1791 - Tvist om Paul Flateby`s ferdsel til Alværn over To m. m. 

 

 

Vårting for Ås og Nesodden den 7 mars 1791 på Nordby i Nordby anneks:

 

For Poul Fladebye mødte Procurator Gundelach og fremlagde en stevning imod

Haagen Hasberg til et tingsvidnes paastevnelse i anledning av en slags inhibition, Hasberg

har lagt paa Citantens tilhørende 3 tyl. tømmer, og viidere derunder brugte ulovlig omgang efter

stevningens nærmere indhold dat. 5te januari sidstl. lovlig forkyndt, dels efter notarial bekræf-

tet paategning, og dels efter Lensmanden Peder Røers og Hans Jensen Fields paategning.

Lensmanden Peder Røer og Hans Jensen Field eedfæstede stevningens lovlige forkyndelse

efter deres paategning. For Haagen Hasberg mødte Procurator Aarøe og modsagde

som urigtigt hvad ubeviisligt stevningen maatte indeholde og ville nu afvente hvorledes

Citanten ville oplyse dette ligesaa ugrundede som ulovskikkede søgemaal. Efter paa-

raabelse var av de indstevnte vidner ickun tilstæde Lensmanden Peder Røer, som blev

fremkaldet og eedfæsted og hvilken som 1te vidne forklarede sig saaleedes: At en dag

i sidstafvigte høst ved Michelsdags tiider, blev han av Haagen Hasberg, som ejer av gaarden

Thoe paa Næsodden, forlangt at hæfte eller inhibitere endeel tømmer som var needkiørt

til søen og laae flaadet ved Thoestranden, og var 1 tyl. 4 stokker, hvilket han tillige

giorde forbud paa til Poul Fladebye som var nærværende og sagde tømmeret sit at være.

Anleedningen til dette forbud sagde Hasberg var denne: At Poul Fladebye havde kiørt

tømmeret over Thoes ejendeele som han ville fornærme ham. Dette lovfæstede tømmer

skal endnu være beliggende ved stranden uagted vidnet havde hørt at partene derom vare

forligt. Om Fladebye-gaarden har havt alfar vej igiennom Thoes skov til stran-

den, havde vidnet ingen sicker kundskab om. Procurator Aarøe begiærede vidnet

tilspurgt, om han veed hvorleedes partene bleve forliigte med hinanden, som forhen

omforklared, og om icke Poul Fladebye var endog den som søgte at blive forligt med

Haagen Hasberg om denne sag? Gundelach kiendte intet forliig, han troer og

icke at noget videre i den forstand har noget at forklare i gunst adHasberg, og over

alt har Hasberg icke fra Citantens stevning nogen adgang for sig at faae dette spørs-

maal besvaret, thi exipires derimod, og i den stæd begiære de udeblevne vidner fore-

lagde til næste ting. Aarøe derimod haabede qvæstionen besvaret, da vidnet

i anleedning Citantens stevning allerede har forklared at partene vare forligt

hvorom Comparenten ved sin qvæstion alleene attraaede nøyere udvikling.

Gundelach modsagde dette Hr. Aarøes sidste tilløg, og vedblev exceptionen. Eragtet:

Førend contraparten stevner i sagen, kan den fremsadte qvæstion imod protest icke

forelægges vidnet til besvarelse. Aarøe begiærede end viidere vidnet tilspurgt

om icke Citanten har sin egen vej til stranden over sin egen ejendeele uden at

passere over indstevntes ejendeele. Gundelach erindrede, at dette

spørsmaal icke relative til Citantens stevning kan nyde besvarelse siden efter

den alleene søge oplyst, om der icke stedse har været en almindelig vej over Thoe gaards

ejendeele, , hvorpaa man fra Fladebye har passeret need til stranden, men icke om

der gaaer andre eller fleere veye fra Fladebye gaard paa andre kanter som kand

passeres. Aarøe troede at Citantens stevning og anlæg fuldkommen gav anleed-

ning til qvæstionens fremsettelse og besvarelse. Da contraparten spørger om een

fra den i stevningen benevnte ganske adskildt vey, bliver qvæstionen paa denne tiid ube-

svarede. Eragtet: Sagen udsættes til næste sommerting, hvor og naar samme

holdende vorder til hvilken tiid og stæd forelægges under falsmaals straf at ind-

finde sig til provsmaals avlæg, efterskrevne udeblevne vidner: Daniel og Mathias

Thoe.

