En historie fra Spro hvor kona i plassen fikk seg en elsker som likeså
godt flyttet inn. Dette skapte grobunn for bygderykter og misnøye både
blant myndigheter og befolkning på Nesodden, og saken endte altså på
tinget.
Etter å ha lest rettsreferatet vil man kanskje tro at dette var slutten på
dette ekteskapet. Ekteparet forsvinner rett nok fra Nesodden etter dette,
men i 1744 ble det holdt skifte etter ektemannen Vilhelm Bonde, og da han
døde var han bosatt i Emmerstad under Haugen i Vestby og var gift med den
samme kona.
Roland Engelhart som var konas elsker forsvinner ser også ut til å forsvinne
fra Nesodden, bortsett fra at vi finner ham igjen i tingbøkene ved ett
tilfelle i 1734, han stevner da noen personer i Oppegård for ærekrenkende
ord og utsagn som antagelig har sammenheng med saken man kan lese
om her:
Tingbok for Follo: A 35, f. 57, 68 (1731).
Anno 1731 dend 27 febr: blef efter Deris Excellense Hr. Stiftbefalings
mand de Tønsbergs naadigste anordning rætten betient paa Ousbye tingstue
for Aas og Næsoddens præstegielder for at examinere det løsagtige og
ugudelige lefnet, som egteqvinden udi huusmandspladsen Sproe paa Næs
odden Gunnild Sørensdatter i nogen tid skal have levet udi med en af
Artilleriet nafnlig Engelhart Rolandsen, hvorved var tilstæde til rættens
betiening efterfølgende Lougrættesmænd Lars Qvæstad, Niels Steensrud,
Søren Hale, Anders Fosterud, Anders og Jacob Norderaas, Jørgen Dyl
terud og Torger Bølstad.
Hvorda Monsr. Christen Brun paa Hr. Slotsfoeget Høegs vegne pro
ducerede Hr. Stiftbefalingsmand de Tønsbergs naadigste befaling til
denne extra rættens holdelse af dato 24 janr. 1731. Vidre fremlagde
Monsr. Brun sognepræsten velærværdige Hr. Christian Rues angivelse
og klageskrift til D: E: Hr. Stiftbefalingsmand de Tønsberg af den 5 janr.
A. C: Fremdeelis fremlagde Brun Slotsfogden Høgs eget undertegne
de stævnemaal af dend 26 janr. næstl. hvormed er indstefnte som prov Hans
Mickelsen Svæstad, Anne Christofferdaatter og Wedbjørn Olsen til at forkla
re hvad de veed, seet og hørt haver om det forargelige lefnet, som Gunnild
Sørensdaatter har øvet og levet udi, med ermelte Engelhart Rolandsen fra
Christiania, saa er og ved samme stævnemaal indstefnt de paagielden
de Gunild Sørensdaatter og Engehart Rolandsen. Engelhart
Rolandsen mødte og anstillede for rætten om icke hannem i saadan
betydelig sag, som dette er af dend angivende burde stille caution for
sagen med hvad deraf defensoren paa det comparenten kunde i sin tiid
vide hvem hannem om reparation for saadan grov ubeviiselig og ær
rørig beskyldning skulle sig tilholde, hvorom hand forend eranceres
i sagen var begierede rættens eragtning. Af rætten svaret:
Dette Engelhart Rolandson indførte er intet andet end snak, som
ej reflecteres paa. Hvorefter de indstefnete og forind førte prov
samt Ole Stoerud, som et villigt vidne bleve for rætten fremkal
dede, eedens forklaring for dennem oplæst og til sandheds vedstaael
se formanede. Derpaa fremstoed soldaten Hans Svæstad, som aflagde
eed og provede: At eengang i sommer hændede det sig at provet blef lig
gende i huusmandspladsen Sproe paa en bænk om natten og fornam
provet da koenen Gunild Sørensdaatter samme natt gick gandske nøgen
af sin seng i stuen og ud i kammeret hvor Engelhart laae, hvor
hun var nogen stund og derefter lagde sig paa gulvet ved vuggen hos bar
net, videre veed hand intet derav uden at hand har seet Engelhart der
i huuset. Engelhart Rolandsen tilspurte provet om hand tør
beskylde ham efter stævnemaalet, Rp at hand verken undskylder eller
[f. 57b]
beskylder ham: Anne Christoffersdaatter aflagde eed og provede
