Aar 1840 den 19de Maii blev Retten sat i Aas Thingstue til Justits-
sags Betjening mod Erik Arnesen Linnebraate; betjent af Sorenskriveren i
Overvær af undertegnede Rets Vidner. - Hvor da ! Den befalede Refe-
rent mødte ved Hoelstad, som fremlagde: 1 Stevning i forkyndt Stand.
2, Actionsordre af 2den d. M. , 3, Forhør optaget her ved Juridictionen
den 3de og 9de Marts d. A. , og 4, Forhør optaget i Nummedal og
Sandsværd den 22de f. Md. - I Henhold til hvilke Documenter Sagen
begjæredes fremmet paa sedvanlig Maade. –
Tiltalte Erik Linnebraate var tilstæde for Retten i ufængslet Stand. –
Samtlige indstevnte Vidner vare tilstæde og af hvilke fremkaltes Klageren
Peder Linnebraaten, som intet paa Forelæsning hans Forklaring under
Forhøret havde at erindre, men som han sagde at Samme medfører Sandhed. -
Derpaa fremstod som 1te Vidne Michael Monsen, som forelæstes
sin Forklaring under Forhøret, den han erkjendte for rigtig, og
paa given Anledning tillagde: at der foruden den omforklarede
Sæk ogsaa fandtes flere Andre paa Tiltaltes Slæde, men Vidnet
undersøgte ikke hvad disse indeholdt, hvorimod den omtvistede Sæk
stod bagerst paa Tiltaltes Slæde. - Som 2det Vidne
fremstod Christopher Halvorsen Kay, som vedgik Rigtigheden
af sin Forklaring under Forhøret, og derhos bemærkede, at
det forholder sig rigtig som 1te Vidne har forklaret, at der
fandtes flere Sække paa Angjeldendes Slæde, men at der
var lagt et Klæde over Samme, hvorimod den in qvæstione
værende Sæk laa eller stod bag paa Slæden uden at være
forsynet med nogen Overbrædsel. - Som 3die Vidne
fremstod Christian Johannesen, nu i Tjeneste i Strandengen
i Nordby Sogn, som paa Forelæsning af hans Forklaring under
Forhøret den 3de og 9de Marts sidstleden vedgik Rigtigheden deraf
uden Forandring eller Tillæg. - Som 4de Vidne fremstod
Helene Larsdatter Linnebraate, 53 Aar gl. som vedtog sin For-
klaring under Forhøret uden Tillæg. - Fremstod som
5te Vidne Peder Baltzersen Kuaas, 35 Aar gl, som ikke vidste
andet at forklare til Oplysning i denne Sag end at han ogsaa
ved den af Peder Linnebraate og Tiltalte Omforklarede Leilighed var
inde i Eriksens Huus en kort Stund uden at han hørte Tale om at
disse Personer skulde følges ad udover eller ej, men at de begge
vare beskiænkede, kunde Vidnet tydelig mærke. –
Igjen fremstod som 6te Vidne Johan Hansen Sjødahl eller Blyla-
get 36 Aar gl, som ikke vidste noget at forklare til Oplysning.