 

Sommerting for Ås og Nesodden den 16 juli 1791 på Nordby i Nordby anneks:

 

Poul Fladebyes tingsvidnesag mod Haagen Hasberg, æskede Procurator Gunde-

lach i rætte og fremlagde laugdagen av 7de Martj sidstl. lovlig forkyndt efter paaskrift.

Gundelach begiærede de forelagde vidner paaraabt, og endnu fremstillede som godvil-

lig mødende vidner, Gunder Hansen, og Joen Davidsen, hvilke samtlige han begiærede

præparerede til vidnesbyrds avlæg, og avhørt i anleedning stevningen.

For Haagen Hasberg var Procurator Aarøe tilstæde for at anhøre og paasee

det passerede. De ovennævnte vidner tilligemed Baltzer Olsen blev betydet

eedens kraft og til sandheds udsiigende advaret, hvorefter de enhver for sig blev eedfæstede.

Derpaa fremstoed og forklarede som 2det vidne Daniel Andersen Thoe, at han var een

mand med Lensmanden Peder Røer, og efter Haagen Hasberg forlangende anholdt eller

lovfæstede endeel tømmer som tilhørte Poul Fladebye, og av ham nedført til stranden,

veed derfor, at da lovfæstelsen var skeed blev dette tømmer efter Hasbergs ordre opkiørt paa

landet, og det formedelst indtræffende storm og uveyr. Tømmeret vidste vidnet at

være fremkiørt fra Fladebye over den sædvanlige kiørevej igiennem Thoe

skoven. Vidnet havde vel og seet at endeel av dette tømmer, deels var avhuggen

og deels skaarhugget, hvorved samme var giort ubrugelig, men qvantiteten kunde han

icke opgive, ej heller vidste han af hvem denne avhugning blev giort eller efter hvis for-

anstaltning førend den skeede, hvilken dog var iværksadt førend lovfæstelsen.

Tømmeret er endnu beliggende paa strandegrunden Alvern kaldet under gaarden Thoe, der

hvor samme blev efter Hasbergs ordre opsadt. 3de vidne Mathias Olsen Thoe, een.

stemmig med 2det vidne og videre vidste han icke. 4de vidne Gunder Hansen Sand-

ager, hvilket icke vidste andet efter stevningen at forklare end at han som har opholdt

sig i Næsoddens præstegield henimod 50 aar, altid har vidst at gaarden Fladebyes beboere

stedse har haft sin strandevej igiennem gaarden Thoes skov, og hvorimod han aldrig har

hørt noget forbud; 5te vidne Joen Davidsen Fladebye eyene omtrent 60 aar

gammel, var eenslydende i sin forklaring med 4de vidne. 6te vidne Baltzer Ol-

sen tienende paa Schochlefald i Næsoddens præstegield forklarede at han forgangen aars

høst roede Hasberg ud til Thoe hvor hen han opgik og mærkede vidnet at han derfra

fik en hæst at riide paa ned til stranden, hvilken tilhørte beboeren Daniel Andersen som

andet vidne, hvilken mand fulgte Hasberg need til vandet, og da de antraf en tømmer-

stok, som Daniel sagde ham at være Poul Fladebye tilhørende, saae provet at Hasberg toeg en

