingen Understøttelse erholdt af Fattigvæsenet, og hvis bemeldte Kone ikke
havde kommet ham til Hjelp i hans hjelpesløse Forfatning, saa
maatte han have sultet ihjel.- At han, som anført, udenfor Egteskab
har avlet en Søn med bemeldte Enke, det kan han ikke fragaae, og skiøndt
det har været begge deres Hensigt for flere Aar tilbage at kunne kommet
isammen, saa har dette dog ikke været mulig formedelst deres fat-
tige Omstændigheder, og da som omforklaret, Sygdom hjemsøgte ham og
de begge kom i en Alder de ikke kunne levne dem Udsigt til at er-
hverve det høist Nødvendige til Livsophold, saa troede de rigtigst at
forblive ugifte, og see til hinanden saa godt som muligt.- Han
benægter at have levet i nogen usædelig Forbindelse med bemeldte
Enke, maar undtages at de avlede ovenmeldte Barn for 20 Aar siden.
Han erklærede at det saaledes ikke har været af nogen Uvillighed om
at indtræde i Egtestanden med bemeldte Qvindemenneske, men Aar-
sagen har været Fattigdom og Alderdoms Svaghed. Han har
været gift, men hans Kone døde for mange Aar siden. Han er Døvhørt
og kan ikke udrette andet end at pille Bær om Sommeren.-
Derpaa fremstod Enken Kari Christiansdatter (ikke Nilsdatter)
som sagde at hun er 74 Aar gl, fød i Christiania af Forældre Christian og Kari,
som for mange Aar siden ere døde. Hun har sin meeste Tid opholdt sig paa
Næsodden, hvor hun var gift med en Smed ved Navn Niels Hansen, som
er død for over 20 Aar siden. Siden har hun ernæret sig ved Ar-
bejde saa godt hun har kundet, men da Aarene mere og mere tiltog,
saa har hun haft nogen Hjelp af forbemeldte Hans Pe-
dersen i den Tid han kunde forrette noget Arbejde. Det medfører
Sandhed at hun har avlet et Barn med denne Mand udenfor Egte-
skab, og det er ogsaa Sandhed at de dengang tænkte paa at indgaae Egte-
skab, deels formedelst deres Fattigdom og deels formedelst hans
Sygelighed, blev der intet af, og da de nu begge saagodt som staae
ved Gravens Rand, saa vilde det være ufornuftigt at indgaae nogen
Forbindelse.- Hun benægtede ogsaa at have levet i noget uchriste-
ligt Forhold med denne Mand udenfor det omforklarede Barn de
avlede isammen.- Hun paastaaer at hun mange gange har an-
modet Ham om at forlade sig, men da han ingen steds har haft
at tye til, uden at betle, saa har han kommet igjen til hende
og bedet om Huuslye. Dersom hun kan blive ham qvit, vil hun
være Fattigvæsenet tak skyldig derfor.- Hans Pedersen erkjendte
bemeldte Enkes Forklaring som rigtig.- Saavel Retten som de tilstæde-
værende Medhjelpere Ole Skochlefald og Michael Svestad fandt at disse Per-
soner ere i en saa høi Alder og i en saa hjelpeløs Tilstand at de maa
blive gjenstand for Fattigvæsenets Forsørgelse. og da de gjerne ønske
at komme fra Hinanden, saa paatog Medhjelperne sig at ville gjen-
nem Fattigkommissionen faa Manden bragt paa et Sted hvor han
kunde nude livets Ophold, hvorimod den gamle Enke troedes at kunne
forblive i sin Hytte saalænge hun selv kunne redde sig uden Medhjelp.
