1684 - Skyldnere i sterboet etter Hans Amundsen Hallangen 

 

 

Anno 1684 dend 25 juny blef reten administrerit paa

östre Hallangen, i Froens annex, effter rigendz citation

andgaaende en del debitorer, som til sal. Hans Amundsen till-

forne boende paa ermelte gaard Hallangen, vare blefuen

schyldige hvor om det forfaldede schifftebref giör forkla-

ring og de neruerende formyndere Lauridz Dyster

og Erland Blachestad foraarsaget at paatalle og bringe

till fuldkommen rigtighed, saa dend v=mynde Hanns

Hannsens arfuepart kunde komme i nogen sicher stand,

og formynderen rettelig vide huad der i sin tid endelig hafuer

at suare till; ved denne forretning, ofuerverende,

Kongl: Mayts foget Jens Heide, og till rettens betiening

effterschr: laugrettismend, nembl:

 

Torgier Börsum        Tore Hönßerud

Nielß Biörnebech      Jacob Smeböll

Joen Burom             Ellef Ermeßöe

 

Huor da for retten frembkom, formynderen Lauridz

Dyster og indgaf for oß en rigendz citation af sit fulde

indhold, dat: Aggershuus den 19 decemb: 841

 

Lauridz Dyster paastod at disße forindförte debitorer

burde betalle, den i skifftebrefuet inddragne gield

eller diß fornöyelße med rigtig quitering at beuiße

huorom hand till opliusning fremblagde det ommelte

skifftebref huorudj hans debitorer indragen som fölger

Hans Hußebye skyldig til ermelte sterboe, = 60 rd. 3 sk.

till huiß betalling, blef fremblagt en forlig

gaaen imellem sal: Hans Amundsen

og Hans Huußsebye paa sin hutru Giertrudz

vejgne, andgaaende ermelte penge huilchen

forlig, siden blef transporterit till Suend Lauridzen

Weßtre Hallangen, og af Hanß Huußebye

till  hannem betalt effter meddelte quitering

paa den vdgifne forlig som her hoß fölger

dat. 1677 huorfore denne post hafuer sin

rigtighed, og Hans Huußebye dermed v-krefuet.

 

Nielß Questad fordris effter schifftebreuet 17 rdr 2 ort

derpaa hafuer hun effter henvißning betalt

till sal: Jenß Jensens arfuinger i Huusuiig arf-

ninger, som udj Hanns Amundsens sterboe hafde at

kræfue effter schifftebrefuitz formelding 16 rd 3 ort 9 sk

same quitering, dat: Huußuig den 25 marty 1680.

saa den post hafuer sin rigtighed og samme gield

betalt vndtagen 1 ort 16 sk: som Nielß Questadz arf-

inger blifuer schyldig, huorved den post har faaen

at fordres effter ermelte schifftebref at vere schyldig til dete boe 24 rd 2 ort

sin rigtighed. Tomas Schofftestad melte, og giorde den.

ne beretning, at hand till sal: Hans Hallangens

hustrue hafuer betalt penge 7 rdr dog derom iche fremb-

bringer nogen rigtig beuiß, da i huor manden er fattig

og hafuer lidet at giöre fornöyelße med der foruden

belesßet med formynderschab, og aaboed paa hanns Kongl:

Mayts gaard, som hand beboer, saa hafuer vj dog iche v-den

rigtig afbeuißning kunde befrj hannem fra denne fordring

som udj schifftebrefuet er inddraget og et v=myndige barnz

till arfuepart henreignet, thi bör formynder ved

excecution vnder lougens adfærd vdsöge dende gield

af Tomaß Schofftestadz midler, huor de findes, og huiß

noget er at staa som paa tuifles giöres derfor rigtig-

hed, og barnet suares huiß effter domb bekommes, huor-

om de ved vordering hafver at schaffe sig vedbörlig

attest, som de sielf kand vere uden skade i sin tid.

 

 

Erland Aaraaß af Rögen sogen er indfört i schiffte-

brefuet for schyldig gield till Hanns Amundsen og

reignet for visße gield penge 23 rdr.

Derpaa schall Erland Mougensen hafuer betalt, till

sal: Jens Jensens Husuigs arfuinger, for den gield, de

hafde i sterboetd som schiftebrefuet forclarer

effter quitering dat: den 10 juny 1680 = 26 rdr resterer

som paa denne fordring, at gielden löber höyere, end

betalt er, = 3 rdr som Erland Aaraaß bör suare,

formynderen till med rede penge effter landzloug-

ens maade og andledning.