øx i haanden og huggede tømmerstocken tvers over, paa dette stæd laae icke fleere tømmer-

stocker, men paa stranden nedenfore saae hand endeel fleere som han hørte var Poul Fla-

debye tilhørende, dog om det var det samme som de forrige vidner har omforklaret at være

lovfæsted, vidste han icke. Gundelach fandt anleedning fra dette sidste vidnes forkla-

ring, som præcis bevidner at vidnet Daniel Thoe stoed ved siden av Hasberg den gang det

omhandlede tømmer blev ved Hasberg overhugget, men denne Daniel Thoe dog icke nu vil erin-

dre sig den omstændighed, at begiære tingsvidnet udsadt til næste ting for at prøve, om icke

den av 6te vidne omprovede omstændighed i dette tilfælde igiennem fleere vidnesbyrd,

kan blive 2det vidne tydeligere overbevist. Aarøe under forbeholdenhed av Hasbergs

vedbørlige undsiigelser, med anhørte vidner og derav forklaring, vilde afvente hvorledes

Citanten nærmere vill befordre denne sag. Opsadt: Efter Citantens forlangende

udsættes denne sag til næste høste-ting.

                                           #

For Haagen Hasberg fremlagde Procurator Aarøe en tingsvidne stevning mod

Poul Fladebye j anleedning een sag som sidstmelte skal have anlagt mod Citanten

betreffende et forbud som forrige aars høst skal være giort paa noget tømmer

end viidere efter stevningen dat 22de f. m. og lovlig forkyndt. Stevnevidnerne

Lensmand Peder Røer og Hans Jonsen Field eedfæstede stevningens lovlige forkyndelse

efter deres paaskrift, hvorunder de anmeldte, at det i stevningen benevnte vidne Ole Han-

sen skal være Ole Olsen. Efter Paaraabelse var Poul Fladebye tilstæde, saa og alle

vidnerne undtagen Christen Hansen, hvortil og Procurator Aarøe fremstillede som

godvillig mødende vidne Peder Sandager, hvorefter han begiærede samtlige vidner eed-

fæstede og deres forklaring indtagen i overenstemmelse med stevningen. Procurator

Gundelach mødte for Poul Fladebye og tilførte, at Poul Fladebye icke kiender sig ved

de historier Sr. Hasberg forteller i den indlagde stevning til besmyckelse for hans brug-

te ulovlige omgang med indstevnte, og som Comparenten fornemmer at iblandt de nu

fremstillede vidner befinder sig nogle som han icke kiender, og som nok icke heller

er retten og laugrettet bekiendt, saa bad han at vidnerne i alminelighed maatte

giøre reede for deres personer efter lovens forskrift, og i særdeeleshed deres erklæring ind-

hendtede hvorvidt de staar i nogen connexion med Citanten enten som hans huusmand

eller directe tiener, førend de admitteres til noget vidnesbyrds avlæg. Vidnerne

blev eedfæstede og derefter forklarede sig saaleedes: 1te vidne. Lensmand Peder

Røer, at han efter Hasbergs forlangende havde forgangen aars høst giort forbud for Poul

Fladebye, at han icke maatte bortføre det tømmer han havde needbragt i Alveren under gaarden

Thoe, hvilket vidnet efterkom; men da det var skeed, bad Poul Fladebye Deponenten

at han ville tale med Hasberg om at han kunde erholde sit tømmer tilbage, og at derved

intet viidere skulle giøres, hvilket vidnet samme dag som forbudet skeede udrettet. Nogle

dage derefter kom Hasberg igien til Thoe, og da blev det imellem Poul Fladebye og ham

avtalt og forenet at det passerede forbud icke skulle blive Poul Fladebye til nogen hinder

i at bemægtige sig sit tømmer, og at med denne affaire intet videre skulle handles, men

blive stilt paa begge siider, hvorunder av Poul Fladebye blev tilbuden at kiøre endeel

veed for Hasberg og at betale Lensmanden for sin umage vid forbudet. 2det vidne

Daniel Andersen, der bruger halve gaarden Thoe Hasberg tilhørende, forklarede, at han

var tilstæde paa gaarden Thoe og hørte at Hasberg og Poul Fladebye bleve forligte

om et passeret forbud, som Hasberg havde lagt mod endeel tømmer Poul Fladebye

tilhørende, saaleedes at Poul Fladebye skulle tage sit tømmer, og om forbudet intet

videre handles, ligesom han og hørte at Poul Fladebye i anleedning derav tilbød

sig at kiøre veed for Hasberg, og at betale Lensmanden for forbudet, samme

dag som forbudet skeede havde vidnet og hørt at Poul Fladebye bad Lensmanden tale til