Medhjelperne troede derhos at det ville være uden Nytte at dømme
disse gamle hjelpesløse Mennesker paa Tugthuset, da de som anført,
maa blive at forsørge af det Offentlige, og deres Tilhold sammen
i den Alder de befinde sig, ikke kan vække Forargelse.-
Dommeren fandt at han burde henstille til Amtet om bemeldte
Personer ikke rettest overleveredes Næsoddens Fattigvæsen til For-
sørgelse, og at den dem for det begaaede Feiltrin efter Loven
paadragne Straf bortfalder. Imidlertid
vil Sagen staae dem aaben hvis Amtet ikke derpaa vil indgaae.-
Hvad den Indstevnte Andreas Mikkelsen Contra eller Soelbergbraaten
og Karen Lovise Haagensdatter angaaer, da fremlagdes nu
ved Retten en Attest fra Sognepræst Aall, som viiser at
disse Personer allerede, ifølge det givne Paalæg, vare Ægteviede
den 25de Marts d. A., hvoraf følger, at Sagen for deres Vedkommende bortfalder.
Derefter fremkaldtes den saakaldte Jens Toppenhaugen der forklarede
at hans rette Navn er Jens Iversen Toppenhaugen fød i Bærums Præste-
gjeld, og er hand Forældre bortdøde. Han er nu 53 Aar gl:, har vært
gift, og er hans Kone død for omtrent 9 Aar siden paa Snarøen, og
med hvem han havde 5 Børn. Han har ernæret sig ved Fiskerie i de
senere Aar, hvorimod han forhen har faret tilsøes i 22 Aar som Ma-
tros, og flere gange været commanderet til Orlogs. I den senere
Tid har han været meget sygelig, og befinder sig endnu daarlig i Halsen.
Han blev foreholdt Sognepræst Aalls Anmeldelse af 22de April f. A. under No. 4, og Lens-
mand Røers Indberetning i Skrivelsen af 18de Mai f. A., hvortil han
svarede, at det Fruentimmer som er hos ham, har opholdt sig paa de
Steder han har haft Tilhold omtrent en 3 Aars Tid for at være ham
behjelpelig og stelle for ham, da han altid har maattet vært paa Søen
og fiske, og i hvilken Tid han har betalt bemeldte Fruentimmer
noget aarlig som Løn. Det var deres Hensigt at indtræde i Egte-
skab med hinanden, men paa grund af hans fattige Omstændigheder
har saadant ikke kunnet bringes istand, i Særdeleshed da det meste
af hans Fortjeneste har medgaaet til Medicamenter og Doctor.
Han benægter at have været advaret af Medhjelperne om at
forlade det hos ham værende Qvindemenneske, og det Eeneste han
har hørt derom, er at Lensmand Røer for 2 Aar i Sommer siden
indfandt sig i Ommen og talte derom, men da var Wilhelmine
Olsdatter ikke hos ham, hvorimod hun havde taget til Christiania.
Siden efter kom hun til ham, og har hidtil opholdt sig med ham hvor
han har været, og nu fortiden har de intet haft Opholdssted, men
han agter at tage tilbage til Snarøen.- Han har ingen Børn
avlet med bemeldte Qvindemenneske, skiøndt det ikke kan nægtes at
deres Fattigdom har tvunget ham til at søge Seng isammen.- Han
er ogsaa villig til at ingaae Egteskabv med bemeldte Pige saasnart
de kunne faae deres Attester, og derhos kunde have skrabet sammen
saameget at de kunde betale de dermed forbundne Udgifter. Dommeren og
Laugrettesmændene fandt at denne Person var svagelig da han
havde ondt for at tale, og som efter hans Opgivende kom af ondt
i Kjertlerne. Derefter fremkaldtes bemeldte Pige Wil-
helmine Olsdatter, 43 Aar gl, fød i Christiania og confirmeret
sammesteds, er ugift og har i flere Aar tjent, samt i hendes
Tjeneste paa Kaholmen lærte hun at kjende Jens Iversen, og blev
enige om at ægte hinanden, men da ovenmeldte af ham opgivne
Omstændigheder have lagt Hindring i Vejen derfor, saa har Samme