Erland Blachestad indfört udj schifftebrefuet med sine

omstendigheder, at vere schyldig till boed, effter den slu-

tning, paa skifted giort = 84 rdr 1 ort.

Noch Erland Blachestad indfört, effter en contract som

schifftebrefuet nefner, der schall vere gaaen imellem

hannem og sal: Hanns Amundsen, andgaaende et mageschiffte

om tuende gaarder, Veiberig og Grav, huiß landschyld og

videre tillige med rendte og omkostning udj schiftebref-

uet, er opskrefven till 40 rd 3 ort 9 sk.

Mens saasom Erland Blachestad giöre denne betenkning

at hannd hafuer fornöyet Hanns Amundsen huiß hannd

var schyldig, og hand iche hade nöt nogen varßell, enten

om registreringen, eller schiftes fuldkommen rigtighed

at hannd fordringen kunde afbeuiße, og demonstrere

documenter, kom i forvirring, tilmed hanns broder

Lauridz Jonsen som boer i Arschaug, at verre deelagtig,

i den forindragne contract, og nödt det omendte goedz

huorfore hand ogsaa bör at suare till huiß contracten

omtaller, menß effterdj Erland Blachestad der for er

indfört, hafuer hand hoß ermelte sin broder at bringe

denne post i sin rigtighed till afbeuißning eller betalling

tillige med huiß hand sielf staar anschrefuit for, og da

enten fremschaffe leffuende vidne, quitering eller be-

uißning, om disße fordringer, og det till nestholdende

sageting, huorom hand fra Lauridz Dyster vorder

vedbörlig varsell.

Jennß Madsen sorenschrifuer i Sollöer og Öster-

dallen indfört for 5 rdr effter hands begiering af

dato. den 13 aprilij 1671 denne post beroer

till videre forespörgende rigtighed hoß Jenß Madsen

om hand vedgaaer gielden.

 

Lauridz, som nu er formynder indfört i schiftebrefuet for 7 rdr

som hannd vedgaaer at verre rigtig og med meere suare

barnet till. Jenß Grönsand af Hurum effter schifftebrefuet

schyldig her till boed= 38 rdr derimod hafuer hand at kræfue heer

i boed, som ermelte schifftebrefuet forclarer – 32 rdr schulle

Jens Grönsand da effter liquidation, vorde schyldig penge 6 rdr

som med tiden kand komme hannem till fornöyelße om be-

tallning udj barnedz koster naar sterboed vorder bragt

i sin fuldkommen rigtighed.

 

Grim Suestad, anschrefuen i schiftebrefuet for 3 rdr bort-

schyldig till Hanns Amundsen Hallangen manden mödte

og vedgich gielden, lofuer at giöre fornöyelse, som hannd

ogsaa er tilfunden, saafrembt det iche ved domb, sambt

vordering schall vdsögeß.

 

Effterschr. gield ere i schiftebrefvet for v=visße indfört,

nembl: Lauridz Möcherud indfört for 13 rdr 3 ort 6 sk. man-

den mötte og beretted, at hafue betalt endeel herpaa

dog uden beuiß ellerß er de 6 mend, sambt den heele almue

vitterlig, at hand er en meget vdarmet mand, der ind-

ted har at betalle med saa huiß det kom til vordering

var inted at hendte huorfore denne post, saaledis er lignet

til den v-myndiges nötte, at manden betaller paa 2 aarß

tid 6 rdr. og naar det er schied er hand frj for gielden, for.

inden borger hans ringe eyende middell derfor till betal-

ning schier.

 

Torsten Haug 5 rdr 1 ort 12 sk. manden er död, og det udi stor fatig-

dom, saa hanns börn maate effter schyldighed lade bestedige

hannem till jorden, og aldelis indted effterladt till gieldens

betalling, og effterdj hanns börn iche allerringeste

schilling hafver arfuit, som noch er bevißlig kand de

iche heller betalle, huorfore de for dette kraff

frjkiendis.

