1746 - En voldtekts og tyverisak fra plassen Blylaget 

 

Tingbok for Follo: A 38, f. 432b, 440 (1746).

 

Anno 1746 den 31 augusty, blev extra rett i følge Deres Exellence

Høyvelbaarne hr. General Major og Stiftbefalingsmand von Rappes ordre av 26 ju

ly forhen, sadt og betient paa Wold tingsted i Aas hovedsogn, med efterskrev

ne eedsorne laugrettes og meddoms mænd, nemlig: Mogens Fiøser, Anders Wold, Ole

Myrer, Hans Trejder, Ellef Kaalstad, Rasmus Klommesteen, Rasmus

Soelberg og Søren Børsumrud. Hvor da Kongl. Majts. Slotsfoget Seigr.

Jacob Tobiesen loed ved sin fuldmægtig Johan Gran fremlægge Stif

tets høye øfrigheds ordre til denne sags foretagelse av dato 26 july

sidstleden. Dernæst ret efter bemelte ordre udfærdigede stevnemaal

contra Lars anonsen for begangen voldtegt og tyverie, dateret 30 july

[433a]

sidstleeden forkyndt vedkommende av Halvor Larsen Grimoe

og Halvor Pedersen Oppegaard. Efter paaraabelse mødte saa vel

arrestanten Lars Anonsen, som og vidnerne Lars Hasle, Søren Grøstad og

Povel Gundersen, item klagerinden Marthe Larsdatter, med hendes mand Svend

Gundersen Blylaget, iligemaade comparerede Procurator Nicolay Ring som

andbefahlet defensor for Lars Annonsen, hvor om hand indlagde Stiftets

høye ordre, dateret 30 julj sidstleeden. Forbeholden Lars Annonsens rett der

aldeeles benægter de i detproducerede stevnemaal benævnte sigtelser. Gran

der efter begiærede at retten ville tage Lars Annonsen under examina

tion forinden vidnerne vorder avhørte. Lars Annonsen blev for retten løes

og leedig fri for baand og fengsel fremstillet, og paa rettens examination

giorde følgende frivillige udsagn og bekiendelse: at hand er fød i Friderichstad, og

nu 43 aar gammel, var sidst til guds bord i Friderichstad førstkommende Michels

dag et aar siiden og har tien for soldat under Hr. General Major Uldrichsdahls avd.

fortroede infanterie regiment udi 21 aar, hvor fra hand 3de dage efter pinsedagen

næstafvigte fik sin afsked fra Hr. Major Tønsbergs companie, hand tilstaar at

hand den 14 julu sidstleeden om natten kom til pladsen Blylaget, i manden

Svend Gundersens fraværelse, hvor hand med Lars i Køya som førte hannem fra

Oppegaards bøyden did hen, drak endeel brendeviin, men at hand med ko

nen Marthe Larsdatter sammestæds skal have haft nogen voldelig legemlig om

giengelse, eller at hand hende skulle have frastølet noget, det veed hand icke, der for

aldeles benægtede saadan beskyldning, vel erindrede hand sig at Lars Haslem

med nogle fleere om morgenen næst efter kom og andtastede hannem, som hand

uden for døren stoed og kastede sit vand fra sig, førte hannem ind i stuen og som

hand da spuurte efter sin pose, blev den ham leveret og da hand der udi fant

adskillige ting, der icke var ham tilhørende, sagde hand: hvem har lagt dette i posen,

der icke vedkommer mig, jeg vil ej have det, men det uagtet blev det igien

lagt i posen som blev bunden paa hans ryg og hand der med samme dag ført

til lensmanden Halvor Grimoe, samt igien fra ham til tingstædet Wold.

Gran her efter begiærede de mødende vidner avhørt, siiden hand fornemmer ar

restanten icke til nogen godvillig tilstaaelse er at formaae. For berørte tvende

vidner blev eedens forklaring av lovbogen oplæst med alvorlig formaning til sandheds

udsiigende, hvor efter da een hver i særdeeleshed corporlig eed havde avlagt fremstoed.