Hasberg for ham om forliig, og at det med forbudet intet videre skulle handles. Aarsag

til forbudet havde vidnet hørt av Hasberg, var fordi at Poul Fladebye havde kiørt tømmeret

igiennem Thoes skov. 5te vidne. Lars Hansen tienende for Hasberg 25

aar gammel, eenstemmig i sin forklaring med 1te vidne. Saavidt at han havde været tilstæde paa

Thoe paa den tiid da Hasberg og Poul Fladebye bleve forliigte. Aarøe begiærede disse 3de

anhørte vidner tilspurgt, om de alle havde været tilstæde paa den tiid da forbudet skeede, hvor-

til de svarede ja! 4de vidne Ole Olsen Fladebye hvilken icke vidste noget sagen

til oplysning. 5te vidne Peder Sandager, forklarede at han havde været ved stran-

den i Alværn da forbud skeede paa eendeel tømmer Poul Fladebye tilhørende fra Hasbergs

side, men han havde icke hørt Poul Fladebye anmode Lensmanden Peder Røer at handle

med Hasberg noget dermed, derimod var han tilstæde paa gaarden Thoe, og der hørte

at Hasberg sagde til Lensmanden at sagen skulle blive avgiort saaleedes som han havde

forlangt og hvorpaa Deponenten av Lensmanden blev begiært at didkalde Poul Flade-

bye, som han og veed ankom, men noget forliig imellem Hasberg og hand havde han icke

hørt. Aarøe derefter begiærede dette tingsvidne sluttet og sig beskreven meddelt.

Gundelach forbeholdt de fornødne remarqver over vidnesbyrdene til sin tiid, da det

sidste vidnets forklaring in specie opdager hvilke besynderlige snarer gotfolk har

giort sig umage med at ville legge for Poul Fladebye, som han merker maae være

en meget eenfoldig taabe, hvilken har staaet paa pointat blive overrasket av en uved-

kommende tredie mand, som i særdeleshed har interesseret sig i denne smukke finte.

Aarøe vilde icke opholde sig med unyttige protocollation, men modsagde Hr. Gundelachs

nye tilførte, og forbeholdt sin videre anmærkninger over samme under hoved-sagen.

 

Høstting for Ås og Nesodden 3 desember 1791 på Østre Nordby tingstue i Nordby anneks:

 

Poul Fladebyes tingsvidnesag æskede Procurator Gundelach rette, og jndgav en

continuationsstevning av 29 sept: sidstl. lovlig forkyndt som han begiærede avhiem-

led. Stevnevidner Lensmand Peder Røer og Gunder Sandager eedfæstede continuat:

stevningens lovlige forkyndelse efter deres paategning. For Haagen Hasberg

mødte Procurator Aarøe og fremlagde et udtag av Christiania byetings protocol, til at

bevise, at det under dette tingsvidneforhør førte vidne navnl. Baltzer Olsen er straffet og be-

fundet i tyverie hvorfor Comparenten troede at dette vidnes urigtige udsagn av sig selv

maatte bortfalde, og i hensigt til de ellers saavel førte som førende vidner  forbeholdt

Comparenten sine vedbørlige exceptioner og anmærkninger naar og hvor Citanten agter

at benytte dette tings-vidne. Efter paaraabelse var de indstevnte vidner tilstæde,

men Daniel Andersen Thoug indfandt sig icke. For vidnerne blev eedens forklaring betydet,

og de advared at siige deres sandhed som de bekræftede med eed. Gundelach begiærede vidnerne

tilspurgt: Hvad tiid og ved hvilken leilighed have de hørt Daniel Thoug udlade sig og tilstaae

hvorleedes han saae at Hasberg selv overhug Poul Fladebyes hæftede og under denne tingsvidne-

sag omhandl. tømmer? Thi fremstoed, avlagde eed og forklarede som 7de vidne: Tharald

Christensen Alveren, hvilken efter stevningen forklarede sig saaleedes: Det han havde hørt av

Daniel Thoug siige, at han holdt hæsten for Haagen Hasberg, da Hasberg overhug det tømmer

som Poul Fladebye med ham disputerer om og som var paastevnt, men selv havde vidnet

icke seet denne gierning. 8de vidne Peder Sandager, hvilken var eenstemmig i sin

forklaring med næstforestaaende 7de vidne. Procurator Aarøe forbeholdt det fornødne i

hensigt til disse vidner under hoved-sagen. Gundelach begiærede tings-vidnet slutted

og sig beskreven meddelt, det samme giorde og Procurator Aarøe.