 

Suend Storud nu boende paa Liillerud schyldig

effter skiftebrefuet som er reignet for v=uisße gield

22 rdr manden mötte, og som hand er aldelis fattig

og huerchen eyende koe eller soe huorfaare herudj ere

brugt consideration og accorderit med hannem till denn

v=myndigeß beste, om 6 rdr som hannd inden hösten haver

forplichted sig at betalle, saafrembt hand iche vill liide

straf effter landzlougen. Christen Moncherud indfört

15 rdr 3 ort 18 sk. manden död og aldelis inted effterladt sig, ja

iche aller ringeste schilling till gieldens betallningm quinden

nu gifft igien med en soldat ved nafn Rasmus Söfrensen

med huilche om denne gield ere accorderit, at naar hannd

at naar hannd till hösten betaller 4 rdr schall hand dermed

vere quit huorom hand hafuer sadt formynderen en

koe till forsichring, till hand hafuer giort vedbörlig

fornöyelße.

 

Morten Vaall i Krogstad 3 rdr 1 ort 12 ß formynderen

Lauridz Dyster er nu accorderit med hannem om denne gield,

og taget hannem for betallingen.

 

Hanns Aslerud indfört i schiftebrefvet for 6 rdr 3 sk.

Forbemelte mand er iche at finde omschiöndt formynderen

heele landet ofuer derom hafuer opspurdt, huorfor iche

noget ved den post kand sluttes.

 

Albret Agnor schyldig till Hanns Amundsen effter schiftebref-

uedz formelding 32 rdr. Baade mand og quinde er död

udj stor fattigdomb, og iche effterladt sig noget, som til be-

talning kand vdfalde. Börnene som ere 3 har aldrig arf-

uet noget effter forældrene, som de formoder med meenige

almues vidnesbyrd at kand giöre huorfaare iche noget

till denne gieldz betalling er at formode. Morten

Nielsen Agnor, effter obligationen og schifftebrefs

forclaring 68 rdr manden borte, og ingen ved huor

hand er at finde, quinden döde her paa Neßodden udj

stor armod og elendighed som idhige tid iche seer vd

till den allerringeste schillingß betalling, med mindre

manden kand komme tilstede igien

 

og gheraader i bedre vilchor, en da hand reise herfra

da hans tillstand var meget armelig.

 

Erland Blachestad i Ascher sogen boende, udj daug fremb-

kom for retten, og sig höyelig besuerget ofuer det for-

mynderschab som hannem forleden aar, aff fogden blef

paalagt, tillige med Lauridz Dyster af Aas sogn, at andtage

for sal: Hanns Amundsens sön Hannß Hansen; og det særlig

af den aarsage at hannd en andeel penge udj sterboed

schall kræfues og verre schyldig tillmed bör hand iche

understaa sig, at före noget af forbemelte derfor

at hanns Kongl: Mayts foget Hejde, som paa den vmyn-

diges veigne bör hafue indseende, vilde befrj hannem

fra samme formynderschab, og at Lauridz Hallangen,

som hafuer haft bemelte barnß moster till egte

maatte i hans sted, der till blifue anordnet, effter

landzlougenß maade at forestaa, thi dersom hand

inden fölche var boende, schulle hand sig iche derofuer

besuerge i nogen maade, imod saadanne vilchor og

lougenß foreskrifuende hafuer fogden da nu her

paa stedet libererit Erland Blachestad fra dette

vergemaal, og i hanns sted anordnet Lauridz Hallan-

gen hereffter tillige med Lauridz Dyster, at vere sam-

me barn Hanß Hansens rette formyndere, at de

begge det hereffter som forsuarlig forestaaer, saa-

som de vdj frembtiden vill ansuare og vere bekiendt,

menß barnedz oddelßgoedß og gaard Hallangen

andgaaende, da effterdj at Erland Blachestad, er hannem

nermest odelsberettiget till gaarden om bemelte

Hanß Hansen Hallangen ved döden schulle afgaae; Da

viste Kongl: Mayts foget, iche med billighed, at befrj hannem

derfra, menß at hannd med samme gaard og odelß-

goedz udhuggeß imod landzlougen til forderfuelße

maa med gaardenß paastaaende huuße holdis

i goed hefd og magt, saafrembt hand iche udj frembtiden

vill suare til schaden og borge med sit eget, om ander-

ledis kunde befindeß.

 

Samme daug, som var den 25 juny blef retten vider

administrerit, paa östre Hallangen, effter parterniß

vedtegt efftersom sagen, ellers till i morgen schulle be-

staae og reten i denne sag, bekiendt af rest forhen

indförte laugreetesmend.

 

Huor da Lauridz Dyster for retten frembkom, og

indgaf en rigenß citation, vdtagen ofuer Hanß

Braate med hanns sönn Hans Hansen, dat: Aggershuus

den 19 Aprilij 1684.