1te vidne Lars Jensen Haslem, hvilken forklarede: at den 15 julj sidstleeden om morgenen

beek tidlig kom Svend Gundersen i Blylaget til hans paaboende gaard Haslem og

bankede paa vinduerne, sigende: kiære fader kom op til mig, der er i natt kommet

een grydestøber til mit huus, som har krystet konen min fordærvet, paa disse

ord stoed vidnet op av sengen, toeg klæderne paa sig og iilede til Blylaget, med

disse ord til Svend Gundersen, at hand skulle gaae til de andre naboer om hielp, da hand

nu kom hen imod bemelte plads kom Marthe Larsdatter krybende du under een gra

ne busk og viftede til deponenten, samt viisede med fingeren hen til huuset, hvor

paa hand sprang til huuset og der i stuen greb til Lars Anonsen, som hand nu

for retten kiender, spørgende om det var ham som giorde opstyr i huuset, hvor

til Lars Anonsen svarede: jeg har ej andet giort end puulet eller bekrøbet kier

lingen, i andleedning av dette svar, spurte vidnet Martha Larsdatter, om Lars

Anonsen havde taget hende med vold, hvorpaa hun sagde, ja hand haver taget mig

med vold. Imidlertiid som dette var passeret, kom Søren Grøstad og Povel Gundersen

med flere nærværende, og da blev her foruden befunden, at Lars Anonsen i hans

pose havde indsvøbt, som Marthe Larsdatter og mand Svend Gundersen var tilhøren

de, nemlig: een rødrannede stoffes kaabe med tin hager, et blaat stemets skiørt,

een gammel nathue, een liden grov strie skiorte, en gammel striesærk, et gam

melt blaarannede forklæde og een gammel fillede ellemanches brøst dug med

messing knapper udi, saa havde hand og der foruden et par handsker i sine boxer,

som Svend Gundersen sagde at være siine, hvilket icke blev nægtet av meer berørte

Lars annonsen, som der paa blev bagbunden med tyvekosterne og ført til

lensmanden Halvor Grimoe, samt der fra til tingstædet Wold, hvor de ankom ime

dens tinget og retten blev holdt. Paa Defensor Procurator Rings qvæstion svarede

vidnet, at da Lars anonsen pass skulle eftersees, sagde hand til samtlige nærværende,

uden at nogen der til gav andledning, har jeg noget i posen, da har jeg faaed det fordi

jeg har krøbet paa kierlingen og hun har faaed den saa lang som jeg har den, een

gang giorde jeg ved hende paa loftet og een gang i stuen. Videre vidste icke vidnet

sagen til oplysning, hvor for det efter parternes forlangende blev dimmitteret.

Lars Anonsen til dette vidnes deposition svarede, at hand i andledning av at hand

uformodende saae sin sæck opfyldt, tilstoed det vidnet haver omprovet, for saa

vidt at hand icke veed eller vidste hvorleedes de omprovede klæder var kommen i

hans sæck, det hand og endnu aldeeles benægter at være vidende om, og iøfrigt

[f. 433b]

modsagde hand og vidnets øvrige forklaring. 2det Søren Hansen Grøstad, der

giørende denne udsagn: at den 15 july avvigte, som var første sommers ting

dag, kom huuskonen i pladsen Blylaget Marthe Larsdatter til hannem paa

Grøstad beedende det hand ville følge med hende ned til Blylaget, saa

som Lars Haslem var der og havde taget i fat paa een karl der natten

tilforne var kommen til hende, og havde staalet det væsle hun hafde,

ja, nock giort meere end det, dog sagde hun icke hvad det sidste var,

vidnet fuldte derpaa med hende og da hand kom ind i pladsen hørte hand

at Lars Haslem spurte Lars Anonsen hvad hand havde giort, hvor til bemelte

Lars Annonsen svarede: jeg har ej andet giort end pulet kierlingen, een

gang i sengen og een gang paa loftet, her efter spuurte Lars Haslem kier

lingen Marthe Larsdatter om da Lars Anonsen havde voldtaget hende, hvor

til hun sagde, ja vist har hand voldtaget mig, videre blev Lars Anonsen

tilspurt hvad hand havde i sin pose, hvor paa hand toeg den og selv løste for den