 

Sommertinget for Ås og Nesodden den 16 juli 1792:

 

Teksten nedenfor som er en del av denne saksgangen finnes integrert inne i en annen sak

hvor Daniel Andersen To stevnet Paul Flateby for voldelig overfall. Den finnes på f. 450b i

tingboken for Follo.

 

Poul Fladebye fremlagde een af ham udsted stevning til et tingsvidnes

optagelse, til udi een imellem Citanten og Haagen Hasberg hvilken stevn-

ing hand begiærede af stevnevidnerne afhiemlet og vidnerne paaraabt. Stevne-

vidnerne afhiemlede stevnemaalets lovlige forkyndelse, hvorefter fremstod Petter

Røhr som forhen udi denne sag havde afgivet sit eedelige vidnesbyrd, og saaledes blev

formanet at udsiige sandheden, under den af hans forhen aflagde eeds kraft. Procu-

rator Aarøe var for Haagen Hasper (Hasberg) tilstæde, og maatte andmærke, hvor u-

rimelig og bagvent Citantens anlæg er efter denne stevning, da Poul Fla-

debye baade selv og ved fuldmægtig har mødt under det fra jndstevnte Haspers (Hasbergs) sii-

de anprovede og i stevningen benevnte tingsvidne, og saaledes derunder kunde

vært forenet [.......] med de qvestioner de kunde finde fornødent, at j......] [....] saa-

...] vidner Petter Røhr, men formodentlig skal den nye indstevning fra Poul

Fladebyes siide yte til at bruge vidnet Peder Røhr om muligt i vild-

reede, for paa den maade at faae atter nye andleedning til hans givne vid-

nesbyrds misforstaaelse, Comparenten haabede derfor, at vidnet Peder

Røhr blev af retten forelæst hans forhen afgivne forklaring, og naar da

vidnet erkjente, at den indeholdt alt, hvad hand den tiid samme blev af-

læst, vistes til sagens oplysning, at da viidere examination til dette maatte

bortfalde især da det er  mueligt at vidnet efter saa lang tiids forløb-

end mueligens have forglemt de omstendigheder som hand da hans første

forklaring blev aflagt erindrede. Derefter begiærede Poul Fladebye det frem-

stillede vidne tilspurgt følgende qvestioner. 1: Om der var kalden nogen til

at være vidner med det omtviste forliig forinden vidnet besvarede den

fremsadte qvæstion, blev den af ham forhen afgivne forklaring for ham op-

læst, hvorefter hand saaledes svarede – De ved forliiget tilstedværende vare ey, saa

vidt vidnet veed kaldet til at være overværende ved forliiget, men som for-

hen omforklaret vare af de i sagen førte vidner, foruden vidnet tilstede Daniel

Andersen og Lars Hansen. 2: Om der fantes andre folk i stuen hos S. Hasper (Hasberg)

tilstede end Lensmand Peder Røhr og Citanten. Rp: Ney! J stuen vare ingen

fleere tilstede end Hasper (Hasberg), vidnet og Poul Fladebye, men de 2de andre vidner

som forhen forklaret stode udenfor det lave vindue som var aabent og hvor-

ved vidnet sat under i stuen, saaledes at de tydelig kunde høre hvad der passe-

rede og blev talt i stuen, ligesaa fult som som om de havde været i sammen. 3:

