Kildeinformasjon:Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 34, folie 127.
Anno 1728 den 24 maji blef retten efter høi øfrigheds anord
ning betient paa gaarden Skochlefald paa Næsodden for at
undersøge og paakiende en angivfet løesagtigheds sag imod
Even Andersen og en encke qvinde nafnlig Maren Hendricks
datter, hvorved var tilstede for rettens betiening ef
terfølgende laugrettets mænd [..] Olle Berger, Carl Ber
ger, Baard Sandager, Olle Toug, Hans Krange,
Hans Grøstad, Claus Grøstad og Mickel Grannerud
Hvorda mødte paa Actor Hr. Slotsfoget Bangs vegne, hans Fuldmægtige
Monsr. Christen Brun, som producerede Deris Exellense Hr. Conferenceraad Tøns-
bergs naadigste anordning til denne extra rætt og sagens fuldfør
af den 30 april næstafvigt. Viidere indgaf Monsr. Brun Slotzfog-
dens eget undertegnede stefnemaal af den 7 maij hverved er indstefnt
Anders Evensen, og Maren Hendricksdaatter til straf og undgieldelse for
det angifne og beskyldte løsagtigheds lefnet de udi nogle aar skal have
ligget udi, ligeledis som prov indstefnt Peder Møckerud og Vedbjørn
Giøfield med deris hustruer hos hvilcke disse 2de personer haver tjendt.
Endelig indstefnt lænsmanden Svend Christensen, Erick Fladebye,
Peder Sørbye, Søren Hogholt og Oluf Rud for at forklare dend bekienelse
som bemelte 2de personer har aflagt for Sognepræsten velærværdige Hr. Chri-
stian Ruge. Viidere indgaf Monsr. Brun de føromrørte
tvende Sognepræstens angivelse og beretningsbreve, som af
rætten bleve oplæste i nærværelse af begge arrestanterne og
de i stævnemaalet inddragne prov, hvorpaa fornefnte prov fremstoede
for rætten og aflagde eed, at alting er saaledis tilgaaed, bekjendt og
hørt ligesom nu oplæst er, og deris Sognepræst har fra sig givet beskrivelse.
Drengen Anders Evensen 18 aar gl: og har 3de gange været til Guds bord
blef fremkaldet for rætten, efter at qvinde mennisket var udviist
og formanet at blive ved dend reene sandhed, og deraf intet udelucke
eller tillegge, hvortil hand svarede, at hand har intet at forandre udi dend
bekjendelse han forhen har giort for præsten forinførte Dannemand, dend
hand i forregaaers paa sin sygeseng fremdeelis vedgick og tilstoed
da hand det hellige sacramente blef medelt af præsten Hr. Christian
Ruge og dette lefnet at aabenbare hos huusmanden paa Møckerud Truls
Knudsen bedt ham, efterat drengen for hannem har sagt sit lefnet
med Maren Hendricksdaatter. Qvindemennisket der-
efter blef indkaldet og tilstoed alt det som hun for Sognepræsten bekjendt
haver, og viidere har hun intet at tilstaae eller fragaae, efter dend for-
maning af Sognepræsten tilforn og nu af rætten er giort. Peder
Møkkerud efter aflagd eed forklarede: at disse tvende personer har tient
hos hannem i 3 aar, men ickun været til sammen i hans tieniste i 2 aar
og i dend tid de har tient hannem og hand har kjendt dem, fornam
hand hans kone og huusfolck at disse 2de personer icke hafde no-
get usømmelig lefnet, eller hørte nogen tale derom uden nu i vaar da
huusmanden Truls sagde hannem det. Vedbjørn Gjøfield aflagde
eed og tilstoed at Maren Henricksdaatter har tjent hos hannem et aar
og drengen da tiente paa Møckerud og i dend tid fornam eller saa
hand disse 2de personer icke at være sammen eller tales ved, uden for-
gangne sommer en søndag da de paa hand gaard Giøfield udi kaal-
haugen sad og snackede, men hvad deris samtale var veed vidnet icke.