at hun har seet det hendes søster Gunild Sørensdaatter og Engelhart Rol
andsen nogle gange har ligget i en seng sammen udi hans kammer,
undertiden og i hver sin seng i kammeret baade i manden Vilhelm Bon
des nærværelse og fraværelse, har ogsaa seet at de har kysset hverandre
samt at de har brugt kierlige og venlige ord til hverandre, som hun efter
hendes meening syntes at være uanstændige at tales af ægtefolck paa beg
ge sider. Fremdeelis sagde provet at hun har hørt at Engelhart Ro
landsen har sagt til Vilhelm Bonde det hand haft med hans koene Gu
nild at bestille og at hand ej skulle blive frie for ham, hvilket hustru
en samtycket og tilstoed, det Gunild Sørensdaatter siden icke nægtede
udi eenerom for provet, men faldt udi graad, som alt skeede næst
leden sommer. Brun tilspurte provet at Engelhart Ro
landsen og Vilhelm Bonde koene forgangen sommer var blefen
ueenige og Vilhelm Bonde kom til sin koene og provet, som
brøde løf i en braatte for at bede hende nembl. sin koene komme
hiem til Engelhart Rolandsen, hvorleedis Vilhelm Bonde
bad sin koene hiemkomme og hvad hun dertil svarede? Rp at
Vilhelm Bonde kom til sin hustrue i braatten og bad hende at
gaae hiem til Engelhart Rolandsen og giøre klart med ham at hand
kunde komme af huuset paa det der igien kunde blive eenighed
imellem dem som ægtefolck, da svarede Gunild Sørensdaatter ieg
giver ham fanden, thi har hand end krøbet paa mig det har hand dog in
gen beviis paa, alligevel blef Engelhart i huuset derefter som før
og søgte seng med koenen. Brun tilspurte provet hvorlenge
det er siden Engelhart Rolandsen begyndte at vancke der i huuset
Rp siden 3 uger før pintsedag næstafvigst. Videre tilspurt om
provet haver hørt at Engelhart Rolandsen haver uudsagt Vilhelm Bonde
paa liv eller helse Rp At hun icke har hørt det af Engelharts egen mund
mer vel af Gunild Sørensdaatter. Paa tilspørgende svarede
provet at hun mange gange og paa adskillige stæder har hørt et bøgde
rygte og af mange er bleven tilspurt om dette deris lefnet.
Vedbjørn Olsen Gjøfjeld aflagde eed og provede at nyelig før
juul blef hand med en anden mand begiert at forføye sig til Sproe
for at udsige Vilhelm Bonde og hans hustrue af pladsen, og efter
at provet og Gunild Sørensdaatter udi mandens fraværelse havde
haft nogen samtale imellom sig, som hand ej kand erindre troeligt at
der og blef talt om dette bøjde rygte, sagde da Gunild Sørensdaatter
om Vilhelm vil sige at til hafde ligget hos mig, saa vil ieg stad
fæste det, thi ieg har icke haft kierlighed til ham siden vii bleven
troelovede. dertil sagde provet, kand og eders samvittighed
bestaae, meenende om det var sandt om bøjde røgte, svarede
nei, viidere veed hand icke, uden om et stedsegaaende røgte om dette
Gunilds og Engelharts lefnet. Ole Stoerud aflagde
eed og provede at næstleeden aar kort før juul var Vilhelm Bonde
hans hustrue og Engelhart i provets huus, hvor Vilhelm Bonde
og Engelhart Rolandsen bleve forligte om dend sag som hafde
været imellem dem før, og som ermeldte Engelhart var gaaet
sin vej med lænsmanden, kom Vilhelm med sin hustrue, som
bleve siddende tilbage til at trættes, dog manden taugde stille
og bad gud bevare hende, da sagde hun ieg skal aldrig søge seng eller
altergang med dig, men gaaer fra mig, dertil svarede provets hu
strue beed gud bevar eder og see at i kand komme i goed rigtighed
sammen, derpaa sagde Gunild nej aldrig her i verden, dend onde
aand er saa hart i mig, at icke ti præster kand rædde ham ud igien,
og som Vilhelm vilde gaae hiem spurte hand sin hustrue om hun vilde
følge med, dertil hun svarede nej gaar ieg [følgen] aldrig med dig
meere, og videre ved hand ej uden det almindelige bøjde rygte.