Hvad vilkaar Citanten betingede i tilfælde af forliig, og hvad Hasler (Hasberg) dertil

svarede. Vidnet henholt sig til sin forhen afgivne forklaring og intet viide-

re havde at tillægge. 4 : Om det Hasper (Hasberg) har fortalt dem, at hand selv er den som

haver hugget tømmeret i stycker. Proc: Aarøe protesterede i mod denne qvestion

som aldeeles udenfor hvad Hasper (Hasberg) er jndstevnt til at hørevidner for. Rp:

Vidnet svarede derom er hand intet bekjent eller har hørt Hasper (Hasberg) derom

tale det minste. 5: Om Citanten icke forbeholt sig siin kjøre vey af Hasper (Hasberg) i mod

at Citanten skulde fremføre veeden. Rp: Ja, vidnet hørte at Poul Fladebye

foresloe for Hasper (Hasberg) at tilstaae sin vej imod at fremkjøre veed,

men dertil svarede Hasper (Hasberg) aldeeles ney, hvorefter forliiget icke desmindre

blev som forhen omforklaret imellem dem sluttet. Da ingen havde vidnet vii-

dere at tilspørge, blev hand for retten dimitteret, og af Citanten forelangt, tings-

vidnet udsat til næste ting. Proc: Aarøe forbeholt Hasper (Hasberg) det fornødne

i andleedning af det nu passerede og i øvrigt modsagde, hvad Citanten Poul

Fladebyes stevning indeholder, som nogle der i et og alt er urigtig. Udsat

til næste ting.

 

Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 43, folie 389b, 401, 401b, 416b.

 

 Hovedsaken foregikk i Christiania byting hvor den fra den kommer opp blir utsatt 10 ganger frem til dom foreligger.

 

Christiania byting 6 juni 1793:

 

Udi sagen anlagt af Paul Fladebye contra

Haagen Hasberg, blev DØMT.

Efter at bonden Paul Fladebye ved stevning

af 28 decb 1790 hafde sigtet Haagen Hasberg for vold-

som forfæstelse og overhuggelse af noget hans tømmer

og saadan hans sigtelse under et den 7de martii 1791

begynt tingsvidne med adskillige vidner indtil

fuldkommen nøyagtighed beviist, haver Hasberg

under et seenere og det 16 julii samme aar for sig

optagen dito, tilveyebragt saa megen oplysning

om, at denne sag endog førend Fladebye udfær-

digede den første stevning, imellem dennem var

saaleedes opgiort og forligt, at Fladebye imod at

betale lovfæstelsens omkostninger skulle blive

sit tømmer raadig, at man ei kan andet

end geraade i vilrede om forliget virkelig

saaleedes er bleven sluttet, og hvad der i saa

fald for hannem Fladebye maatte have været

bevæg aarsag enten dertil eller til hinder

imod forliget at reise denne sag. At hannem

ved tømmerets angribelse og besynderlig

ved overhuggelsen er skeed for nær eller uret,

det kan her meget mindre blive nogen tvivl

om, som fra Hasbergs side ikke er beviist enten

berettigelse dertil eller lovlig forfølgelse deraf,

hvorimod Fladebye ganske tilstrekkelig har

oplyst, baade at tømmeret var hans og at

han ved at fremdrive det over Hasbergs gaards

grund, ei hafde giort andet end betient af een

gammel brugsret. Hvad skulle da bevæge

ham til ei alleene at faae overhugget og saaledes unyttig-

giort tømmer igien for godt, mer end og til at forbinde seg

til de derpaa anvendte omkostningers ansvar. Men er det

ikke desto mindre virkelig skeed saa maae og kan dog

vel ei andet, end enten taabelighed eller overraskelse have

virket eller forleedet ham dertil; Altsaa og da her saaleedes

findes feil eller brøde paa begge sider, synes intet billi-

gere end at det eene imod det andet opgaaer og i følge

heraf kiendes hermed for ret. At parterne bør for hinan-

dens tiltale frie at være og sagens omkostninger paa

begge siider ophævede.

  

Kildeinformasjon:Oslo fylke, Christiania by, Tingbok A 73, folie 375b, 385, 391b, 403b, 408b, 446, 523b, 530b, 545b, 551b, 554, 559b.

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net