samt der av udtoeg een rødrannet stoffes kaabe med tin hager, een gammel

nathue, en liiden strie skiorte, een strie særk, et blaaerannet forklæde,

een gammel ellemanches brøstdug med messing knapper udi og et blaat

stemets skiørt, med denne declaration at kiærlingen Marthe Larsdat

terhavde giort ham det fordi hand klaaede hende, viidere fandtes der og i

Lars Anonsen boxer et par handsker som tilhørte huusmanden Svend Gunder

sen. Efter at dette var skeed, tog vidnet og de andre nærværende Lars Anonsen

og bagbant hannem med de i hans pose andtrofne tyve koster, førte han

iten saa først til lensmanden Halvor Grimoe og siden til tinget paa

Wold. Videre vidste vidnet icke, paa adskillige til hannem, pro et contra

giorde qvæstioner, hvor fore hand fra retten blev avviist. Lars Anonsen

referede sig til benægtelsen, som ved første vidnesbyrder tilført. Og 3die:

Poul Gundersen Grøstad: som i et og alt giorde eenstemmig forklaring, med

næst forrige vidne Søren Hansen Grøstad, saa som hand fra først og til sidst

var liige saalenge nærværende og hørte det samme som hand, om den paa

stevnte tildragelighed. Hvor efter hand blev dimmitteret. Arrestanten Lars An

nonsen modsagde dette, liigesom forrige vidnes. Gran begiærede at Lars An

nonsens dreng Peder Olsen som var hos og med hannem i pladsen Blyelaget

den natt hand voldtog den der værende ægte kone Marthe Larsdatter i hendes

mand Svend Gundersens fraværelse, av retten maatte værde tilspurt, hvad hand

til sagens oplysning er vidende. Berørte Peder Olsen der sagde at være fød

paa Strømsøe og 11 aar av alder, forklarede, at hand var med sin huusbond

Lars Anonsen i pladsen Blylaget, natten førend hand blev paagreben og da

saae hand at bemelte hans huusbond laae i sengen hos konen der i huuset

nafnlig Marthe Larsdatter, om natten som hand vognede op, om morgenen

da hun var udgaaet, tog Lars Anonsen eendeel klæder og puttede i sin

pose og sagde at hand skulle have samme fordi hand klaaede kierlingen, der ef

ter kom eendeel mandfolck som paagreeb hannem og videre vidste hand

icke. Lars Anonsen benægtede dette barns udsiigende, som er skeed uden eed og paa

stoed at hans avlagde forklaring ej bliver til nogen følge. Marthe Lars

datter her efter fremstoed for retten, vedblev at Lars anonsen natten forrud

hand blev paagreben, har voldtaget hende i hendes huus, een gang paa

loftet, hvor hand med magt fuldkom hands villie, og een gang udi sen

gen i stuen til forne, da hand icke fick fuldbyrdet sin villie med hende, det

hun og strax med klage for sine naboer og paa tinget samme dag har

tilkiendegivet; Hun erbyder sig og med corporlig eed at bekræfte, at

de vahrer som av de avhørte vidner er forklart at fandtes udi Lars

Anonsens pose, er hende og hendes mand tilhørende og tyv frastaalen,

efter loven andseet. Lars Anonsen benægtede Marthe Larsdatters be

skyldning. Gran der efter fremlagde een specification over de

forhen omprovede tyfs koster hvor ved Lars Anonsen er befunden, hvil

ke av lensmanden Halvor Larsen og medhafte mænd til sammen

er taxeret for 1 rd 2 ort 14 s. Hvor hos comparenten forestillede at end

skiønt arrestanten Lars Annonsen aldeles benægter sigtelsen, saa er det

dog klarligen beviist med de første vidners eentemmige forklaring

[f. 434a]