uden at han ved den her omhandlede Leilighed saae en Sæk stod paa
Tiltaltes Slæde paa den bagerste Ende, som Vidnet hørte Peder
Linnebraaten sige var sin, men om det er den samme Sæk som
nu er tilstæde eller ikke, kunde Vidnet ikke bestemme, da det
ikke lagde noget videre Mærke til den . -
Fremstod som 7de Vidne Hans Bentsen Krange, som
forelæstes sin Forklaring under Forhøret, den han vedtog uden
Forandring, og kunne paa Tilspørgende ikke give nogen
Oplysning med Hensyn til Klagerens Eiendomsret til om-
handlede Sæk, den han ikke kjender. - Tiltalte fremstod derefter, som
anført i løs og ledig Stand, og forelæstes saavel sin Forklaring under For-
høret her ved Juridictionen som det i Nummedahl optagne Forhør, hvilke han erkjendte for rigtige
i alle Deele uden Forandring eller Tillæg. - Med Hensyn til det uvenska-
belige Forhold der skal existere imellem Klageren og Tiltalte, da blev Sidst-
nævnte foreholdt at opgive hvori Samme bestaaer, men han kunde ikke for-
klare noget bestemt i saa Henseende uden forsaavidt at han opgav at Kla-
geren ved enhver Anledning søger at fortrædige ham ved deels at gjøre
Nar af ham, og deels at true ham med at faae ham fra sin lille Eiendom,
samt endelig ved at opkaste grinder eller Lukker paa hans ( Angjeldendes )Jordvej for at
hans Kreaturer kunne faae Anledning til at komme paa Angjel-
dendes Eiendom. - Klageren benægtede Tiltaltes usandfærdige
Opgivende og bemærkede: at Denne snarere søger at fortrædige ham
end han skulde have giort sig skyldig heri. - Klageren blev derefter gjort opmærksom paa, at
han under Forhøret har udsagt at han tog Tiltalte igjen paa Isen,
men som strider imod 1te og 2det Vidnes samt 6te Vidnes nu
afgivne Forklaring, som gaaer ud paa at Tiltalte kom efter
paa Isen og at Bestjaalne paa den Tid, som var ifærd med
at kjøre til Byen igjen for at eftersøge en Sæk, derved vendte
om igjen og saaledes kom efter Tiltalte, i hvilken Henseende han
erklærede at han ikke kan erindre noget bestemt herom, uden
forsaavidt at det forholder sig som han forhen har opgivet, at han tog Erik
igjen paa Isen. - Bemeldte Vidner tillagde derhos, at saavel Tiltalte
som Klageren vare beskiænkede paa den Tid det omforklarede passerede,
og at Tiltalte sad og skreg paa Slæden som det lid til for at det
skulde gaae rask. - I Anledning af det i det Nummedahlske
Forhør bemærkede: at Klageren skulde have været i Trætte med
en Gunder Bøhler paa Gaden i Christiania, blev Klageren til-
spurgt om dette forholder sig rigtig, hvortil han svarede: at
saadant gjerne kan have været mueligt, da den ommeldte Per-
son gjerne ypper Skøierstreger paa Gaden naar han træffer
sammen med nogen som han kjender. Klagerens Kone opgav
at hendes Mand havde den nu tilstædeværende Sæk med sig da han
reiste til Christiania den omhandlede Tid og benyttede den til
at opbevare Høe til Hesten. Denne Sæk kjender saavel hendes
Datter Johanne Mathea som Sønnen Lauritz. Samtlige De-
ponenter saavelsom Bestjaalne aflagde Eed paa deres For-
klaringer, hvorhos Bestjaalne og hans Hustrue beedigede at
Sækken, qvæstionis, med deri værende Varer eller Sager
saavelsom det udtagne Flesk er dem tilhørende, og bort-
kommet ved den omhandlede Lejlighed mod Klagerens Villie
og Vidende. - Hoelstad derpaa fremlagde den Tiltalte under
13de Juni 1836 her ved Jurudictionen overgangne Dom, i hvis
Følge han har udstaaet 2 Aars Tugthuusstraf. Med denne
Dom, som begjæredes Tiltalte foreholdt, følger 2 Bilage. –
Comparenten derefter begjærede Udsættelse til videre foretagelse. –
Eragtet:
Sagen udstaaer til Løverdagen den 6te Juni førstkommende
Kl. 10 Formiddag, her igjen at foretages. - Vidnerne de-
mitteredes og Angjeldende aftraadte. –
Ellefsen. J. Nordbye. O. Soelberg
Aar 1840 den 6te Juni blev Extraret sat i Aas Thingstue til
videe Behandling af Justitssagen mod Erik Arnesen Linnebraate;
betjent af Sorenskriveren i Overvær af undertegnede Laugrettesmænd.
Hvorda: Referenten ved Hoelstad fremlagde Vidnestevning samt
begjærede Vidnerne foreviste den omhandlede Sæk til Gjenkjendelse
m. V. - Angjeldende var tilstæde i løs og ledig Stand. De indstevnte
Vidner Lauritz Linnebraate og Johanne Mathea Pedersdatter
vare tilstæde for Retten og forevistes den tilstædeværende Sæk
som de begge erklærede at kjende som deres Fader tilhørende
og hvorpaa de aflagde deres Saligheds Eed efter Loven. - Eragtet:
Sagen udstaaer til Foretagelse her igjen Fredagen den 9de d. Md. Kl:
9 Formiddag. - Retten hævet. Angjeldende aftraadte. –
Ellefsen. O. Soelberg. Jac. A. Elle.
