Anno 1741 d 4 july comparerede retten efter Hans Grane-
ruds behiær og derpaa udstedede stefnemaal paa gaarden
Garder i Froens annex under Aas præstegield for der og
da at besigte gaardens huuse gierdesgaarder og skouge
saavelsom beskrive gaardens rette ejendeele alt efter
stevnemaalets indhold, dat: Granerud den 16 juny 1741.
Ved denne forretning var nærværende efterskrevne
laugrettesmænd, nembl. Aslach og Ellef Dahl, Ole
Digra, Mogens Gulbiørnrud, Christopher Hafskiold-
dal og Hans Fuglesang, dett producerede stefnemaal
blef i retten oplæst og som Hans Tanum ej self møde men
allene de angrænsende gaarders beboere, altsaa blev
da først huusebygningen efterseet i nøyeste maade,
dens brøstfældighed beskreven og taxeret saaledes som
følger. 1 Den vestre stuebygning bestaaende af 3de un-
der og overværelser af furretømmer opbygt, ere gamle
dog temmelig ret staaende, og saaledes i mange aar
kand blive ved magt, allene naar den med bordsydning
paa østre søndre og vestre side vorder forsiunet, hvor-
til vil medgaae [..] bord a 2 rdr: 2 ort hundrede er 8 rd: 2,
2000 dobbelte og enchelte nagler hvert hundrede dobbelte 1 ort 8 s.
og enchelte 16 s. er tilsammen 5 rd: taget vil aftages og anlegges
tillige med 200 steen forbedres saavelsom ny steenlegter, som
tillige med arbeidsløn kand opløbe til 30 rdr: Den østre
bygning bestaaende af 1 kornløe og hæstestald nedenun-
der, og der ovenpaa 2 kammere, hvilken overbygning
ganske og aldelis forraadnet, saa den ej kand repare-
ris, men vil nedtages og et nydt loft paabygges af
6 a 7 omfar, med røste som med arbeidsløn og materialier
vil koste 40 rdr, endnu tilkomer at anføre at paa den
vestre stues overværelser behøver ny vinduer med karmer
og andre tilbehør som vil koste 16 rdr: Stolpeboen
vil nedtages og igien paa fastere grund med ny stolper under
opsættes, saa og med bordklædning paa østre og søndre side
forsiunes som vil koste 16 rdr: Fæehuuset er aldelis
forraadnet, saa at et nydt behøves igien af 6 lafter at
opsettes, som med ald tilbehør og arbeidzløn vil koste 40 rdr:
Laderne tillige med de tilbyggede skygger er i temmelig god
tilstand allene naar livved paa søndre og østre side paa.
settes og 2de hafuer spon paa taget legges, som vil koste
24 rdr: Et brøgerhuus fandtes paa gaarden, hvor-
til een gammel stue staaende iblandt de andre huuser
er tienlig, dog maa flødtes til et beleiligere stæd, og
der opsedtes og ny skaarsten opmures, som ej kand giøris
ringere end 12 rdr: 1 kiølne i god stand.
Gierdesgaardene paa den østre side kand ved een ringe
reparation og hielp forbedres, men paa søndre og vestre
side ere ganske forfalden og til dels borte som
i det ringeste 16 rdr:
Gaardens skoug befindes meget sterk huggen saa der
findes ej mange bielkegraner, dog kand der være
haab at den i fremtiden kand tilvoxe. Eendeel juf-
fetømmer kand i fornøden tilfælde paa denne tid findes.
Belangende gaardens strechning og markeskiel, da for-
klarede Aslach Dal at sydøst fra gaarden staar een
steen kaldet 3 mandssteen som deeler imellem Glende
Garder og Nordre Dahl, denne 3 mandzsteen peeger i søn-
den til een steen kaldet Grindesteenen. Grindesteenen
viser i vester til 2de steener paa et bierg liggende, som
nu i samtliges nærværelse og paahør kaldet Tvilling-
stener, de samme forklarede forklarede Aslach Dahl at være ham
som merkesteen anvist. De ommelte Tvillingstener
viser atter i vester til een anden steen liggende
paa et bierg, kaldet Biergknap, denne henviser atter
hen i vester til een steen kaldet Rundesten, hvilken
sidste giver sin viisning til Store eller Bredmossen.
Naar mand kommer over mossen i vester forefin-
des atter een stor rund steen paa et bierg liggende
kaldet Breimosesteen. Gaar mand lige i vester
til 3 mandzsteenen som deeler detr imellem Garder Dal
og Kopperud. Kopperud støder ichun an med et hiørne
til Garder. Denne tremandzsteen viser hen i norder
til een steen liggende paa Kai grund, samme steen ere
langagtig og kandted staar i jorden, dend viser i nordøst
til een furre hvori er huggen et kors, furren staar paa
Brejmaasen. Denne furre viser i nordøst lige til bier-
get, paa hvis østre siide er huggen et kors, visende derfra
i nordøst til et andet huggen kors i bierget, derfra
det til et andet kors i nordøst ved Kinne. Derfra
viser dette kors lige i nord til een røs kaldet Gutdulrøes, som dee-
ler imellem Kai Schutterud og Garder. Denne røes forkla-
rede Olle Skutterud at vise lige i nord nordøst til een
liden steen liggende i et aasheld. Denne lille steen
viser lige i nord til een stor gran staaende tet ved vejen
imellem Garder og Skutterud. Denne gran viser lige
til een røes kaldet Guttulrøes, hvori staar een stor fur-
ruu, tegnet med et kors, som peger lige i øst til nogle smaa
stener sammenkastet i een røs. Lige for og nærved røsen
ligger een stor rund steen paa een liden aas som hen-
viser i nordøst til een liden steen, hvilken hans fader
har forklaret at have været kaldet Korsrøes, denne
Korsrøes peger lige need i een liden bek i østnordøst, der-
fra følger mand ned ved den liden elf i nordøst ned i den store elf
der møder Haslem, hvis opsidder Olle Haslem forklarede,
at der er intet andet deele imellem dem end store ellven,
som ender i et sandvad hvor Garder Haslem og Hasle deelis.
Paa Haslems opsidderes Lars Jensøns vegne og i hans fravæ-
relse forklarede Hans Granerud som forklarede at sandvadet
i den store elf deeler imellem Garder og Haslsem til Bratte-
foss. Fra Brattefoss gaar deelet lige til 2 graner een paa
hver side af vejen, som er merket med kors. Derfra gaar dee-
let paa vestre side af vejen til 3 mandzsteenen, som giør
deelet imellem Garder Glende og Haslem. Niels Glende opsidder
paa samme gaard forklarede at her er een gierdesgaard
imellem engene som deeler imellem gaardene Garder
og Glende saa vit ham er bevist. Hans Granderud for-
meente, at deelet burde gaa fra steen til steen, hvil-
chet hand formeente at være det retteste.
Som da ej viidere paa dette stæd var at forrette blev
rætten ophævet.
Kilde:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 38, folie 33.