at affberørte arestant icke allene haver begaaet tyverie men end og

voldtægt paa Svend Gundersens huustrue Marthe Larsdattter,

thi paastoed comparenten at Lars Anonsen for saadan hans begangne

misgierninger vorder andseet efter lov og forordninger med

døds dom og videre som dicteres for hans forøvede tyverier, og saa

leedes [fabrickerede?] sagen under dom. Defensor der efter førend hand vi

dere udlod sig i sagen paastoed at den indlagte taxations forretning

over de i Lars Anonsen seck befundne klæder vorder beediget av de som

forretningen underskrevet haver, uagtet det indlagde stevnemaal ej

icke bliver noget der om og som paastaaes allene for at initere vid

løftigheder til byrde for almuen ved arestantens hensiddelse. Gran havde

tilstæde for retten lensmanden Halvor Larsen, Morten Harboe og Hal

vor Oppegaard som haver taxeret de omprovede klæder som specifi

cationen indeholder, der var villige at beedige deres taxation, ifald

dommeren fandt det fornøden. Nu benevnte Morten Harboe, Halvor

Larsen og Halvor Oppegaard fremstoed og under corpolig eed bekræftede

at de efter bæste og nøyeste skiønsomhed har taxeret de koster der forefan

tes i Lars Anonsens pose, saaleedes som den av Actor producerede spe

cification udviiser. Defensor tilpurte arrestanten nærværende Lars

Annonsen om hand veed at til kiendegive noget som kand tiene til sagens

oplysning paa hans siide eller bestørkelse. Arestanten Lars Anonsen svarede nej.

Ligeleedes tilspurte Ring Lars Anonsen om hand er fornøyet med at

sagen fra hans siide til doms vorder deduceret og oplyst og om hand

paastaar contra stevnemaalets førelse. Lars Anonsen her til replicerede

hand er fornøyet der med, at defensor uden foregaaende contra stev

ning, nu procederer sagen til doms paa hans siide. Defensor der efter

andviiste for rettten Lars Anonsens pass fra Hr. General Major Ulrichsdahl

dateret 6 juny sidstleeden, som udviiste at Lars Anonsen haver i hans

Majts. tieniste staaed som musqveteer i 21 aar og i samme tieniste

saaleedes opført sig som det een retskaffen soldat vel egner og andstaar,

ligeleedes producerede Ring til anviisning Hr. Wemmeløvs attest om at

Lars Anonsen den 26 septr. avvigt aar skal have søgt altergang udi Fri

dirichstad, og der efter forestillede retten, at hvad sig andbelanger de om

provede klæder, som ere befundne i Lars Annonsen sæck da benægter

hand at hand aldeles er uvidende om hvorleedes de i hans sæck er komne.

Og er det ej heller beviist hvem samme klæder haver bragt i sæcken, langt

mindre at Lars Anonsen skulle være den som skulle have bragt klæderne

i sammen og saaleedes staalet klæderne, som aller bæst kand skiønes

der av, at det ej i ringeste maade er bleven bevist at secken har

voren uden for huuset hvor klæderne med samme befandtes, hvad sig el

lers andbelanger det at Lars Anonsen skulle have voldtaget Marthe Lars

datter, da er der icke er eeniste vidne av de forhen avhørte, der har kun

det prove at have seet ringeste legemlig omgiengelse av Lars Anonsen

med Marthe Larsdatter, langt mindre at hand hende skulle have voldtaged,

hvad sig i øvrigt betræffer de ord som vidnerne omprovet haver at

have hørt af Lars Anonsen, da benægte hand saadant aldeeles, med til

staaelse at i fald den omprovede tale imod all formodning av ham

skullevære hørt, da maae sligt være skeed i druckenskab og ham uvitterlig,

og som saaleedes ej Lars Anonsen det allerringeste er vorden overty

det at skulle have begaaed, enten tyverie eller voldtegt med Marthe Lars

datter, saa tilbyeder hand sig dog, som en u skyldig persohn ved befrielses

eed at fralægge sig de over ham giorde beskyldninger, og i fald retten

skulle være sag skyldig, da paastoed Ring at Lars Anonsen i andleedning

av hans eegen declaration om at vil fralægge sig sagen ved eed med een

god og uskad samvittighed, bliver samme i andleedning av lo

vens 18 bogs 14 capittels 5 og 6 articuler og derpaa begiærede een yderligere

Lars Anonsens declaration om benægtelses eeds avlæggelse, som der næst

[f. 434b]