Aar 1840 den 9de Juni blev Extraret sat i Aas Thingstue
til videre Behandling af Justitssagen mod Erik Arnesen Linne-
braate, betjent i Sorenskriverens Forfald af hans eedsvorne
Fuldmægtig J. Giverholt med undertegnede Laugrettesmænd. –
Hvorda: For Referenten mødte Hoelstad og fremlagde Indstilling
af Dags Dato hvilken han begjærede Tiltalte foreholdt. - #
Indstillingen blev forelæst Tiltalte som tilstæde frie for Baand og
Fængsel, - Han benægtede fremdeles at være skyldig i den ham imputerede
Forbrydelse og for at oplyse Klageren Peder Linnebraatens Slætte Forhold mod
ham ved flere Leiligheder, begjærede han indstevnt som Vidner Niels
Ramberg, Christopher Kay, Klagerens Kone og Søn Lauritz samt Konen Kristi
Halvorsdatter Linnebraateog Johan Blylaget. - Hoelstad maatte altsaa
begjære Anstand i Sagen. - Eragtet: Sagen udstaaer til Fredagen
den 3de Juli førstk. Kl. 10 Form. i Aas Thingstue. Angjeldende aftraadte.
J. Giverholt. O. Soelberg. Wilhelm Olsen.
Aar 1840 den 3de Juli blev Retten sat i Aas Thingstue til videre Behandling
af Justitssagen mod Erik Linnebraate; betjent af Sorenskriveren og
undertegnede 2de Laugrettesmænd. - Hvor da ! Referenten
ved Hoelstad fremlagde den efter Tiltaltes Forlangende ved forrige
Session udtagne Vidnestevning, hvorefter Vidneførselen begjæredes
fremmet til Oplysning om det uvenskabelige Forhold der skal have
fundet Sted mellem Klageren og Tiltalte især i den senere Tid. –
Angjeldende var tilstæde i Retten paa fri Fod. - Saa mødte ogsaa Klage-
ren saavelsom de indstevnte Vidner. - Af Vidnerne, der alle
tilholdtes at forklare Sandhed, og forsaavidt endeel af dem haver
aflagt Vidnesbyrd i denne Sag betydedes at denne Eed er
dem fuldkommen forbindende med Hensyn til den Forklaring de
nu har at aflægge, fremstod Klagerens Kone Helene Larsdatter,
der blev tilspurgt angaaende det omhandlede uvenskabelige Forhold der
skal have fundet Sted imellem Tiltalte og hendes Mand, om
hun i saa henseende kan meddele nogen Oplysning. I denne An-
ledning forklarede Vidnet, at det ikke kjender til noget andet Uven-
skabeligt imellem hendes Mand og Tiltalte end at disse have været
uenige og i Trætte sammen ved 2de Leiligheder i forrige Aar.
Ved den første var Anledningen det at Tiltalte var vred paa
hendes Mand fordi han ikke ved Auctionen hos dem blev betroet
en Hoppe, hvorfor Tiltalte gav Vidnets Mand Skylden, skiøndt
Incassator var den der ikke vilde give ham Tilslag. Ved den
anden Leilighed kom de i Trætte om en Kakkelovn og en Sengebrakke
som tilhørte Vidnets Mand, og som stod i det Huus hvor Tiltalte
var henflyttet, hvilke Ting hendes Mand vilde afhente, men da han
derom gjorde Forsøg, satte Erik sig der imod og anfaldt hendes
Mand, samt ville udkaste ham af Stuen, men endelig erholdt de Tin-
gene uden videre Uvenskab, og tilbød Vidnets Mand Erik at lade
Brakken staae hvis han vilde betale noget derfor, men bleve ikke
enige derom. – Andet Uvenskab kjender ikke dette Vidne til at
have fundet Sted imellem dem, og som ikke kunne have nogen Ind-
flydelse paa denne Sag; saameget mindre som det var Vidnet bekjendt
at hendes Mand ikke vilde foretaget sig Noget dersom Erik havde bragt
Kosterne tilbage. Igjen fremstod Klagerens Søn Lauritz Linnebraate
som i anledning af det fremsatte Spørgsmaal aflagde en aldeles eens-
