Tingbok for Follo: A 2, folie 22a.
Anno 1661 d 31 octob: bleff holdet almindelige sage ting paa
Røer paa Nesaadden, voris da tilforordnede steffne stue, offuer
værendis Hans Kong: Mayst: Fouget, velfornemme mand Peder Peder Niel
sen Kongsbergh, hands tienere och fuldmechtige Lauritz Poffuelsen,
Bøygde Lensmanden Anders Giøfield, sambt menige almue flere
som da ting søgte.
Laugrettet.
Mathis Løss, Christopher Røer, Bent Krange, Olle Koaas,
Thosten Hasle, Hans Field, Hans Hougholt, Biørull Oppegaard,
Hans Oppegaard, Børger Berger, Olle Schochlefald, Lauritz Møcherud
Hvor da samme tid og sted for oss udi rette comparerede, Gunnill
Agnor, hendis fuldmechtige, Ander Amundsen, som ved en rigens
steffning sub dato Aggershuus d 11 juny, søgendis och tiltalendes
Birgite Lillerøed her ibidem boendis, for ærørige ord, som hun
bemelte Gunnill Agnor schall haffue tillsagt, sidst forleden den 5 may,
det hun formeeneer at godeste Birgitte Lillerøed aldrig schall
kunde beuise, formeener derfor at hun efter lougen bøer
sine bøeder till Hans Kong: Maysts: at udgiffue, sambt end och for
dette stefnemaall och anstende bekaastning hende til børligen
at indstaa, met mer och vitløffetigere som same steffning met
sig førde och indeholdt. Hernæst udi rette lagde bemelte fuld
mechtige, sin principals nafngiffnue fuldmacht, till videre testifi
cation aff bemelte Gunnill Agnor at vere udstedt, ved tuende
[f. 22b]
dannemend, nemblig Hans Field och Biørull Oppegaard, deris hen
ders undertegnelse bekreftet, dateret Røer d 31 hujus, huilchen
och for retten ord for ord liudeligen lest og forkyndt.
Thill denne steffnings egentlig opliusning, och denne sags rette
grund, loed bemelte fuldmechtige for retten fremæsche, efterthi
prouff og vidnisbyrdt, som her till vare louligen steffnt och
citerit, nemblig Thorbiørn thømmermand, Joen Gudbiørn:
rud, Hans Hasle, Jens Hougholt och Bent Christiansen, at de
deris sandhed sandhed her om schulle proffue och gestendig vere, huilche
sambtligen deris hender paa bogen lagde, och effter boegen?
æeds fore staffuelse ved høyeste salighed proffuede, som
effterfølger.
Fremstoed Thorbiørn thømmermand at hand sin sandhed schulle
proffue och gestendig vere, formeente citanten at hands prouff
intet burde at gielde, efterdj hand befindis at vere en
løs och ledigen person, och iche her i sognet haffuer nogen viss
værelse eller tilhold, førend hand loulig beuiser ved
richtig pas bord, huor hand tilforn haffuer residerit
och sig opholdet.
Her nest fremstoed Joen Gudbiørnrud, og proffuede,
at der hand en gang i sommer kom gaaendis paa vejen udi
Agnors giordet, der møtte hanem Albret och Gunnill Ag:
nor, huilche da bade hanem at hand vilde gaa neder med
till Lillerøed, huort hand da effter deris begiering vardens
følgachtig, och da haffde Gunnill Agnurs dreng en dyne
at bære, der hand da kom neder met demb till Lille:
røed, sagde Gunnill Agnor till bemelte Birgitte Lillerøed,
[f. 23a]
her haffuer i eders dyne igien, der ehr kommen nogen fyld aff dend, schaffer
mig dend igien saa goed som dend tilforn var, huortill Birgitte Lillerøed
svarede: du haffuer louff for at vere bieldkoe for de andre her
paa Nesaadden, du giør och fyldest derfor.
Efter steffningens tilhold møtte iche for retten indsteffnte Hans
Hasle, sin sandhed her om at proffue, ehr derfor tilfunden at bøede
effter lougen 8 ørtuger och [3] mark sølff: haffuer sig dog effter
loug forhaling indstillet, och sin sandhed proffuet, udi alle maader som Joen
Gudbiørnrud omvundet hafte.
Proofuede Jens Hougholt, at udi vaaris kom hand udi Haluor
Lillerøeds huus met Hans Hasle och Bent Christensen, da stoed
Gunnill Agnor paa gulffuet i stuen, och da sagde til Birgitte:
her haffuer jeg vell en dyne min Birgitte, men der ehr komen
nogen fyld aff dend. Huor till Birgitte svarede: jeg haffuer
ingen fyld taget aff din dyne, huerchen jeg eller mine, met mit
ææd at giøre, dend som siger, sagde Birgitte, och mit maall tillegger
schall haffue løyet som en udyd. Huor till Gunnill svarede
holt, holt min Birgite raab iche saa høyt, jeg vilde vell sige
eder et par ord dersom ieg vilde giøre det; her till svarede
Birgitte, jeg troer iche at i haffuer fundet mig paa nogen hore
vej, eller min mand i eders stolbeboe, huor till Gunnill
sagde: schylder du min mand for at haffue staalet, eller veret
i din staalpeboe, der till suarede Birgitte, jeg haffuer in
tet din mand at schylde, huechen dend døede eller dend
leffuende, videre haffde hand iche at proffue.
[f. 23b]
Fremstoed Bent Christensen, och proffuede ord for ord det samme
som offuen bemelte Jens Hougholt omvundet haffuer, och iche
videre eller anderledis viste om denne sags beschaffenhed
noget at bekiende. Efter huilchen forberørte lei
ligheds tilstand, saa och eftersom her aff offuer indrager
prouff iche kand formerchi, til bemelte Birgitte Lillerøed
noget uærligt at haffue Gunnill Agnor tillagt, som hen:
dis naffn och rychte i nogen maader kand forklejne,
ti viste vi derfor iche rettere her udinden at dømmes,
end atte godeste Birgitte Lillerøes bøer for saadan
Gunnill Agnors tiltale fri at vere.
(slutt)