Samme stefning befandteß de vedkommende louglig

at vere forelest.

Formynderen paastod at effterdj Hanns Braatte

paa sin sön Hanß Hansens veigne saaledis hafuer be-

megtiget sig barnedz oddell, det bort böxsell, land-

schyld oppebaaret og fuldkomen for odel holdt sig der-

ved, at hand bör afstaae, det goedz som hand sig har till-

eignet i Hallangen med paafölgende 2 aars landschyld

og 3 aars tage, som Jörgen Nielsen Hallangen har vd-

lagt, eller hand at lide effter landzlougen, L: L: B: 6 capitell

som den der bygger den jord bort hand indted eyer, vere

mand dißverre og indstaae kost og tæring, illigemaade

bör Hanns Braatte, at suare med enchen Oppegaard

till gaardenß besigtelße, for de hafuer böxselet Jörgen

Nielßen gaarden og ey en gang seet till hvorledis hand

hafuer handlet med huuße schaug og march som lougen

holder den till, huert aar at giöre og formodet om alt

dette en endelig dom.

 

Videre fremblagde formynderen Lauridz Dyster, et

gammelt schifftebref passerit paa Hallangen den 6 og 7 decem-

ber 1650 vdstæd af sal: Raßmus Michelsen huor udj

findes indfört, at Hanns Amundsen, og med södschen-

de deris moder, efter arfuingerne og hendis egen tillstand

og betenkning, findes iche videre till ofuers v-den huiß

moderen, Gure Lauridzdaatter Hallangen alleene till-

kommer, imod huiß hindes börn, tilforne hafuer bekommit.

Nemblig, i östre Hallang: 15 lispund  med half böxsell og herlighed

her foruden adtschillige brefuer, huorledis södscherne har

kiöbt med hinanden, og Hanns Ammundsen samblet gaarden

fra sine andre södschende tilhaabe og till sig alleene som er

at see af effterfölgende brefuer,

först hanns broder Olle Amundsenß bref, om pant i den gaard

Hallangen, for 60 rdr laandte penge dat: Hallangen den 24 July

1657.

Anderß Amundsens bref paa 3 lispund i Hallangen dat.

den 9 juny 1658 [1668?],

Noch Anders Amundsens bref, paa hannß arfuepart odelß

og faste goedz i Hallangen, effter sin moders død kand tilfalde

till Hanns Amundsen afhendt, dat: den 12 aug: 1662.

Videre et bref, af Olle Amundsen vdgifuen till hanns

broder Hanns Amundsen paa huiß goedz, effter sin sall.

moder et schippund salt, af dato: d: 12 juny 66.

Aasædes berettigelßse i den gaard Hallangen effter Olle

[Amundss:] bref dat: den 3 sept: 1663.

Noch et bref vdstæd aff Olle Amundsen for 16 rdr laandte

penge og till pandt, huiß faste goedz effter hanns sal. moder

ofuerdrager, dat: Hallangen d: 29 july 1667.

 

Lejlendingen Jörgen Nielßen frembkom for retten og fremb-

viste sin hiemmel for gaardens brug og böxsell af 4 lispund i Hallangen

dat: d: 17 januar

1681.

Videre tuende seddeller er paa 8 ½ rdr af Jörgen Nielßen

udgifuen, som var for försteböxsell aff 1 ½ skippund som Hanns

Braatte sig tilholt at tage försteböxsell af effter skiffte-

brefuet, dat: den 26 janv: 1683.

Noch en seddel fra Hannß Braatte, at hafue oppebaa-

ret landschyld for 80 og 81 aff öster Hallang, liudende paa

9 rdr at hafue annamet.

 

Hertil og imod at suare, mötte nu for retten Hans

Vebiörnsen Braatte, og indgaf sin schriftlig indsigelse

af dato d: 25 juny 1684.