stemmig Forklaring med sin Moder næstforgaaende Vidne tillæg-
gende derhos, at naar undtages Uenigheden ved de omhandlede Lej-
ligheder, saa har Vidnet ikke kunnet formærket andet end at
de vare Venner. - Igjen fremstod Klagerens Datter Johanne
Mathea Pedersdatter, som ligeledes var enig med sin Moder i hendes
Forklaring med Hensyn til den forefaldne Uenighed angaaende Hoppen
som Tiltalte ei fikk kjøbt ved Auctionen, men for øvrigt har Vidnet
ikke mærket nogen Uenighed imellem dem. Igjen fremstod
Christopher Halvorsen Kay, som i Kraft af sin forhen aflagde
Eed erklærede at han aldeles ikke kan afgive nogen Oplysning
angaaende det Omspurgte Uvenskab, da han aldrig har haft An-
ledning til at gjøre nogen Erfaring i saa Henseende. –
Igjen fremstod Christi Halvorsdatter, 50 Aar gl, som forklarede,
ikke at viide andet til Oplysning end at at hun i forrige Aars Høst
ved den Leilighed Klagerens Kone idag har opgivet, indfandt sig
i Tiltaltes Huus efter Anmodning af Arbeidsmand Endre Olsen
for at see om hvorledes Peder Linnebraate bar sig ad med
Erik i Huuset, hvortil Anledningen var at Eriks lille Pige
kom skrigende om Hjelp, sigende at Peder Linnebraate holdte paa
at slaae hendes Fader og Moder, men ved Ankomsten er-
farede vidnet ikke andet end at Peder Linnebraate var ifærd
med at bryde ud med en Øxe nogle Fjæler ved Taget, for-
modentlig for at faae den omhandlede Brakke ud. Ligeledes
forklarede Vidnet, at hun ei heller blev fortalt af Erik at han
var bleven slaaet i Ansigtet af Peder Linnebraaten da han
vilde kræve denne 1 Ort som han havde laant ham, men da
Vidnet ikke lagde Mærke til Peder den Gang, saa kan det heller
ikke sige noget videre herom, dog lagde Vidnet Mærke til at
Erik var blaae i Ansigtet. - Igjen fremstod Johan Hansen
Blylaget, 36 Aar gl, som forklarede, at han ved sin Nærværelse
i Christiania den samme Gang det indtrufne med den under
nærværende Sag omhandlede Sæk fandt Sted, lagde Mærke til
at Peder Linnebraate og Erik vare i Klammerie sammen paa
Gaden udenfor Professor Holmboes Gaard, men Vidnet kunde
ikke andet skiønne end at de begge befandt sig i en saa beskjæn-
ket Tilstand at de ikke havde nogen Sands for hvad de kjæglede
eller brydedes om, og foregik dette om Eftermiddagen nogle
Timer forinden de reiste fra Byen. Vidnet, som ogsaa kom efter
dem paa Isen da de reiste hjem, kunde heller ikke andet skjønne end
at de ogsaa da vare beskjænkede. Forøvrigt kjender Vidnet
ikke at der har existeret noget andet Uvenskab imellem dem,
skiøndt det rigtignok har hørt fortælle saadant af Parterne
selv, uden at kunde opgive hvori samme bestod. - Christopher
Halvorsen Kay fremstod atter, og afgav ligedan forklaring
som Johan Blylaget med Hensyn til Klammeriet paa Gaden
og den forfatning Parterne da befandt sig i. -
Derpaa fremstod Niels Halvorsen Ramberg, 56 Aar gl, som for-
klarede, at det Eneste han veed at forklare, er at han i forrige
Aar anmodede Erik om at tage til sig nogle Jernjorder til Bøtter
som stod i en Plads, og da han senere Spurgte efter Samme er-
klærede Erik at han ikke havde fundet dem. Senere talte
Vidnet til Peder derom, som erklærede at Erik Linnebraate
havde Samme, skiøndt Vidnet en Tid derefter lagde Mærke
til at Jernjorderne beroede paa Loftet hos Peder Linnebraate;
Noget Uvenskab har ikke Vidnet erfaret at have fundet
