En sak fra 1743 hvor bondekona Berthe Mikkelsdatter ble overfalt i plassen
Langebakke. Dette var en plass under gården Møkkerud, men denne saken
viser at det var Berthe Agnors mann Ole Bårdsen som eide den på dette
tidspunktet. Overfallet skjedde i forbindelse med at enken Marthe Jensdatter
(enke etter Albret Sørensen og derfor også nevnt som Marthe Albrettes) skulle
flytte inn på Langebakke, noe som beboerne som allerede bodde der ikke ville ha
noe av. Personene bak overfallet blir først omtalt som brødrene Johannes og Thore
Anderssønner, men utover i teksten viser det seg å være Johannes Andersen og
Thore Syversen. De to var tjenestedrenger hos Simen Rasmussen i Grisebu, og
denne ser ut til å ville bekoste advokat for disse to drengene. Det kan se ut til å
være i denne saken som i saken fra Grisebu at han benyttet tjenestefolket til å
utøve voldshandlinger mot folk han var uenige med. Også denne saken rekker
ikke å komme til noen slutning eller dom, årsaken er trolig at Simen Rasmussen
døde før saken var ferdig behandlet.
Tingbok for Follo: A 38, f. 240b, 257, 290b (1743).
Slotz fogden Sr. Jacob Tobiesen loed ved sin fuldmægtig Christen Lem fremlegge
et skriftliglig stevnemaal av 11 marty sidstl: hvor ved er indkaldet eendeel vid
ner at prove om den obligatioverlast Ole Agnors qvinde skal være til
føyed, saalunde lydende: stevnings vidnerne Christopher Guttormsen og
Halvor Larsen Grimoe avhiemlede stevnemaalets lougelige forkyndelse
efter deres paaskrift. Vidnepartene Johannes og Thore Anders sønner
blev paaraabt men mødte icke. Lem der efter fremstillede
vidnerne, som hand begiærte følgelig stevnemaalet avhørt:
for hvilke vidner av lovbogen blev oplæst eedens forklaring med
formaning til sandheds udsigende. Hvor paa efter afleggelse
[f. 241a]
da først fremstoed Torgier Møckerud, som forklaret, at
ungefæhr for en fem uger siiden, var hand begiært av Marthe Al
brettes, at følge med hende, med noget fløttegodz, til pladsen Lang
backen paa Møckerud ejendeeler, hvor hun sagde sig, at skulle boe, som og
skeede, og da hand der, tillige med Christopher Monkerud og hende an
kom, blev Marthe Albrets av de i huuset boende folck, nægtet at indfløtte
det godtz, foregivende, at førend Ole Agnor som huuset tilhørt, selv kom
tilstæde, kunde det icke skee, hvor paa og blev skiiked bud til gaarden Ag
nor, da Ole Agnors hustru der efter, til dem nedkom, i medens som
vidnet tillige med Christopher Monkerud allerede havde begynt at
vende sig paa hiemvejen med deres hæster, mens som de var paa hiem
vejen, blev de av Ole Agnors hustrue begiært at komme tilbage, uden
at hun sagde aarsagen, hvor for det skulle være, og da de kom tilbage
og efter at de hafde indsatt eendeel av Marthe Albrettes godtz, saae vidnet
at Johannes og Tore Anders sønner i huuset kom indgaaende og strax
gav sig i trætte med Ole Agnors hustrue, dog kand hand icke erindre hvad
ord der faldt, saa og at Tore Andersen sprang til og støtte bemt. Ole Ag
nors hustrue Berthe, saa at hun faldt baglengs over kandten i een seng,
der paa gik vidnet og andre tilstædeværende imellen, saa at hand icke
erindrer sig, eller saae, at Ole Agnors qvinde nogen videre overlast skee
de, dette erindrede vidnet til slutning, at førend Ole Agnors kone, som
melt, blev anfalden, gik Tore med een øxe i haanden, hvor med hand
sloeg i dør og gulv, og det med eeder og bander, dog fornam hand icke
at Oles kone med øxen blev truet, videre viste vidnet icke sagen til op
lysning, ej heller hafte citanten eller begge vidneparter Johannes og
Tore Anders sønner, som nu for retten var nærværende, hannem noget
at tilspørge. Dernæst fremkom Christopher Monkerud, som vant og eedelig for
klarede den paastevnte tildragelighed, saaledes i et og alt at være passeret