ikke kunnet fuldbyrdes; de have ingen Børn isammen, men have vel
dog været nødsaget til, formedelst deres usle Forfatning, at
ligge i en Seng sammen, og da deres Hensigt, som omforklaret, har været
at forenes ved Kirkens Baand, saa har de ikke troet at have overtraad
Loven. Vel har hun ikke egentlig fæstet sig til Jens, som Tjenestepige,
men hun har dog maattet forrettet det Arbejde han har kunnet skaffe
hende ligesom en anden Tjenestepige, og dersom hun og hans Søn ikke
havde været ham behjelpelig, skjønner hun ikke hvorledes han
skulde kunde have ernæret sig i den senere Tid i hans sygelige
Forfatning.- Hun benægter at være advaret enten af Med-
hjelperne eller Lensmanden om at holde sig fra Jens Iversen eller
at indgaae Egteskab med ham.- De opholde sig for Øjeblikket ved Ran-
ton Holmen i Røgen paa Fiskerie.- De tilstædeværende Medhjelpere erklæ-
rede at de ikke kjender noget til disse Personer, uden forsaavidt at de
have seet dem i mellem, deels paa Næsodden og deels paa andre Steder,
og det er dem derhos bekjendt at de opholde sig for det meste ved
Søekanten paa Fiskerie. Sluttelig bemærkes: at berørte Jens Iver-
sen og Wilhelmine Olsdatter erklærede at ville uden Henstand see at
komme isammen, og til den Ende begive sig til Christiania for at
faae de fornødne Præsteattester til Vielsen. Retten kunde imid-
lertid ikke indlade sig paa disse Personers Løvte, da Jens Iversen
har haft tilstrækkelig Tid til at kunne besørge det Fornødne til
Egteskabets Fuldbyrdelse, Retten afsagde med Hensyn til dette
saadan
Dom
Da det med Jens Iversen Toppenhaugen og Pigen Wilhelmine Olsdatters
egen Tilstaaelse og de fremkomne Oplysninger, tilstrækkelig er godtgjort,
at de i flere Aar have levet isammen uden at indlade sig i Egteskab,
skiøndt de have erkjendt at være forlovede, og saaledes levet isammen
uden at efterkomme den dem eller rettere Jens Iversen ved Lensman-
den givne Advarsel om at Ægte hinanden eller ophøre med at leve
sammen; saa have de unægtelig forseet sig imod Lovgivningen in
specie 6-13-3, og derfor paa grund af Tugthuusanordningen af
2den December 1741, 3 Cap 7 m. fl. Art. bør hendømmes til Tugthuuset,
eftersom de af dem anbragte Unskyldninger ikke findes at være af
den Beskaffenhed at samme kan fritage dem for Straf; desuden er
Qvindemennesket Wilhelmine Olsdatter i det Tilfælde at hun maa be-
tragtes som Løsgjængerske, da hun ikke kan ansees at have
haft nogen Tjeneste hos Jens Iversen, som selv intet fast Opholds-
sted har. Det bemærkes at intet Ophold i denne Sag har fundet Sted, ligesaa
Retten heller ikke, paa grund af det allerede Anførte, har fundet tilstræk-
kelig Anledning til at paakjende den gamle Hans Pedersen og Kari Chri-
stiandatters Forhold forinden Amtets nærmere Bestemmelse erholdes.
Thi kjendes enstemmigen for Ret.
Jens Iversen Toppenhaugen og Pigen Wilhelmine Olsdatter bør for deres
forargelige Samliv henættes til Arbejde i Agershuus Stifts Tugt-
huus i saa lang Tid som de Fattiges Commission med Directeu-
rernes Approbation maatte bestemme.- Forsaavidt nogen
Udgifter maatte blive forbundne med deres Transport til Tugthuuset,
bør de begge udrede Samme.- At fuldbyrdes efter Overøvrig-
hedens nærmere foranstaltning.- Retten blev derpaa hævet.-
Ellefsen O. Soelberg Jacob Elle.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0007), 1837-1844, folio 335, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40249/342/