Sted imellom Peder og Erik Linnebraaten og vidste saaledes
ikke videre til Oplysning. - Derpaa fremstod atter
Johan Blylaget og Christopher Kay som nøjere blev examineret
med Hensyn til i hvilken Forfatning Tiltalte og Peder Linnebraate
befandtes da de, som allerede under Sagen omforklaret, stødte
sammen paa Isen, og Spørgsmaal opstod om den bortkomne
Sæk, i hvilken Anledning de begge eenstemmig erklærede,
at skiøndt bemeldte Personer vare beskiænkede, saa kunde de
dog ikke rettere skiønne end at de begge havde Sands og Sam-
ling da de taltes ved om den bortkomne Sæk som fandtes
paa Eriks Slæde. Klageren Peder Linnebraate benægtede at
der har existeret noget Uvenskab imellem ham og Tiltalte,
uden forsaavidt Uenigheden angaaende den omhandlede
Hoppe betræffer, og som aldeles ingen Indflydelse har haft
paa hans Angivelse i denne Sag, og hans derunder aflagde
Forklaring. - Christopher Kay paa given Anledning bemær-
kede, at han ikke kan sige at, Peder Linnebraate egentlig har
fornærmet ham, men han kunde heller ikke nægte at Ryg-
tet har gaet at han er slem at komme til rette med og
at de som har haft med ham at gjøre, have beklaget sig
derover, hvorved Vidnet forstod de som have været Naboer
til Peder eller boet isammen med ham; derimod kunde ikke
Johan Blylaget afgive noget Vidnesbyrd i denne Henseende,
da han ei har haft noget udestaaende med ham. Vidnerne
Christi Halvorsdatter og Niels Ramberg aflagde derpaa Eed paa Lovens
Maade. - Samtlige Vidner demitteredes. - Hoelstad,
skiøndt han andsaae de under Sagen tilveiebragte Oplysninger at
involvere at saavel et betydeligt Uvenskabs Forhold har
fundet Sted mellem Klageren og Tiltalte, som at de begge saa-
vel i Christiania som i Begyndelsen af deres Rejse derfra den
Dag Tiltalte skal have bemægtiget sig den omhandlede Sæk m. v.,
have været betydelig beskiænkede, troer han dog han maatte
henholde sig til den fremlagte Indstilling, da Uvenskabet ialfald
ikke beviislig har influeret paa denne Sag, og Fuldskaben
ikke i den Grad har været betydelig at nogen af de nævnte
Personer have været berøvet den in casu fornødne Reflections-
Evne. - Comparenten indlod saaledes Sagen til Dom.
Tiltalte derefter erklærede at han ønskede at antage en privat
Sagfører, som kunne gjennemgaae det Passerede og iagtage
det Fornødne, nemlig at faae Sagfører til forfatte et
Forsvarsskrift for sig, hvortil han begjærede Udsættelse.
Eragtet:
Paa Grund af Tiltaltes Begjæring udstaaer Sagen til den 21de
dennes, da Sommerthingene og andre Forretninger ikke før
tillader dens Behandling. - Angjeldende aftraadte.
Ellefsen. Wilhelm Olsen. Jacob Elle.
Aar 1840 den 21de Juli continuerede Justitssagen mod Erik Arne-
sen Linnebtaaten i Aas Thingstue; Retten betjent af Soren-
skriveren og undertegnede Laugrette. Hvor da !
Referenten ved Hoelstad fremlagde Vidnestevning og begjærede
Vidneførselen fremmet efter nærmere Anledning af Tiltalte,
hvorhos Comparenten bemærkede, at han har troet ikke at
burde unddrage sig fra, at vil indstevne de i Stevningen
omhandlede Vidner, da Tiltalte nok ikke har været istand til
at faae nogen Sagfører til at overtage et privat Defensorat,
og da han selv har Yttret det bestemte Haab at Vidnerne
skulle prove til hans Fordel. # Tiltalte var tilstæde i løs og
ledig Stand for Retten, saa mødte ogsaa Peder Linnebraaten.