De 2de huusmænd paa Giøfield Berger Bergersen og Anders Pedersen sagde
at de om denne sag icke det allermindste er viidende. Aaslef Giøfield
aflagde eed og tilstoed, at hun udi denne sag intet har at sige
uden at dend beskylte Maren Henricksdaatter forgangne sommer
da hun tjente paa Giøfield en morgen klagede sig at have meget
ont og sagde for sundheds skyld, heller vilde ligge paa stald-
trævet hvor hun blef liggende indtil aftenen, da hun gick
derfra og lagde sig ind i huuset som sædvanlig hos provets daatter
men hvorudi hendes svaghed bestoed ved vidnet icke, saasom intet
tegn for et frugtsommelig menniske fandt efter hende. Thore
Møcherud hos hvilcken Maren Hendricksdaatter har tjent i 3 aar forklare-
de, at hun aldrig fornam til noget uskickeligt lefnet ad disse 2de per-
soner, eller hørte noget derom, førend i vaar da det blef sagt at
Maren Hendricksdaatter og Anders Evensen har eengang ligget til sammen,
hvorfore provet saavelsom hendes mand tiltallede og straffede disse
personer for saadant, hvilcket de begge med ed benægtede. Truls
Knudsen efter aflagde eed provede, at næstleden vinter da provet og Anders Evensen
treskede sammen paa Møcherud bekiendte drengen med klagende og fortrydelse
at hand har haft et usømmelig lefnet med Maren Hendricksdaatter, som hafde
sagt hannem, at hun hafde været med barn og faret ilde, hvilcket var
aarsagen, at hand 2 aar tilforn løb uden forlov af sin tienneste
og provet maatte hendte ham hiem fra Gamlebyen, samt at dren-
gen næstleden vinter tilstoed for provet, at hun en anden gang hafde
faret ilde med et foster af sin heele skabning, hvilcke drengens ord
provet derefter berettede sin sognepræst. Drengen Anders Evensen
forklarede viidere at Maren Hendricksdaatter hafde sagt hannem, at hund
foer ilde med et andet foster den gang da hun som før provet er laae syg
og at hun sagde ham første gang hafde faret ilde formedelst hun hafde
forløftet sig paa en sæck hun skulle bære til kiølnen.
Dend beskylte Maren Hendricksdaatter tilstoed, at hun hafde sagt
saadant for drengen, men med eed nægtede, at hun aldrig har af-
let lidet, halft eller heelt foster. Monsr.
Brun derefter satte i rætte at saasom saavel af provenes udsagn
som af de beskyldte 2de personers egen bekjendelse befindes det
løsagtige og uchristelige lefnet de i nogle aar har haft sammen og den
ugudelige omgang, som qvindemennisket har haft med at føde sine
2de foster troeligt at hun self med frie forsætt har været aar-
sage at hun har faret ilde bør begge som saadant stiltiiende
i saa lang tid har forøvet, fæstes til kagen og piskes, forvii-
ses fogderiet, betale deris lejermaals bøeder, og offentlig
afbede sin synd, samt erstatte processens omkostning
samt arrestens vedblivelse, og paastoed dom.
Dømt.
Det løsagtige lefnet, som disse 2de personer, dend eene et barn, og
dend anden en gl. enckeqvinde, kand mand efter deris egen bekjendelse for deris
siæle=sørger velærværdige Hr. Christian Ruge saavelsom i dag for rætten vel tale-
de ugudeligt og meget forargeligt, alligevel kand rætten icke finde, at straff
kand blive saa haard, som de ere actionerede og sat i rætte paa, thi her hos
de alleene brugt et løsagtig lefnet, som kand være fordømmelig nock, men her
er intet beviis paa, at qvindemennisket enten har lavet til barsel /: uden hvad hun
har sagt for drengen for sin aarsages skyld, nembl. for dend begierlighed hun hafde
til at indlade sig i egteskab med hannem :/ mindre er det bevist: at hun har begaaed
nogen misgierning, enten med at dræbe et foster, eller været aarsage i dets misgebuhr.
Thi dend heele beviisl: beskyldning, efter de beskyltes egen tilstaaelse, kand ej extende-
res viidere, end til løsagtighed, hvorfore denne rætt ej kand kiende anderledis end at de
begge foruden kierckens disciplin /: som denne rætt ej tør paadømme :/ bør betale deris lejermaals-
bøder, eller i mangel deraf fængslede at side paa vand og brød i 14 dage, og for at forrkomme heref-
ter det lefnet de hidentil har haft, forreviises præstegieldet, og strax af sin arrest løsgivet, og
betale i omkostning 8 rd.
[slutt]