[f. 58a]
Hvorefter Brun begierede tingsvidner beskreven efter dette
passerede, som sked blef.
[f. 68a]
1731 dend 7de maji blef efter Deris Excellence Hr. Stiftbefalingsmand
de Tønsbergs naadigste anordning rætten betient paa Ousbye tingstue
for Aas og Næsoddens præstegielder, udi en sag som Hr. Slotsfoeget Høeg
er befalet at udføre imod qvinden Gunild Sørensdaatter Sproe, og en
person ved nafn Engelhart Rolandsen for deris sammen hafte forargelige
lefnet, udi hvilken sag vare udnefnte efterfølgende Laugrættesmænd
Tryg Horgen Siver Glosli
Elias Horgen Povel Tomter
Joen Røed Ole Tomter
Peder Backer og Ole Hauger
Hvorda Slotsfoegdens Fuldmægtig Monsr. Christen Brun fremlagde Deris
Excellence de Tønsbergs befaling til denne sags paatale af d 13 martii 1731: der
efter indgaf Brun det ergangne stævnemaal af dend 14 april 1731 hvormed til
straf og undgieldelse er indstefnet Engelhart Rolandsen og Gunild Sørensdaat
ter for deris ugudelige og forargelige sammenhafde lefnet. Begge disse
personer vare tilstæde for at svare til sagen. Engelhart Rolandsen
derefter sagde at hand begierede at denne ham offentl. tillagde beskyldning maat
tes beviises, og derefter henskiød sig til sit forum som er krigsrætten, ef
terdi hand staaer som dragoun ved Hr. Capit. Rohsings Compagnie. Brun
derefter gaf rætten til kiende, at denne sag viser sig at et imellom nu til
stædeværende Engelhart Rolandsen og ægteqvinden Gunild Sørensdaatter
deris i lang tid sammenhafte og forøvede usømmelige og uchristelige lef
net, hvilket er begyndt mellem den førend nogen tid bemt. Engelhart
Rolandsen sig haver begivet i tieniste under nu paaberaabte vel[....]
Hr. Capitain Roshings Companie, som gevorben dragoun, hvilket hand
med et dend 27 febr. sidstleden tagne tingsvidne fuldstændig bevii
ser, som til dend ende blef produceret under fuldkommen ræt
tens bekræftnig, og altsaa vilde fornemme om nu nærværende En
gelhart Rolandsen og Gunild Sørensdaatter derimod har noget at sige
med reservation deris forrevendinger at besvare. Qvinden Gunild
Sørensdaatter svarede, at hun udi disse beskyldninger er uskyldig, saasom
hun veed ved sig self at hun udi legemlig omgiengelse icke har haft med
nogen anden mands person at bestille, end med sin egen ægtemand, og
derfor aldelis fragaaer hvad hun er beskyldt for, og veed hun ingen an
dre aarsage til denne hende paaførte blame, end at hun icke ville falskelig
vidne i denne sag, som forgangen høst var imellom hendes mand og Engelhart
Rolandsen. Brun svarede at hand med forundring har anhørt Gunild
Sørensdaatters i denne sag giorde utidige forrevendinger, som i sig self ere
ligesaa usandfærdige som ubeviiselige, og des aarsage anseer dem usandfer
dig, men referede sig til sit forindførte, samt det producerede tings
vidne, som klarlig oplyser at Gunild Sørensdaatter og Engelhart Roland
sen paa en usømmelig og fast alle christne mennisker til forargelse
forøvede omgiengelse, hvorfor hand i underdanighed følger D. E. Hr. Stiftbefalings
mand de Tønsbergs ordre indstillede sagen under denne rættens lovmæs
sige paadømmen, paa det saadan forargelse kand blive hemmet og straf
fet, andre ligesinde til exempel og afskye, hvorom alt hand afven