som første vidne har forklared haver, og videre vidste hand icke undtagen, at da
trætten var overstaaed i huuset, og Ole Agnors hustrue kom du paa
marken, saae hand tillige med Torgier Møckerud, at hun i angsiktet var
reven og slaget blaae og blodig. Dette tilstoed og første vidne, og
videre blev hand fra retten demmiteret. Endelig fremstoed 3die vidne
Marthe Albrettes, som iligemaade vant og indstendig forklarede, som for
rige vidner med dette tillæg, at da Tore Andersen, som melt hafde slaged
Ole Agnors hustrue, og ved de andre tilstædeværende blev skilt fra hende
sprang Johannes Andersen der efter til hende og iligemaade kastede
hende baglengs over sengen, som hands broder hafde giort, og slog
hende i angsiktet med haanden, hvor efter blodet siden rant ned paa
hendes klæder, samme tiid, var det meget mørkt i stuen, da dette
skeede, hvor for og ingen andre end vidnet blev dette var. Meere om
tildrageligheden var dette vidne icke bekient, efter foregaaende spørs
maal av citant og contra parter. Johannes Andersen benægtede, sid
ste vidnets udsiigende, saa vit hannem betræffer. Lem der efter begie
rede det passerede beskreven, som retten bevilgede.
[257]
Procurator Widiken Huus som fuldmægtig for Ole Borrson Agnor produ
cerede et skriftlig stevnemaal udstæd av Ole Baarsen imod Johannes An
dersen og Tore Siversen, efter stevnings vidne formeld, dat: 3 juny 1743
saa lydende: Stevnings vidnerne Halvor Larsen Grimoe og Niels Stoer
ruud avhiemlede stevnemaalet louglige forkyndelse efter deris paaskrift.
Contra parterne Johannes Andersen og Tore Siversen blev av ting døren lougl.
paaraabt, da paa procurator Kyns vegne indfandt sig procurator Matz Smit
som indlagde procurator Kyns hannem tilstillede fuldmagt udi de sager som
hand her for denne ret haver for Simen Rassmusen og hans tienere, dat 11 ju
ly 1743: av denne indhold: og da der er indkommen en skriftlig stev
ning imod Simen Rassmusens tiener, saa begiærede hand sagen du
sat til næstholdende høstting, og copies meddelelse mod betaling
av det saa udi denne sag tillige med stevnemaaled er
indkommend, da hand til saadan tiid skal lade indkomme
sit tilsvar som forsvar for hans tiener, saa
vit loug medholdig ere, Huus producerede et dend 2 april
[257b]
1743 her paa Aas præstegields tingstue gaarden Oustbye tagne tings
vidner, som hand begiærede acten tilført, saa lydende: Proteste
rede i det øfrige mod udsættelse og paastoed dom over de skyl
dige efter fortieneste loven og stevnemaaled, fornemmelig, da
opsettelsen er begiæred av en uvedkommende, siden Simen Ras
musen icke udi stevnemaaled findes nevnt. Simen Rasmusen
lod ved Smit svare, at siden hans folck er stevnt og kaldet for
nogle gierninger de skulle have begaaed, saa var hand ligesom
til fore, som forsvar for sine tienere, sagens udsettelse til
høst tinged. Opsat. At vederparterne kand have tiid til for
svar opsettes sagen til førstholdende almindelige høste sage
ting for Aas præstegield.
[f. 290b]
Procurator Huus i rette æskede Ole Agnors sag contra Johannes
Andersen og Tore Syversen, hvor udi hand i henseende til at de paa
gieldende har ladet møde med tilsvar, fandt ufornøden at be
giære lovens 1 bogs 4 capt. 32 art. fuldbyrdet, men efter det
producerede tings vidne og hvad vider udi sagen moveret er
insiniuer den under dom, og imod opsettelse allige
vel lovens 1 bogs 5 cap: 7 og 8 art: item dito bogs 13 cap: 15 art:
med protest imod opsettelse og paastand til doms. Lars Hald
mødte efter begiæring for retten og paa vederpartenes veigne
begiærede sagen udsat til contra stevning. Opsat. Sagen beror
til først holdende almindelige vaar sage ting for Aas og Næs
oddens præstegield, efter contraparternes forlangende.
(slutt)