rettens lovforsvarlige eragtning paa samme, til befrielse for Lars Annon

sen og nærmere efterretning til sagens vedbørlige procedeur. Gran

replicerede hvad sig det begangne tyverie betræffer Lars Anonsen skal have

begaaet, da er det med de førte vidner tilstrækkeligen bleven beviist

at de omprovede tyfs koster befandtes udi Lars Anonsens sæck og til o

verflødighed har Marthe Larsdatter her for retten erbydet sig med eed

at bekræfte følgelig lovens pagina 1003 articul 10, at samme var

hende og hendes mand tilhørende, samt at de imod deres villie

er dennem frakommen. Hvad sig voldtegten andbelanger som Lars

Anonsen imod hende skal have begaaet, da haver vidnerne ligelee

des der om giort eenstemig forklaring at Lars Anonsen

samme for dennem paa fersk gierning haver tilstaaed liigesom

og Marthe Larsdatter desforuden haver opfyldt lovens 6 bogs

13 capittuls 19 articul, der befahler straxen saa snart hun kommer

i sin egen frelse at klage over den vold hende er overgaaen;

Og som lovens reqvisita i saa fald er opfyldt og sicktelsen klar

lig overbeviist den paa gieldende, saa haabet comparenten, at

Defensors forestillinger til arestantens befrielse alldeeles icke

bliver taget til nogen følge; hvor fore og comparenten protesterede

imod den av Lars Anonsen andbudne eed, ligesom og comparen

ten holdt det ufornøden at retten der om skulle lade falde

nogen eracktning, men da sigtelsen saaleedes som forbemelt tydelig

er overbeviist den paagieldende saa referede Gran sig til sin for

hen giorde paastand til doms liidelse. Ring svarede at i almin

delighed haver de avhørte vidner ej overtydet Lars Anonsen det allerrin

geste til følge og undgieldelse for ham, og hvad sig andbelanger den av

Gran alligerede articul om tyve koster, da kand Ring icke finde at

den vedbørligen kand apliceres i denne casu, allerhelst de ompro

vede klæderej er funden i anden mands hæfd, end Marthe Lars

datters eget huus og ej beviist, hvorleedes samme er kommen i Lars

Anonsens sæck, meeget mindre at hand selv skulle have indpacket

klæderne i den, hvad sig ellers betræffer den av Gran citerte

lovens=6bogs 13 capittuls 19 articul, da kand fuldkommen av samme

erfahres at Marthe Larsdatter ej i følge den alligerede articuls stricte by

dende haver lyst til kircke stevne den formeentlige voldtegt hun fore

giver og om end saa skeed var, da kand Defensor ej av den tit be

næfnte articul befatte at det end da var et fuldkommen beviis

paa qvindens foregivende allerhelst articulen ickun viiser at

det vel er troeligt men icke nøyagtig beviist, som icke heller kand

uddrages av de førte vidner og den paagieldende declaration, hvor

fore Ring nu som før begiærede Lars anonsens svar om benægtel

ses eeds avlæg for de giorde sicktelser protocollen tilført og i øvrigt

referede sig til sit forrige. Lars Anonsen declarerede: at hand icke har voldtaget Mar

the Larsdatter ej heller bestaalet hende. Gran sagde at havde meeget at

siige imod Sr. Rings protocolation, men som hand icke understoed sig

at forklare loven og hand formente at sagen fra hans siide fuld

kommen er ovbevist, saa indstillede hand sagen, nu som før, un

der paakiendelse med den giorde paastand. Ring paastoed er

agtning og reserverede sig sagens nærmere procedeur. Eragtet.