Af de Indstevnte fremstod Niels Halvorsen Garder, ført som 5te
Deponent under Forhøret i denne Sag, og som blev paalagt at
forklare sig saaledes som agter med sin Eed at bekræfte med
Hensyn til det af Tiltalte opgivne Uvenskab som Peder Linne-
braate skal have lagt for Dagen imod ham m. V. dermed maatte
staae i Forbindelse. - I denne Anledning forklarer
Vidnet, at uagtet han i flere Aar har kjendt bemeldte
Personer, saa har han dog ikke staaet i saadant Forhold til
dem at han kunne have gjort nogen umiddelbar Erfaring
om at disse Mennesker vare fiendske eller uvenskabelige
mod hinanden, hvorimod Vidnet af Rygte har hørt at Peder
Linnebraaten skal have lagt i Klammerie med Erik og
overfaldt ham, dog kunde Vidnet ikke opgive hvem der
egentlig har været Ophavsmand dertil. - Vidnet kan
derimod ikke nægte for at det af egen Erfaring har havt
Prøve paa at Peder Linnebraate er meget hengiven til
at angribe Folk uden Aarsag med Hug og Slag paa Veie og
ellers hvor man støder sammen med ham, saa at Folk
har Vanskelig at bjerge sig for hans Grovheder
og Anfald, han er værre at komme til rette med naar
han er Ædrue end naar han er beskiænket. Fremdeles
anmærkede Vidnet at det er givt med en Datter af Peder
Linnebraaten. - Igjen fremstod Hans Halvorsen
Slottet under Kay, 50 Aar gl, han forklarede, at han
i den Tid han har kjendt Peder Linnebraaten, idelig haver
været udsat for hans Kranglerier og Anfald ved
den mindste Lejlighed uden at Vidnet dertil har givet
nogen Anledning. Ved flere Lejligheder har han over-
faldt og slaaet Vidnet og det paa en skuult Maade. –
Aarsagen hertil har enkelte Gange været den at Peder
ikke har holdt sine Gjerder istand hvorved Kreaturerne
ere komne ind paa Eiendommen. - Derhos forklarer Vidnet at
Rygtet har fortalt at der imellem Erik og Peder tit og ofte
har været Spektakler og Uenighed, men selv har Vidnet ikke
været tilstæde ved saadanne Lejligheder. - Igjen frem-
stod Anders Andersen Padderud, 70 Aar gl, som forklarede
at han omtrent i 4 Aar har boet imellem Peder og Erik
Linnebraaten, dog boede Sidsnævnte paa den Tid paa en anden
Eiendom, saa at de ikke havde Anledning til at være isam-
men, og erfarede altsaa heller ikke noget Kranglerier eller
nogen Uenighed imellem dem; derimod viiste Peder sig
harsk og vred naar man sagde ham imod, hvorfor Vidnet
ogsaa søgte ved forefaldende Anledninger at undgaae
Kjæglerie med ham; dog traf det sig en Gang da Vidnets
og Peders Koner mundkjæglede, at han, da Vidnet kom
tilstæde og ville have sin Hustrue til at tie, løftede
en Øxe over Vidnets Hoved som det tog fat i saa at det
ikke kom til noget Videre imellem dem, men om Peder
meente noget Alvorligt dermed kunne Vidnet ikke sige.
Igjen fremstod Konen Andrea Carlsdatter, givt med
Christian Børresen, som boer i en Hytte under Erik Lindebraa-
ten, 30 Aar gl, som forklarede at hun siden forrige
Aars Høst har haft Ophold i bemelte Plads. Hun kunde
ikke sige at have lagt Mærke til noget Uvenskab imel-
lem Erik og Peder i bemeldte Tid, og heller ikke har
fornærmet Vidnet eller Mand i nogen Henseende.
Videre vidste Vidnet ikke. - Peder Linnebraate er-
klærede at hvad Vidnerne med Hensyn til ham har for-
klaret, er Usandhed, hvilket han kan overbevise dem om,
og derfor benægtede deres Udsigende, som denne Sag uved-
kommende. – Vidnerne aflagde derpaa Eed paa Lovens
Maade og demitteredes. - Tiltalte erklærede derpaa, at
han ikke havde flere Vidner eller Oplysninger at tilveiebrin-
ge, - Hoelstad tilførte: Vel maa det erkjendes, at de
under denne Sag afhørte Vidners Prov tildeels gjør det an-
tageligt at Klageren er en Person som er vanskelig
at komme ud af det med, og deels at han den Tid
Tyveriet skal være foregaaet har været betydelig
beskiænket, men da hans Uforligelighed, efter hvad derom
er oplyst ikke seer at staae i nogen directe Forbindelse
med denne Sag eller at have været Aarsag til Tyveriets
Anmeldelse, og da Klageren bestemt har sagt sig at erindre
hvad han foretog sig hiin Dag i Christiania, og ligesaa be-
stemt aflagde Eed som Bestjaalen, saa troede Comparen-
ten at maatte henholde sig til den fremlagte Indstilling
og undergav saaledes Sagen Dom. –
Eragtet
Sagen optages til Paakjendelse. - Angjældende aftraadte.
Ellefsen. O. Soelberg. Hans Johnsen
holdt i Pen.
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0007), 1837-1844, f. 267, 276, 279, 289, 297, oppb: Statsarkivet i Oslo.
Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40249/274/