 

Ellers hafuer vj effterseet gaardens Hallangen paastaaende

huuße, som enu befindes i goed hefd, og i Jörgen Nielsens

tid paa tag og andet merchelig forbedret, sambt en nye

kiölne opbygt, saa gaarden i alle maade er frj for aaboed,

og er gaardens tilligende schoug af lenßmanden og 6 mend

med flid effterseet, og saauidt öyensiunlig erfarenhed, kand

vduiße og ofuerkommer, findes effter optelling at verre

hugget af bielcher og tömmer granner, paa affuigte 3 aar

ngefer 78 trær, foruden anden smaalast af sperer

og juffers, og saasom ermelte schoug, findes enu udj goed

hefd og ved magt; denne hugst iche heller vlouglig, men

i billige maader, till gaardens frelße, og vdgiffter, baade

till dragunens ophold og i anden maade, medgaar gaardens

schoug derfor befunden i goed [....], og leilendingen Jörgen

Nielsen, derudjnden ingen v=billighed tillföyet;

 

Huad den förrige begangen egehugst anbelanger, effter

Jörgen Hallangens forhuerfuede besigtelße, som nu af for-

mynderen er vorden paastaaen, at salige Biörild Oppe-

gaardz enche bör at suare till, det som ingen af parterne

kand giöre oß nogen fuld forclaring, paa huad maade, eller

af huem denne hugst kand verre schied, enten siden

formynderschabet kom till Biöruld Oppegaard, eller ej men

som Jens Grönsand beretter, en andeel egelast i krigenß

tid, till hanns Kongl: May: tieniste er hugget, og alt saadant

nu er temmelig henstaaende, huorfaare vj iche seer Biör-

uld Oppegaardz enche noget i saa maade kand tillfinde

men for denne post, frjkiender.

 

Ellers fremblagde Hanns Braate en specification paa

huiß hand hafde vdlagt, og bekostet, paa den v=myndige

Hannß Hansens veigne som hand formodet at vorde gaat-

giort og hannem betalt.

 

Naar vj nu denne sags beskaffenhed, med det paa-

stefnte jordegoedz udj öster Hallangen, som Hannß Hansen

Braate ved giftingßret tillholder, eigentlig betragter,

saa finder vj noch den billig föye og vdgang, som hand der til

hafuer haft, formedelst schiftes forretning hannem det noget

kunde hiemble og det saaledis inden schifted till pandt er

andsees  men saaaom de fremblagde brefue og documenter

iche vduißer andet, en de 1 ½ schippund salt i Hallangen er gammel

odelßgoedz, og saaledis falden i arf edtleg effter erlig, og iche

i mangfoldige aar verrit i fremmende folchis hender, enten

ved kiöb eller pandt, menß huas pandtning som kand verre

passerit, arfuingerne er imellum, kand iche hindre deris

odelßret, eller spilde den gamle hæffd, som landzlougen bevilger

arfuimgerne, i saa maade og effterdj schiftebrefuet iche klar-

lig opliuser den post eller huorledis denne adtschillige

kand bestaae eller dette goedz till pandt anseet, som till

v=myndiges schade iche saaledis bör forstaaes, thi er her

om saaledis for retten dömbt og afsagt, at dette om-

tuistende odelsgoedz udj Hallangen, som udj schiftebref-

uet er indfört og Hanns Hansen Braate da tillordnet

bör nu hereffter frj og frelßeligen at hielpe det v=

myndige barn, Hannß Hansen Hallangen v=separerit

til fuldkommen odell og eyendomb, og samme 1 ½ schippund

salt i Hallangen hannem og ingen anden, eigentlig at til-

hörre, og fuldkomen stadig vere, som og formynderen

bör herreffter holde udj agt, agt det i sin tid kand verre

v=klagelig, og effterdj Hannß Braate hafuer oppebaaret

af dete, omtuistende goedz for böxsell og landschyld

17 ½ rdr som bör hannem deraf at komme till goede for

betalle saugschatt, schiftebrefs lösning og videre giorde

omkosting 12 rdr, resten som er 5 ½ rdr lefuerer Hanns

Braatte fra sig og till formynderen Lauridz Dyster imod

vedbörlig quitering og saasom ald denne forindförte

rigtighed till det v=myndige barnß beste er vorden

anseet, till med alt forbemelte staaen udj forvaring

som vj ved forindförte forclaring, og voris yderste

skiönsomhed, gierne vilde bringe til sin effect

og derfor alt saadant som denne forretning findes

indragen paa arfuetompten fuldgiort, ti bör formynderen

at gaatgiöre Jörgen Nielsen, i sin resterende = 6 rdr, og

ellers med ald flid drifue af den v=uisße gield, huiß

forhen findes indfört, og det med saa goed forsiun som de

frembdeellis vill suare till.

 

 

 

1, Dette må være feil da denne saken foregår i juni samme år!

 

 

Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 19, f. 114b

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net