tede en lovmessig dom. Engelhart Rolandsen endnu som før
henskød sig til sit fora. Brun til rættens yderligere oplysning
fandt fornøden at qvæstionere Engelhart Roelands. hvad tid hand gaf
sig under de gevorbne dragouner? Rp sidst ie janr. maaned dette aar,
hvorpaa Brun forrestillede rætten og det producerede tingsvidne
beviiser det paastefnte usømmelige og forargelige lefnet at være be
gyndt 3 uger før afvigte aar 1730aars pinsedage, som er langt før
dend tid bemt. Engelhart Rolands. sig under de gevorbne har begi
vet, som mueligt er sked for derved at undløbe dend straf loven
ham i saa fald dicterer, hvorforre Comparenten formoedede, at saa
dan af Contra Citanten giorde exception ingenlunde bliver anta
gen, mend efter dend høye øvrigheds ordre og stævnemaalets indhold
efter loven bliver og herpaa dømt, som før paastaaet er.
[f. 68b]
Rætten tilspurte Engelhart Rolandsen hvor hand har sin boepæl? Rp i
Christiania hos sin søster Maria Roelandsdaatter. Brun begierede indført
at dend indstefnte Gunild Sørensdaatter nu her offentlig for rætten de
claredere og beskyldte de udi denne sag efter det producerede tiingsvidne eede
lig afhørte vidner, at de alle har svaret falskelig, hvilket hand begierede de
nu nærværende laugrætt vilde have i frisk erindring. Gunild Sø
rensdaatter sagde at hun har forladt sit huus i 3 ugers tid for Povel Riis
loed udtage hendes stivdaatter Karen Vilhelmsdaatter, som hd var sat til for
mynder for, og hun kunde have nogen tillid ofer for hendes fraværelse.
Brun end som før paastoed dom i sagen, og allerhelst ønskede rætten
vilde observere hvorledis Engelhart Rolandsen her for rætten tilstæde vil
[........] baade sig og Gunild Sørensdaatter, endskiønt hand forhen haver exci
peret [....], hvorved hand binder sig og ligesom sagskyldig, som i sig sandt
og er for hans ugudelige lefnet underkaster sig denne rættens dom, som
Comparenten begierede af rætten maatte blive abreveret. En
gelhart Rolandsen underkastede sig denne rættens dom, og sagde at
hand er en gift mand, dog saaviist separeret at de hver har deris
altergang, men ej adskilte ved dom for Consictorio. Brun efter
saadan af Engelhart Rolandsen selfgiorte bekiendelse formodede
rætten tage samme udi observation og udi sagen som forhen paastaa
at de giver en lovmessig dom.
Dømt
Omendskiønt at de udi tingsvidnet førte prov icke kand videre om disse 2de profe
nes aabenbarlige brugte legemlig omgiengelse, saa at de kand sige, at de saa
dant virkelig har seet, saa ere dog omstændighederne i deris udsiende, saa
kiendelig og skinbarlig, at de har haft et lætfærdig og skammelig levnet
med hver andre, som desvære altfor lenge har continueret, for dette heref
ter at forrekomme, tilfindes de ej at være udi et sogn og fogderie til
sammen, men sig fra hver andre at endtholde, og til en liden erindring
for deris begangne stoere synd og ondskab, bør de paa en dag at udstaae
kierckens disciplin i Næsoddens kiercke, efterdi synden i samme
menighed er begaaet og sagen der forrefaldet, i andledning af lov:
6bog, 13 capitel 3 articul. og ønsker dend heele rætt dem en sand og alvorlig
Pænitenste og omvendelse.
(slutt)