Hvad heller Lars Annonsen skal liide for beskyldningen eller fralegge

[f. 435a]

sig sagen ved eed, beroer paa endelig doms afsiigelse. Ring i andleed

ning av den faldne eragtning, i fald retten skulle for godt befinde

sagen til doms at optage, paastoed Lars Annonsen frikiendt

og sagesløs hiemvist, som samme ej er bleven overtydet det rin

geste av det hand er saggiven for og i øvrigt forbeholdt Lars An

nosens rett i følge lov og forordninger. Som da parterne ej videre

havde at frem føre, saa blev sagen optagen til doms til førstkom

mende=6 september her paa Wold tiingstue.

 

Anno 1746 den 6 septr. blev extra retten, efter udsettelse fra 31 augt.

igien sadt og betient paa Wold tiingstue i Aas hoved sogn, med efterfølgende

eedsorne laugrettes og meddoms mænd, nafnlig: Mogens Fiøser, Anders Wold, Søren

Børsumrud, Hans Trejder, Ole Myhrer, Rasmus Soelberg, Rasmus Klom

mesteen og Ellef Kaalstad,

Hvor da udi sagen som Slotsfogden Sr. Jacob Tobiesen efter ordre har

indlagt contra Lars anonsen, saaleedes er fore funden og

                              Besluttet

Efterdi Lars anonsen i sin bekiendelse for retten, har forklaret, at Lars i

Koya var den som førte hannem fra Oppegaards bøyden til pladsen Bly

laget, og at de begge der til sammen om natten, drack eendeel brende

viin, saa eragtes fornøden, føren dom i denne betydelige sag vorder af

sagt, det Actor Hr. Slots Foged Tobiesen bør først indstevne bemelte Lars i

Koya til vidnesbyrds avlæggelse, og saa vel den sigtede Lars Anonsen

som og Marthe Larsdatter med mand Svend Gundersen, for hans udsii

gende at paahøre; Til den ende beroer sagen til førstkommende 27de

september, da samme her paa Wold tiingstue igjen bliver foretaget.

[f. 440a]

Anno =1746 den 27 septr. blev extra retten igien betient paa Wold ting

stue i Aas hovedsogn med efterskrevne eedsorne laugrettes og meddoms mænd Mo

gens Fiøser, Ole Myhrer, Søren Børsumrud, Hans Gulli, Michel Aallerud, Rasmus

Klommesteen, Rasmus Soelberg og Ellef Kaalstad. Da Kongl: Majst. Slotsfoget

Sr. Jacob Tobiesen ved lensmanden Morten Harboe loed irette æske sagen

contra deliqventen Lars Anonsen, og for at opfylde rettens eragtning frem

stillede de 2de mænde Siver og Halvor Oppegaard, hvor med ville bevise

ved muntlig varsel til i dag, lauglig at have ladet indstevne, ej allene

Lars Bentsen Koya til vidnesbyrds aflæggelse, men end ogsaa vil bemelte

delinqvent, som Marthe Larsdatter med mad Svend Gundersen, dette

vidne at paahøre, samt i fornøden tilfælde rettens videre examinati

on at være undergivne. Det indstevnte vidne, tillige med Lars Anond

sen, Marthe Larsdatter og Svend Gundersen comparerede og vedtog louglig

varsel. Efter at eedens forklaring av lovbogen var oplæst for soldat Lars

Bentsen Koya, fremstoed hand for retten og efter corporlig eeds aflæggelse gior

de følgende deposition: At dagen førend Lars Anondsen blev arresteret, kom hand

til hannem udi pladsen Røe=steen, begiærende at han ville sette hannem over

vandet til Næsodden, saa som hand der ventede at faa arbejde hos præsten, hvilket

og deponenten forrettede, da de nemlig hand og delinqventen kom i land ved Bly

laget gick de begge ind udi pladsen og etter at hand, Lars Anondsen og Marthe

Larsdatter havde til sammen drucket for fire skilling brende brendeviin, foer hand igien

over vandet hiem til hans beboede plads Koya, ongefæhr et slet om

morgenen. Imidlertiid hand var i Blylaget, saae hand ingen usømmelig

opførsel av Lars Anondsen imod Marthe Larsdatter, som den der allene

var hiemme med et liidet piige barn ved nafn Marthe 7 arr gammel, vi

dere vidste hand icke sagen til oplysning, undtagen at Lars Anondsen havde

een liiden dræng med sig, da hand sadte hannem over vandet og forlod hannem

i pladsen Blylaget, hvor for hand blev dimmitteret, efterdi delinqventen icke

noget hannem havde at tilspørge. Rætten fandt fornøden at tilspørge først

delinqventen Lars Anondsen: 1te Om hand vedbliver sin under retten seeneste sess

ion giorde beskrivelse: R: ja. Og for det 2det: At efterdi hand benægter at have

voldtaget Marthe Larsdattr, om hand da icke maae tilstaae, at have haft legem

lig omgiengelse med hende uden tvang. R: Nei hand har icke haft legemlig om

giengelse med hende. Samt for det 3die om hand er gift. R. Ja hand er gift

og hans kone har opholdet sig i Christiansand, er ej vidende om hun lever, med hvilken hand haver et drengebarn

2 ½ aar gammel. Dernæst klagerinden Marthe Larsdatter, 1te om hun ilige

maade vedbliver at Lars Anondsen har voldtaget hende. R: ja som hun

forhen har forklaret, har hand een gang voldtaget hende paa loftet i hendes eeged

huus, efter at hand til forn havde villet giort det i sengen i stuen. 2det: Hvor

for hun gick paa loftet, og icke i den stæd uudviigede huuset, da Lars Anondsen, ef

terhendes siigende, giorde begyndelse til voldtegt paa hende. R: Naar hun vil

le gaae ud følgede Lars Anondsen efter, hvor fore hun gick paa loftet i den tancke at skiu

le sig for ham. 3de: Hvor fore hun icke giorde modstand paa loftet da Lars Anondsen

i følge hendes forklaring voldtoeg hende. R: Jo hun giorde modstand. 4de Om

hun har noget tegn at foreviise retten, enten blaat kiød eller revne klæder

der kunde godtgiøre hendes beskyldning. R: Nej det har hun icke. Og 5te Hvor for

hun icke ved hendes mands hiemkomst strax sagde ham at hun var voldtagen av

Lars Anondsen, eller hvad hun talede til ham. R: Hun klagede for hendes mandag det

første hun saae ham at Lars Anondsen havde giort opstyr i huuset, men hun

[f. 440b]

var saa forfiamset, at hun glemte voldtægten. Item for det 6te, hvor for hun

da icke for hendes naboer, efter at hun var kommen i hendes eegen frel

se, nemlig Søren Hansen og Povel Gundersen Grøstad, klagede over den

vold hende var vederfahret. R: Hun kunde icke komme sig saa meeget

fore. Og endelig klagerindens mand Svend Gundersen,= 1te Hvor hand var

den natten Lars Anondsen var i hans huus. R, i Christiania, 2det Hvad tiid hand

foer did og naar hand kom hiem. R: Natten til onsdags og dagen forind

Lars Anondsen kom i hans huus reiste hand ind og onsdags morgenen kom

hand hiem igien, da Lars anondsen endnu var i hans huus. 3die: J hvad til

stand hand ved sin hiemkomst befandt sit huus. R: Da hand kom til stranden

og havde fortøyet sin baad, kom hans huustrue Marthe Larsdatter til hannem

siigende: spring i Jesu nafn efter folck, der er een i stuen, som er fer

dig til at tage livet av mig, hvor paa comparenten spurte hende, hvad hand

havde giort, men hun svarede ej noget der til, alt saa sprang hand

uden videre samtale til Haslem og fick Lars Jensen der fra hiem med

sig, hvor paa Lars Anondsen, som var i stuen, blev paagreben. Og da

passerede det øvrige ligesom de første vidner har forklaret. Og 4de

Av hvad aarsag hand kunde siige til Lars Jensen, da hand kom til Haslem

at der var een gryde støber i mit huus som har krystet kierlingen

min fordervet. R: Hand erindrede icke om disse ord blev sagt.

Item for det 5te: Om hans huustrue klagede sig at være voldtagen, for

ham førend at Lars anondsen selv aabenbarede, at hand

haft med hende at bestille, og efter at hun der om var tilspurt av

Lars Haslem. R: Nej hun aabenbarede sig aldeles icke for ham om

at skulde være voldtagen, førend Lars Haslem her om tilsprte hende.

Lensmanden Harboe her efter paa Hr. Slots Fogdens vegne, henhold

sig til den paastand allerede over Lars Anondsen er fremsadt.

Iligemaade referede delinqventen sig til alt hvad hans defensor

paa hans siide har fremført ham til befrielse, og videre hafde

hand icke at siige eller indvende. Thi blev da med samtlig med

doms mænder her udinden, saaleedes afsagt:

                                  DOM:

Udi denne sag, er delinqventen Lars Anondsen, til strafs liidelse sigtet,

førtst, fordi hand natten imellem den 14 og 15 july sidstleeden, skal

have voldtaget konen Marthe Larsdatter i hendes eeget huus, Blylaget

kaldet, udi manden Svend Gundersens fraværelse, og hernæst, fordi hand

samme tiid og stæd der efter, har bortstaalen de kaaster den produ

cerede specification om formelder. Hvad nu voldtægten angaar

saa har vel Marthe Larsdatter, baade for vidnerne Lars Jensen Haslem,

Søren Hansen Grøstad og Povel Gundersen Grøstad, item under processen, der

for beskylt Lars Anondsen, men naarrætten overvejer, at Marthe Lars

datter, saa snart hun kom i sin eegen frelse, icke strax har klaget over den

ne gierning, verken for hendes mand ved hans hiemkomst, ey heller for hen

des naboer de nafngivne vidner, undtagen for de tvende sidste paa gaar

den Grøstad, som dog er tve tydig og icke kand tages til følge, men tvert imod

der med tiet, indtil delinqventen selv aabenbarede, at hand med hende havde

haft at bestille, da hun først, paa tilspørgende og efter at ordene saa godt

som var lagt hende i munden, tilstoed at være voldtagen, hvor til kommer

at hun icke har kunde giøre formodning at sigtelsen medførte sand

hed, da er det ej troeligt, at hun er bleven voldtagen, men at hendes

legemlig omgiengelse med hannem har været uden tvang; Altsaa

kand Lars Anondsen, der for icke andsees med døds dom, men i den stæd

til findes, for sin løsagtighed, og bemelte, for de førte vidner til

staaede legemlig omgiengelse med Marthe Larsdatter, paa grund av

[f. 441a]

lovens 6 bogs=13=capituls=1 articul, at bøde 24 lod sølv eller

12 Rxdlr og der for ude staae aabenbare skrifte. Betræffende

hans forøvede tyverie, da kand den fremkomne benægtelse, eller

paaskud, at hand aldeeles er u=vidende, hvorleedes de klæder var

komne i hans sæck, som der udi blev befunden Marthe Lars

datter og mand Svend Gundersen tilhørende, icke frie tage hannem,

at hand jo for samme bør andsees som tyf, thi berørte vidner Søren

Hansen Grøstad og Povel Gundersen Grøstad forklarer, at hand selv for

dennem løste posen op og der av udtoeg kaasterne, med denne decla

ration, at Marthe Larsdatter havde givet ham dem, for hans bedrev

ne u=tugt med hende, saa var der og icke, paa den tiid nogen tilstæ

de i huuset, som med magt og uden hans villie, kunde paatvinge ham

klæderne i hans bevaring og hiemme; I den henseende afsiges for

rætt: At Lars Anondsen i liigemaade for dette tyverie, bør i følge

lovens = 6 bogs = 17 captituls = 33 articul, miste sin hud i fengselet, saa

og efter den paa følgende = 40 articul udi samme bog og capitul, be

tale igield og tvigield, der efter Halvor Larsen, Morten Harboe og

Halvor Oppegaard, deres eedfæstede forretning, beløber sig, for det

første = 1 rd: 2ort 14 s. og for det sidste = 3 rrd: 1 ort 4 s. Samt hans hoved lod

om hand noget er ejende, at være Deres Kongl. Majts. hiem falden.

(slutt) 

 

 

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net